Debatten

Hvor er jeres gærder høje?

For mig er det fx. i min privatøkonomi, hvor der godt nok ikke er meget laissez-faire.
Jeg ved godt, at nogen vil mene, at det skal der heller ikke være, men når jeg sammenligner med nogle af mine venner, hvor der altså heller ikke ligefrem er tale om totalt uansvarlig omgang med penge, kan jeg godt se, at jeg nok har et temmelig højt gærde der.

Hvad går I meget op i skal køre som smurt i jeres liv?

Økonomi og studie kører jeg rimelig stramt. Derfor tager mit studie også ekstra meget energi for mig, fordi det SKAL være i orden. Jeg har altid læst til forelæsningerne i de næste uger og lægger generelt mere arbejde i at dygtiggøre mig indenfor mit fag end andre jeg kender på studiet. Jeg er godt klar over at det lyder arrogant, men det er det altså ikke - jeg kører bare mig selv hårdt, og nogle gange for hårdt.

Også økonomi.
Jeg levede med en ødsel nasserøv i alt for mange år og var gift med sådan en "jeg låner da bare"-type i endnu flere år.
Så nu er jeg ret hysterisk med penge. Har jeg ikke omkring 2000 i overskud ved månedens slutning, har jeg været ødsel.
Heldigvis er min mand også fornuftig. Han tjener pænt godt, så vi har en ret stor opsparing.

Gaver.
Jeg kan slet ikke se det hyggelige i at fx at tage ud en eftermiddag en uge før jul og ose rundt på må og få.
Jeg går meget op i at finde på meget personlige gaver og begynder i god tid at tænke over, hvad jeg vil give.

Jeg siger ikke, at ose-modellen automatisk giver dårlige gaver. Jeg tænker bare, at hvis man fx. sætter 2-3 timer af til at klare alle julegaverne uden at have særlige mange guidelines at gå efter, må der være nogen af dem, som bliver lidt tilfældige. Det kan jeg slet ikke have, altså hvis jeg er giveren.

Jeg har vist et højt gærde når det kommer til at lægge tøj sammen. Jeg kan få helt ondt i øjnene over en totalt krøllet T-shirt eller endnu værre...krøllede bukser *gys*

Så kan det godt være, det tager tre minutter længere at lægge ind i skabet, men så er det til gengæld pænt, når det skal ud og på

vi spiser rigtig sund mad,det går jeg meget op i.

jeg er ellers ikke så vild med at lave mad,men jeg lægger stor vægt på der ikke er tilsætningsstoffer i,så mange ting bliver købt ret dyrt og har kort holdbarhed,det er ikke fordi det egentlig er så meget mere besvær som regel,men det koster altså,10 rødspættefileter hos fiskehandleren koster 100 kr,de koster vel 20 eller deromkring i netto,og vi spiser meget fisk.
pølser gør vi det ikke ret meget i,det koster 80 kr for 8 hos slagteren på tilbud,og jeg de der der laves af affaldskød vil jeg nødig gi min dreng,eller spise selv,for den sags skyld.

der er så også ting der er billige,et kålhoved og en halv ltr fløde koster vel 20 kr,og vi spiser ret meget af den slags.

jeg bruger dåsemajs og ananas,det er vist tæt på at være det eneste konserverede grønt vi bruger,men hvis ikke vi havde så meget spild ville det være en god forretning.
generelt holder jeg mig fra fra konserveret mad bortset fra frost,vi laver også dressing og den slags selv.,det tager jo 2 min,bogstaveligt talt,og sådan en dressing der kan holde sig i 2 år synes jeg ikke er særligt appetitlig.

vi bruger ret mange penge på at købe mad der er sjovt og indbydende,gule rosiner fra camilla plum er latterligt dyre,friske figner,stjernefrugt og vandmeloner om vinteren,det koster,men jeg har ikke selv ret meget appetit og jeg har en småtspisende dreng så det hører under ting der bare skal være til hos os,det er jo også penge ud af vinduet hvis vi alligevel ikke spiser det.

Jeg er nok generelt et langt, lavt gærde
Det eneste område hvor jeg ikke sjusker/spasser/hopper over det laveste sted, er når jeg en sjælden gang lægger makeup!
Og det er sgu egentlig relativt ubrugeligt

Jeg har et højt gærde når det kommer til tøj. Alt, med undtagelse af sko og regnjakker, skal være lavet af naturlige fibre og det skal være ordentligt syet. Jeg vil hellere nøjes med få gode ting frem for 82 polyester-sager fra H&M, men det betyder også at mine tøjshoppeture som regel bliver lange og besværlige.

Kød- og pålægsindkøb. Jeg køber det ikke til fuld pris. Eneste undtagelse er en pakke bacon af og til. Ellers nægter jeg simpelthen at købe kød og pålæg til fuld pris. Jeg køber helst på dato, men et godt tilbud kan også gå. Og jeg går ikke på kompromis med fx fedtindhold. Jeg vil ikke spise den røde salami eller hakket kød med 20% fedt for at få det billigt, og jeg går gerne i 3 supermarkeder eller putter vegetariske retter på madplanen og i madpakken, hvis det halter med datovarer.
Det samme gælder sådan set brød. Jeg spiser ikke så meget af det, og gider ikke betale fuld pris.

Makeup-lægning. Ikke forstået sådan, at jeg er fullblown hver eneste dag. Jeg varierer sådan set fra "absolut intet" til "helt knaldet op" alt efter dag og dagens program, men hvis jeg skal have noget på, uanset hvor lidt det er, skal det være fuldkommen ordentligt.

Støvsugning. Det er i alle hjørner, paneler osv.

Mit klædeskab.

Der er ulastelig orden, alt er foldet pænt eller hænger nystrøget, der er systemer og farvekoordinering.

Mad og vin, har en begrænset mængde kalorier at indtage, og gider ikke spilde dem på dårlig kvalitet, så går ret meget op i hvad der kommer på tallerkenen eller i glasset. Det gør det også lettere på samvittigheden når jeg så "synder" og slammer den

Jeg har også et enormt højt gærde i forhold til mit studie, studiejob og senere job. Jeg læser mere end jeg kunne nøjes med, jeg arbejder af og til lidt over uden betaling (men kun hvis det er decideret min egen skyld, at jeg ikke har nået noget, for det skal ikke blive kultur), og jeg er generelt enormt ordentlig med det. Og jeg kan ikke snuppe folk, der ikke er det. Fx kollegaer der liiiige havde glemt at give medicin eller skifte bleen. Eller som ikke lige fik brugt den rigtige nål til injektionen. En ting er, hvis det er uvidenhed eller uheld, men når det er bevidst sløseri, så bliver jeg vred, og italesætter det.

Rimelig opførsel. Der har jeg meget høje forventninger til mig selv.

Medmindre der er noget virkelig galt, og jeg ikke har mulighed for at holde mig væk fra andre mennesker, mens overskuddet er lavt, tillader jeg ikke mig selv at være småsur, dramatisk, intrigant, egoistisk, selvmedlidende, tvetydig, misundelig, etc., og jeg har fundet ud af, at det slet ikke er så svært at lade være med.

Min arbejdsmoral har stort set ingen lave gærder. Jeg passer mit arbejde, pjækker ikke, møder til tiden (så vidt transporten tillader det) og forsøger altid at leve op til det, jeg lover. Jeg sidder i en stilling, hvor det er så vigtigt, at vi kan stole på hinanden mht. bl.a. fremmøde, og at alle opgaver udføres ordentligt. Jeg arbejder gudskelov med mennesker, der har samme arbejdsmoral og indstilling.

Mit arbejde skal også bare være i orden rent detaljemæssigt. Ikke kun for min egen skyld, men også pga. jeg arbejder med noget, hvor selv små fejl kan få store negative følger for andre, så det er nødvendigt at være ekstra påpasselig. Jeg bliver nok lidt spids, hvis folk, jeg skal arbejde sammen med, betragter deres arbejde (den del som påvirker mit) med ligegyldighed og/eller sjusker - mest især hvis det medfører ekstra arbejde for mig.

Og når alt dette så er sagt, så sidder jeg på arbejdet nu. Men vi har bare ikke særligt meget at lave. Jeg har reelt 2 timers arbejde i dag, der skal strækkes over 7,5 time, så enten snakker vi, spiller pc-spil, læser i bøger eller surfer på nettet (eller skriver på debatten - hvor er det godt, jeg har debatten ).

Min hud-rutiner. Der bliver vasket og smurt både morgen og aften. Hvis jeg har fri eller er syg er det som regel kun aften. Men altid og uden undtagelse aften. Går aldrig i seng med makeup på og går aldrig i seng uden at børste tænder.