gnostic skrev:paint skrev:gnostic skrev:paint skrev:gnostic skrev:Venus222 skrev:Jeg tror på Gud, men jeg tror ikke på Satan. Og det skyldes at jeg simpelthen ikke synes det giver mening at tro på Satan som et selvstændigt væsen. Jeg tror på at "Satan" er et symbol på de mørke sider af mennesket.
Og så tror jeg i øvrigt også på at vi skaber vores eget helvede.
Hvad andre tror på eller ikke tror på må de selv om. Så længe det fungere for dem er det fint.
For at citere Epikur (341–270 f.k):
Hvis Gud er god, hvorfor tillader han så sygdom, handicaps, lammelser fra nakken og ned, alskens ondskab som mennesker ikke kan gøre noget ved?
Hvis han ikke kan undgå at skabe en verden uden lidelse, så er han ikke almægtigt - så hvorfor kalde ham Gud?
Hvis han med vilje har skabt en verden med lidelse, og vælger ikke at gøre noget ved det, så er det netop IKKE Gud, men Djævlen.
Jeg tror på Djævlen, f.eks. som en personificering af Menneskeheden som art. Men jeg mister mere og mere min tro på en god gud. Der er ganske enkelt for meget lidelse i denne verden, lige fra livet blev skabt til det slutter.
Hvis Gud (hvem det så end var 341 f.kr) skabte en verden, uden lidelse, sygdom, uheld, jordskælv, tsunamier, misvækst, oversvømmelser mv - så ville det ikke være en verden befolket af frie mennesker, men en Zoologisk have, hvor alt var styret oppefra (så at sige) og hvad skulle ideen så være, med at skabe en verden? Det ville være en slags Matrix
Og? Det vil jeg da hellere leve i, end den lorteverden vi har nu!
Forklaringen på vores "lorteverden", kan du finde i skabelsesberetningen (syndefaldet)
"Men Gud blev vred og smed det ulydige par ud af Paradisets have. Og han holdt en dundertale, hvor han gjorde det klart, hvordan livet fremover ville blive for de to: Adam skulle arbejde hårdt for føden, og Eva skulle føde sine børn med smerte. Og da de ikke længere kunne spise af Livets Træ, måtte de til sidst vende tilbage til den jord, som Adam var skabt af. Døden var hermed blevet den uundgåelige afslutning på menneskelivet. Gud viser dog sin fortsatte kærlighed til de to, ved denne meget praktiske omsorgshandling: Gud Herren lavede skindtøj til Adam og hans kvinde og gav dem det på. Herefter må de klare sig selv.
Menneskelige grundvilkår
Styrken i beretningen om Adam og Eva er, at den giver en mytologisk tolkning af nogle helt grundlæggende vilkår ved menneskelivet:
at livet er hårdt og slidsomt, og at det afsluttes med døden
at mennesket er egenrådigt, nysgerrigt og har et vist kendskab til godt og ondt
at mænd og kvinder finder hinanden i kærlighed og får børn
Myten handler desuden om forholdet mellem Gud og mennesker:
at mennesket er Guds skabning - skabt i Guds billede. Dvs. at mennesket ligner Gud
at mennesket som en uigenkaldelig ur-handling har valgt at være ulydig mod Gud
at Gud derefter har sat menneskene fri til at leve deres eget møjsomme liv, adskilt fra Gud
at Gud holder af sine skabninger, trods deres ulydighed"
Så jeg skal straffes for noget nogen andre har gjort?
Derudover, du er godt klar over at myten oprindeligt handler om en reel virkelig konge i Mesopotamien?
Det er oprindeligt en sumerisk historie. Længe før Biblen.
En lærd skolastiker ville sikker sige, at biblen er skrevet af mennesker. Mennesker som Gud har skabt. Biblen, har ikke skabt Gud
Man skal ikke blande historie og teologi sammen. Det vil begge lide under.