På en tidligere arbejdsplads var der en kollega som var noget af det mest negative jeg nogensinde har mødt. Glasset var ALTID halvtomt. Hun brokkede sig HELE tiden. Jeg spiste tit frokost på samme tid som hende. Og det var typisk 30 minutter hvor hun hældte galde ud. For hun satte sig næsten altid ved mit bord. Det gik sgu ud over min fordøjelse. Jeg er ret god til bare at smile og spise min mad og gav hende egentlig hverken ret eller uret...hvilket ikke generede hende. Hun behøvede skam ikke et deltagende publikum
I forbindelse med en omlægning af arbejdsrutiner havde vi et par kollegaer - som begge havde været ansat i rigtig mange år - som endte med at blive fyret. De havde sygemeldt sig begge 2 og efter et par måneder hvor man havde haft den ene dialog efter den anden med dem, så måtte man trække grænsen da de begge meddelte at de ikke ville kunne genoptage arbejdet før den pågældende omlægning blev rullet tilbage. Det var dråben. Og de blev opsagt med hvad der nu var af varsler i deres kontrakter.
Det var min kollega naturligvis lige ved at blive kvalt af arrigskab over. Og en dag hvor hun som sædvanlig var godt i gang med sin sædvanlige svada greb jeg chancen da hun holdt inde for at trække vejret. Og sagde kort og godt "Hvis man er så utilfreds så forstår jeg simpelthen ikke at man ikke finder sig et andet job. Det havde jeg gjort"
Der blev HELT stille ved bordet...
Hvorpå hun med spids stemme siger "Ja, men nu er det jo altså ikke bare sådan lige at gå ud og få et nyt job i disse tider"
"Nej" sagde jeg "Og det synes jeg faktisk man skulle tage og tænke lidt over. Især når der faktisk lige er 2 kollegaer som er blevet fyret fordi de ikke forstod at man ikke nødvendigvis er fredet bare fordi man har været her i mange år". Og så spiste jeg roligt videre.
Hun spiste ALDRIG frokost sammen med mig igen. Istedet rykkede hun sin frokost 30 minutter. Og forpestede en af mine kollegaers frokost istedet. Hun gjorde det imidlertid ALDRIG mere når jeg var til stede. Jeg er helt med på at hun helt sikkert bagtalte mig ved en hver given lejlighed. Men fred være med det. Jeg slap for at høre på hendes brokkeri.
Hendes mand fandt iøvrigt en anden, primært fordi han var en narrøv, men sekundært fordi hun var et virkelig negativt menneske, og cirka 4 måneder senere røg hun i en sparerunde. Her var hendes negative adfærd den direkte årsag til at det var hende pilen pegede på da man skulle tage stilling til hvem der skulle ryge....
