Jeg synes ikke det er så overraskende at folket i form af nævninge og domsmænd formentlig har en tendens til at dømme mildere end juridiske dommere. Det var i sin tid selve hovedformålet med indførelsen af lægdommersystemet herhjemme for ca. 100 år siden, at man netop ville have sig et folkeligt værn mod de strenge juridiske dommere.
Internationale undersøgelser har bekræftet at lægdommere har en tendens til at dømme mildere end juridiske. En holdning præsidenten for østre landsret tidligere også har givet udtryk for, og også i forbindelse med DR udsendelsen "dommer for en dag" blev synspunktet luftet fra juridisk hold. Det er en kritik der ofte høres fra juridiske kredse og dommere.
Et andet forhold er en del lægdommeres krav til bevisførelsen som også rundes i en af nedenstående vedlagte artikler.
Bare ved at læse med på tråden her kan man se nogle almindelige mennesker gør sig urealistiske forestillinger om hvad der kræves, som ikke er hjemlet i loven.
Jeg ville som forsvarer have anbefalet det samme, ikke at jeg tror det får den store revolutionerende betydning for udfaldet. Forholdet mellem lægdommere og de juridiske dommere er to til én ved begge. Men argumenter fra
tre juridiske dommere i en nævningesag ville måske veje lidt tungere, end fra en enkelt i en domsmands-sag.
Men man skal heller ikke overdrive forskellen mellem lægdommere og de juridiske dommere. Folket kan også dømme strengt når det er påkrævet, sandsynligheden er bare lidt mindre.
Den største årsag til jeg ville have truffet samme valg er, at der alt andet lige er større sandsynlighed for at finde to personer der vil frifinde eller dømme mildt end fire, i en sag hvor tiltalte synes at være så belastet som i denne.
Strengere straf – men ikke lige her
Det danske system med lægdommere er, efter Gorm Toftegaard Nielsens vurdering, en god sikring af, at de domme, der afsiges, er i tråd med befolkningens retsopfattelse.
”Hvis lægdommerne ønsker det, kan de i byretten hæve straffen i forhold til det, den juridiske dommer ønsker. Også i landsretten har lægdommerne stor indflydelse. Men de fleste, der har været til stede under votering i en dansk ret, vil have oplevet, at lægdommerne ofte er mildere end de juridiske dommere.
http://www.domstol.dk/om/publikationer/ ... epubl.html
Som juridisk dommer er det i de almindelige straffesager ofte meget vanskeligt at vinde forståelse hos domsmændene for, at det er nødvendigt med hårdere straffe – herunder i form af ubetingede straffe.
*****************************************************************************************************************************************************************
Et andet aspekt af modviljen mod ubetingede domme og hårdere straffe møder man hos en del domsmænd i form af deres store krav til bevisbyrden. I de almindelige straffesager støder man på synspunktet om, at ikke kun den rimelige tvivl skal komme den tiltalte til gode, men ofte enhver tvivl. De vægrer sig mod at anse forbrydelsen for bevist – og deres udtalelser afslører ofte, at det er, fordi de ved, hvad konsekvensen er – nemlig at den tiltalte skal i fængsel. Udtalelser som “det kan godt være, han er skyldig, men jeg synes i hvert fald ikke, han skal i fængsel” afslører, at vurderingen af skyldsspørgsmålet bliver blandet sammen med fastsættelsen af straffen. Som juridisk dommer skal vi selvfølgelig forsøge at få domsmændene til at holde de to ting adskilt – men man efterlades nogle gange med fornemmelsen af, at rester af tvivl i domsmændenes sind er med til for dem at retfærdiggøre deres indstilling om, at straffen ikke skal være så hård som foreskrevet.
Det er min klare opfattelse, at domsmændene har en meget stor del af æren for, at et stort antal sager, som efter bogen skulle have givet ubetinget fængsel, i byretterne ender med betingede domme med vilkår. Som juridisk dommer hviler det professionelle åg og forpligtelsen til at følge strafskærpelser og afgørelser i lignende sager tungere. Men er man holdningsmæssigt i den milde ende, opleves det positivt, at domsmændene ikke altid er så nemme at “flytte”. Der er selvfølgelig også en del domsmænd, som accepterer Folketingets beslutninger om strafskærpelser, men mange af dem kommer med tilkendegivelser, som viser, at de hellere havde set en mildere afgørelse.
http://www.advokatsamfundet.dk/Service/ ... mmere.aspx
»Ser man på det generelle billede i retssager, så er lysten til at idømme strenge straffe hos domsmænd og nævninge ikke så stor som hos de juridiske dommere. Det er aldrig behageligt at dømme andre,« har retspræsidenten i Østre Landsret Sven Ziegler tidligere understreget.
https://www.b.dk/nationalt/folkets-stemme-i-retssalene