KIM K skrev:Pax Romana skrev:Er det ikke sådan, at lægerne kan komme med en anmodning og derefter er det domstolen som træffer den endelige beslutning?Akehurst2 skrev:icelady skrev:Jeg undrer mig lidt over, at anklageren går efter livstid, når Retslægerådet vurderer at han er så farlig, at forvaring bør komme på tale.
Det er for at forsøge at sikre, at han sidder så længe som muligt. Ved livstid går der 12 år før prøveløsladelse kommer på tale, mens løsladelse fra forvaring principielt kan ske, så snart forvaringsbetingelserne ikke længere er opfyldt.
Samtidig er det (groft sagt) lægerne, der bestemmer, hvornår en forvaringsdømt kommer ud, og juristerne ved en livstidsdømt. Så jurister kan godt hælde lidt til livstid også af den grund.
Jo, men ved en forvaringsdom skal domstolen løslade ham i samme øjeblik han ikke længere vurderes farlig, og her vil lægernes vurdering naturligt veje meget tungt.
Ved en livstidsdom indgår såvel farlighed, forbrydelsens karakter og offentlighedens retsfølelse som grundlag for beslutningsprocessen.
livtidsdømte er i princippet dømt til sidde indespærret livet ud, dette gælder også såfremt han senere vurderes ufarlig som følge af fysisk svækkelse eller mental bedring.
Derudover kan forvaringsdømte løslades efter minimum 5 år, mens livtidsdømte skal vente mindst 12 år.
Praksis viser dog at indsatte sidder næsten lige længe i fængsel hvad enten de idømmes forvaring eller livstid, marginalt længere ved livstid (ca. et år).
Top 5 over dem der har siddet fængslet længst i moderne tid er alle idømt fængsel på livstid.
Der er faktisk et citat i den her halvgamle artikel, der underbygger det med juristerne og lægerne: https://politiken.dk/indland/art4957307 ... ik-livstid
»Jeg mener, at dommen på livsvarigt fængsel giver samfundet endnu bedre sikkerhed for, at der er hånd i hanke med, hvad der skal ske med ham (Lundin, red.), inden han i givet fald kommer ud af fængslet. Og det bliver først om mange, mange år. Når der er tale om en livstidsstraf, har lægerne lidt mindre indflydelse på det her, og de har ikke helt den samme opmærksomhed på det retssikkerhedsmæssige«, sagde Erik Merlung umiddelbart efter, dommen var faldet.