Ubådsmordet!

[PepsiMagt]

Har PM forholdt sig til stiksårene endnu?
Og kan slet ikke forstå han kan sidde og være kæk i retten. Hverken som uskyldig eller skyldig. Foran afdødes forældre. Efter han bruger hensynet til dem som forklaring på hvorfor han ikke reagerede prompte og logisk.

Fordi han er stjernepsykopat. Han har ingen empati med andre mennesker. Mit gæt er, at han nyder opmærksomheden.

[Akehurst2]

Men er det en mand i panik, der også skærer hovedet af, hvad er helt unødvendigt og kun gør det sværere at få torsoen op, der har medbragt en sav, og som omhyggeligt binder metalrør fast for at tynge liget ned? Og alle de tekniske beviser vedrørende skader og tegn på vold forklares jo ikke ved en uheld. Jeg synes de omstændigheder gør det meget vanskeligt at fastholde ulykke og panik.

Jeg tror også han slog hende ihjel, det var bare for at underbygge at der er en chance for at han kan lyve sig ud af det.

Hvordan skulle han kunne lyve sig fra skaderne i underlivet?

Det ved jeg ikke, jeg citerede bare en svensk topadvokat som jeg antager har begreb om hvad der skal til for at få nogen dømt for mord. Han påpegede at det er et væsentligt problem at de ikke har fastlagt dødsårsagen.

Han har selvfølgelig en pointe i, at den manglende dødsårsag kan gøre det muligt at fastholde at han skam ikke slog hende ihjel, og det kan gøre det sværere at bevise drab. Selvom han ikke kan lyve sig fra stikkene i underlivet, så var de vist ikke (bevist) dødbringende.

[paint]

Tror du ikke selv at de danske medier skal sørge for at han aldrig får lov at gemme sig fra det her? Hvis man så også tager hans personlighed med i ligningen, med hans meget høje tanker om sig selv. Så tror jeg ikke på at han nogensinde kan få en normal hverdag igen. Skulle han en dag komme ud af fængslet. (som jeg dog ikke håber han nogensinde gør)

Hvis han f.eks. kommer ud om 5 år og flytter til Spanien, så tror jeg fint han kan have en normal hverdag dernede. Dels er historien så kommet noget på afstand, og dels er der grænser for hvor længe det kan være interessant for medierne at følge Peter Madsen hvis han lever et almindeligt, kedeligt liv et eller andet sted.

https://elpais.com/internacional/2018/0 ... 33800.html

Jeg ved godt sagen er i medierne i hele verden nu, men derfra og til at Peter Madsen bliver genkendt på gaden i Spanien om 5 år, synes jeg der er langt. Hvor mange spanske mordere ville du kunne genkende på gaden?

I en så bestialsk sag som denne, som har påkaldt sig så meget international opmærksomhed som tilfældet er, vil han næppe kunne gå under radaren, ret mange steder - måske lige bortset fra Ydre Mongoliet.
Helt bortset fra dét, hvad skulle han så lave i Spanien om 5 år? (hvis vi lige leger med tanken) Han vil komme ud af fængslet, uden en øre på lommen, uden venner og netværk. Han taler formentlig ikke spansk. Han har ikke nogen uddannelse, andet end noget halvfærdigt ingeniør-halløj.

Medmindre han kan overbevise et dansk rejsebureau om, at han vil være glimrende aftenunderholdning for all-inclusive gæsterne, på deres hoteller er der næppe mange muligheder. Og jeg tvivler ærligt talt på det sidstnævnte

[paint]

Men er det en mand i panik, der også skærer hovedet af, hvad er helt unødvendigt og kun gør det sværere at få torsoen op, der har medbragt en sav, og som omhyggeligt binder metalrør fast for at tynge liget ned? Og alle de tekniske beviser vedrørende skader og tegn på vold forklares jo ikke ved en uheld. Jeg synes de omstændigheder gør det meget vanskeligt at fastholde ulykke og panik.

Jeg tror også han slog hende ihjel, det var bare for at underbygge at der er en chance for at han kan lyve sig ud af det.

Hvordan skulle han kunne lyve sig fra skaderne i underlivet?

Det ved jeg ikke, jeg citerede bare en svensk topadvokat som jeg antager har begreb om hvad der skal til for at få nogen dømt for mord. Han påpegede at det er et væsentligt problem at de ikke har fastlagt dødsårsagen.

Han har selvfølgelig en pointe i, at den manglende dødsårsag kan gøre det muligt at fastholde at han skam ikke slog hende ihjel, og det kan gøre det sværere at bevise drab. Selvom han ikke kan lyve sig fra stikkene i underlivet, så var de vist ikke (bevist) dødbringende.

Til gengæld vil stik i underlivet, kombineret med efterfølgende dødsfald, være ret svært at forklare som noget ikke-kriminelt. Hertil kommer alle de andre yderst belastende forhold, som alle som én, peger i en bestemt retning. Lægger man det hele sammen, og det gør man, kan jeg simpelthen ikke se, hvordan han skulle kunne slippe af sted med det.

[billiebean]

Har PM forholdt sig til stiksårene endnu?
Og kan slet ikke forstå han kan sidde og være kæk i retten. Hverken som uskyldig eller skyldig. Foran afdødes forældre. Efter han bruger hensynet til dem som forklaring på hvorfor han ikke reagerede prompte og logisk.

Fordi han er stjernepsykopat. Han har ingen empati med andre mennesker. Mit gæt er, at han nyder opmærksomheden.

Ja. Og det er nok bare et sundhedstegn, at man ikke kan følge eller forstå hans tanke- og reaktionsmønstre.

[Akehurst2]

Men er det en mand i panik, der også skærer hovedet af, hvad er helt unødvendigt og kun gør det sværere at få torsoen op, der har medbragt en sav, og som omhyggeligt binder metalrør fast for at tynge liget ned? Og alle de tekniske beviser vedrørende skader og tegn på vold forklares jo ikke ved en uheld. Jeg synes de omstændigheder gør det meget vanskeligt at fastholde ulykke og panik.

Jeg tror også han slog hende ihjel, det var bare for at underbygge at der er en chance for at han kan lyve sig ud af det.

Hvordan skulle han kunne lyve sig fra skaderne i underlivet?

Det ved jeg ikke, jeg citerede bare en svensk topadvokat som jeg antager har begreb om hvad der skal til for at få nogen dømt for mord. Han påpegede at det er et væsentligt problem at de ikke har fastlagt dødsårsagen.

Han har selvfølgelig en pointe i, at den manglende dødsårsag kan gøre det muligt at fastholde at han skam ikke slog hende ihjel, og det kan gøre det sværere at bevise drab. Selvom han ikke kan lyve sig fra stikkene i underlivet, så var de vist ikke (bevist) dødbringende.

Til gengæld vil stik i underlivet, kombineret med efterfølgende dødsfald, være ret svært at forklare som noget ikke-kriminelt. Hertil kommer alle de andre yderst belastende forhold, som alle som én, peger i en bestemt retning. Lægger man det hele sammen, og det gør man, kan jeg simpelthen ikke se, hvordan han skulle kunne slippe af sted med det.

Det tror jeg heller ikke, han gør.

Men nu er der jo som abcd nævner en advokat, der påpeger det punkt, hvor anklagerens sag er svagest, og man kan også se, at forsvareren holder på det og kræver undersøgelser af ubådens motor, så hun vil vel forsøge at sandsynliggøre, at det kunne være foregået som han påstår.

Jeg tror helt bestemt, at stikkene og de andre tegn på vold, at delene var så omhyggeligt forsøgt skjult på havets bund, og alle de ting, der tyder på forberedelse og den meget afvigende personlighed og seksualitet tilsammen gør at han bliver dømt. Men der er bare, og med rette, tårnhøje beviskrav til at blive kendt skyldig i drab, så kan der plantes usikkerhed nok er det jo ikke umuligt.

[Code71]

Tror du ikke selv at de danske medier skal sørge for at han aldrig får lov at gemme sig fra det her? Hvis man så også tager hans personlighed med i ligningen, med hans meget høje tanker om sig selv. Så tror jeg ikke på at han nogensinde kan få en normal hverdag igen. Skulle han en dag komme ud af fængslet. (som jeg dog ikke håber han nogensinde gør)

Hvis han f.eks. kommer ud om 5 år og flytter til Spanien, så tror jeg fint han kan have en normal hverdag dernede. Dels er historien så kommet noget på afstand, og dels er der grænser for hvor længe det kan være interessant for medierne at følge Peter Madsen hvis han lever et almindeligt, kedeligt liv et eller andet sted.

https://elpais.com/internacional/2018/0 ... 33800.html

Jeg ved godt sagen er i medierne i hele verden nu, men derfra og til at Peter Madsen bliver genkendt på gaden i Spanien om 5 år, synes jeg der er langt. Hvor mange spanske mordere ville du kunne genkende på gaden?

Det jeg mener er at han med hans personlighed SELV vil være med til at holde det i live. Han vil jo ikke kunne trække sig tilbage og leve i total ubemærkethed. Han vil ridde den hest her resten af hans liv. Om han får 5 år eller 25 år. Det er jeg slet ikke i tvivl om

[paint]

Men er det en mand i panik, der også skærer hovedet af, hvad er helt unødvendigt og kun gør det sværere at få torsoen op, der har medbragt en sav, og som omhyggeligt binder metalrør fast for at tynge liget ned? Og alle de tekniske beviser vedrørende skader og tegn på vold forklares jo ikke ved en uheld. Jeg synes de omstændigheder gør det meget vanskeligt at fastholde ulykke og panik.

Jeg tror også han slog hende ihjel, det var bare for at underbygge at der er en chance for at han kan lyve sig ud af det.

Hvordan skulle han kunne lyve sig fra skaderne i underlivet?

Det ved jeg ikke, jeg citerede bare en svensk topadvokat som jeg antager har begreb om hvad der skal til for at få nogen dømt for mord. Han påpegede at det er et væsentligt problem at de ikke har fastlagt dødsårsagen.

Han har selvfølgelig en pointe i, at den manglende dødsårsag kan gøre det muligt at fastholde at han skam ikke slog hende ihjel, og det kan gøre det sværere at bevise drab. Selvom han ikke kan lyve sig fra stikkene i underlivet, så var de vist ikke (bevist) dødbringende.

Til gengæld vil stik i underlivet, kombineret med efterfølgende dødsfald, være ret svært at forklare som noget ikke-kriminelt. Hertil kommer alle de andre yderst belastende forhold, som alle som én, peger i en bestemt retning. Lægger man det hele sammen, og det gør man, kan jeg simpelthen ikke se, hvordan han skulle kunne slippe af sted med det.

Det tror jeg heller ikke, han gør.

Men nu er der jo som abcd nævner en advokat, der påpeger det punkt, hvor anklagerens sag er svagest, og man kan også se, at forsvareren holder på det og kræver undersøgelser af ubådens motor, så hun vil vel forsøge at sandsynliggøre, at det kunne være foregået som han påstår.

Jeg tror helt bestemt, at stikkene og de andre tegn på vold, at delene var så omhyggeligt forsøgt skjult på havets bund, og alle de ting, der tyder på forberedelse og den meget afvigende personlighed og seksualitet tilsammen gør at han bliver dømt. Men der er bare, og med rette, tårnhøje beviskrav til at blive kendt skyldig i drab, så kan der plantes usikkerhed nok er det jo ikke umuligt.

Jeg kan godt se, hvad du mener. Men det er langtfra altid, at man behøver håndfaste beviser i en sag - også i mordsager. Der kan være så mange indicier, at de tilsammen antager karakter af et bevis.
'Amagermanden', blev dømt for et mord på en ældre kvinde i Valby, mange år efter at det var sket. Han havde været ude som flyttemand i kvindens lejlighed, og var senere vendt tilbage og stjålet hendes smykker, nogle kontanter mv. Derudover slagtede han hende også. Der var ikke noget direkte bevis mod ham i sagen. Hans fingeraftryk var i lejligheden, men da han havde været der i forb med flytningen, kunne det ikke bruges til noget. Men man lagde indicierne sammen: Hans skoaftryk, var fundet på et chartek på gulvet i lejligheden, hvor alt var flået ud på gulvet. Skoaftrykket stammede fra en bestemt slags Adidas-sko, som han altid brugte (størrelsen passede også). En af hans gamle venner, havde købt et smykke af ham, som stammede fra lejligheden. Man fandt vist også ved en ransagning én eller anden værdiløs ting i hans lejlighed (selv om det var mange år efter) + en række yderligere indicier, som alle pegede i samme retning (Amagermanden)
Det hele, lagt sammen, pegede så meget på ham, at det var hævet over enhver rimelig tvivl, at det var ham der havde slagtet hende, rullet hende ind i et gulvtæppe og herefter tændt for gassen i lejligheden, i håbet om en eksplosion, der skulle slette sporene. (blot et eksempel på, hvordan mængden af indicier, bliver betragtet som et bevis)

[Akehurst2]

Men er det en mand i panik, der også skærer hovedet af, hvad er helt unødvendigt og kun gør det sværere at få torsoen op, der har medbragt en sav, og som omhyggeligt binder metalrør fast for at tynge liget ned? Og alle de tekniske beviser vedrørende skader og tegn på vold forklares jo ikke ved en uheld. Jeg synes de omstændigheder gør det meget vanskeligt at fastholde ulykke og panik.

Jeg tror også han slog hende ihjel, det var bare for at underbygge at der er en chance for at han kan lyve sig ud af det.

Hvordan skulle han kunne lyve sig fra skaderne i underlivet?

Det ved jeg ikke, jeg citerede bare en svensk topadvokat som jeg antager har begreb om hvad der skal til for at få nogen dømt for mord. Han påpegede at det er et væsentligt problem at de ikke har fastlagt dødsårsagen.

Han har selvfølgelig en pointe i, at den manglende dødsårsag kan gøre det muligt at fastholde at han skam ikke slog hende ihjel, og det kan gøre det sværere at bevise drab. Selvom han ikke kan lyve sig fra stikkene i underlivet, så var de vist ikke (bevist) dødbringende.

Til gengæld vil stik i underlivet, kombineret med efterfølgende dødsfald, være ret svært at forklare som noget ikke-kriminelt. Hertil kommer alle de andre yderst belastende forhold, som alle som én, peger i en bestemt retning. Lægger man det hele sammen, og det gør man, kan jeg simpelthen ikke se, hvordan han skulle kunne slippe af sted med det.

Det tror jeg heller ikke, han gør.

Men nu er der jo som abcd nævner en advokat, der påpeger det punkt, hvor anklagerens sag er svagest, og man kan også se, at forsvareren holder på det og kræver undersøgelser af ubådens motor, så hun vil vel forsøge at sandsynliggøre, at det kunne være foregået som han påstår.

Jeg tror helt bestemt, at stikkene og de andre tegn på vold, at delene var så omhyggeligt forsøgt skjult på havets bund, og alle de ting, der tyder på forberedelse og den meget afvigende personlighed og seksualitet tilsammen gør at han bliver dømt. Men der er bare, og med rette, tårnhøje beviskrav til at blive kendt skyldig i drab, så kan der plantes usikkerhed nok er det jo ikke umuligt.

Jeg kan godt se, hvad du mener. Men det er langtfra altid, at man behøver håndfaste beviser i en sag - også i mordsager. Der kan være så mange indicier, at de tilsammen antager karakter af et bevis.
'Amagermanden', blev dømt for et mord på en ældre kvinde i Valby, mange år efter at det var sket. Han havde været ude som flyttemand i kvindens lejlighed, og var senere vendt tilbage og stjålet hendes smykker, nogle kontanter mv. Derudover slagtede han hende også. Der var ikke noget direkte bevis mod ham i sagen. Hans fingeraftryk var i lejligheden, men da han havde været der i forb med flytningen, kunne det ikke bruges til noget. Men man lagde indicierne sammen: Hans skoaftryk, var fundet på et chartek på gulvet i lejligheden, hvor alt var flået ud på gulvet. Skoaftrykket stammede fra en bestemt slags Adidas-sko, som han altid brugte (størrelsen passede også). En af hans gamle venner, havde købt et smykke af ham, som stammede fra lejligheden. Man fandt vist også ved en ransagning én eller anden værdiløs ting i hans lejlighed (selv om det var mange år efter) + en række yderligere indicier, som alle pegede i samme retning (Amagermanden)
Det hele, lagt sammen, pegede så meget på ham, at det var hævet over enhver rimelig tvivl, at det var ham der havde slagtet hende, rullet hende ind i et gulvtæppe og herefter tændt for gassen i lejligheden, i håbet om en eksplosion, der skulle slette sporene. (blot et eksempel på, hvordan mængden af indicier, bliver betragtet som et bevis)

Tak for belæringen. Jeg er uddannet jurist, så jeg ved godt, hvad beviskrav er, men derfor synes jeg nu stadig det er interessant at se og diskutere, hvordan og hvorfor forsvareren går til en sag, hvor snart sagt ingen er i tvivl om den anklagedes skyld.

[paint]

Men er det en mand i panik, der også skærer hovedet af, hvad er helt unødvendigt og kun gør det sværere at få torsoen op, der har medbragt en sav, og som omhyggeligt binder metalrør fast for at tynge liget ned? Og alle de tekniske beviser vedrørende skader og tegn på vold forklares jo ikke ved en uheld. Jeg synes de omstændigheder gør det meget vanskeligt at fastholde ulykke og panik.

Jeg tror også han slog hende ihjel, det var bare for at underbygge at der er en chance for at han kan lyve sig ud af det.

Hvordan skulle han kunne lyve sig fra skaderne i underlivet?

Det ved jeg ikke, jeg citerede bare en svensk topadvokat som jeg antager har begreb om hvad der skal til for at få nogen dømt for mord. Han påpegede at det er et væsentligt problem at de ikke har fastlagt dødsårsagen.

Han har selvfølgelig en pointe i, at den manglende dødsårsag kan gøre det muligt at fastholde at han skam ikke slog hende ihjel, og det kan gøre det sværere at bevise drab. Selvom han ikke kan lyve sig fra stikkene i underlivet, så var de vist ikke (bevist) dødbringende.

Til gengæld vil stik i underlivet, kombineret med efterfølgende dødsfald, være ret svært at forklare som noget ikke-kriminelt. Hertil kommer alle de andre yderst belastende forhold, som alle som én, peger i en bestemt retning. Lægger man det hele sammen, og det gør man, kan jeg simpelthen ikke se, hvordan han skulle kunne slippe af sted med det.

Det tror jeg heller ikke, han gør.

Men nu er der jo som abcd nævner en advokat, der påpeger det punkt, hvor anklagerens sag er svagest, og man kan også se, at forsvareren holder på det og kræver undersøgelser af ubådens motor, så hun vil vel forsøge at sandsynliggøre, at det kunne være foregået som han påstår.

Jeg tror helt bestemt, at stikkene og de andre tegn på vold, at delene var så omhyggeligt forsøgt skjult på havets bund, og alle de ting, der tyder på forberedelse og den meget afvigende personlighed og seksualitet tilsammen gør at han bliver dømt. Men der er bare, og med rette, tårnhøje beviskrav til at blive kendt skyldig i drab, så kan der plantes usikkerhed nok er det jo ikke umuligt.

Jeg kan godt se, hvad du mener. Men det er langtfra altid, at man behøver håndfaste beviser i en sag - også i mordsager. Der kan være så mange indicier, at de tilsammen antager karakter af et bevis.
'Amagermanden', blev dømt for et mord på en ældre kvinde i Valby, mange år efter at det var sket. Han havde været ude som flyttemand i kvindens lejlighed, og var senere vendt tilbage og stjålet hendes smykker, nogle kontanter mv. Derudover slagtede han hende også. Der var ikke noget direkte bevis mod ham i sagen. Hans fingeraftryk var i lejligheden, men da han havde været der i forb med flytningen, kunne det ikke bruges til noget. Men man lagde indicierne sammen: Hans skoaftryk, var fundet på et chartek på gulvet i lejligheden, hvor alt var flået ud på gulvet. Skoaftrykket stammede fra en bestemt slags Adidas-sko, som han altid brugte (størrelsen passede også). En af hans gamle venner, havde købt et smykke af ham, som stammede fra lejligheden. Man fandt vist også ved en ransagning én eller anden værdiløs ting i hans lejlighed (selv om det var mange år efter) + en række yderligere indicier, som alle pegede i samme retning (Amagermanden)
Det hele, lagt sammen, pegede så meget på ham, at det var hævet over enhver rimelig tvivl, at det var ham der havde slagtet hende, rullet hende ind i et gulvtæppe og herefter tændt for gassen i lejligheden, i håbet om en eksplosion, der skulle slette sporene. (blot et eksempel på, hvordan mængden af indicier, bliver betragtet som et bevis)

Tak for belæringen. Jeg er uddannet jurist, så jeg ved godt, hvad beviskrav er, men derfor synes jeg nu stadig det er interessant at se og diskutere, hvordan og hvorfor forsvareren går til en sag, hvor snart sagt ingen er i tvivl om den anklagedes skyld.

Det var nu ikke en belæring Jeg er ikke jurist. Men jeg har tænkt de samme tanker som dig omkring bevisbyrden. Lige indtil jeg hørte en tidligere og mangeårig Anklager i News i går, fortælle om forholdet mellem indicier og beviser (og mængden af indicier) Eksemplet med Amagermanden, var et godt eksempel.

[Moxy-lady]

De har fundet sæd i hans underbukser. Så forklaringen er det enkel: Han fik muligheden, var liderlig efter den og tænkte ikke med det rigtige hoved.

Impulsiv handling tror jeg ikke på, dertil er der for meget der peger i retning af planlæggelse.
Her er tale en koldblodig morder efter min mening. Jeg troede også den første måneds tid drabet var begået i affekt, det holdt jeg op med at tro på for længe siden.

Enig. Jeg var en af dem der troede på et uheld eller affekt i begyndelsen, simpelthen fordi det virkede så ugennemtænkt. Men jeg synes at de seneste måneders efterforskning har vist at det var wishful thinking.

[Velvet-Goldmine]

Jeg håber da inderligt at manden bliver dømt for overlagt drab, men hans 'forklaring' er selvfølgelig bundet i at han vil se om han kan nøjes med at blive dømt for usømmelig omgang med lig, hvor straframmen er temmeligt lavere.
Anklageren har dermed opgaven at bevise at han har myrdet Kim, og siden de ikke kan fastslå dødsårsagen, kan dette blive vanskeligt (ud over de omfattende indicier selvfølgelig).
Mht. stikkene, er han jo anklaget for seksuelt overgreb af særlig farlig karakter, men i og med at det heller ikke er fastlagt at stikkene er påført inden Kim er død, kan det blive omgjort til usømmelig omgang med lig, og derfor igen helt anden straframme.
Så det er ikke mærkeligt at PM siger (eller ikke-siger) som han siger. Det er sygt og usmageligt og arrogant alt muligt andet, men det er ikke mærkeligt.
Vi ved alle at han selvfølgelig har gjort det, men tingene skal bevises og så længe han fastholder at han ikke har slået hende ihjel eller påført nogen skader inden hun døde, så kan han kun dømmes for usømmelig omgang med lig hvis ikke anklageren løfter bevisbyrden.

Det tror jeg nu nok at han skal gøre, og jeg er absolut overbevist om at PM ikke kommer til at vandre frit omkring på gader og stræder sådan lige med det samme. I den psykiatriske evaluering afslutter de jo også med at sige at manden er farlig for sine omgivelser og bør idømmes forvaring såfremt han dømmes skyldig (de kan/må jo ikke tage stilling til skyldsspørgsmålet, så derfor denne formulering).

[Velvet-Goldmine]

Men altså, for helvede..... den stakkels stakkels pige

[Pax Romana]

Jeg tror han forventede at hendes lig ikke ville blive fundet. Intet lig, intet bevis for mord.

Bortset fra alle de tekniske beviser, som tårner sig op.

[Ficus]

Jeg har et, måske rigtig dumt, spørgsmål omkring dom og straf....

Lad os sige at han kun blev dømt for usømmelig omgang med et lig. Jeg kan ikke huske strafferammen for den, så i det her spørgsmål er den 3 til 5 år. Kan den der beslutter straffen i sidste så godt sige “okay, strafferammen er 3-5, men du får 10 år, fordi det er bevist at omgangen med liget er særlig grov.”? Eller er en strafferamme af en helt fast karakter, som på ingen måde kan afviges fra?