Hvad filosoferer du over lige nu?

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
Flora
Indlæg: 11280
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:21
Kort karma: 556
Likede indlæg: 12708

Re: Hvad filosoferer du over lige nu?

Indlægaf Flora » 26. maj 2018, 21:30

Hvorfor et nifoldigt leve ikke afsluttes med et "Og så det lange.. hurraaaaaaaaaa" :P
0
Brugeravatar
Mistermor
Indlæg: 3259
Tilmeldt: 12. jan 2017, 13:57
Kort karma: 371
Geografisk sted: Randers
Likede indlæg: 6621

Re: Hvad filosoferer du over lige nu?

Indlægaf Mistermor » 27. maj 2018, 00:27

Hvordan man skal være sig bevidst, hvad man bliver påvirket af, når man vælger at dømme folk/ springe med på en bølge/ lade tvivlen komme folk til gode. Så man skal tænke sig om en ekstra gang, før man hopper med og kritiserer et menneske, fordi man ikke bryder sig om vedkommende eller vedkommendes holdninger og være ekstra kritisk over for anklagerne.
I det hele taget gør man klogt i at reflektere over, hvad der påvirker en og hvorfor.
Man kunne jo starte med at overveje, hvordan man ville ønske andre reagerede, hvis det var en selv eller ens nærmeste.
2
Brugeravatar
hotlips
Indlæg: 3186
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:01
Kort karma: 303
Likede indlæg: 6069

Re: Hvad filosoferer du over lige nu?

Indlægaf hotlips » 28. maj 2018, 21:34

Min lille nevø skal hedde Isak.. Så har min far to børnebørn der hedder Benjamin og Isak, det er vist ikke helt hvad min farfar havde håbet, han har aldrig sagt et ord om det men han har brugt 60 år på primært at studere sin kone, min farmors familie der stammer fra Island, Færøerne, Danmark og Norge så langt tilbage som det kan spores, bogstaveligt talt, han har været formand for dansk slægtsforskningsråd og bidraget meget til de undersøgelser man har lavet på den islandske og færøske dna.
Og han var i sin tid i avisen fordi de ville give min ene farbror et gammelt færøsk navn der ikke længere var lovligt, men de fandt nu alligevel nogle der er så forældede at folk kronisk siger hva når de præsenterer sig.

Jeg ved ikke hvorfor det er sådan, det er ikke fordi han er racist, ihvertfald ikke i gængs forstand, men det er meget meget vigtigt for ham at vi er af nordisk slægt og det må vi meget gerne skilte med.

Måske har det noget at gøre med at han selv er så typisk sydlandsk at se på og det er min far og hans brødre også, især min ene farbror, han ligner fuldstændig det menneske der må komme nærmest hvordan en Ægypter eller en græker fra Asterix og obelix ser ud. Ikke fordi de har meget mørk hud, men de har mørkt hår og masser af det så det nærmest stritter til tider, store næser og buskede øjenbryn.. I det hele taget sydlandske træk og det er sket mere end en gang at folk sydpå har troet de lavede sjov med dem når de har sagt de ikke forstod sproget.

Jeg har engang fået ham til at indrømme at det nok er mere end bare lidt sandsynligt at hans morfar kom fra et af de slaviske lande, men vi ved ikke hvem han var og han har nægtet at tale om det siden.

Det er meget usædvanligt for os, jeg plejer at få svar hvis jeg spørger ham om noget men hans mor kom fra Tyskland og det blev han bebrejdet under krigen, selvom hun døde da han var 5, det var før den overhovedet startede og han blev udelukket fra modstandsbevægelsen af samme årsag.. Til de manglende folk efter overgivelsen, så blev han udstyret med et gevær og sat til at tage imod tyske soldater der ville overgive sig til danskerne,14 år gammel.

Det kan også bare være han er en gammel mand og det sidder i ham at det er mindre heldigt at have sydlandske gener, jeg ved det ikke, men for en der har brugt så mange år på at forske i slægt er det mærkeligt at han har et lidt skævt forhold til det endnu.
0

Tilbage til "Livets forhold"