Dikus skrev:Flora skrev:Jeg synes det er helt ok at stikke en hvid løgn, hvis sandheden bare vil såre og løgnen ikke skader nogen. Eksempelvis hvis man melder afbud til noget fordi man ikke gider, så synes jeg ikke der er noget galt med at sige man er syg/skal på arbejde/andet der ikke får vedkommende der inviterer til at føle sig afvist. Eller hvis man modtager en hjemmestrikket sweater fra moster Oda, som ikke helt falder i ens smag, så er der heller ikke noget i vejen for at sige man er glad for den, selvom man ved den ender bagest i skabet og aldrig bliver brugt.
En anden hvid løgn der formentlig er ret udbredt, er når nogen spørger "hvordan går det?" af høflighed og man så svarer "fint" eller lignende, selvom man ikke nødvendigvis er på toppen. Selvom det er løgn at man har det fint, synes jeg det er helt ok at sige det, fremfor at vælte en lang personlig klagesang ud til nogen det ikke vedkommer og som sikkert heller ikke reelt er interesseret.
Jeg må desværre melde afbud. Punktum.
Hvor er det sødt af dig at have strikket denne her trøje til mig. Det sætter jeg pris på.
Det har gpet bedre. Det må gerne blive i morgen.
... Det er meget præcis eksempler, hvor jeg ikke forstår behovet for at lyve.
Dog er svaret "fint" i mine øjne ikke en hvid løgn, hvis spørgsmålet alene er stillet for at holde den sociale kontakt ved lige. Så er det en del af vores sproglig normer at anse spørgsmålet som et ikke-spørgsmål.
Om man kan svare på den måde du foreslår, afhænger jo af hvordan samtalen forløber. Jeg tror da mange mennesker vil finde det sært, at man bare siger "jeg må desværre melde afbud" uden at begrunde det nærmere. I nogle situationer kan man føle man er nødt til at give en grund og så synes jeg det er fint at opfinde en mindre sårende grund end den rigtige.
Hvis moster Oda med et forventningsfyldt udtryk i ansigtet spørger "Er det noget du kan bruge?" efter man har pakket den hjemmestrikkede sweater op, så er man jo nødt til at sige ja eller nej. Ja vil være løgn, nej vil være sårende. Jeg synes det er bedst at sige løgnen.
Det er ikke sikkert det kommer vedkommende ved at det har gået bedre og så gider jeg ikke at sige det.
En løgn er vel en løgn uanset hvad sammenhængen er, så jeg synes nu også det er løgn at svare "fint", hvis man ikke har det fint. Ikke en stor løgn selvfølgelig, men det er vel netop det der gør den hvid.