Debatten

For jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal tænke om det. Men efterhånden hører man jo flere og flere, som har gavn af det.

Overvejer pt selv at give det et forsøg med et problem, som ikke egner sig specielt godt til psykoterapi, fordi det skyldes nogle livsomstændigheder, som jeg ikke har indflydelse på og altså ikke er noget, der har sin årsag inden i mig.

Ja, og jeg synes ikke det havde nogen effekt.

Ja. Det var behageligt og afslappende, men det hjalp ikke synderligt på mit problem desværre. Jeg gav det 4-5 sessioner, så vidt jeg husker.

Jeg har også prøvet det. Det hjalp efter en lektion.

Nej, kun til et show i gymnasietiden, hvor jeg lod som om, jeg var hypnotiseret, selv om jeg ikke var.
Og så lavede jeg noget gas med hypnotisøren ... meget slemt, I know
Han spurgte bagefter, om jeg virkelig havde været i trance?
Så som du kan regne ud, er jeg grundlæggende lidt fjendtligt indstillet - men det var selvfølgelig heller ikke rigtig seriøst, når det var en opvisning til en skolefest. Men den seriøse side af modviljen er nok noget med, at jeg ville være lidt loren ved at give en tilfældig person adgang til at fiddle med min bevidsthed. Lidt lige som en computer, der har fået en virus og opfører sig anderledes end normalt uden for brugerens kontrol.

Ja en gang til rygestop og det virkede, har ikke røget i snart 2 år og har hellere ikke haft lysten til det.

Ja og det virkede selvom jeg ikke troede på det.
Det havde en smule effekt på min eksamensangst.
Jeg anser det for placebo at det virkede.
Jeg gjorde det kun fordi jeg stolede på hende der gjorde det.
Jeg tror ikke jeg ville turde hos nogen jeg ikke stolede på.

Den hypnose jeg var i, der var jeg "tilstede" hele tiden. Jeg var ikke i trance eller noget i den dur. Jeg kan huske alt der blvev sagt og havde hele tiden mulighed for at stoppe hvis jeg ikke ville mere.

kidkomb skrev:Ja og det virkede selvom jeg ikke troede på det.
Det havde en smule effekt på min eksamensangst.
Jeg anser det for placebo at det virkede.
Jeg gjorde det kun fordi jeg stolede på hende der gjorde det.
Jeg tror ikke jeg ville turde hos nogen jeg ikke stolede på.

Jeg tænker faktisk præcist som dig. Nemlig at det formentlig handler meget om placebo - men at man på ingen måde skal undervurdere placebos effekt på nogle problemer. Og samtidig også at man skal føle sig totalt tryg ved vedkommende, der udfører hypnosen.

Desuden kan man så vidt jeg kan læse mig frem til, se hypnose eller måske nærmere hypnoterapi som en form for positiv overbevisnings-terapi, som er lettere at absorbere, når man er i en afslappet tilstand.

Afskylia skrev:Den hypnose jeg var i, der var jeg "tilstede" hele tiden. Jeg var ikke i trance eller noget i den dur. Jeg kan huske alt der blvev sagt og havde hele tiden mulighed for at stoppe hvis jeg ikke ville mere.

Men kaldes det så "hypnose"?

Det lyder mere i stil med sådan en yoga-dame, der guider holdet til at forestille sig forskellige ting?

Ja, men jeg kom ikke i hypnose. Det kræver, at man kan give slip og lade sig hypnotisere, og det kunne jeg ikke, så jeg sad bare i en stol mens han guidede mig. Han bad mig erindre første gang, jeg stødte på min fobi, men det kunne jeg jo så ikke, så jeg svarede bare "ved ikke" til det meste.

Har prøvet regressionshypnose, altså sådan noget hvor man går tilbage i tidligere liv. Fandt et opslag på det lokale bibliotek med en der søgte testpersoner - gratis. Så det måtte jeg da prøve

Det virkede vel i den henseende, at jeg fik nogle billeder i hovedet under hypnosen, men jeg tror ikke på, at det var fra et tidligere liv. Tror slet ikke på tidligere liv, men var da åben for at troen kunne ændres. Men det gjorde den ikke

Syntes ikke der var noget ubehageligt ved hypnosen, kunne sagtens bare have åbnet øjnene og rejst mig og gået min vej, så jeg følte ikke der var nogen der fiflede med min hjerne. Det føltes nok mere som meditation/afslapningsøvelse, tror jeg.

Ja, for en del år siden lod jeg mig hypnotisere til en artikel, jeg skulle skrive. Jeg havde fornemmelsen af at have sovet gennem hele sceancen, men hypnotisøren sagde, jeg havde været i trance. Hm...
Selvom jeg gik ind til det med åbent sind, synes jeg nu ikke, at det virkede. Blev hypnotiseret for min sliktrang, men altså jeg er da stadig altid sliksulten i dag

Nå ja, jeg ringede faktisk til ham et par uger efter for at få en opfølgende session, da den første ikke rigtig virkede, men en telefonsvarer fortalte, at hans gesjæft var lukket, og at han ikke var til at få fat i. Hm...

Jeg tror der er mange der misforstår hvad hypnose og trance er. At være i trance betyder jo ikke at man pludselig mister bevidstheden og giver hypnotisøren uhindret adgang til ens hjerne. At være i trance er en form for koncentration af ens tanker omkring noget bestemt. Det kan sammenligne med at sidde og dagdrømme og tænke på noget helt andet end det der sker lige foran en. I kender det vel godt. Man sidder på arbejdet, på studiet, eller til et selvskab, og falder lidt hen i sine egne tanker, og overhører hvad folk siger. Det er hvad trance er.

Hypnose er kunstig fremkaldt trance, hvor hypnotisøren prøver at få en til at koncentrere sig om det han siger og kun det. Derfor virker det selvsagt ikke, hvis man ikke vil. Grunden til at man ikke vil, er mange gange fordi man har et misforstået billede af hvad det er. Man tror ikke på det, siger man. Man skal ikke tro for meget på de udsendelser hvor en hypnotisør knipser med fingrene og så falder personen ufrivilligt i søvn. Falder skam i søvn, men de gør det med vilje, fordi de gerne vil, og det kan ikke rigtig sammenlignes med almindelig søvn, men nærmere en situation, hvor du med vilje lukker øjnene og slapper helt af, og lader dine tanke flyde. Det samme som der sker når vi ligger os til at sove.

Når hypnotisøren har fået en i frivillig trance så kommer han med forslag der skal åbne ens sind for det man ikke troede om sig selv at man kunne. Man vælger så at tro på hvad han siger, og når man vågner igen, så har man en anden indstilling til tingene, og tør pludselig gøre ting man ikke troede man turde før. Det virker fordi man koncentrere sig intenst om det han siger, og prøver intenst at forestille sig de situationer man bliver bedt om at forestille sig, men hvis man har modstand på, så kommer man ikke i trance, og man bliver distraheret af tanker om alt mulig andet.