You too? #metoo

[Slettet bruger]

Hvorfor rager det egentlig os at andre mænd render rundt og chikanerer kvinder? Er det ikke jeres eget problem ret beset? #fuckyoudealwithyourownproblemsyourself

Det er "den der tier samtykker" mentalitet som skal frem.
Måske du ikke selv chikanerer, men hjælp gerne i en situation med at sig fra.
Derfor vedrører det og er relevant for alle.

Det har jeg jo allerede skrevet at jeg har gjort? Jeg har risikeret ørevæver for det.

Men altså, jeg kan ikke se der er nogen pointe med at gøre det mere. Fordi uanset hvad man gør, så vil moderne kvinder påstå man aldrig gør noget. Også selv om i udmærket godt ved, at mænd hjælper kvinder, så vil i ikke indrømme det.

Måske fordi i ikke vil føle jeg svage og derfor vil i ikke indrømme i får hjælp? Så det er federe at være i en slags permanent offertilstand hvor man sviner dem til, der gerne vil hjælpe en.

Så jeg gider ikke hjælpe mere, det er det jeg har fået ud af den her tråd. Der er jo intet formål med det.

[Slettet bruger]

Hvis AIDS ramte os i dag ville vi alle sammen dø, fordi samfundet er blevet så dumt at vi ville reagere forkert.

* folk der var meget positive overfor sex ville bare benægte de videnskabelige resultater, at sex kunne gøre en syg.
* folk ville rode AIDS sammen med forkølelse, så mange ville tro tingene er lige farligt.
* folk ville forhindre, at man undersøgte hvilke grupper der var særligt udsatte for AIDS fordi, det er jo victimblaming.
* enhver seriøs debat ville blive afsporet omgående af hashtags og foliehat-mennesker
* 99% af ressourcerne ville blive brugt til at undersøge hvad der var hvis skyld, 1% af ressourcerne bille blive brugt på at forhindre epidemien
* forskellige måder at blive smittet på ville blive rodet sammen fordi "man bliver lige syg uanset", resultatet ville være at narkomanerne delte sprøjter, men med kondom på sprøjten
* kampagner for at bruge kondom ville blive stoppet fordi at undgå at folk føler det var deres egen skyld

[Kaffe]

Jeg tænker ligeledes, at debatten er halv, når man kun må tale om gerningsmandens adfærd. Der må kunne tales også om kvinden, hvis man gerne vil gå ind i en helhedsorienteret forebyggelse. Det må kunne lade sig gøre, uden at det fejes af banen som victim-blaming. Hele snakken omkring det bliver underlig, ligesom hvis man kun måtte se en del af et maleri og deraf skulle konkludere helheden. Jeg forstår ikke, at det foregår i et moderne samfund, hvor vi almindeligvis ikke udelader dele af sandheden.
Det er vel lidt det samme som, hvis man laver en kampagne om at reducere antallet af indbrud, men ikke må snakke om tyverialarmer, fordi det er tyvens skyld. Tyven skal stoppes.

[Slettet bruger]

Jeg er imod sikkerhedsseler til børn i biler. Det er klar victimblaming, hvor man indirekte giver børnene skylden for bilulykkerne.

[Kaffe]

Det kunne være interresant at undersøge, hvordan kvinder ser sig selv.

[Slettet bruger]

Jeg tænker ligeledes, at debatten er halv, når man kun må tale om gerningsmandens adfærd. Der må kunne tales også om kvinden, hvis man gerne vil gå ind i en helhedsorienteret forebyggelse. Det må kunne lade sig gøre, uden at det fejes af banen som victim-blaming. Hele snakken omkring det bliver underlig, ligesom hvis man kun måtte se en del af et maleri og deraf skulle konkludere helheden. Jeg forstår ikke, at det foregår i et moderne samfund, hvor vi almindeligvis ikke udelader dele af sandheden.
Det er vel lidt det samme som, hvis man laver en kampagne om at reducere antallet af indbrud, men ikke må snakke om tyverialarmer, fordi det er tyvens skyld. Tyven skal stoppes.

Det handler om kontekst og timing. Når man snakker om konkrete overgreb så er det i høj grad victimblaming hvis man går til offeret og pålægger skyld. Hvis man snakker generelt om forebyggelse er det fint at nævne det. Men når det handler om at snakke om kulturændringer, om manglende anmeldelser af voldtægter osv så skal man ikke dreje samtalen hen på 'jamen hvad gjorde hun selv i situationen'. For det er irrelevant og at pålægge offeret skyld. Der er tingen jo sket - en ting offeret ikke bærer skylden for og ikke skal pålægges noget skyld eller skam for.

Det er da overhovedet ikke irrelevant. Ligesom det f.eks. ikke er irrelevant at se på hvordan en cyklist agerede da han blev kørt ned af en lastbil. Også selv om lastbilchaufføren har skylden for ulykken. Man ser på hvad der er sket, og så forholder man sig til hvordan man kan forebygge at noget lignende sker i fremtiden. For det handler vel om at forebygge mere end det handler om at pege fingre? Cyklisten kunne måske have haft cykelhjelm på. Eller have set sig bedre for. Det kan man godt tale om ud fra en eller flere hændelser uden at det handler om at skylden skal tages fra lastbilchaufføren.

[Torn]

Jeg tænker ligeledes, at debatten er halv, når man kun må tale om gerningsmandens adfærd. Der må kunne tales også om kvinden, hvis man gerne vil gå ind i en helhedsorienteret forebyggelse. Det må kunne lade sig gøre, uden at det fejes af banen som victim-blaming. Hele snakken omkring det bliver underlig, ligesom hvis man kun måtte se en del af et maleri og deraf skulle konkludere helheden. Jeg forstår ikke, at det foregår i et moderne samfund, hvor vi almindeligvis ikke udelader dele af sandheden.
Det er vel lidt det samme som, hvis man laver en kampagne om at reducere antallet af indbrud, men ikke må snakke om tyverialarmer, fordi det er tyvens skyld. Tyven skal stoppes.

Det handler om kontekst og timing. Når man snakker om konkrete overgreb så er det i høj grad victimblaming hvis man går til offeret og pålægger skyld. Hvis man snakker generelt om forebyggelse er det fint at nævne det. Men når det handler om at snakke om kulturændringer, om manglende anmeldelser af voldtægter osv så skal man ikke dreje samtalen hen på 'jamen hvad gjorde hun selv i situationen'. For det er irrelevant og at pålægge offeret skyld. Der er tingen jo sket - en ting offeret ikke bærer skylden for og ikke skal pålægges noget skyld eller skam for.

Det er da overhovedet ikke irrelevant. Ligesom det f.eks. ikke er irrelevant at se på hvordan en cyklist agerede da han blev kørt ned af en lastbil. Også selv om lastbilchaufføren har skylden for ulykken. Man ser på hvad der er sket, og så forholder man sig til hvordan man kan forebygge at noget lignende sker i fremtiden. For det handler vel om at forebygge mere end det handler om at pege fingre? Cyklisten kunne måske have haft cykelhjelm på. Eller have set sig bedre for. Det kan man godt tale om ud fra en eller flere hændelser uden at det handler om at skylden skal tages fra lastbilchaufføren.

Men hvordan overfører man en tyverialarm eller en cykelhjelm til et offer i en overgrebssituation?

Eksempel fra den virkelige verden: I går var jeg byen i indre by med tre veninder. Vi havde fået 2-3 genstande hver, så vi var berusede, om end på en helt behersket måde. Vi ankommer til en bar, hvor vi står i kø til garderoben. Bag os står to fyre, sluttyverne, meget berusede. De taler om os, men vi ignorerer dem. De taler jo ikke til os. Pludseligt tager den ene fyr fat om min venstre balle og giver den et klem. Jeg vender mig, spørger hvad han har gang i, hvortil han griner fjoget. Jeg får afleveret min jakke og forsvinder væk fra "gerningsmanden". Gerningsmanden havde en hvid t-shirt og jeans på. Jeg havde en sort kjole på. Hvilken tyverialarm, kan jeg sætte til? Hvordan spænder jeg cykelhjelmen?

[Slettet bruger]

Men hvordan overfører man en tyverialarm eller en cykelhjelm til et offer i en overgrebssituation?

Eksempel fra den virkelige verden: I går var jeg byen i indre by med tre veninder. Vi havde fået 2-3 genstande hver, så vi var berusede, om end på en helt behersket måde. Vi ankommer til en bar, hvor vi står i kø til garderoben. Bag os står to fyre, sluttyverne, meget berusede. De taler om os, men vi ignorerer dem. De taler jo ikke til os. Pludseligt tager den ene fyr fat om min venstre balle og giver den et klem. Jeg vender mig, spørger hvad han har gang i, hvortil han griner fjoget. Jeg får afleveret min jakke og forsvinder væk fra "gerningsmanden". Gerningsmanden havde en hvid t-shirt og jeans på. Jeg havde en sort kjole på. Hvilken tyverialarm, kan jeg sætte til? Hvordan spænder jeg cykelhjelmen?

Det væsentlige er at man ikke på forhånd udelukker at kigge på visse aspekter af en sag fordi man ser det som "victim blaming", og man har besluttet at det eneste tilladte er at fokusere på gerningsmanden. Det er en fjollet begrænsning af de muligheder man har for at analysere og begrænse et problem.

Som andre skriver oplever nogle kvinder ofte at blive antastet, og andre oplever det stort set aldrig. Det er da interessant at prøve at forstå hvorfor.

[Torn]

Men hvordan overfører man en tyverialarm eller en cykelhjelm til et offer i en overgrebssituation?

Eksempel fra den virkelige verden: I går var jeg byen i indre by med tre veninder. Vi havde fået 2-3 genstande hver, så vi var berusede, om end på en helt behersket måde. Vi ankommer til en bar, hvor vi står i kø til garderoben. Bag os står to fyre, sluttyverne, meget berusede. De taler om os, men vi ignorerer dem. De taler jo ikke til os. Pludseligt tager den ene fyr fat om min venstre balle og giver den et klem. Jeg vender mig, spørger hvad han har gang i, hvortil han griner fjoget. Jeg får afleveret min jakke og forsvinder væk fra "gerningsmanden". Gerningsmanden havde en hvid t-shirt og jeans på. Jeg havde en sort kjole på. Hvilken tyverialarm, kan jeg sætte til? Hvordan spænder jeg cykelhjelmen?

Det væsentlige er at man ikke på forhånd udelukker at kigge på visse aspekter af en sag fordi man ser det som "victim blaming", og man har besluttet at det eneste tilladte er at fokusere på gerningsmanden. Det er en fjollet begrænsning af de muligheder man har for at analysere og begrænse et problem.

Som andre skriver oplever nogle kvinder ofte at blive antastet, og andre oplever det stort set aldrig. Det er da interessant at prøve at forstå hvorfor.

Det er jeg ikke uenig i. Men jeres sammenligning med cykelhjelm og tyverialarm har jeg svært ved at konkretisere i forhold til overgreb. Hvordan tænker du cykelhjelmen i fx den situation, jeg beskrev?

[Kaffe]

Men hvordan overfører man en tyverialarm eller en cykelhjelm til et offer i en overgrebssituation?

Eksempel fra den virkelige verden: I går var jeg byen i indre by med tre veninder. Vi havde fået 2-3 genstande hver, så vi var berusede, om end på en helt behersket måde. Vi ankommer til en bar, hvor vi står i kø til garderoben. Bag os står to fyre, sluttyverne, meget berusede. De taler om os, men vi ignorerer dem. De taler jo ikke til os. Pludseligt tager den ene fyr fat om min venstre balle og giver den et klem. Jeg vender mig, spørger hvad han har gang i, hvortil han griner fjoget. Jeg får afleveret min jakke og forsvinder væk fra "gerningsmanden". Gerningsmanden havde en hvid t-shirt og jeans på. Jeg havde en sort kjole på. Hvilken tyverialarm, kan jeg sætte til? Hvordan spænder jeg cykelhjelmen?

Det væsentlige er at man ikke på forhånd udelukker at kigge på visse aspekter af en sag fordi man ser det som "victim blaming", og man har besluttet at det eneste tilladte er at fokusere på gerningsmanden. Det er en fjollet begrænsning af de muligheder man har for at analysere og begrænse et problem.

Som andre skriver oplever nogle kvinder ofte at blive antastet, og andre oplever det stort set aldrig. Det er da interessant at prøve at forstå hvorfor.

Det er jeg ikke uenig i. Men jeres sammenligning med cykelhjelm og tyverialarm har jeg svært ved at konkretisere i forhold til overgreb. Hvordan tænker du cykelhjelmen i fx den situation, jeg beskrev?

Man kan nok ikke gardere sig mod et nap i numsen på et diskotek. Men man kan godt reducere risikoen for et overgreb qva den undersøgelse, der omtales tidligere i tråden.

[Kaffe]

Der må logisk set være situationer, hvor et overgreb er mere sandsynligt end i andre situationer. Hvis jeg er hjemme en nat kl 03, er risikoen lav. Hvis jeg er i byen, er fuld og går alene, er risikoen forhøjet i forhold til det første scenarie. Så kan man sige, at man bør kunne færdes frit og gøre, hvad man vil. Der må den enkelte gøre op med sig selv, hvordan man vægter hhv frihed og sikkerhed. Hvis altså der er risikoscenarier. Det kan jeg ikke konkludere.

Gad vide om prostituerede er i højere risiko for overgreb? Kvinder som er narkomaner eller alkoholikere og hjemløse?

[Slettet bruger]

Jeg tænker ligeledes, at debatten er halv, når man kun må tale om gerningsmandens adfærd. Der må kunne tales også om kvinden, hvis man gerne vil gå ind i en helhedsorienteret forebyggelse. Det må kunne lade sig gøre, uden at det fejes af banen som victim-blaming. Hele snakken omkring det bliver underlig, ligesom hvis man kun måtte se en del af et maleri og deraf skulle konkludere helheden. Jeg forstår ikke, at det foregår i et moderne samfund, hvor vi almindeligvis ikke udelader dele af sandheden.
Det er vel lidt det samme som, hvis man laver en kampagne om at reducere antallet af indbrud, men ikke må snakke om tyverialarmer, fordi det er tyvens skyld. Tyven skal stoppes.

Det handler om kontekst og timing. Når man snakker om konkrete overgreb så er det i høj grad victimblaming hvis man går til offeret og pålægger skyld. Hvis man snakker generelt om forebyggelse er det fint at nævne det. Men når det handler om at snakke om kulturændringer, om manglende anmeldelser af voldtægter osv så skal man ikke dreje samtalen hen på 'jamen hvad gjorde hun selv i situationen'. For det er irrelevant og at pålægge offeret skyld. Der er tingen jo sket - en ting offeret ikke bærer skylden for og ikke skal pålægges noget skyld eller skam for.

Det er da overhovedet ikke irrelevant. Ligesom det f.eks. ikke er irrelevant at se på hvordan en cyklist agerede da han blev kørt ned af en lastbil. Også selv om lastbilchaufføren har skylden for ulykken. Man ser på hvad der er sket, og så forholder man sig til hvordan man kan forebygge at noget lignende sker i fremtiden. For det handler vel om at forebygge mere end det handler om at pege fingre? Cyklisten kunne måske have haft cykelhjelm på. Eller have set sig bedre for. Det kan man godt tale om ud fra en eller flere hændelser uden at det handler om at skylden skal tages fra lastbilchaufføren.

Men hvordan overfører man en tyverialarm eller en cykelhjelm til et offer i en overgrebssituation?

Eksempel fra den virkelige verden: I går var jeg byen i indre by med tre veninder. Vi havde fået 2-3 genstande hver, så vi var berusede, om end på en helt behersket måde. Vi ankommer til en bar, hvor vi står i kø til garderoben. Bag os står to fyre, sluttyverne, meget berusede. De taler om os, men vi ignorerer dem. De taler jo ikke til os. Pludseligt tager den ene fyr fat om min venstre balle og giver den et klem. Jeg vender mig, spørger hvad han har gang i, hvortil han griner fjoget. Jeg får afleveret min jakke og forsvinder væk fra "gerningsmanden". Gerningsmanden havde en hvid t-shirt og jeans på. Jeg havde en sort kjole på. Hvilken tyverialarm, kan jeg sætte til? Hvordan spænder jeg cykelhjelmen?

Der er jo aldrig nogen der har ment at hvis kvinden tager "forholdsregler" så kan ALT undgås. Det der er en af gangene hvor du ikke kunne have gjort noget.

Hvis man konsekvent lukkede ned for alle "forholdsregels-debatter" ved at fokusere på de gange man ikke kunne have gjort noget, så ville vi aldrig have fundet ud af nogen af dem jo.

Say den gang man funderede over hvordan man kunne gøre noget ved dødsfald i trafikken. Hvis man nu KUN fokuserer på de ulykker hvor bilet er totaltsmadret og så siger "hey det dur ikke her, så der er intet at gøre", så havde man aldrig kigget på de ulykker hvor man kan rede folks liv med en sikkerhedssele.

Så det er jo uproduktivt kun at fokusere på de gange hvor kvinden ikke kan gøre noget for at forhindre det.

Men altså, hele diskussionen er uproduktiv, jeg tænkte i 2 minutter på et tidspunkt om der måske kunne komme nogen konstruktivt ud af #metoo tingen, men det er jo helt smadret nu fordi folk bare vil råbe om deres følelser og er ligeglade med at finde ud af hvad der foregår eller om at komme med "resultatorienterede løsningsforslag", som det hedder i dag.

[Kaffe]

Jeg er egentlig lidt bange for at blive misforstået. Jeg synes, overgreb er helt afskyeligt. Og ofre bør ikke føle den mindste skyld. Samtidig finder jeg det ærgerligt, at der tydeligvis er behov for at udtrykke den slags helt eksplicit.

[Slettet bruger]

Men som en anden nævnte, er det jo undersøgt... Udstråling og sårbarhed er bare svært at gøre noget ved.

Der er masser af folk der gør noget ved deres udstråling. Man kan jo bare vælge at man sætter tiden af til det, og så gør man det. Man KAN jo faktisk lære ting selv om det er svært.

Det er igen offermentalitet - nu er der kommet noget konkret frem "udstråling er en faktor, fixer man sin udstråling bliver man generert mindre".

I stedet for at kvinder er så "yes fedt, så fik vi knækket den, vi laver nogen kurser i udstråling og lærer hinanden det, så bliver vi generet mere og det er nice", så går man over i offermode, "ak nej det er svært, og svært betyder at det kan vi jo slet, slet ikke, ak nej, nogen andre må gøre alt for os, vi er for skvattede til at sætte 1 time af om ugen til at gå til udstrålings-kursus".

[Slettet bruger]

Jeg tænker ligeledes, at debatten er halv, når man kun må tale om gerningsmandens adfærd. Der må kunne tales også om kvinden, hvis man gerne vil gå ind i en helhedsorienteret forebyggelse. Det må kunne lade sig gøre, uden at det fejes af banen som victim-blaming. Hele snakken omkring det bliver underlig, ligesom hvis man kun måtte se en del af et maleri og deraf skulle konkludere helheden. Jeg forstår ikke, at det foregår i et moderne samfund, hvor vi almindeligvis ikke udelader dele af sandheden.
Det er vel lidt det samme som, hvis man laver en kampagne om at reducere antallet af indbrud, men ikke må snakke om tyverialarmer, fordi det er tyvens skyld. Tyven skal stoppes.

Det handler om kontekst og timing. Når man snakker om konkrete overgreb så er det i høj grad victimblaming hvis man går til offeret og pålægger skyld. Hvis man snakker generelt om forebyggelse er det fint at nævne det. Men når det handler om at snakke om kulturændringer, om manglende anmeldelser af voldtægter osv så skal man ikke dreje samtalen hen på 'jamen hvad gjorde hun selv i situationen'. For det er irrelevant og at pålægge offeret skyld. Der er tingen jo sket - en ting offeret ikke bærer skylden for og ikke skal pålægges noget skyld eller skam for.

Det er da overhovedet ikke irrelevant. Ligesom det f.eks. ikke er irrelevant at se på hvordan en cyklist agerede da han blev kørt ned af en lastbil. Også selv om lastbilchaufføren har skylden for ulykken. Man ser på hvad der er sket, og så forholder man sig til hvordan man kan forebygge at noget lignende sker i fremtiden. For det handler vel om at forebygge mere end det handler om at pege fingre? Cyklisten kunne måske have haft cykelhjelm på. Eller have set sig bedre for. Det kan man godt tale om ud fra en eller flere hændelser uden at det handler om at skylden skal tages fra lastbilchaufføren.

Men hvordan overfører man en tyverialarm eller en cykelhjelm til et offer i en overgrebssituation?

Eksempel fra den virkelige verden: I går var jeg byen i indre by med tre veninder. Vi havde fået 2-3 genstande hver, så vi var berusede, om end på en helt behersket måde. Vi ankommer til en bar, hvor vi står i kø til garderoben. Bag os står to fyre, sluttyverne, meget berusede. De taler om os, men vi ignorerer dem. De taler jo ikke til os. Pludseligt tager den ene fyr fat om min venstre balle og giver den et klem. Jeg vender mig, spørger hvad han har gang i, hvortil han griner fjoget. Jeg får afleveret min jakke og forsvinder væk fra "gerningsmanden". Gerningsmanden havde en hvid t-shirt og jeans på. Jeg havde en sort kjole på. Hvilken tyverialarm, kan jeg sætte til? Hvordan spænder jeg cykelhjelmen?

Der er jo aldrig nogen der har ment at hvis kvinden tager "forholdsregler" så kan ALT undgås. Det der er en af gangene hvor du ikke kunne have gjort noget.

Hvis man konsekvent lukkede ned for alle "forholdsregels-debatter" ved at fokusere på de gange man ikke kunne have gjort noget, så ville vi aldrig have fundet ud af nogen af dem jo.

Say den gang man funderede over hvordan man kunne gøre noget ved dødsfald i trafikken. Hvis man nu KUN fokuserer på de ulykker hvor bilet er totaltsmadret og så siger "hey det dur ikke her, så der er intet at gøre", så havde man aldrig kigget på de ulykker hvor man kan rede folks liv med en sikkerhedssele.

Så det er jo uproduktivt kun at fokusere på de gange hvor kvinden ikke kan gøre noget for at forhindre det.

Men altså, hele diskussionen er uproduktiv, jeg tænkte i 2 minutter på et tidspunkt om der måske kunne komme nogen konstruktivt ud af #metoo tingen, men det er jo helt smadret nu fordi folk bare vil råbe om deres følelser og er ligeglade med at finde ud af hvad der foregår eller om at komme med "resultatorienterede løsningsforslag", som det hedder i dag.

Løsninfsforslaget er at tale om, hvordan mændenes adfærd kan ændres. De fleste kvinder er faktisk vokset op med at passe på sig selv og undgå risikosituationer

Du har selv lige sagt at udstråling er en faktor. Og man kan ændre på udstråling, så kvinder kan selv gøre noget. Der er ingen grund til at lade være, andet end offermentalitet.

Say en kvinde er 20 år idag, og hun er en af dem der bliver generet meget.

Din model: Selv om har en gylden mulighed for at ændre på det skal hun ikke benytte sig af den, hun skal være passiv og vente til samfundet får ændret det hele. Resultat: Der går 30 år før det ændrer sig, så hun bliver så generet i 30 år.

Min model: Hun begynder ASAP at fixe sin udstråling, det tager 1 år, og fra hun er 21 af, har hun reduceret omfanget af hvor meget hun bliver generet en masse og får det meget bedre med det samme.

- der er jo ingen grund til at man ikke selv, nu, gør de ting man kan gøre. Hvorfor lade være og bare stene og beholde sin idiot-tiltrækkende udstråling og vente på at samfundet har hjulpet en? Hvorfor ikke bare fixe sin udstråling og så også skubbe på de samfundsmæssige ting og gøre begge dele?