You too? #metoo

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 6744
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 908
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 9497

Re: You too? #metoo

Indlægaf Dikus » 10. dec 2017, 20:30

På din arbejdsplads? Jeg håber virkeligt, du nævner navne, skriver det ned, afleverer et brev med en beskrivelse til øverste chef og/eller HR-afdelingen og får det stoppet.
4
Brugeravatar
TakeAChanceOnMe
Indlæg: 434
Tilmeldt: 6. aug 2017, 20:04
Kort karma: 21
Geografisk sted: United Kingdom
Likede indlæg: 542

Re: You too? #metoo

Indlægaf TakeAChanceOnMe » 10. dec 2017, 21:55

Til vores julefrokost i går aftes. Jeg kan huske alt hvad der er foregået, men jeg er ikke sikker på at alle andre kan. Jeg ved ikke om jeg har fået kørt det op i mit hoved pga. Tidligere oplevelser, men har bare været lidt mærket af det i dag.

Jeg er bare der lige pt hvor jeg har meget svært ved at forlig mig med at de mennesker jeg normalt anser for det man bør stile efter, rent faktisk har opført sig på den måde. Specielt den ene som blev ved med at sige at jeg altså godt vidste at han synes jeg var “well fit” og at vi sagtens kunne finde ud af noget. Han er ellers en jeg godt ville kunne gå efter hvis jeg var single. Det er jeg bare ikke og det gjorde jeg også helt klart.

Jeg har snakket med min kæreste om det nu og han er rasende.jeg har ikke fortalt ham managerens kommentarer eller forsøg på at lyne min kjole ned - for oppe i mit hoved ligger det stadig som “lagde jeg på nogen som helst måde selv op til det? Har jeg klædt mig for udfordrende” og alt sådan noget. Lige præcis de grunde jeg altid bruger for at det er skide vigtigt at snakke om sådan noget ..
0
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 6744
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 908
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 9497

Re: You too? #metoo

Indlægaf Dikus » 10. dec 2017, 22:32

Ham der gjorde det og blev lidt forskrækket over, den kunne lynes op: Ham er det også synd for.

Men resten. Det er virkeligt ikke okay.

Jeg kan huske en julefrokost, hvor en meget fuld kollega blev ved med at vifte med sit slips foran mig, fordi jeg skulle hive i det og kysse ham. Fordi han altid havde tænkt sig, det var det eneste gode ved sådan et fjollet slips. Og ingen havde nogensinde hecet ham i slipset og kysset ham.

Til sidst hover jeg ham i slipset og giver ham et stort tantekys, fordi han var så fjollet.

En af mine chefer kommer straks over og sikrer sig, at jeg oprigtigt griner med ham (jeg var gift) og mandagen efter kommer han selv hen for at undskylde, hvis han havde været grænseoverskridende og forklarer, han seov syntes det gav god mening i hans fuldehjerne. Og at han selvfølgelig ikke ville opføre sig upassende.

Jeg var ikke det mimdste forulempet. Men det yvde jeg edderdylme været, hvis han havde opført sig, som du beskriver. Og jeg havde forladt en arbejdsplads, der ikke sagde fra over for det.
1

Tilbage til "Livets forhold"