You too? #metoo

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Brugeravatar
Tanten
Indlæg: 757
Tilmeldt: 14. aug 2015, 12:03
Kort karma: 180
Geografisk sted: Randers SØ
Likede indlæg: 2902

Re: You too? #metoo

Indlægaf Tanten » 12. nov 2017, 19:22

Jeg tror faktisk godt, jeg forstår, hvad Kaffe mener:

Da jeg i sin tid blev overfaldet som 16-årig, nægtede jeg at tage offerrollen på mig. Jeg var rasende, og jeg holdt fast i, at jeg havde haft ret til at cykle der, hvor jeg cyklede, også selvom der var mørkt og øde og jeg var alene. Jeg følte på intet tidspunkt skyld eller skam over, at han havde angrebet lige netop mig (selvom det var skamfuldt og meget ubehageligt at blive "talk of the town" i et meget lille samfund, hvor der sjældent skete noget).

Selvom jeg var så ung, så tænkte jeg også, at han - der var den lokale landsbytosse med en IQ på sinkestadiet og en forhutlet opvækst med omsorgssvigt - skulle have hjælp til at forstå, hvordan man omgås kvinder frem for straf. Og jeg "tilgav" ham, fordi han ikke vidste bedre. Det var en måde for mig at vise min styrke på, at jeg havde overskud til det.

Det forhindrede ikke PTSD - men det forhindrede skam og skyld over, at nogen havde gjort dette ved mig.

Er det den "vrede" eller den indstilling, du efterlyser, Kaffe?
2
Brugeravatar
dgd2007
Indlæg: 11103
Tilmeldt: 26. aug 2015, 20:59
Kort karma: 643
Likede indlæg: 8794

Re: You too? #metoo

Indlægaf dgd2007 » 13. nov 2017, 01:26

Tanten skrev:Jeg er faktisk enig. Nogen siger, at vold og seksuelt grænseoverskridende adfærd ikke kan gradbøjes - men det ved man, at den kan, hvis man har været udsat for ting i den grove ende.

Ja, det er upassende at pifte efter folk eller kigge på deres bryster, men hvis man blander det sammen med voldtægt, forsøg på voldtægt, sexchikane på jobbet hvor der er et ulige magtforhold osv., så udvander man begreberne.

Jeg ved godt, det på sin vis er to sider af samme sag - at holdningen er, at kvinder er et tag selv bord, og at nogen så tager mere for sig end andre. Men hvis vi vil have fokus på de her ting og vel at mærke blive hørt, så skal vi skille tingene lidt ad.

Ja, min umiddelbare reaktion var også, at det var uheldigt at blande det hele sammen i én pærevælling.

Senere hørte jeg så en meget velformuleret ung dame i Deadline eller sådan et sted, der egentlig meget overbevisende argumenterede for, at det var det samme - fordi begge del var udtryk for mangel på anerkendelse af "mig som person".

Det kunne jeg selvfølgelig se nogen logiki. Men endnu senere fandt jeg så et fantastisk modargument om, hvad der var forskellen - som jeg ærgerligt nok har glemt nu :genert: :evil:

Men der er i hvert fald spørgsmålet om magtanvendelse (eller en underliggende trussel om det) til forskel. Hvad enten det er rent fysisk, som i din cykelhistorie, eller at man er i en situation, hvor man kan ødelægge eller fremme den pågældendes karriere.
3
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 7023
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 950
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 10077

Re: You too? #metoo

Indlægaf Dikus » 13. nov 2017, 07:19

Jeg er helt enig i, overgreb kan gradbøjes. Metoo handler så i mine øjne også om de der ting, hvor man bliver grint af, hvis man anmelder det, fordi det bare er sådan at være kvinde.

Alle er enige om vold og voldtægt ikke er okay. Men mange menwr jo faktisk resten er uskyldigt.
3
Brugeravatar
BlueBunny
Indlæg: 1080
Tilmeldt: 17. aug 2015, 16:54
Kort karma: 100
Likede indlæg: 2019

Re: You too? #metoo

Indlægaf BlueBunny » 13. nov 2017, 07:43

Dikus skrev:Jeg er helt enig i, overgreb kan gradbøjes. Metoo handler så i mine øjne også om de der ting, hvor man bliver grint af, hvis man anmelder det, fordi det bare er sådan at være kvinde.

Alle er enige om vold og voldtægt ikke er okay. Men mange menwr jo faktisk resten er uskyldigt.


Ikke uskyldigt. Men nogen gange mere ligegyldige.

Jeg synes også der er forskellige grænser for adfærd ifht situation. Arbejdsplads internt er een ting, er der kunder tilstede kan den være en anden og er det julefrokost så kan den være en tredje. Magtforholdet er også afgørende og intentionerne (som selvfølgelig ikke altid er åbenlyse). Det vigtige er at der er enighed og respekt.

At nogen hiver 30-40 år gamle sager frem nu synes jeg ikke hører til, med mindre det er virkelig grelt. Grænserne og rollerne var anderledes og hvad der var normalt/acceptabelt synes jeg ikke der skal bødes for. Her taler jeg om hvad jeg ville kategorisere som mindre forseelser.
1
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 7023
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 950
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 10077

Re: You too? #metoo

Indlægaf Dikus » 13. nov 2017, 07:56

BlueBunny skrev:
Dikus skrev:Jeg er helt enig i, overgreb kan gradbøjes. Metoo handler så i mine øjne også om de der ting, hvor man bliver grint af, hvis man anmelder det, fordi det bare er sådan at være kvinde.

Alle er enige om vold og voldtægt ikke er okay. Men mange menwr jo faktisk resten er uskyldigt.


Ikke uskyldigt. Men nogen gange mere ligegyldige.

Jeg synes også der er forskellige grænser for adfærd ifht situation. Arbejdsplads internt er een ting, er der kunder tilstede kan den være en anden og er det julefrokost så kan den være en tredje. Magtforholdet er også afgørende og intentionerne (som selvfølgelig ikke altid er åbenlyse). Det vigtige er at der er enighed og respekt.

At nogen hiver 30-40 år gamle sager frem nu synes jeg ikke hører til, med mindre det er virkelig grelt. Grænserne og rollerne var anderledes og hvad der var normalt/acceptabelt synes jeg ikke der skal bødes for. Her taler jeg om hvad jeg ville kategorisere som mindre forseelser.


Enig. Det er seriøst sært med nogle af de gamle eksempler... De får mig mere tul at tænke, at det netop viser, hvor stor udvikling, der er sket.

En ting, jeg i den grad føler, nu hvor jeg er bosat i Nuuk og virkelig kan mærke, hvad et gammeldags kvindesyn betyder for ens hverdag. Jeg har seriøst grædt over det flere gange, fordi det er så ækelt at være i
0
Brugeravatar
TakeAChanceOnMe
Indlæg: 608
Tilmeldt: 6. aug 2017, 20:04
Kort karma: 38
Geografisk sted: United Kingdom
Likede indlæg: 802

Re: You too? #metoo

Indlægaf TakeAChanceOnMe » 10. dec 2017, 19:16

Vi har haft julefrokost i går og der var jeg åbenbart udset til at være tagselvbord. Jeg synes ikke selv jeg lagde op til noget eller at jeg havde virkelig upassende tøj på. Jovist min kjole havde udskæring og sidder som malet på, men der er ikke mere udskæring på den kjole end der er i min arbejdsuniform. Den har en lynlås hele vejen ned, men det er hverken tits out eller hulkort.

Tre af mine mandlige kollegaer blev ved med decideret at rage mig på røven hver gang jeg var indenfor rækkevidde, på trods af at jeg sagde at jeg havde en kæreste og ikke var interesseret. Da vi kørte til en anden bar prøvede den ene rent faktisk at putte sin hånd op under min kjole - han prøvede to gange og selvom han da nogenlunde accepterede at også det var et no go.

To af mine managers prøvede endda at lyne min kjole ned. Den ene gjorde det engang, mest fordi han ikke troede det var en rigtig lynlås .. Den anden, ja fordi han havde lyst. Det gjorde han gentagende gange i løbet af aftenene. Da jeg mødte ind på arbejde i morges fortalte han også glædeligt til alle at det eneste han havde tænkt på hele aftenen i går var at modstå trangen til at lyne lynlåsen helt ned.

Derudover blev jeg også kaldt en tease, på trods af at jeg ikke lagde op til noget, agerede wingwoman for manden og derudover også nævnte at jeg altså havde en kæreste og derfor ikke var med på noget som helst. Det var altså helt fra starten klart at der ikke ville ske noget som helst overhovedet. Men jeg er en tease åbenbart.

Det er ikke et overgreb, men i dag føler jeg mig forulempet. Min grænser blev overskredet mere end en gang, af mænd der er over mig i rang og er gamle nok til at "vide bedre". Hvis jeg siger mere fra end jeg gjorde i går (til hvad nytte det end gjorde der), så bliver jeg den "kedelige" og den der dræber den gode stemning. Men det er okay for dem, at rage på mig som de gjorde.
Derudover, så var det præcis det samme der skete den gang jeg faktisk blev voldtaget. En fyr, som jeg troede var min ven, der ikke forstod at når jeg ikke ville have hans hånd i mine bukser, så var det sådan det var.

Jeg har snakket om det med en af mine venner. Hans reaktion var "Ja, det er jo bare sådan det er at være køn."
Det er ellers mænd, hvor jeg bl.a. har fremhævet den ene som den perfekte mand, som sådan en mine veninder burde ende op med. For det er sådan han er normalt.
Derfor er det så skide vigtigt at få debatteret de her ting, så man ikke ender med at få folk til at føle sig dårligt tilpas over at sige fra eller at de skal føle at deres oplevelse af at få deres grænser overtrådt ikke bliver bagatelliseret fordi det ikke "er et rigtigt overgreb". For nej, det er ikke så slemt som fuldbyrdig voldtægt - men fra en der har prøvet det, så har det præcis samme følelsesmæssige konsekvens at få sine grænser overtrådt og ikke have lov til selv at bestemme over sin egen krop.

Og jo, jeg ved godt hvad der har gjort mest ondt. Men det ændrer stadig ikke at det faktisk føltes utrolig ubehageligt at få frataget sig valget over sin egen krop - om det så er en stor eller lille overtrædelse af ens grænse ..
5
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 7023
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 950
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 10077

Re: You too? #metoo

Indlægaf Dikus » 10. dec 2017, 20:30

På din arbejdsplads? Jeg håber virkeligt, du nævner navne, skriver det ned, afleverer et brev med en beskrivelse til øverste chef og/eller HR-afdelingen og får det stoppet.
4
Brugeravatar
TakeAChanceOnMe
Indlæg: 608
Tilmeldt: 6. aug 2017, 20:04
Kort karma: 38
Geografisk sted: United Kingdom
Likede indlæg: 802

Re: You too? #metoo

Indlægaf TakeAChanceOnMe » 10. dec 2017, 21:55

Til vores julefrokost i går aftes. Jeg kan huske alt hvad der er foregået, men jeg er ikke sikker på at alle andre kan. Jeg ved ikke om jeg har fået kørt det op i mit hoved pga. Tidligere oplevelser, men har bare været lidt mærket af det i dag.

Jeg er bare der lige pt hvor jeg har meget svært ved at forlig mig med at de mennesker jeg normalt anser for det man bør stile efter, rent faktisk har opført sig på den måde. Specielt den ene som blev ved med at sige at jeg altså godt vidste at han synes jeg var “well fit” og at vi sagtens kunne finde ud af noget. Han er ellers en jeg godt ville kunne gå efter hvis jeg var single. Det er jeg bare ikke og det gjorde jeg også helt klart.

Jeg har snakket med min kæreste om det nu og han er rasende.jeg har ikke fortalt ham managerens kommentarer eller forsøg på at lyne min kjole ned - for oppe i mit hoved ligger det stadig som “lagde jeg på nogen som helst måde selv op til det? Har jeg klædt mig for udfordrende” og alt sådan noget. Lige præcis de grunde jeg altid bruger for at det er skide vigtigt at snakke om sådan noget ..
0
Brugeravatar
Dikus
Moderator
Indlæg: 7023
Tilmeldt: 10. aug 2015, 20:39
Kort karma: 950
Geografisk sted: Nuuk
Likede indlæg: 10077

Re: You too? #metoo

Indlægaf Dikus » 10. dec 2017, 22:32

Ham der gjorde det og blev lidt forskrækket over, den kunne lynes op: Ham er det også synd for.

Men resten. Det er virkeligt ikke okay.

Jeg kan huske en julefrokost, hvor en meget fuld kollega blev ved med at vifte med sit slips foran mig, fordi jeg skulle hive i det og kysse ham. Fordi han altid havde tænkt sig, det var det eneste gode ved sådan et fjollet slips. Og ingen havde nogensinde hecet ham i slipset og kysset ham.

Til sidst hover jeg ham i slipset og giver ham et stort tantekys, fordi han var så fjollet.

En af mine chefer kommer straks over og sikrer sig, at jeg oprigtigt griner med ham (jeg var gift) og mandagen efter kommer han selv hen for at undskylde, hvis han havde været grænseoverskridende og forklarer, han seov syntes det gav god mening i hans fuldehjerne. Og at han selvfølgelig ikke ville opføre sig upassende.

Jeg var ikke det mimdste forulempet. Men det yvde jeg edderdylme været, hvis han havde opført sig, som du beskriver. Og jeg havde forladt en arbejdsplads, der ikke sagde fra over for det.
2
avdotja
Indlæg: 1294
Tilmeldt: 11. okt 2015, 18:31
Kort karma: 154
Likede indlæg: 2829

Re: You too? #metoo

Indlægaf avdotja » 12. dec 2017, 21:23

TakeAChanceOnMe skrev:Vi har haft julefrokost i går og der var jeg åbenbart udset til at være tagselvbord. Jeg synes ikke selv jeg lagde op til noget eller at jeg havde virkelig upassende tøj på. Jovist min kjole havde udskæring og sidder som malet på, men der er ikke mere udskæring på den kjole end der er i min arbejdsuniform. Den har en lynlås hele vejen ned, men det er hverken tits out eller hulkort.

Tre af mine mandlige kollegaer blev ved med decideret at rage mig på røven hver gang jeg var indenfor rækkevidde, på trods af at jeg sagde at jeg havde en kæreste og ikke var interesseret. Da vi kørte til en anden bar prøvede den ene rent faktisk at putte sin hånd op under min kjole - han prøvede to gange og selvom han da nogenlunde accepterede at også det var et no go.

To af mine managers prøvede endda at lyne min kjole ned. Den ene gjorde det engang, mest fordi han ikke troede det var en rigtig lynlås .. Den anden, ja fordi han havde lyst. Det gjorde han gentagende gange i løbet af aftenene. Da jeg mødte ind på arbejde i morges fortalte han også glædeligt til alle at det eneste han havde tænkt på hele aftenen i går var at modstå trangen til at lyne lynlåsen helt ned.

Derudover blev jeg også kaldt en tease, på trods af at jeg ikke lagde op til noget, agerede wingwoman for manden og derudover også nævnte at jeg altså havde en kæreste og derfor ikke var med på noget som helst. Det var altså helt fra starten klart at der ikke ville ske noget som helst overhovedet. Men jeg er en tease åbenbart.

Det er ikke et overgreb, men i dag føler jeg mig forulempet. Min grænser blev overskredet mere end en gang, af mænd der er over mig i rang og er gamle nok til at "vide bedre". Hvis jeg siger mere fra end jeg gjorde i går (til hvad nytte det end gjorde der), så bliver jeg den "kedelige" og den der dræber den gode stemning. Men det er okay for dem, at rage på mig som de gjorde.
Derudover, så var det præcis det samme der skete den gang jeg faktisk blev voldtaget. En fyr, som jeg troede var min ven, der ikke forstod at når jeg ikke ville have hans hånd i mine bukser, så var det sådan det var.

Jeg har snakket om det med en af mine venner. Hans reaktion var "Ja, det er jo bare sådan det er at være køn."
Det er ellers mænd, hvor jeg bl.a. har fremhævet den ene som den perfekte mand, som sådan en mine veninder burde ende op med. For det er sådan han er normalt.
Derfor er det så skide vigtigt at få debatteret de her ting, så man ikke ender med at få folk til at føle sig dårligt tilpas over at sige fra eller at de skal føle at deres oplevelse af at få deres grænser overtrådt ikke bliver bagatelliseret fordi det ikke "er et rigtigt overgreb". For nej, det er ikke så slemt som fuldbyrdig voldtægt - men fra en der har prøvet det, så har det præcis samme følelsesmæssige konsekvens at få sine grænser overtrådt og ikke have lov til selv at bestemme over sin egen krop.

Og jo, jeg ved godt hvad der har gjort mest ondt. Men det ændrer stadig ikke at det faktisk føltes utrolig ubehageligt at få frataget sig valget over sin egen krop - om det så er en stor eller lille overtrædelse af ens grænse ..

Da jeg startede på mit arbejde var der kort tid efter en fest, hvor en (meget!) ældre kollega (som jeg heldigvis intet havde/har at gøre med til dagligt) også blev ved med at rage på mig og komme med ekstremt upassende bemærkninger. Jeg endte med simpelthen at forlade festen, da jeg ikke vidste hvordan jeg ellers skulle komme ud af det. For selv om det lyder fuldstændig grotesk når jeg hører andre fortælle om noget lignende, så var jeg - oprigtig - i tvivl om hvor "meget" jeg kunne tillade mig at sige fra i situationen. Derudover bliver man ved at med at tænke (eller håbe) at NU, nu stopper han nok og så er det ovre. Det er jo et voksent, normaltbegavet menneske vi snakker om, han må jo snart opdage at han er i gang med at få en hjerneblødning - så ingen grund til at gøre et større nummer ud af det :rulle:

Altså hvad fanden bilder de sig ind? Hvordan kan overhovedet tanken at det er okay at opføre sig sådan, dukke op?

Som om en ikke var slemt nok, var der så i dit tilfælde en hel gruppe af mænd. Æv, hvor må det have været ubehageligt :kram:
3
Brugeravatar
TakeAChanceOnMe
Indlæg: 608
Tilmeldt: 6. aug 2017, 20:04
Kort karma: 38
Geografisk sted: United Kingdom
Likede indlæg: 802

Re: You too? #metoo

Indlægaf TakeAChanceOnMe » 14. dec 2017, 17:45

Jeg synes egentlig stadig jeg har lidt svært ved det oppe i mit hoved. Specielt det med at de rent faktisk er gode mennesker, som bare gjorde noget dumt. Derudover bliver jeg ved med at tænke om jeg har lagt op til noget - eller ikke fået sagt klar nok fra.

Alle jeg har snakket med, har været forfærdede over det. Men så tænker jeg alligevel bare "men havde de også været det hvis de havde set situationen, hørt samtalerne etc?"
Jeg har haft en tendens til at være meget flirtende førhen og kan til tider godt glemme at jeg ikke er en af drengene. Så den sidder bare i mit hoved - var jeg selv skyld i det, sagde jeg ikke fra tydeligt nok?

En af mine kollegaer (kvindelige) kommenterede på at hun godt vidste at jeg havde en kæreste og det var fedt at jeg var loyal, men den ene mandlige kollega og jeg ville være så godt et par. Så jeg aner det ikke. Desuden er der knas på jobbet nu, så hvis jeg rent faktisk skulle gå til HR ville det nok bare se ud som om jeg prøver at få "hævn".
0

Tilbage til "Livets forhold"