Dit grundhumør

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Aragorn
Indlæg: 790
Tilmeldt: 9. jul 2017, 20:50
Kort karma: 142
Likede indlæg: 1905

Re: Dit grundhumør

Indlægaf Aragorn » 6. nov 2017, 10:18

milisa skrev:
Aragorn skrev:
milisa skrev:
Aragorn skrev:
paint skrev:Jeg tænker normalt aldrig over, hvilket humør jeg er i. Og når jeg gør det, er det fordi jeg er i dårligt humør og spekulerer på, hvorfor jeg er det. Det lykkes mig som regel at finde årsagen, og så glemmer jeg mit humør igen.

Jeg kan i øvrigt nikke genkendende til erfaringerne, nævnt ovenfor, om at udtrykke sort/plat humor på skrift. Dét skal man være varsom med. ;)


Jeg har på et tidspunkt eksemplificeret min sorte humor over for en psykiater:

Hvor mange døde spædbørn kan der være i et badekar? (sagt med et smilende ansigt). Allerede her kunne jeg se, hun ikke brød sig om den sætning. Hun svarede: Det ved jeg ikke (som de fleste nok gør).

Jeg lod mit ansigt blive til sten og mine øjne hårde, og svarede: 17. Intet andet.

Hun blev tydeligvis ubehageligt til mode, det var langt over hendes grænser.

I retrospektiv dumt at vælge en psykiater til sådan en vittighed.


Jeg forstår ikke den vittighed?


At kende antallet der kan være i et badekar, antyder man har prøvet det i praksis.


Åh. Troede det var lidt mere sofistikeret.


Men på trods af manglen på en sofistikeret opbygning og punchline, var du alligevel nødt til at spørge om, hvordan man skulle forstå den.
0
Mistakes are, after all, the foundations of truth, and if a man does not know what a thing is, it is at least an increase in knowledge if he knows what it is not.
Brugeravatar
milisa
Indlæg: 968
Tilmeldt: 13. aug 2015, 19:43
Kort karma: 146
Likede indlæg: 1722

Re: Dit grundhumør

Indlægaf milisa » 6. nov 2017, 14:15

Aragorn skrev:
milisa skrev:
Aragorn skrev:
milisa skrev:
Aragorn skrev:
paint skrev:Jeg tænker normalt aldrig over, hvilket humør jeg er i. Og når jeg gør det, er det fordi jeg er i dårligt humør og spekulerer på, hvorfor jeg er det. Det lykkes mig som regel at finde årsagen, og så glemmer jeg mit humør igen.

Jeg kan i øvrigt nikke genkendende til erfaringerne, nævnt ovenfor, om at udtrykke sort/plat humor på skrift. Dét skal man være varsom med. ;)


Jeg har på et tidspunkt eksemplificeret min sorte humor over for en psykiater:

Hvor mange døde spædbørn kan der være i et badekar? (sagt med et smilende ansigt). Allerede her kunne jeg se, hun ikke brød sig om den sætning. Hun svarede: Det ved jeg ikke (som de fleste nok gør).

Jeg lod mit ansigt blive til sten og mine øjne hårde, og svarede: 17. Intet andet.

Hun blev tydeligvis ubehageligt til mode, det var langt over hendes grænser.

I retrospektiv dumt at vælge en psykiater til sådan en vittighed.


Jeg forstår ikke den vittighed?


At kende antallet der kan være i et badekar, antyder man har prøvet det i praksis.


Åh. Troede det var lidt mere sofistikeret.


Men på trods af manglen på en sofistikeret opbygning og punchline, var du alligevel nødt til at spørge om, hvordan man skulle forstå den.


Øh ja? Hvis der er noget, man ikke forstår, søger man da opklaring, så man kan blive klogere?
0
Tally-ho
Aragorn
Indlæg: 790
Tilmeldt: 9. jul 2017, 20:50
Kort karma: 142
Likede indlæg: 1905

Re: Dit grundhumør

Indlægaf Aragorn » 6. nov 2017, 14:20

milisa skrev:
Aragorn skrev:
milisa skrev:
Aragorn skrev:
milisa skrev:
Aragorn skrev:
paint skrev:Jeg tænker normalt aldrig over, hvilket humør jeg er i. Og når jeg gør det, er det fordi jeg er i dårligt humør og spekulerer på, hvorfor jeg er det. Det lykkes mig som regel at finde årsagen, og så glemmer jeg mit humør igen.

Jeg kan i øvrigt nikke genkendende til erfaringerne, nævnt ovenfor, om at udtrykke sort/plat humor på skrift. Dét skal man være varsom med. ;)


Jeg har på et tidspunkt eksemplificeret min sorte humor over for en psykiater:

Hvor mange døde spædbørn kan der være i et badekar? (sagt med et smilende ansigt). Allerede her kunne jeg se, hun ikke brød sig om den sætning. Hun svarede: Det ved jeg ikke (som de fleste nok gør).

Jeg lod mit ansigt blive til sten og mine øjne hårde, og svarede: 17. Intet andet.

Hun blev tydeligvis ubehageligt til mode, det var langt over hendes grænser.

I retrospektiv dumt at vælge en psykiater til sådan en vittighed.


Jeg forstår ikke den vittighed?


At kende antallet der kan være i et badekar, antyder man har prøvet det i praksis.


Åh. Troede det var lidt mere sofistikeret.


Men på trods af manglen på en sofistikeret opbygning og punchline, var du alligevel nødt til at spørge om, hvordan man skulle forstå den.


Øh ja? Hvis der er noget, man ikke forstår, søger man da opklaring, så man kan blive klogere?


Jeg opfattede din hentydning til at det ikke er en sofistikeret vittighed som et passivt-aggresivt angreb, jeg tog fejl. Beklager.
0
Mistakes are, after all, the foundations of truth, and if a man does not know what a thing is, it is at least an increase in knowledge if he knows what it is not.
Brugeravatar
Filliongonggong
Indlæg: 72
Tilmeldt: 18. aug 2015, 21:10
Kort karma: 13
Likede indlæg: 145

Re: Dit grundhumør

Indlægaf Filliongonggong » 7. nov 2017, 00:05

Jeg er en optimist. Jeg kan næsten altid se det positive, i selv de dårligste situationer/oplevelser. Jeg har mega sort humør og er ikke sart, specielt ikke blandt venner. Jeg vil nok kalde mig selv en optimistisk, overanalyserende, humøristisk og distræt kvinde.
Men har jeg( sjældent) en dårlig dag, så watch out, så er jeg virkelig i dårligt humør, så gnægger jeg af folk og går høfligt min vej.
0
LaScrooge
Indlæg: 1771
Tilmeldt: 9. okt 2015, 08:59
Kort karma: 466
Likede indlæg: 4177

Re: Dit grundhumør

Indlægaf LaScrooge » 10. dec 2017, 12:10

De første mange år af mit liv var præget af hvad jeg tror dels er en indlært depression og dels en ægte depression fostret af svigt. Men jeg har altid været meget konstruktiv, og, sammen med andre, glad, udadvendt og optimistisk. Som om jeg i det øjeblik jeg indgår i udveksling med andre mennesker henter så megen energi som jeg med det samme fylder tilbage i situationen. Derfor tror jeg ikke, at min melankoli og håbløshed nogensinde rigtig har afsløret sig. Da jeg for nogle år siden var virkeligt deprimeret over en 4 års periode, blomstrede jeg altid op i selskabet med andre. Måske fordi jeg både føler mig og er nyttig i forhold til andre.

Jeg har mange gange fået at vide, at jeg altid er positiv, glad og fuld af liv, og det var næsten et chok første gang jeg hørte det, fordi jeg følte mig så tungsindig inden i og aldrig havde fået den spejling fra nogen. Da var jeg16 og gik på efterskole. Så sent som i denne uge fik jeg det samme at vide af min chef til vores mu-samtale. Jeg spreder god stemning helt af mig selv, og det gør mig vellidt. Måske er det fordi at jeg i interaktionen med andre ikke er optaget af mig selv, men af det fælles rum, er opmærksom på den andens følelser og behov og formår at bringe det konstruktive perspektiv ind i samspillet. Jeg skyder noget positivt ind ved at være lyttende, opmærksom, indfølende, nysgerrig og omsorgsfuld. Og det henter jeg enormt meget energi af i situationen. Når jeg så er alene med mig selv, kan jeg være fuld af mismod. Det er jeg dog sjældent efterhånden, heldigvis. Men jeg kæmper også for det. Blandt andet ved at dyrke det at være noget for andre, og det virker sandsynligvis fordi min mare er den dybe, rene erkendelse af min uundslippelige eksistentielle ensomhed.
2
Brugeravatar
Myresluger
Indlæg: 652
Tilmeldt: 25. dec 2015, 22:04
Kort karma: 17
Likede indlæg: 688

Re: Dit grundhumør

Indlægaf Myresluger » 10. dec 2017, 15:38

Jeg hører også til de neutrale. Jeg er optimist - men det er jo ikke et humør. Jeg har sjældent store udsving - er sjældent meget glad, meget ked af dett eller meget vred. Når folk fortæller om glødende forelskelser forstår jeg det heller ikke helt - på den målestok jeg hører fra andre har jeg nok kun været lidt forelsket. Tilgengæld har jeg heller aldrig haft voldsom kærestesorg - har blot været ked og trist, men ikke som jeg hører andre beskrive det.

Jeg er 47 år og gift og har også haft kærester inden jeg mødte min mand - så jeg tænker bare det er sådan jeg er.
0

Tilbage til "Livets forhold"