Neenah skrev:Wizzze skrev:Gad vide hvordan mænd ville reagere hvis man ofte oplevede at kvinder indledte kontakt med at rage eller klemme på klokkeværket? Eller man lige blev raget på når man passerede nogen på gaden
Nogen Brian typer, ville sikkert tænke, "tøhø fedt
" Jeg tror bare det meget hurtigt ville blive megairriterende, ubehageligt og krænkende, og mon ikke mænd hurtigt ville blive "nærtagende"
Jeg tror det ville hjælpe på forståelsen hvis dem, der tog på dem, var mænd. Det giver nok et mere realistisk billede af hvor ubehageligt uinviteret gramsning er.
Jeg forstår hvor idéen kommer fra - men nej.
En del af det, som gør sådanne oplevelser så ubehagelige, er den tanke i baghovedet som alle kvinder vokser op med, fra de når puberteten og størstedelen af voksenlivet. Nemlig: Mænd er mig ofte fysisk overlegne. Hvis de ville, kunne de LIGE NU og LIGE HER slæbe mig ud på lokummet og gruppevoldtage mig.
Det er en "fact of life", vi kvinder ikke tænker så meget over, fordi den altid er til stede. Nogle gange på en positiv måde, hvor "store, stærke mænd" indgyder tryghed eller måske ligefrem er seksuelt attraktive.
Men i mange andre situationer, gør dette "fact of life" os også langt mere sårbare... også psykisk.
Jeg ved ikke, om I nogensinde har prøvet det der med at gå hjem ad en mørk gade og nogen går bagved jer. Og I er måske lidt for nervøse til at vende jer om og kigge, og vedkommende nærmer sig, og man tænker "Fuck, her er MEGET mørkt og her er MEGET øde, og det er MEGET SENT om aftenen...". Og lige som hjertet banker en anelse hurtigere, og man tager en anelse flere skridt end normalt - passerer den anden person én, og det er en anden kvinde.
Den der lettelse man føler - ikke det vilde, bare lige skuldrene der kommer ned fra ørerne igen, nogle muskler som afslappes og man vidste ikke, at man spændte sådan op.
Det er jo fordi, at vi ikke har samme sårbarhed over for mennesker, som vi underbevidst vurderer, er os fysisk underlegne eller på samme niveau som os selv.
Kvinden kan jo lige så vel være taskerøver eller med i en pigebande. Men fysisk kan hun ikke gøre os lige så meget ondt, som en mand potentielt set kan. Og vi slapper mere af.
Det er SÅ SVÆRT at forklare andre, uden at lyde paranoid og hysterisk. Det er jo en ret naturlig overlevelsesmekanisme, som de fleste kvinder har oplevet en gang eller to i livet.
Så når en mand kommer hen og rager på én i nattelivet, så er det ikke "bare" en seksuel krænkelse. Det er også et magtdemonstration. Han gør det, fordi selv hvis man slår ham, så er man ham fysisk underlegen og det er tvivlsomt, at man gør ham rigtig skade.
Hvis man nu stod med sine drengevenner og pjattede, så gør mange mænd ikke det der med at klappe i numsen - for ens venner, mændene, DE kan pande ham én han ikke glemmer de næste 2 ugers tid og derfor lader han være med, at røre ved en. Med mindre det da ikke handler om "ejendomsret", hvilket blot understreger det nederen syn på kvinder som objekter, der udelukkende eksisterer for mænds nydelse og skyld.
Så for at følge din analogi. Hvis en fyr skal forstå, hvor nederen det er, at blive begramset som kvinde - så skal det ske i en kontekst der er notorisk kendt for, at mænd kan voldtage mænd, og begås af en anden mand, der er så meget større og stærkere end den fyr, det går ud over, at vedkommende kunne trække personen om bag ved baren og voldpule ham mod hans vilje.
SÅ nærmer vi os den hjælpeløshed, den frygt og den underliggende vrede ved sin magtesløshed, man som kvinde kan opleve, når en fyr laver "drengestreger".
