Har I venner i må "advare" andre om?

[Delfin]

Ikke rigtigt, men jeg har et familiemedlem, som jeg gerne giver et lille hint om på forhånd

[Annione]

Ja, det har jeg. Men jeg elsker dem alligevel.

[Summer]

Jeg har en tidligere veninde som jeg har advaret min kæreste om, første gang han skulle møde hende. Hun er meget opmærksomhedskrævende - så meget at det kan være svært at rumme. Derudover er hun meget umoden, og siger upassende ting. Fx har hun skrevet til min kæreste, om han var træt af mig, at han skulle købe en ring til mig og lignende (disse ting er skrevet helt ud af den blå luft). Hun har også en gang, tidligt om morgenen, gået ind i vores lejlighed (der var ikke låst) og gået direkte ind i soveværelset - heldigvis var det kun mig som lå splitter nøgen, da kæresten lige var kørt på arbejde.
Venskabet har i et par lige stille gledet ud fra min side. Men det sluttede helt da hun en dag erklærede, at hun var biseksuel og om min kæreste ville have noget i mod, hvis vi havde sex. Fik sendt hende rimelig hurtigt hjem derefter.

Kan ikke komme i tanke om andre venskaber/bekendtskaber som jeg har følt, at jeg måtte advare folk om.

[Patience]

Nej det har jeg ikke. Jeg har venner med sjove /anderledes personligheder - folk med super nørdede interesser og nogen som er meget generte /stille indtil de lige har set folk an, men det føler jeg ikke er noget man behøver advare andre om. Fælles for de mennesker jeg omgås er at de alle deres særheder til trods er gode mennesker der behandler andre mennesker ordentligt. Jeg er meget lidt rummelig når det kommer til hvad jeg vil betegne som dårlig opførsel, så sådan nogle mennesker er jeg ikke venner med.

[hotlips]

Nej det har jeg aldrig gjort. Jeg er selv blevet advaret om og jeg bryder mig ikke om det. Folk har det med at lytte til den slags og det er ikke fedt at møde folk der har forbehold på forhånd uden man ved det.

[Sangius]

Nej. Jeg synes alle har ret til en clean slate når de møder nye mennesker. Ville ikke bryde mig om at give forudintagede holdninger til folk, og derved være med til at andre får et "mærkat".
Desuden er det jo umuligt at vide, om min oplevelse af personen, er delt af alle andre.

[POCKETKITTEN]

Jeg har tre drankere - heraf to glødende racister - i min familie, og dem har jeg varslet kærester om i forbindelse med familiearrangementer, hvor de skulle mødes første gang.

Men ellers har det ikke rigtig været aktuelt.

[Anilara]

Altså, jeg vil ikke sige jeg advarer, men jeg kan sagtens forberede nogen, til et møde mellem nogle venner, der ikke kender hinanden, fordi nogle på nogen områder ved første møde kan fremstå anderledes og give et indtryk som jeg ikke mener passer til virkeligheden.
Det mener jeg ikke er at "undskylde" eller advare på forhånd, men mere er af omsorg for begge parter, og hindre eventuelle misforståelser, som jeg selv har erfaret.

[Tanten]

Oh, yeah! Jeg færdes meget i psykiatrikredse og har nogle venner, der er særdeles excentriske, og hvor det faktisk ville være synd for dem, hvis folk ikke lige er forberedt på, at de er meget anderledes.

Jeg har oplevet, at folk har taget afstand fra især én bestemt person, fordi de ikke forstod, at vedkommende pga. en hjerneskade og div. psykiatriske diagnoser ikke har samme filter, som andre, og derfor blev meget stødt over vedkommendes adfærd. Når man ved, hvorfor h*n er, som h*n er, giver det totalt mening - men hvis man ikke kender til hjerneskade, så tror man, vedkommende er dybt uhøflig og bevidst provokerende.

Jeg har set, hvor ulykkelig h*n bliver, når h*n føler sig misforstået og misfortolket, så jeg giver hellere en lille intro til nye bekendtskaber på forhånd, så alle får en god oplevelse.

[vibbsen]

Nej. Jeg har tænkt længe over det. Men det har jeg faktisk ikke.

Der er nogen af pigerne i min omgangskreds som er nogen værre dramaqueens. Og der er også en som kan blive lettere mopse-lopse over nogen lidt sjove ting. Og de fylder allesammen temmelig meget (det gør jeg også selv). Men jeg har ALDRIG følt et behov for at hverken advare eller "forberede" nogen på dem.

Til gengæld så kan tonen/omgangsformen når vi er en bestemt sammensætning af mennesker være rimelig fri og måske lidt grænseoverskridende for folk der ikke har mødt os på den "måde".....Og nogen af de historier som ALTID dukker op kan i andres øre måske virkelig rimelig far-out...Selvom de dengang var en hel naturlig del af den kultur vi færdes i. Men jeg har egentlig aldrig oplevet at der var nogen som synes det var decideret ubehageligt. Som regel så er de flade af grin når vi sidder der og fortæller røverhistorier fra "Der var engang for mange år siden" for det var vitterligt skidesjovt....

Gad faktisk godt at jeg havde nogen venner som var så specielle at det ligefrem var nødvendige at advare om dem....Men mine venner er åbenbart rimelig leverpostejs-kedelige...

[dgd2007]

Hmm ... som flere andre skriver: nok mest familiemedlemmer, men afhængigt af situationen (altså hvad man skal sammen) har der da været et par andre også, hvor jeg lige har "briefet" andre om visse særlige adfærdsmønstre

Det er selvfølgelig en balancegang, for man skal jo heller forhåndsfarve andres opfattelse af en person med sine egne fordomme. På den anden side sætter jeg stor pris på selv at være "advaret", hvis der er et eller andet særligt ved en, som man skal undgå at provokere eller tage med et gran salt.

[RavenClaw]

Om jeg direkte advarer om dem, ved jeg nu ikke, men jeg har et par stykker, som jeg godt kan finde på at fortælle om, inden de skal møde andre i min vennekreds. Primært, fordi det er personer, som godt kan fremstå som et par idioter pga. deres attitude, men de er jo gode nok, når man lærer dem at kende. Jeg "advarer" kun, hvis de skal mødes med nogle, som kan tolke deres opførsel anderledes eller let kan blive forbavset over løssluppenhed hos andre mennesker.

[Trommedreng]

Ja, det har jeg. Jeg har en god ven, som er ret, skal vi sige “uden filter.” Han siger nøjagtig hvad der passer ham, og enten hader man ham eller elsker ham. Jeg gør det sidste, men kan sagtens se, hvorfor han ikke nødvendigvis går godt i spænd med alle. Ham forbereder jeg som regel folk lidt på, inden jeg introducerer ham.

Ellers kan jeg ikke komme i tanke om nogen.

Det kan jeg.

Din kat.

Hun er pisse-kedelig. Der er noget galt med hende. Hun er i stykker.

[Bad Samaritan]

Ja.

Jeg havde blandt andet en ven, som holdt af at videofilme piger, han var sammen med, uden at de vidste det. Det valgte jeg at informere en veninde om, da hun begyndte at flirte med ham i byen en aften.

Det er da også en virkeligt nasty ting at gøre

Forslag til ny tråd: "Har I venner som er sociopater, og som I må melde til politiet?"

PS: Godt du har din venindes ryg! Kan I ikke vende bøtten på den klovn, drikke ham stiv og tatovere det i panden på ham, mens han sover den ud?

[ajnaM]

Ja.

Jeg havde blandt andet en ven, som holdt af at videofilme piger, han var sammen med, uden at de vidste det. Det valgte jeg at informere en veninde om, da hun begyndte at flirte med ham i byen en aften.

Det er da også en virkeligt nasty ting at gøre

Forslag til ny tråd: "Har I venner som er sociopater, og som I må melde til politiet?"

PS: Godt du har din venindes ryg! Kan I ikke vende bøtten på den klovn, drikke ham stiv og tatovere det i panden på ham, mens han sover den ud?

Det kom ham faktisk til gode engang, da en pige, han havde været sammen med anklagede ham for voldtægt. Hun endte med at frafalde anklagen, da han fortalte, at han havde det på video.

Tror ikke, han gør det længere i øvrigt. Det var vist ret meget en (forvokset) teenager-drengerøvs-ting, ikke at det gør det bedre.