At blive forladt og fylde 30. Av!

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Grissebassen
Indlæg: 862
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 75
Likede indlæg: 953

Re: At blive forladt og fylde 30. Av!

Indlægaf Grissebassen » 12. nov 2017, 12:12

Jacobsen81 skrev:
Grissebassen skrev:
Jacobsen81 skrev:
Grissebassen skrev:Jeg lavede for nylig en tråd om tvivl i et nyt forhold, der så endte med at min kæreste gik fra mig, sådan rimelig meget ud af det blå. Jeg har ikke prøvet at blive forladt af en kæreste før, og har her to uger efter stadig rigtig svært ved at rumme det. Oven i købet fylder jeg 30 på fredag. Og den er altså svær at sluge. Jeg følte virkelig tingene var faldet i hak med mit liv, og at han og jeg havde nogle ting til fælles, jeg ikke har oplevet før at have til fælles med andre. Så ud over at have et knust hjerte, er det også skide svært at acceptere, at livet ikke lige skulle falde i hak for mig alligevel. Jeg har ikke ligefrem haft medvind de sidste mange år, så det her er en svær omgang.

Jeg havde planlagt en lille fødselsdagsfest, men har valgt at aflyse og tilbringe dagen alene med en god ven.
Jeg har endnu ikke fortalt til flere end de få nærmeste, at vi ikke er sammen mere. Jeg magter ikke at forklare. Jeg magter ikke at være hende, der er blevet forladt, og som ingen vil have. Og jeg magter ikke igen at være den sidste single i flokken. Jeg har stadig kvalme og spiser næsten ikke. Men derudover kan jeg godt lige magte arbejde, fordi jeg har mulighed for at arbejde hjemmefra for tiden.

Jeg har set ham to gange siden han gik. Han siger, at han savner mig, at han var forelsket i mig og havde det godt sammen med mig, men at det emotionelt føltes rigtigt at gå. Så jeg har cuttet kontakten for nu. Før jeg mødte ham, var jeg ekstremt kynisk og pessimistisk på kærlighedens vegne. Men det er intet i forhold til, hvordan jeg har det nu. For hvordan kan man tro på et forhold mellem to mennesker, når det ikke er nok at elske hinanden, passe godt sammen og have det godt.

Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg vil med den her tråd. Jeg har bare sindssygt svært ved at se lyset forude. Selvom jeg godt ved, det er der, så ved jeg også, at jeg kommer til at gå nogle kolde, ensomme og mørke måneder i møde, og det føles som om, der er uendelig lang tid til forår. Jeg tror, jeg har brug for en tråd her, hvor jeg kan følge lidt med i min egen udvikling, og så tror jeg, det vil hjælpe rigtig meget at læse andres beretninger om at komme videre. Hvordan var jeres udvikling? Hvor lang tid gik der? Hvad hjalp?

Jeg tænker du bliver nødt til at arbejde med din forståelse af hvad der er sket. Fordi din eks ikke mente det skulle være jer, betyder det ikke at der ikke er andre der vil have dig! Hvis du tror det, så kan jeg godt sætte mig ind i at det er svært at acceptere.

Og mht at være den sidste der er single, så er dine veninders forhold jo heller ikke garanterede at holde- ikke at det er noget at trøste sig med. Men det er en realitet.


Først og fremmest tak for de pæne ord til jer alle.

Til det markerede, er jeg meget bevidst om, at det er en kæphest jeg har. Men faktum er, at jeg har haft, hvad man vel godt kan kalde ekstrem modvind på den front. Jeg har tidligere tænkt, at det nok bare var et spørgsmål om at møde den rette, og at det kunne være lige meget med generel modvind, hvis man kunne finde den ene, som jeg jo nu troede jeg havde fundet. Men efter gentagne mønstre, som jeg bare ikke kan blive klog på, uanset hvor meget jeg spekulerer og taler det igennem med gode venner, kan jeg ikke gennemskue, hvorfor jeg gentagende gange oplever så dårlig succes hos det modsatte køn. Derfor har jeg netop bestilt tid hos en psykolog for forhåbentlig at blive klogere. For jeg tvivler på, at lidt socialakavethed og små fem kilo for meget er det, der er den afgørende forskel, når man ellers er en flot, sød, ærlig og intelligent ung kvinde, der hverken er kræsen eller stiler høje krav.

I forhold til det med at være den sidste single, så er jeg godt klar over, at der ingen garantier er for, at mine venner ikke kommer tilbage på markedet. Men for mig ligger fokus ikke så meget på fremtiden, men på, hvordan jeg bedst kommer igennem min situation her og nu. For jeg ved jo godt rationelt, at jeg ikke kommer til at befinde mig i det her hul for evigt.

Kunne du eventuelt invitere din eks med til psykologen og få input fra hans side?

Jeg tror ikke det vil være en god idé. Han virker selv enormt forvirret over, hvordan han det ene øjeblik kunne være forelsket i mig, og det næste øjeblik tage benene på nakken. Jeg har lagt ham på is for nu. Men tænker, at jeg nok vil kontakte ham om noget tid, så han måske har fået noget afstand og tingene er faldet på plads i hovedet på ham.
2
Grissebassen
Indlæg: 862
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 75
Likede indlæg: 953

Re: At blive forladt og fylde 30. Av!

Indlægaf Grissebassen » 13. nov 2017, 10:19

Puh ha... Jeg synes, jeg var begyndt at få det lidt bedre. Men jeg brød min egen præmis i går om ikke at kontakte ham. Der var bare nogle spørgsmål, som ikke ville holde op med at spøge. Jeg kunne ikke lade være med at spekulere over, hvordan han ændrede karaktertræk nærmest fra den ene dag til den anden.
Vi gik en tur på en lille times tid og snakkede. Han beskriver det selv som om, han er vågnet op efter en koma, der startede allerede inden vi mødte hinanden.
Jeg har lidt svært at sluge den her, synes nærmest det er uhyggeligt og ved slet ikke, hvad jeg skal tænkte og tro.
0
Brugeravatar
Torn
Indlæg: 1255
Tilmeldt: 29. dec 2015, 10:21
Kort karma: 80
Likede indlæg: 1382

Re: At blive forladt og fylde 30. Av!

Indlægaf Torn » 13. nov 2017, 11:40

Det er skræmmende, at han sådan ændrer karakter. Og det må virke helt uforståeligt for dig. Det gør på ingen måder jeres brud nemmere. Puha. Du har virkelig min medfølelse. Jeg kan tydeligt fornemme din hjertesorg gennem din tråd.

Jeg tror ikke, du kommer klarheden nærmere end det, han allerede har fortalt dig. Og så tænker jeg, at kontakten mellem jer bør stoppe helt. Kontakten trækker bare pinslen ud - og det virker ikke til, at han kan give dig de svar, du (naturligvis) søger.

Alt det bedste til dig, Grissebassen. Jeg håber, at du inden længe mærker glæden igen.
2
Grissebassen
Indlæg: 862
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 75
Likede indlæg: 953

Re: At blive forladt og fylde 30. Av!

Indlægaf Grissebassen » 13. nov 2017, 11:58

Torn skrev:Det er skræmmende, at han sådan ændrer karakter. Og det må virke helt uforståeligt for dig. Det gør på ingen måder jeres brud nemmere. Puha. Du har virkelig min medfølelse. Jeg kan tydeligt fornemme din hjertesorg gennem din tråd.

Jeg tror ikke, du kommer klarheden nærmere end det, han allerede har fortalt dig. Og så tænker jeg, at kontakten mellem jer bør stoppe helt. Kontakten trækker bare pinslen ud - og det virker ikke til, at han kan give dig de svar, du (naturligvis) søger.

Alt det bedste til dig, Grissebassen. Jeg håber, at du inden længe mærker glæden igen.

Tak.
Jeg tror mest af alt, jeg ikke kan finde vej ud af den choktilstand, jeg befinder mig i.
Kontakten er cuttet igen.
1
Grissebassen
Indlæg: 862
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 75
Likede indlæg: 953

Re: At blive forladt og fylde 30. Av!

Indlægaf Grissebassen » 20. nov 2017, 20:07

Ingen kontakt i en uge nu. Det føles som evigheder, for vi plejede jo at snakke sammen hver dag. Men jeg er begyndt at få det bedre. Jeg er mere vred og skuffet end ulykkelig, og er begyndt at synes, at han er lidt af en røv.
9
Grissebassen
Indlæg: 862
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 75
Likede indlæg: 953

Re: At blive forladt og fylde 30. Av!

Indlægaf Grissebassen » 26. nov 2017, 18:15

De sidste par dage har været hårde. Men en overflod af alkohol ifbm julefrokost, har nok heller ikke gjort noget godt.
Jeg kan mærke, at jeg har rigtig svært ved at slippe, at det bare sådan 'puf' er slut.
Vi havde aftalt at åbne for kontakten, hvilket så kun har resulteret i en kort sms-udveksling siden gåturen.
Den forløb cirka sådan, at han trak sin venne-indbydelse tilbage, men smed den på bordet igen, efter jeg gjorde klart, at jeg ikke var sur på ham, men blot forundret over, hans pludselig ændring af karakter. Derefter proklamerede han, at han altså ikke havde tid til at ses den kommende uge. Det er nu to uger siden, og jeg har ikke hørt så meget som et pip. Jeg har heller ikke selv taget kontakt siden, hvilket nok er meget godt. Men jeg er temmelig frustreret over det hele, fordi den måde, han reagerer på, simpelthen er totalt ude af karakter for den mand, jeg kender. Vi har praktiseret up front ærlig kommunikation gennem hele vores forhold, så jeg kan ikke lade være med, at blive harm over, at han ikke også kan være ærlig nu.
0
Brugeravatar
JessicaD
Indlæg: 469
Tilmeldt: 12. sep 2015, 16:00
Kort karma: 86
Likede indlæg: 1417

Re: At blive forladt og fylde 30. Av!

Indlægaf JessicaD » 26. nov 2017, 19:56

Hvis det er en, jeg har været meget glad for, så synes jeg, at der plejer at gå ca. et halvt år, før jeg er ved at være oven på igen. Det er helt klart nemmest at komme videre, hvis der ikke er kontakt, selvom det kan føles som en kold tyrker, og det eneste man har lyst til bare er at skrive/snakke sammen. Det må være meget frustrerende, at han ikke kan forklare sig bedre, men det gør bare endnu mere, at jeg tror, at det vil være bedst bare at komme videre uden ham på sidelinjen. Håber du snart får det bedre.
2
Grissebassen
Indlæg: 862
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 75
Likede indlæg: 953

Re: At blive forladt og fylde 30. Av!

Indlægaf Grissebassen » 27. nov 2017, 08:21

JessicaD skrev:Hvis det er en, jeg har været meget glad for, så synes jeg, at der plejer at gå ca. et halvt år, før jeg er ved at være oven på igen. Det er helt klart nemmest at komme videre, hvis der ikke er kontakt, selvom det kan føles som en kold tyrker, og det eneste man har lyst til bare er at skrive/snakke sammen. Det må være meget frustrerende, at han ikke kan forklare sig bedre, men det gør bare endnu mere, at jeg tror, at det vil være bedst bare at komme videre uden ham på sidelinjen. Håber du snart får det bedre.

Jeg tror et halvt år er meget rigtigt.
Jeg har ingen intentioner om et venskab. Men jeg kan mærke, at jeg har brug for, nu hvor det hele er kommet mere på afstand, at få bekræftet, at han ikke er den samme person mere.
Det er som om, mit system hele tiden går rundt og venter på, at han kommer til bage - banker på døren eller ligger ved siden af mig, når jeg vågner op. Det ville være nemmere for mig at få ud af systemet, hvis jeg kunne få tegnet en streg i sandet i en kontekst, hvor tingene er faldet til ro.
0
Hewlett
Indlæg: 403
Tilmeldt: 30. apr 2016, 19:33
Kort karma: 20
Likede indlæg: 755

Re: At blive forladt og fylde 30. Av!

Indlægaf Hewlett » 27. nov 2017, 10:31

Mit råd til dig er, at stoppe al kontakt med manden. Han ved ikke hvad han vil, så må du tage beslutning for ham og for dig selv. Lad være med at hoppe med på den vogn - det ender meget sjældent godt. Drop det der med at være "venner". Hans behandling af dig og mangel på ærlighed fortjener ikke dit venskab. Pas på dig selv.

Da min eks og jeg gik fra hinanden var det et clean cut og vi snakkede meget, meget sjældent sammen. Jeg kom over bruddet rimelig hurtigt, det samme gjorde han.

En af mine veninder oplevede også et brud på ca. samme tidspunkt og selvom det er ca. 3 år siden efterhånden, har hun haft kontakt med sin eks. Det har budt på mange frustrationer og tårer fra hendes side. Det er vist først nu, at hun har indset at det havde været bedre at al kontakt var stoppet dengang.

Og så tillykke med fødselsdagen :) 30 år er seriøst ingen alder og som en anden af mine veninder så fint udtrykte det: "Det er jo først nu, at livet rigtigt starter!"
5
Hende der
Indlæg: 78
Tilmeldt: 13. okt 2016, 18:10
Kort karma: 15
Likede indlæg: 446

Re: At blive forladt og fylde 30. Av!

Indlægaf Hende der » 28. nov 2017, 19:58

Jeg har igen og igen oplevet at stå i den samme problematik i det ene forhold efter det andet. Jeg vendte det ud af, og klandrede mine eks'er for problemerne. De har selvfølgelig ikke været uden fejl, men de har jo ikke været ens. I forholdet med min eks fandt jeg ud af, at jeg faktisk gør forholdene en bjørnetjeneste. Jeg tilsidesætter mig selv og sætter for få grænser. Jeg følger bare med. Pludselig gik det op for mig, at forholdet til min eks stod samme sted som med de andre. Det kom lidt som lyn fra en klar himmel. Jeg forsvandt hurtigt ud af forholdet, og han har haft svært ved at tackle det. Men vi var også i fertilitetsbehandling, selvfølgelig skulle vi være sammen, vi havde det godt sammen. Jeg har ikke kunnet give ham et svar, som han kunne forstå, så nu er kontakten cuttet. Og det er bedst for os begge, så vi kan komme videre.

Jeg blev 30 for et halvt år siden. Jeg havde forhåbninger om at blive mor og alt det der. Egentlig kan jeg se nu, at det slet ikke er sikkert, at jeg skal den vej. Men med 10% chance for at få et barn naturligt gør det måske også nemmere at acceptere. Jeg er ved at skabe helt andre idéer om, hvad jeg vil. Jeg er ikke sikker på, at forhold er noget jeg skal gøre noget særligt i, men det må fremtiden vise. Første fokus er selvfølgelig at falde på plads i min nye tilværelse, og derefter at få arbejdet med at finde ud af mig selv og lære at sætte grænser.
Mine tre hele søskende er gifte og har børn, og mine to halvsøstre ender garanteret også der. Men jeg har det egentlig fint med tanken om bare at være faster og moster. Jeg skulle lige sluge den, men hellere det og have det godt, end at blive ved med at trækkes med de samme problematikker.
Jeg forstår godt, at det er hårdt for dig, og min situation er anderledes. Nogle gange er det bare en anden vej, der er den rigtige, end den man troede.
Jeg havde engang en veninde, der også havde det svært med tanken om at være den sidste single. Det ødelagde vores venskab, da jeg fandet sammen med min eks, for så var hun den sidste. Man kan bare ikke forcere kærligheden, og selvom man føler sig sikker på den er der ingen garantier. Jeg har fundet ud af, at det vigtige er, at man selv har det godt, sådan indeni og med det man foretager sig. Det kunne jeg ikke se for bare et halvt år siden, eller to måneder for den sags skyld. Jeg har ladet min lykke afhænge af andre mennesker, og det duer bare ikke.
Jeg håber, at du finder noget ro i din situation, og kan fokusere på nogle gode ting i dit liv, din frihed og dig selv, men også folk omkring dig. Jeg håber det bedste for dig i hvert fald :)
2
ajnaM
Indlæg: 1480
Tilmeldt: 23. feb 2016, 08:02
Kort karma: 169
Likede indlæg: 3304

Re: At blive forladt og fylde 30. Av!

Indlægaf ajnaM » 28. nov 2017, 22:32

Åhr, det er aldrig sjovt at blive forladt. Om man så er 20 eller 30. Men forventningerne er nogle gange det sværeste at give slip på - og de er måske ofte større, når man er et sted i livet, hvor man føler, at det hele lå lige om hjørnet og ventede...

Men hey, du er 30 år! Det er ingenting. Jeg kender flere, der var 'den sidste single', og som så pludselig har mødt en og alligevel har nået at overhale de mest fastgroede forholds-typer i omgangskredsen indenom.

Hvis jeg var dig, ville jeg prøve at nyde single-tilstanden. Det ved jeg godt er lettere sagt end gjort! Men græsset er altid grønnere, og som en, der sidder hjemme på sofaen, mere eller mindre stuck i hamsterhjul med to små børn og 2 x fuldtidsjob, så ser jeg klare fordele ved din situation...

Du har friheden og mulighederne. Du har stadig den der nye forelskelse liggende og vente på dig. Du har stadig foran dig at blive friet til, at være gravid for første gang... Måske ligger det et stykke ude i fremtiden, det kan ingen jo sige, men hvis du vil det, siger al sandsynlighed, at det også kan lade sig gøre. Og i mellemtiden kan du nyde, at du har spontaniteten til at gøre nogenlunde præcis, hvad DU har lyst til. :kys:
7
ajnaM
Indlæg: 1480
Tilmeldt: 23. feb 2016, 08:02
Kort karma: 169
Likede indlæg: 3304

Re: At blive forladt og fylde 30. Av!

Indlægaf ajnaM » 28. nov 2017, 22:36

I øvrigt blev jeg, sidst jeg blev forladt, forladt af en fyr, der havde lidt samme begrundelse som din. Det føltes ikke rigtigt.

Jeg blev indledningsvis enormt sur på ham. Hvad fanden var det for noget ukonkret pis. Og jeg havde også behov for at snakke med ham og høre en bedre forklaring. Jeg måtte have gjort eller sagt et eller andet, eller der måtte være noget, der var sket, eller noget der havde ændret sig for ham.

Men efterfølgende har det faktisk været den begrundelse, der har givet bedst mening. Han har ikke været rigtigt forelsket, og hvis man ikke er forelsket, så er der ikke så meget andet, der holder en i et nyt forhold. Så på et eller andet tidspunkt vendte min vrede til... ja, taknemlighed af en art, for tænk, hvis han faktisk var blevet sammen med mig, og vi havde bygget et reelt forhold op omkring noget, der fra starten ikke var rigtigt. Så hellere stoppe, mens man stadig er i de indledende faser, så at sige.
1
Brugeravatar
Honningprut
Indlæg: 42
Tilmeldt: 7. sep 2015, 10:17
Kort karma: 18
Geografisk sted: Indre Udkantsdanmark
Likede indlæg: 71

Re: At blive forladt og fylde 30. Av!

Indlægaf Honningprut » 29. nov 2017, 12:03

Jeg er enlig mor på 30 år til en søn på 9 år. Jeg var en af dem der fandt ungdomskærligheden som 15-årige, blev gift som 19 år, fik barn som 21 årige, skilt som 22 årige. For at tilbringe 5½ år med en ekskæreste, der virkelig var en dårlig fyr. Jeg har været single mere eller mindre siden vinteren 2015, der har da været nogen, men ikke noget som jeg nu, hvor jeg ser tilbage har været det rette for mig.

Til gengæld har jeg det godt med at være single. Jeg kan få lov til at gøre som det passer mig. Jeg har mit ejet liv, mine egne valg og behøver ikke tage hensyn til andre end min søn. Pt bor vi fx i kollektiv, ligesom jeg også selv gjorde under min opvækst.

Jeg tror at mange føler at de kun er "et rigtigt menneske", hvis de har en partner at være sammen med. Det er noget gudjammerligt skidt at tro, for jeg tror at man skal lærer at være alene, før man måske i virkeligheden kan være sammen med et andet menneske. Og det der med "ingen vil have mig" - det er ligesom afført af den tanke om at tosomheden er det eneste rigtige :)

Jeg ved godt at det ikke er sjovt at blive droppet. Men prøv at tænk positivt. Det er faktisk ikke verdens værste ting at være fyldt 30 og være single :)
2
:lun: :lun: :lun: HonningPrut
Straniera
Indlæg: 174
Tilmeldt: 6. aug 2016, 21:46
Kort karma: 6
Likede indlæg: 333

Re: At blive forladt og fylde 30. Av!

Indlægaf Straniera » 30. nov 2017, 12:52

Det år, jeg fyldte tredive, var jeg kæreste med en fyr, som jeg havde "vænnet mig til". Vi havde været sammen i nogle år, men der var nul passion i forholdet. Han var blevet magelig og doven, havde taget på i vægt så jeg ikke længere gad at knalde ham, han brugte hver aften på at spille ligegyldige computerspil og spiste usund mad. Jeg kedede mig gevaldigt i forholdet, men vi "havde det jo fint nok sammen", tænkte jeg.

I retrospekt fortryder jeg, at jeg ikke forlod ham noget før, men jeg var så ræd for at blive tredive som single, for tænkt nu, hvis jeg fik en ordentlig pebermøtønde foran min lejlighed? Hvad ville folk ikke tænke? Mine veninder fortalte mig, hvor svært det var at finde gode mænd, når man var i trediverne osv.

Så jeg holdte ud så længe jeg kunne, hvilket var til jeg var tredive år og en måned. Da jeg endelig skred, var jeg lettet. Der var ingen tårer at fælde, og jeg var klar på datingmarkedet øjeblikkeligt. Et par måneder efter bruddet fandt jeg en ny kæreste, og hvis jeg havde vidst, hvor let det var at være single og finde en ny, så var jeg aldrig blevet i det forhold så længe.
1
Grissebassen
Indlæg: 862
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 75
Likede indlæg: 953

Re: At blive forladt og fylde 30. Av!

Indlægaf Grissebassen » 30. nov 2017, 13:12

ajnaM skrev:I øvrigt blev jeg, sidst jeg blev forladt, forladt af en fyr, der havde lidt samme begrundelse som din. Det føltes ikke rigtigt.

Jeg blev indledningsvis enormt sur på ham. Hvad fanden var det for noget ukonkret pis. Og jeg havde også behov for at snakke med ham og høre en bedre forklaring. Jeg måtte have gjort eller sagt et eller andet, eller der måtte være noget, der var sket, eller noget der havde ændret sig for ham.

Men efterfølgende har det faktisk været den begrundelse, der har givet bedst mening. Han har ikke været rigtigt forelsket, og hvis man ikke er forelsket, så er der ikke så meget andet, der holder en i et nyt forhold. Så på et eller andet tidspunkt vendte min vrede til... ja, taknemlighed af en art, for tænk, hvis han faktisk var blevet sammen med mig, og vi havde bygget et reelt forhold op omkring noget, der fra starten ikke var rigtigt. Så hellere stoppe, mens man stadig er i de indledende faser, så at sige.

Tak for dine svar :)
Jeg har absolut intet problem med hans forklaring, omend jeg finder det utroværdigt, at den kommer ud af det blå og dagen efter, at han har fortalt mig, at han vil blive gammel sammen med mig.
Det, jeg har behov for, i forhold til at tale med ham igen på et tidspunkt, er mere at sætte en steg i sandet. Jeg ved var tidligere relationer, at det for mig har gjort en kæmpe forskel i forhold til at komme videre, at man har kunnet kigge hinanden i øjnene i en kontekst, hvor der ikke var følelser i kog, og ligsom kunne mærke i sig selv, at hvad der engang var, ikke er der mere.

Jeg kan godt forstå, hvis mange tænker, at det er en undskyldning for at prøve at få ham tilbage eller være venner. Men for mig handler det mere om, at man nemmere kan forholde sig til situationen, fordi man er mindre forfalden til at tænkte tilbage på fortiden og det der "hvad nu hvis". I stedet får man et konkret minde at tage udgangspunkt i, hvor man har kigget på personen og tænkt, at det ikke skulle være mere, at vedkommende ikke er den samme og at man også selv har ændret sig. Det minde, er for mig en langt stærkere grobund at komme videre fra, end et minde om, at man var forelsket, eller senere - blev efterladt grædende og ulykkelig. Det er i hvert fald noget, der har fungeret rigtigt godt for mig tidligt ifht at lægge en relation bag mig.
1

Tilbage til "Livets forhold"