Drillenisse på job - de gode, de sjove og de virkeligt grove

[Muspel]

Min arbejdsplads er kedelig

[Studsgaard]

Det her er godt nok ikke på job, men helt tilbage fra gymnasietiden.
Grødris hældt ned i tasken.
Gavebånd igennem begge ærmer på jakken og så bundet sammen med en stor fin sløjfe.
En lille ting pakket ind i en masse pakker/lag, der skulle vedkomne så slå med en terning en gang i hver frikvarter, for hver sekser måtte man fjerne et lag, så var det spændende hvor længe der gik inden vedkomne fik pakken.

[MissIce]

- Vend personens computerskærm om: https://www.wikihow.com/Rotate-Your-Computer-Screen (men vær sikker på at du ved, hvordan man får den tilbage. Send dem evt. ud på en rejse, hvor de skal finde ud af, hvordan man vender den om igen)

Erfaringen siger mig, at hvis man har mere end en skærm, skal man være yderst varsom med at vende skærmbillederne (og være helt skarp på, at ctrl+alt+piletast ikke bruges til at markere et ord eller et afsnit)

For når man forsøger at vende dem tilbage, vender de sig ikke synkront. Den ene vender højre om, mens den anden vender venstre om eller den ene vender 90 grader, mens den anden vender 180 grader....

Shit, det har taget mig lang tid, at forsøge at få begge skærme vendt rigtigt på en gang. Det endte med, at jeg måtte ringe slukøret og flov til IT-afdelingen og bede dem overtage den ene skærm, og så rotere indtil begge skærme vendte rigtigt.

Så just saying: det kan være en temmelig ond spøg

[Neenah]

Min mand blev mødt af en seddel på arbejdet i morges om at han havde helt vildt meget overskud for tiden, og gerne ville bage småkager til de første ti kolleger, der skrev sig på sedlen. Det synes jeg var ret genialt fundet på at hans nisse.

[Zombie]

Vi har ikke nisser, men min kollega spillede Last Christmas for mig, som jeg i forbindelse med en konkurrence på Facebook forsøgte at undgå.

Som hævn fik han farvede krea-fjer i tasken, skoene, lommerne på sin jakke og i hætten.

[Santa]

På min arbejdsplads er vi ikke nisser, men leger morderleg!
Det er skideskægt, og vi bliver frygtelig barnlige.
Alle ungerne (det er en skole) lever sig ind i det, selvom de ikke er med (der over 800 af dem) og både hjælper os ofre og osse morderen - eller den, de tror det er.
Selv ledelsen er med.
Vi kører på 4.år nu, det er en keeper.

[musling]

På min arbejdsplads er vi ikke nisser, men leger morderleg!
Det er skideskægt, og vi bliver frygtelig barnlige.
Alle ungerne (det er en skole) lever sig ind i det, selvom de ikke er med (der over 800 af dem) og både hjælper os ofre og osse morderen - eller den, de tror det er.
Selv ledelsen er med.
Vi kører på 4.år nu, det er en keeper.

Det lyder da også vildt hyggeligt

Hvad går det helt præcist ud på?

[Santa]

Man trækker lod. På ens lod kan der enten stå morder eller journalist - ingenting. Hvis der ingenting står, så er man alm offer. Der er kun en morder, men gerne to-tre journalister, hvis man er mange deltagere. Moderen holdes selvfølgelig hemmelig, så ingen ved hvem det er. Journalisterne offentliggøres. Legen har en start- og en slutdato. Vi kører som regel 1.dec til juleferien.

Så skal morderen forsøge at myrde alle ofrene uden at blive opdaget eller gættet. Det kan han/hun kun gøre når de er på tomandshånd, ved at hviske: Du er død! Og derefter beskrive hvordan man er myrdet. Den døde skal så melde til journalisten at hun er død, tid, sted og hvordan, men uden at røbe noget som helst om morderens identitet.
Journalisten skriver så et opslag om mordet som hænges op. Vi hænger som regel en plakat op med billeder af deltagerne og journalisterne, og så krydser vi af undervejs.
Journalisterne har tre gæt tilsammen. De skal spørge direkte: Er du morderen?
Og de skal offentliggøre svaret.

Vi har udvidet reglerne og besluttet, at man ikke må slå ihjel over telefon eller mail, og heller ikke møde op hjemme os folk efter arbejdstid. (Ja, vi går ret meget op i det!!) Visse kontorer er osse fredede...ikke chefens!! (Mit er!) Toilettet er heller ikke fredet!
Der kan være tre udfald af legen:
Morderen slår alle ihjel uden at gættes. Morder er vinder.
Morderen slår ikke alle ihjel, og gættes ikke. De levende ofre vinder.
Morderen gættes af journalist, journalist vinder.
Nogen gange gætter et eller flere af ofrene selv morderen inden journalisten, men de skal ikke nødvendigvis afsløre det.

[musling]

Man trækker lod. På ens lod kan der enten stå morder eller journalist - ingenting. Hvis der ingenting står, så er man alm offer. Der er kun en morder, men gerne to-tre journalister, hvis man er mange deltagere. Moderen holdes selvfølgelig hemmelig, så ingen ved hvem det er. Journalisterne offentliggøres. Legen har en start- og en slutdato. Vi kører som regel 1.dec til juleferien.

Så skal morderen forsøge at myrde alle ofrene uden at blive opdaget eller gættet. Det kan han/hun kun gøre når de er på tomandshånd, ved at hviske: Du er død! Og derefter beskrive hvordan man er myrdet. Den døde skal så melde til journalisten at hun er død, tid, sted og hvordan, men uden at røbe noget som helst om morderens identitet.
Journalisten skriver så et opslag om mordet som hænges op. Vi hænger som regel en plakat op med billeder af deltagerne og journalisterne, og så krydser vi af undervejs.
Journalisterne har tre gæt tilsammen. De skal spørge direkte: Er du morderen?
Og de skal offentliggøre svaret.

Vi har udvidet reglerne og besluttet, at man ikke må slå ihjel over telefon eller mail, og heller ikke møde op hjemme os folk efter arbejdstid. (Ja, vi går ret meget op i det!!) Visse kontorer er osse fredede...ikke chefens!! (Mit er!) Toilettet er heller ikke fredet!
Der kan være tre udfald af legen:
Morderen slår alle ihjel uden at gættes. Morder er vinder.
Morderen slår ikke alle ihjel, og gættes ikke. De levende ofre vinder.
Morderen gættes af journalist, journalist vinder.
Nogen gange gætter et eller flere af ofrene selv morderen inden journalisten, men de skal ikke nødvendigvis afsløre det.

Det lyder helt vildt sjovt! Kan godt forstå, at ungerne også går op i det. Det gad jeg godt, men vi er kun 5 faste + lidt hjælpere på min arbejdsplads, så det bliver lidt svært. Men hvis vi en dag bliver mange...

Er du så noget særligt? Eller forsøger du bare at overleve?

[Santa]

Jeg skal bare overleve i år. Sidste år var jeg journalist, og vidste hvem morderen var fra dag to. Men sagde ikke noget, så folk kunne løbe rundt i panik... hæ.

[Mangoness]

Man trækker lod. På ens lod kan der enten stå morder eller journalist - ingenting. Hvis der ingenting står, så er man alm offer. Der er kun en morder, men gerne to-tre journalister, hvis man er mange deltagere. Moderen holdes selvfølgelig hemmelig, så ingen ved hvem det er. Journalisterne offentliggøres. Legen har en start- og en slutdato. Vi kører som regel 1.dec til juleferien.

Så skal morderen forsøge at myrde alle ofrene uden at blive opdaget eller gættet. Det kan han/hun kun gøre når de er på tomandshånd, ved at hviske: Du er død! Og derefter beskrive hvordan man er myrdet. Den døde skal så melde til journalisten at hun er død, tid, sted og hvordan, men uden at røbe noget som helst om morderens identitet.
Journalisten skriver så et opslag om mordet som hænges op. Vi hænger som regel en plakat op med billeder af deltagerne og journalisterne, og så krydser vi af undervejs.
Journalisterne har tre gæt tilsammen. De skal spørge direkte: Er du morderen?
Og de skal offentliggøre svaret.

Vi har udvidet reglerne og besluttet, at man ikke må slå ihjel over telefon eller mail, og heller ikke møde op hjemme os folk efter arbejdstid. (Ja, vi går ret meget op i det!!) Visse kontorer er osse fredede...ikke chefens!! (Mit er!) Toilettet er heller ikke fredet!
Der kan være tre udfald af legen:
Morderen slår alle ihjel uden at gættes. Morder er vinder.
Morderen slår ikke alle ihjel, og gættes ikke. De levende ofre vinder.
Morderen gættes af journalist, journalist vinder.
Nogen gange gætter et eller flere af ofrene selv morderen inden journalisten, men de skal ikke nødvendigvis afsløre det.

Nu spørger jeg måske dumt: Men må man slå en journalist ihjel?

[PepsiMagt]

En god gammel joke er at bedøve en kollega med rohypnol og sætte ham eller hende af i en skov syd for grænsen.

[PepsiMagt]

Man trækker lod. På ens lod kan der enten stå morder eller journalist - ingenting. Hvis der ingenting står, så er man alm offer. Der er kun en morder, men gerne to-tre journalister, hvis man er mange deltagere. Moderen holdes selvfølgelig hemmelig, så ingen ved hvem det er. Journalisterne offentliggøres. Legen har en start- og en slutdato. Vi kører som regel 1.dec til juleferien.

Så skal morderen forsøge at myrde alle ofrene uden at blive opdaget eller gættet. Det kan han/hun kun gøre når de er på tomandshånd, ved at hviske: Du er død! Og derefter beskrive hvordan man er myrdet. Den døde skal så melde til journalisten at hun er død, tid, sted og hvordan, men uden at røbe noget som helst om morderens identitet.
Journalisten skriver så et opslag om mordet som hænges op. Vi hænger som regel en plakat op med billeder af deltagerne og journalisterne, og så krydser vi af undervejs.
Journalisterne har tre gæt tilsammen. De skal spørge direkte: Er du morderen?
Og de skal offentliggøre svaret.

Vi har udvidet reglerne og besluttet, at man ikke må slå ihjel over telefon eller mail, og heller ikke møde op hjemme os folk efter arbejdstid. (Ja, vi går ret meget op i det!!) Visse kontorer er osse fredede...ikke chefens!! (Mit er!) Toilettet er heller ikke fredet!
Der kan være tre udfald af legen:
Morderen slår alle ihjel uden at gættes. Morder er vinder.
Morderen slår ikke alle ihjel, og gættes ikke. De levende ofre vinder.
Morderen gættes af journalist, journalist vinder.
Nogen gange gætter et eller flere af ofrene selv morderen inden journalisten, men de skal ikke nødvendigvis afsløre det.

Det er faktisk en sovjettisk selskabsleg som senere blev udgivet som kortspil: https://www.hyggeonkel.dk/produkt/werew ... gJgz_D_BwE

[Mangoness]

Man trækker lod. På ens lod kan der enten stå morder eller journalist - ingenting. Hvis der ingenting står, så er man alm offer. Der er kun en morder, men gerne to-tre journalister, hvis man er mange deltagere. Moderen holdes selvfølgelig hemmelig, så ingen ved hvem det er. Journalisterne offentliggøres. Legen har en start- og en slutdato. Vi kører som regel 1.dec til juleferien.

Så skal morderen forsøge at myrde alle ofrene uden at blive opdaget eller gættet. Det kan han/hun kun gøre når de er på tomandshånd, ved at hviske: Du er død! Og derefter beskrive hvordan man er myrdet. Den døde skal så melde til journalisten at hun er død, tid, sted og hvordan, men uden at røbe noget som helst om morderens identitet.
Journalisten skriver så et opslag om mordet som hænges op. Vi hænger som regel en plakat op med billeder af deltagerne og journalisterne, og så krydser vi af undervejs.
Journalisterne har tre gæt tilsammen. De skal spørge direkte: Er du morderen?
Og de skal offentliggøre svaret.

Vi har udvidet reglerne og besluttet, at man ikke må slå ihjel over telefon eller mail, og heller ikke møde op hjemme os folk efter arbejdstid. (Ja, vi går ret meget op i det!!) Visse kontorer er osse fredede...ikke chefens!! (Mit er!) Toilettet er heller ikke fredet!
Der kan være tre udfald af legen:
Morderen slår alle ihjel uden at gættes. Morder er vinder.
Morderen slår ikke alle ihjel, og gættes ikke. De levende ofre vinder.
Morderen gættes af journalist, journalist vinder.
Nogen gange gætter et eller flere af ofrene selv morderen inden journalisten, men de skal ikke nødvendigvis afsløre det.

Det er faktisk en sovjettisk selskabsleg som senere blev udgivet som kortspil: https://www.hyggeonkel.dk/produkt/werew ... gJgz_D_BwE

Det er også lavet som et online spil:

http://salemtown.net

[Santa]

Man trækker lod. På ens lod kan der enten stå morder eller journalist - ingenting. Hvis der ingenting står, så er man alm offer. Der er kun en morder, men gerne to-tre journalister, hvis man er mange deltagere. Moderen holdes selvfølgelig hemmelig, så ingen ved hvem det er. Journalisterne offentliggøres. Legen har en start- og en slutdato. Vi kører som regel 1.dec til juleferien.

Så skal morderen forsøge at myrde alle ofrene uden at blive opdaget eller gættet. Det kan han/hun kun gøre når de er på tomandshånd, ved at hviske: Du er død! Og derefter beskrive hvordan man er myrdet. Den døde skal så melde til journalisten at hun er død, tid, sted og hvordan, men uden at røbe noget som helst om morderens identitet.
Journalisten skriver så et opslag om mordet som hænges op. Vi hænger som regel en plakat op med billeder af deltagerne og journalisterne, og så krydser vi af undervejs.
Journalisterne har tre gæt tilsammen. De skal spørge direkte: Er du morderen?
Og de skal offentliggøre svaret.

Vi har udvidet reglerne og besluttet, at man ikke må slå ihjel over telefon eller mail, og heller ikke møde op hjemme os folk efter arbejdstid. (Ja, vi går ret meget op i det!!) Visse kontorer er osse fredede...ikke chefens!! (Mit er!) Toilettet er heller ikke fredet!
Der kan være tre udfald af legen:
Morderen slår alle ihjel uden at gættes. Morder er vinder.
Morderen slår ikke alle ihjel, og gættes ikke. De levende ofre vinder.
Morderen gættes af journalist, journalist vinder.
Nogen gange gætter et eller flere af ofrene selv morderen inden journalisten, men de skal ikke nødvendigvis afsløre det.

Nu spørger jeg måske dumt: Men må man slå en journalist ihjel?

Nix!
Og den forbandede morder har lige nakket mig til julefrokosten her i aftes....i hans kæmpe brandert. Møg. Og jeg VIDSTE at det var ham. Grrrr.