Er jeg god nok?

[Shannon]

Psykologer er godt for mangt og meget, men jeg tænker, at folk med dårlig selvværd/tillid af en eller anden art de finder sgu ofte kærester alligevel. Det vildeste er vel, hvis man møder én, man kan italesætte sine 'issues' overfor på sigt.

Men kan jo gøre begge dele - både date og 'date sit eget selvværd' undervejs så at sige med professionel hjælo - men at fraråde TS at tage chancen synes jeg er direkte forkert og demotiverende i en grad, som jeg ikke forstår voksne mennesker kan anbefale. Igen hvad er det værste der kan ske?

[Tanten]

Psykologer er godt for mangt og meget, men jeg tænker, at folk med dårlig selvværd/tillid af en eller anden art de finder sgu ofte kærester alligevel. Det vildeste er vel, hvis man møder én, man kan italesætte sine 'issues' overfor på sigt.

Men kan jo gøre begge dele - både date og 'date sit eget selvværd' undervejs så at sige med professionel hjælo - men at fraråde TS at tage chancen synes jeg er direkte forkert og demotiverende i en grad, som jeg ikke forstår voksne mennesker kan anbefale. Igen hvad er det værste der kan ske?

Selvfølgelig finder man en partner, selvom man har dårligt selvværd, er genert og tilbageholdende. Det skal måske bare være en person, man selv støder på og ikke på forhånd mener, man ikke er god nok til.

Det er fint at tage chancer, men hvis man på forhånd føler mindreværd overfor en person, man ikke har mødt endnu, pga. hans uddannelse, så synes jeg måske ikke, man er der, hvor det er en "chance" men nærmere disaster waiting to happen.

Jeg går ikke ind for at tage håbet for folk. Jeg går ind for at være realist og tage hånd om egne, tydelige issues, før man går ind i noget, man på forhånd ikke har en god mavefornemmelse med.

Jovist, der kan ikke ske katastrofer, blot en afvisning og et nederlag, som TS ikke har brug for lige nu.

[Seraphina]

Jeg kender godt følelsen af, at ‘der er noget, der mangler’. Min erfaring er, at det går over af sig selv, når man pludselig bliver distraheret af et eller andet nyt i sit liv (fx en mand ). Hvis ikke det går over, ville jeg nok også søge hjælp til at bearbejde det.
Gør noget godt for dig selv og ros dig selv for de ting, du er god til.

I øvrigt er jeg læge og har datet masser af mænd (okay ikke masser, men flere) som var lavere uddannede end mig. Det har aldrig betydet noget.

[Shannon]

Psykologer er godt for mangt og meget, men jeg tænker, at folk med dårlig selvværd/tillid af en eller anden art de finder sgu ofte kærester alligevel. Det vildeste er vel, hvis man møder én, man kan italesætte sine 'issues' overfor på sigt.

Men kan jo gøre begge dele - både date og 'date sit eget selvværd' undervejs så at sige med professionel hjælo - men at fraråde TS at tage chancen synes jeg er direkte forkert og demotiverende i en grad, som jeg ikke forstår voksne mennesker kan anbefale. Igen hvad er det værste der kan ske?

Selvfølgelig finder man en partner, selvom man har dårligt selvværd, er genert og tilbageholdende. Det skal måske bare være en person, man selv støder på og ikke på forhånd mener, man ikke er god nok til.

Det er fint at tage chancer, men hvis man på forhånd føler mindreværd overfor en person, man ikke har mødt endnu, pga. hans uddannelse, så synes jeg måske ikke, man er der, hvor det er en "chance" men nærmere disaster waiting to happen.

Jeg går ikke ind for at tage håbet for folk. Jeg går ind for at være realist og tage hånd om egne, tydelige issues, før man går ind i noget, man på forhånd ikke har en god mavefornemmelse med.

Jovist, der kan ikke ske katastrofer, blot en afvisning og et nederlag, som TS ikke har brug for lige nu.

Jeg genkender det fra tidligere debatter, det med at hvis man har usikkerheder eller måske en form for præstationsangst overfor det modsatte køn, så bør man straks søge professionel hjælp - og så! - bumper man helt sikkert ind i en der elsker en lige som man er, når man allermindst venter det i Føtex.
Det kan man også, hvis man er heldig. Man kan også blive en erfaring rigere, men hvis du tænker disaster waiting to happen, så er det jo din tolkning. Det er jo ikke TS skyld at manden ikke af sig selv er bumpet ind i hende, men har lyst til at lære hende at kende.

[Tanten]

Psykologer er godt for mangt og meget, men jeg tænker, at folk med dårlig selvværd/tillid af en eller anden art de finder sgu ofte kærester alligevel. Det vildeste er vel, hvis man møder én, man kan italesætte sine 'issues' overfor på sigt.

Men kan jo gøre begge dele - både date og 'date sit eget selvværd' undervejs så at sige med professionel hjælo - men at fraråde TS at tage chancen synes jeg er direkte forkert og demotiverende i en grad, som jeg ikke forstår voksne mennesker kan anbefale. Igen hvad er det værste der kan ske?

Selvfølgelig finder man en partner, selvom man har dårligt selvværd, er genert og tilbageholdende. Det skal måske bare være en person, man selv støder på og ikke på forhånd mener, man ikke er god nok til.

Det er fint at tage chancer, men hvis man på forhånd føler mindreværd overfor en person, man ikke har mødt endnu, pga. hans uddannelse, så synes jeg måske ikke, man er der, hvor det er en "chance" men nærmere disaster waiting to happen.

Jeg går ikke ind for at tage håbet for folk. Jeg går ind for at være realist og tage hånd om egne, tydelige issues, før man går ind i noget, man på forhånd ikke har en god mavefornemmelse med.

Jovist, der kan ikke ske katastrofer, blot en afvisning og et nederlag, som TS ikke har brug for lige nu.

Jeg genkender det fra tidligere debatter, det med at hvis man har usikkerheder eller måske en form for præstationsangst overfor det modsatte køn, så bør man straks søge professionel hjælp - og så! - bumper man helt sikkert ind i en der elsker en lige som man er, når man allermindst venter det i Føtex.
Det kan man også, hvis man er heldig. Man kan også blive en erfaring rigere, men hvis du tænker disaster waiting to happen, så er det jo din tolkning.

Det er faktisk slet ikke det, jeg mener. Der er ingen garanti for, at man render ind i mr. Right i Føtex, fordi man får styr på evt. selvværdsissues. Men hvis man på forhånd føler sig usikker på, om man er god nok til en mand, man ikke kender endnu, fordi han har en høj uddannelse, så har jeg svært ved at se, hvordan det skal blive en god oplevelse. Andre, heller ikke partnere, fikser jo ens selvværd.

[Shannon]

Psykologer er godt for mangt og meget, men jeg tænker, at folk med dårlig selvværd/tillid af en eller anden art de finder sgu ofte kærester alligevel. Det vildeste er vel, hvis man møder én, man kan italesætte sine 'issues' overfor på sigt.

Men kan jo gøre begge dele - både date og 'date sit eget selvværd' undervejs så at sige med professionel hjælo - men at fraråde TS at tage chancen synes jeg er direkte forkert og demotiverende i en grad, som jeg ikke forstår voksne mennesker kan anbefale. Igen hvad er det værste der kan ske?

Selvfølgelig finder man en partner, selvom man har dårligt selvværd, er genert og tilbageholdende. Det skal måske bare være en person, man selv støder på og ikke på forhånd mener, man ikke er god nok til.

Det er fint at tage chancer, men hvis man på forhånd føler mindreværd overfor en person, man ikke har mødt endnu, pga. hans uddannelse, så synes jeg måske ikke, man er der, hvor det er en "chance" men nærmere disaster waiting to happen.

Jeg går ikke ind for at tage håbet for folk. Jeg går ind for at være realist og tage hånd om egne, tydelige issues, før man går ind i noget, man på forhånd ikke har en god mavefornemmelse med.

Jovist, der kan ikke ske katastrofer, blot en afvisning og et nederlag, som TS ikke har brug for lige nu.

Jeg genkender det fra tidligere debatter, det med at hvis man har usikkerheder eller måske en form for præstationsangst overfor det modsatte køn, så bør man straks søge professionel hjælp - og så! - bumper man helt sikkert ind i en der elsker en lige som man er, når man allermindst venter det i Føtex.
Det kan man også, hvis man er heldig. Man kan også blive en erfaring rigere, men hvis du tænker disaster waiting to happen, så er det jo din tolkning.

Det er faktisk slet ikke det, jeg mener. Der er ingen garanti for, at man render ind i mr. Right i Føtex, fordi man får styr på evt. selvværdsissues. Men hvis man på forhånd føler sig usikker på, om man er god nok til en mand, man ikke kender endnu, fordi han har en høj uddannelse, så har jeg svært ved at se, hvordan det skal blive en god oplevelse. Andre, heller ikke partnere, fikser jo ens selvværd.

Jeg tænker bare, at det kan være helt naturligt at have de tanker - at usikkerhed ikke behøver at blive en hæmsko for en god date. Noget af det første man snakker om er i reglen job og så vil det jo hurtigt vise sig, hvis TS' date er en snob eller lignende.

Og mht. til selvværd så vil jeg også sige, at det at prøve sig selv af overfor det modsatte køn også kan flytte rigtigt meget - til trods for afslag. Det kan faktisk godt give selvværd at man tør at mødes med en person, selv om der måske er lidt katastrofetanker først.

[Rapfisk]

Du er slet ikke alene.

Uden at negligere din oplevelse overhovedet, er det ét af de kendetegn, ungdoms- og kulturforskere skriver om din generation, at I i højere grad end tidligere generationers unge lider af præstationsangst, ikke at være tilstrækkelige og meget høje forventninger til livet i almindelighed og jer selv i særdeleshed.

Jeg blev fyret for små to år siden. Det var ikke en god oplevelse på nogen måde. Det er faktisk nok det ene nederlag i mit liv, der ikke har gjort mig stærkere, men har nedbrudt et stykke af mig på et fagligt og personligt plan. Samtidig er det sandt, at jeg nu er et sted, hvor jeg har det meget bedre end dengang - både fagligt og personligt. Jeg ville gerne have været fyringen foruden, men jeg står på begge fødder og har det godt.

Jeg følte mig voksen den dag, jeg oplevede, at jeg dybt nede i maven troede på, at det hele nok skal gå. Ikke nødvendigvis som jeg håber eller forventer eller planlægger det, men på én eller anden måde. Som en tidligere statsminister sagde: "Det går op, og det går ned, men det går alt sammen". Det giver mig en ro, som jeg håber, du også finder.

Prøv at søge på Generation Z på YouTube. Der finder du masser af TED talks og lignende om det at være ung i dag, og jeg tror, det vil gavne dig at se, hvor mange andre, der har det som du og har tænkt gode tanker om det.

Måske har du brug for at tale med nogen om, hvordan du har det, og måske har du bare brug for at komme gennem ungdommen og opleve, at man nogle gange udvikler sig gennem fejltagelser og svære tider. I filmen om Amy Winehouse siger den gamle sanger Tony Bennett, at "livet lærer dig at leve, hvis du lever længe nok". Det gjorde Amy Winehouse måske ikke, men det kommer du med al sandsynlighed til.