Er det ikke uretfærdigt at blive født?

Stedet du kan bruge til at snakke om alle de store og små ting der påvirker dit liv.
Shannon
Indlæg: 37
Tilmeldt: 19. nov 2017, 22:45
Kort karma: 2
Likede indlæg: 29

Re: Er det ikke uretfærdigt at blive født?

Indlægaf Shannon » 13. dec 2017, 08:20

BlueBunny skrev:
Shannon skrev:
BlueBunny skrev:
Shannon skrev:
BlueBunny skrev:
lillebjoern skrev:
Rapfisk skrev:
lillebjoern skrev:Det er et spørgsmål, jeg selv har tænkt meget over. Man vælger jo ikke at blive født, man bliver født på baggrund af et egoistisk (og biologisk) ønske om at føre sin egen art videre. Mange - også her i tråden - betrager livet som en gave, men det er da bestemt ikke en gave, hvis man fx er født med et ekstremt svært handicap, er dybt deprimeret, bliver misbrugt og mishandlet i sin barndom el. lign. Jeg synes det er en meget naiv og oldnordisk tilgang at have til livet at man anskuer det som en "gave". Min kæreste ser det lige sådan, "Jamen jeg er da glad for at være blevet født, der er så meget smukt i verden!", men det er jo individuelt. Jo, naturen er smuk og kærligheden er smuk, men opvejer den al den dårligdom et menneske kan opleve? Al den smerte, død, katastrofe og ødelæggelse et menneske kan være udsat for? Jeg tror flere ville ønske at de ikke var født, men at tage skridtet med at tage livet af sig selv er jo alligevel stort og grænseoverskridende. Det må dog være uendeligt dejligt at anskue livet som en gave og dermed være tilfreds, jeg synes bare det er naivt og uoplyst.

Man bliver jo ikke glad for alle gaver, man får. Man kan sagtens synes, at livet er en gave og stadig være bevidst om livets skyggesider. For mig er livet bedst (den bedste gave, om man vil), når man netop formår at se både lyset og mørket, både de små ting og de store sammenhænge. Det synes jeg overhovedet hverken er naivt eller uoplyst - tvært imod.


Det er heller ikke naivt eller uoplyst at være bevidst om både skyggesiderne og de lyse sider ved livet. Jeg synes det er naivt og uoplyst at anskue livet ensidigt som en gave - en gave er noget, man normalt forbinder med noget positivt, derfor synes jeg ikke man kan tale om at en person, der har haft et ufatteligt hårdt liv, er blevet givet en gave. Jeg tror ikke et sultent afrikansk barn, der bliver voldtaget, og har både HIV og AIDS anskuer livet som en gave, ligesom de børn, der levede deres første 15-19 år af deres liv i Josef Fritzls kælder betrager deres liv som en gave. Det er jo et semantisk spørgsmål, men jeg opfatter ordet "gave" som noget positivt, selvom ordbogen godt nok definerer det som "en genstand, man forærer en anden person". Men det er for mig et interessant og nyt perspektiv, at så mange også kan se 'gave' som en negativ/nuanceret ting; sådan har jeg aldrig tænkt det. :)


Nej alting er relativt. Men ifht TS vinkel og forældres forsørgerpligt, så er tankerne ikke på voldtægt, sult og fangenskab.

Helt generelt synes jeg i overført betragtning at livet er en gave. Hermed menes at det skal passes på og er uerstatteligt. Som person kan du se på de positive ting eller de negative. Jeg vil mene den som opnår størst livsglæde er den som ser og glædes efter de positive vinkler. Det er i mine øjne ikke naivt. I mine øjne er det unødig offermentalitet at måle ens udfordringer op mod andres, og at mene at hele ens livs er uden mening hvis man møder modstand. Det betyder ikke livet altid er en dans på roser. Livet er fuld af valg. Også valg til egen indstilling. At finde argumenter på det negative og triste er et skidt valg. Søg hellere efter det positive og gode.
Der blev offerkortet trukket, som bevis på at hvis man ikke følger den politisk korrekte positive overbevisning, så bør man se indad og vælge hvordan man har det. Undtaget dog hvis man er syg eller igennem en livskrise, så kan der måske gives dispensation. Vidste at det ville komme på et tidspunkt - det er en debatklassiker.


Se bort fra hvad der er politisk korrekt. Pladder at argumentere med at mit livssyn er som det er fordi det er “politisk korrekt”. Mit livssyn er sådan fordi det nu engang gør livet mere værd at leve hvis der fokuseres på de positive ting. Det gælder også ved sygdom og livskriser. Ingen undtagelser.
Jeg oplever folk som har det hårdt og verden er i mod dem. De graver dybere og dybere. De ser ikke de selv har valg. Jeg har da selv været perioder hvor ting var mørke, men når alt kommer til alt så er livet bedre når man formår at vinkle perspektiverne til muligheder og positivitet. Det er ikke den nemme løsning. Det kræver rent faktisk noget. Det nemme kan være at sige “suk alt er imod mig, JEG kan ikke gøre noget”. Det kommer man bare ikke videre med.
Så prøv at smil til verden - så smiler den igen.
Omvendt mødes brok ofte med brok, for det dræner omgivelserne.

Og læs det nu som jeg skriver. Det er også sundt at komme ud med frustrationer. Og det er ok at være trist. Man skal bare formå at løsrive sig fra det igen og komme ovenpå. I hvertfald hvis man ønsker et “godt” liv.

De folk der graver dybere og dybere gør det måske fordi omgivelserne ikke er der for dem. I dag er det jo sådan at man skal være stærk og klare sig selv. At du afviser min påstand mod politisk korrekthed - tjah - alene det at du tolker det som om at folk bare brokker sig og lader stå til gør at vores opfattelser er for forskellige.


Tjah - alene det at du tolker det som, at jeg tolker det som brok... og at jeg tænker andre lader står til...
Så er vi nok langt fra hinanden i forståelsen.

Politisk korrekt er i min opfattelse en mening man påtager sig uagtet at man reelt er uenig. Bare fordi man tænker at det skal man. Her har du ikke ret. Jeg skriver som jeg gør fordi JEG har den holdning. At du opfatter min holdning som politisk korrekt, helt ok.
Det jeg mener er, at den politisk korrekte holdning er at klare sig selv. Det forsimpler jo stadigvæk at det kan være svært hvis omgivelserne ikke er der for en. Så vil du så sikkert svare igen at man selv har et ansvar for at smile, være åben og positiv - og være i de rette omgivelser med det rette netværk. Man klarer sig for det kunne du. Måske.
0
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 19607
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 2443
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 46087

Re: Er det ikke uretfærdigt at blive født?

Indlægaf LadyFox » 13. dec 2017, 08:24

BlueBunny skrev:
Animi skrev:
BlueBunny skrev:
LadyFox skrev:Selvfølgelig er det da bedst at arbejde på at se det possitve i livet -klart.
Der jeg synes det blive uempatisk er at du ikke kan sætte dig ind i at der ganske sikkert er folk der oplever langt mere modgang i livet end du og dem du kender - og alligevel har du opskriften på hvad de kunne gøre bedre?
Altså... De fleste vil vel gerne have et godt liv? De fleste har vel allerede prøvet at se positivt på livet.

Det er ligegyldigt om du er lam fra halsen og ned, ig desuden er døv stum -smil til livet, det et en gave. Det er ligegyldigt om du er en menneskehandlet kvinde der oplever voldtægt hver dag, uden at kunne komme ud af det for hvis du prøver så slagter bagmændene dim familie og det land du bor kan ikke hjælpe - smil til livet det er en gave. Det er ligegyldigt om du er kronisk syg og resten af dit liv vil forgå i de vildeste smerter og du iøvrigt ikke er særlig gammel så du skal leve med det længe - smil til livet det er en gave.


Jeg synes det er ude af proportioner at bevæge en tråd der starter med “en ung pige der mener mor og far skal yde mere økonomisk hjælp, ellers er livet uretfærdigt” over i “menneskehandel og daglige voldtægter”.

Du ved jo ikke hvad jeg har oplevet i mit liv. Måske det netop er nogle af de lidt større prøvelser som gør at jeg i dag har det livssyn jeg har. Det er ikke en battle om “hvem har oplevet mest modgang”.

Men ja, jeg kender døve mennesker der har det fantastisk! Jeg kender “lamme” mennesker (selv det nu ikke er sådan de ser sig selv). Og deres liv er fuld af mening og indhold. Ikke “på trods af” de forhindringer de har (mødt), men “fordi” de ser efter mulighederne. Det ligger på rygraden. Som kærlighed der gør blind, så opleves verden fra sin gode side.

Det er også empati at møde andre i ligeværdighed og øjenhøjde “på trods af” at de er døvstumme, lamme, er blevet voldtaget osv.

Så ud fra spørgsmålet om det er uretfærdigt at blive født. Nej, så er jeg i den anden bane. Livet er fuld af muligheder og det er en gave.

(I andre tråde kan vi godt tale menneskehandel og traumer osv. )


Men det bliver da ret ensidigt, hvis vi i en diskussion om hvorvidt livet skal ses som en gave, ikke må bringe resten af den mindre priviligeret verden ind i diskussionen. Medmindre det der menes er at livet skal ses som en gave hos os i den priviligeret del af verden.


At tolke mit indlæg som “juhu jeg er døvstum livet er en gave”, “juhu jeg er slave og bliver voldtaget livet er en gave” er at ville misforstå hvad jeg skriver.

Generelt vil livet byde på ting gør det værd at leve.
At fremhæve undtagelser med en der fødes dødsyg, lever 5måneder i smerter og dør giver i min optik ikke mening. Kun i relation til at du kan perspektivere og sige “jeg har været heldig at det ikke ramte mig, og jeg sætter derfor pris på livet”.


Men selvom der er noget der gør livet værd at leve, spørgsmålet er så om det altid opvejer de ting der ikke gør livet det værd. Det mener jeg ikke nødvendigvis det gør, og jeg synes bare det er ignorant at gøre sig til dommer over på andres vegne. Ingen liv er ens, heller ikke selvom man måske selv har oplevet noget der minder om.
Senest rettet af LadyFox 13. dec 2017, 08:29, rettet i alt 1 gang.
2
...
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 19607
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 2443
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 46087

Re: Er det ikke uretfærdigt at blive født?

Indlægaf LadyFox » 13. dec 2017, 08:28

Animi skrev:
BlueBunny skrev:
Animi skrev:
BlueBunny skrev:
LadyFox skrev:Selvfølgelig er det da bedst at arbejde på at se det possitve i livet -klart.
Der jeg synes det blive uempatisk er at du ikke kan sætte dig ind i at der ganske sikkert er folk der oplever langt mere modgang i livet end du og dem du kender - og alligevel har du opskriften på hvad de kunne gøre bedre?
Altså... De fleste vil vel gerne have et godt liv? De fleste har vel allerede prøvet at se positivt på livet.

Det er ligegyldigt om du er lam fra halsen og ned, ig desuden er døv stum -smil til livet, det et en gave. Det er ligegyldigt om du er en menneskehandlet kvinde der oplever voldtægt hver dag, uden at kunne komme ud af det for hvis du prøver så slagter bagmændene dim familie og det land du bor kan ikke hjælpe - smil til livet det er en gave. Det er ligegyldigt om du er kronisk syg og resten af dit liv vil forgå i de vildeste smerter og du iøvrigt ikke er særlig gammel så du skal leve med det længe - smil til livet det er en gave.


Jeg synes det er ude af proportioner at bevæge en tråd der starter med “en ung pige der mener mor og far skal yde mere økonomisk hjælp, ellers er livet uretfærdigt” over i “menneskehandel og daglige voldtægter”.

Du ved jo ikke hvad jeg har oplevet i mit liv. Måske det netop er nogle af de lidt større prøvelser som gør at jeg i dag har det livssyn jeg har. Det er ikke en battle om “hvem har oplevet mest modgang”.

Men ja, jeg kender døve mennesker der har det fantastisk! Jeg kender “lamme” mennesker (selv det nu ikke er sådan de ser sig selv). Og deres liv er fuld af mening og indhold. Ikke “på trods af” de forhindringer de har (mødt), men “fordi” de ser efter mulighederne. Det ligger på rygraden. Som kærlighed der gør blind, så opleves verden fra sin gode side.

Det er også empati at møde andre i ligeværdighed og øjenhøjde “på trods af” at de er døvstumme, lamme, er blevet voldtaget osv.

Så ud fra spørgsmålet om det er uretfærdigt at blive født. Nej, så er jeg i den anden bane. Livet er fuld af muligheder og det er en gave.

(I andre tråde kan vi godt tale menneskehandel og traumer osv. )


Men det bliver da ret ensidigt, hvis vi i en diskussion om hvorvidt livet skal ses som en gave, ikke må bringe resten af den mindre priviligeret verden ind i diskussionen. Medmindre det der menes er at livet skal ses som en gave hos os i den priviligeret del af verden.


At tolke mit indlæg som “juhu jeg er døvstum livet er en gave”, “juhu jeg er slave og bliver voldtaget livet er en gave” er at ville misforstå hvad jeg skriver.

Generelt vil livet byde på ting gør det værd at leve.
At fremhæve undtagelser med en der fødes dødsyg, lever 5måneder i smerter og dør giver i min optik ikke mening. Kun i relation til at du kan perspektivere og sige “jeg har været heldig at det ikke ramte mig, og jeg sætter derfor pris på livet”.


Det kan godt være jeg har misforstået det du har skrevet (selvom det så ikke er bevidst), fordi jeg har forstået det som at du mener at alle bør se livet som en gave. Og det er jeg så uenig i, fordi der netop findes store dele af verdenen hvor krig, ødelæggelse, voldtægt og slaveri er hverdag - og ikke bare få undtagelser. Og der synes jeg ikke det giver mening at sige, at de dele kan vi ikke lige regne med ind i diskussionen.

+ Der altså også findes folk med ekstremt triste skæbner her til lands. Dårligdom findes alle vegne.
2
...
Brugeravatar
BlueBunny
Indlæg: 4348
Tilmeldt: 17. aug 2015, 16:54
Kort karma: 484
Likede indlæg: 10660

Re: Er det ikke uretfærdigt at blive født?

Indlægaf BlueBunny » 13. dec 2017, 08:43

LadyFox skrev:
Animi skrev:
BlueBunny skrev:
Animi skrev:
BlueBunny skrev:
LadyFox skrev:Selvfølgelig er det da bedst at arbejde på at se det possitve i livet -klart.
Der jeg synes det blive uempatisk er at du ikke kan sætte dig ind i at der ganske sikkert er folk der oplever langt mere modgang i livet end du og dem du kender - og alligevel har du opskriften på hvad de kunne gøre bedre?
Altså... De fleste vil vel gerne have et godt liv? De fleste har vel allerede prøvet at se positivt på livet.

Det er ligegyldigt om du er lam fra halsen og ned, ig desuden er døv stum -smil til livet, det et en gave. Det er ligegyldigt om du er en menneskehandlet kvinde der oplever voldtægt hver dag, uden at kunne komme ud af det for hvis du prøver så slagter bagmændene dim familie og det land du bor kan ikke hjælpe - smil til livet det er en gave. Det er ligegyldigt om du er kronisk syg og resten af dit liv vil forgå i de vildeste smerter og du iøvrigt ikke er særlig gammel så du skal leve med det længe - smil til livet det er en gave.


Jeg synes det er ude af proportioner at bevæge en tråd der starter med “en ung pige der mener mor og far skal yde mere økonomisk hjælp, ellers er livet uretfærdigt” over i “menneskehandel og daglige voldtægter”.

Du ved jo ikke hvad jeg har oplevet i mit liv. Måske det netop er nogle af de lidt større prøvelser som gør at jeg i dag har det livssyn jeg har. Det er ikke en battle om “hvem har oplevet mest modgang”.

Men ja, jeg kender døve mennesker der har det fantastisk! Jeg kender “lamme” mennesker (selv det nu ikke er sådan de ser sig selv). Og deres liv er fuld af mening og indhold. Ikke “på trods af” de forhindringer de har (mødt), men “fordi” de ser efter mulighederne. Det ligger på rygraden. Som kærlighed der gør blind, så opleves verden fra sin gode side.

Det er også empati at møde andre i ligeværdighed og øjenhøjde “på trods af” at de er døvstumme, lamme, er blevet voldtaget osv.

Så ud fra spørgsmålet om det er uretfærdigt at blive født. Nej, så er jeg i den anden bane. Livet er fuld af muligheder og det er en gave.

(I andre tråde kan vi godt tale menneskehandel og traumer osv. )


Men det bliver da ret ensidigt, hvis vi i en diskussion om hvorvidt livet skal ses som en gave, ikke må bringe resten af den mindre priviligeret verden ind i diskussionen. Medmindre det der menes er at livet skal ses som en gave hos os i den priviligeret del af verden.


At tolke mit indlæg som “juhu jeg er døvstum livet er en gave”, “juhu jeg er slave og bliver voldtaget livet er en gave” er at ville misforstå hvad jeg skriver.

Generelt vil livet byde på ting gør det værd at leve.
At fremhæve undtagelser med en der fødes dødsyg, lever 5måneder i smerter og dør giver i min optik ikke mening. Kun i relation til at du kan perspektivere og sige “jeg har været heldig at det ikke ramte mig, og jeg sætter derfor pris på livet”.


Det kan godt være jeg har misforstået det du har skrevet (selvom det så ikke er bevidst), fordi jeg har forstået det som at du mener at alle bør se livet som en gave. Og det er jeg så uenig i, fordi der netop findes store dele af verdenen hvor krig, ødelæggelse, voldtægt og slaveri er hverdag - og ikke bare få undtagelser. Og der synes jeg ikke det giver mening at sige, at de dele kan vi ikke lige regne med ind i diskussionen.

+ Der altså også findes folk med ekstremt triste skæbner her til lands. Dårligdom findes alle vegne.


Det fornægter jeg ikke. Min pointe er at fokusere på de muligheder der er alle vegne. Hvis man ser dem er livet værd at leve.

Personligt gør jeg gerne mit til at bidrage hvor jeg ser det gavner. For det gør det jo. Det gavner. Fordi livet kan blive bedre hvis det ikke er godt.

Istedet for at søge efter huller i osten. Negativiteter. Altså det er jo ikke svært. Så vend det rundt. Det giver alt andet mere værdi.

For så at komme med noget som nogen vil opleve som at jeg modsiger mig selv: jeg går ind for aktiv dødshjælp!
Det kræver en ny tråd hvis det skal debatteres for det er en modpol, og det fraviger ikke mit syn på at livet overordnet er forunderligt og en gave.
0
Folk med begge ben på jorden, hænger ikke på træerne
Shannon
Indlæg: 37
Tilmeldt: 19. nov 2017, 22:45
Kort karma: 2
Likede indlæg: 29

Re: Er det ikke uretfærdigt at blive født?

Indlægaf Shannon » 13. dec 2017, 08:56

LadyFox skrev:
Animi skrev:
BlueBunny skrev:
Animi skrev:
BlueBunny skrev:
LadyFox skrev:Selvfølgelig er det da bedst at arbejde på at se det possitve i livet -klart.
Der jeg synes det blive uempatisk er at du ikke kan sætte dig ind i at der ganske sikkert er folk der oplever langt mere modgang i livet end du og dem du kender - og alligevel har du opskriften på hvad de kunne gøre bedre?
Altså... De fleste vil vel gerne have et godt liv? De fleste har vel allerede prøvet at se positivt på livet.

Det er ligegyldigt om du er lam fra halsen og ned, ig desuden er døv stum -smil til livet, det et en gave. Det er ligegyldigt om du er en menneskehandlet kvinde der oplever voldtægt hver dag, uden at kunne komme ud af det for hvis du prøver så slagter bagmændene dim familie og det land du bor kan ikke hjælpe - smil til livet det er en gave. Det er ligegyldigt om du er kronisk syg og resten af dit liv vil forgå i de vildeste smerter og du iøvrigt ikke er særlig gammel så du skal leve med det længe - smil til livet det er en gave.


Jeg synes det er ude af proportioner at bevæge en tråd der starter med “en ung pige der mener mor og far skal yde mere økonomisk hjælp, ellers er livet uretfærdigt” over i “menneskehandel og daglige voldtægter”.

Du ved jo ikke hvad jeg har oplevet i mit liv. Måske det netop er nogle af de lidt større prøvelser som gør at jeg i dag har det livssyn jeg har. Det er ikke en battle om “hvem har oplevet mest modgang”.

Men ja, jeg kender døve mennesker der har det fantastisk! Jeg kender “lamme” mennesker (selv det nu ikke er sådan de ser sig selv). Og deres liv er fuld af mening og indhold. Ikke “på trods af” de forhindringer de har (mødt), men “fordi” de ser efter mulighederne. Det ligger på rygraden. Som kærlighed der gør blind, så opleves verden fra sin gode side.

Det er også empati at møde andre i ligeværdighed og øjenhøjde “på trods af” at de er døvstumme, lamme, er blevet voldtaget osv.

Så ud fra spørgsmålet om det er uretfærdigt at blive født. Nej, så er jeg i den anden bane. Livet er fuld af muligheder og det er en gave.

(I andre tråde kan vi godt tale menneskehandel og traumer osv. )


Men det bliver da ret ensidigt, hvis vi i en diskussion om hvorvidt livet skal ses som en gave, ikke må bringe resten af den mindre priviligeret verden ind i diskussionen. Medmindre det der menes er at livet skal ses som en gave hos os i den priviligeret del af verden.


At tolke mit indlæg som “juhu jeg er døvstum livet er en gave”, “juhu jeg er slave og bliver voldtaget livet er en gave” er at ville misforstå hvad jeg skriver.

Generelt vil livet byde på ting gør det værd at leve.
At fremhæve undtagelser med en der fødes dødsyg, lever 5måneder i smerter og dør giver i min optik ikke mening. Kun i relation til at du kan perspektivere og sige “jeg har været heldig at det ikke ramte mig, og jeg sætter derfor pris på livet”.


Det kan godt være jeg har misforstået det du har skrevet (selvom det så ikke er bevidst), fordi jeg har forstået det som at du mener at alle bør se livet som en gave. Og det er jeg så uenig i, fordi der netop findes store dele af verdenen hvor krig, ødelæggelse, voldtægt og slaveri er hverdag - og ikke bare få undtagelser. Og der synes jeg ikke det giver mening at sige, at de dele kan vi ikke lige regne med ind i diskussionen.

+ Der altså også findes folk med ekstremt triste skæbner her til lands. Dårligdom findes alle vegne.
Svaret er 42. Eller jeg mener, at de skal flytte fokus. Så skal det nok gå.
0
Brugeravatar
BlueBunny
Indlæg: 4348
Tilmeldt: 17. aug 2015, 16:54
Kort karma: 484
Likede indlæg: 10660

Re: Er det ikke uretfærdigt at blive født?

Indlægaf BlueBunny » 13. dec 2017, 09:06

Shannon skrev:
LadyFox skrev:
Animi skrev:
BlueBunny skrev:
Animi skrev:
BlueBunny skrev:
LadyFox skrev:Selvfølgelig er det da bedst at arbejde på at se det possitve i livet -klart.
Der jeg synes det blive uempatisk er at du ikke kan sætte dig ind i at der ganske sikkert er folk der oplever langt mere modgang i livet end du og dem du kender - og alligevel har du opskriften på hvad de kunne gøre bedre?
Altså... De fleste vil vel gerne have et godt liv? De fleste har vel allerede prøvet at se positivt på livet.

Det er ligegyldigt om du er lam fra halsen og ned, ig desuden er døv stum -smil til livet, det et en gave. Det er ligegyldigt om du er en menneskehandlet kvinde der oplever voldtægt hver dag, uden at kunne komme ud af det for hvis du prøver så slagter bagmændene dim familie og det land du bor kan ikke hjælpe - smil til livet det er en gave. Det er ligegyldigt om du er kronisk syg og resten af dit liv vil forgå i de vildeste smerter og du iøvrigt ikke er særlig gammel så du skal leve med det længe - smil til livet det er en gave.


Jeg synes det er ude af proportioner at bevæge en tråd der starter med “en ung pige der mener mor og far skal yde mere økonomisk hjælp, ellers er livet uretfærdigt” over i “menneskehandel og daglige voldtægter”.

Du ved jo ikke hvad jeg har oplevet i mit liv. Måske det netop er nogle af de lidt større prøvelser som gør at jeg i dag har det livssyn jeg har. Det er ikke en battle om “hvem har oplevet mest modgang”.

Men ja, jeg kender døve mennesker der har det fantastisk! Jeg kender “lamme” mennesker (selv det nu ikke er sådan de ser sig selv). Og deres liv er fuld af mening og indhold. Ikke “på trods af” de forhindringer de har (mødt), men “fordi” de ser efter mulighederne. Det ligger på rygraden. Som kærlighed der gør blind, så opleves verden fra sin gode side.

Det er også empati at møde andre i ligeværdighed og øjenhøjde “på trods af” at de er døvstumme, lamme, er blevet voldtaget osv.

Så ud fra spørgsmålet om det er uretfærdigt at blive født. Nej, så er jeg i den anden bane. Livet er fuld af muligheder og det er en gave.

(I andre tråde kan vi godt tale menneskehandel og traumer osv. )


Men det bliver da ret ensidigt, hvis vi i en diskussion om hvorvidt livet skal ses som en gave, ikke må bringe resten af den mindre priviligeret verden ind i diskussionen. Medmindre det der menes er at livet skal ses som en gave hos os i den priviligeret del af verden.


At tolke mit indlæg som “juhu jeg er døvstum livet er en gave”, “juhu jeg er slave og bliver voldtaget livet er en gave” er at ville misforstå hvad jeg skriver.

Generelt vil livet byde på ting gør det værd at leve.
At fremhæve undtagelser med en der fødes dødsyg, lever 5måneder i smerter og dør giver i min optik ikke mening. Kun i relation til at du kan perspektivere og sige “jeg har været heldig at det ikke ramte mig, og jeg sætter derfor pris på livet”.


Det kan godt være jeg har misforstået det du har skrevet (selvom det så ikke er bevidst), fordi jeg har forstået det som at du mener at alle bør se livet som en gave. Og det er jeg så uenig i, fordi der netop findes store dele af verdenen hvor krig, ødelæggelse, voldtægt og slaveri er hverdag - og ikke bare få undtagelser. Og der synes jeg ikke det giver mening at sige, at de dele kan vi ikke lige regne med ind i diskussionen.

+ Der altså også findes folk med ekstremt triste skæbner her til lands. Dårligdom findes alle vegne.
Svaret er 42. Eller jeg mener, at de skal flytte fokus. Så skal det nok gå.


Der er livet og der er ikke-livet (døden).
Som en startet har man fået livet. Derefter vælger man selv. Tag i mod det eller sig nej tak.
Hvis du vælger livet, så få det bedste ud af det. Hvad der er det bedste defineres af rammerne. Nogle sætter andre. Nogle sætter man selv.
Vær opmærksom på at rammer kan flyttes.

At banalitere det er også et valg. Sarkasme, ironi, pessimisme alt er valg. Men du har ret "flyt fokus - så skal det nok gå".
0
Folk med begge ben på jorden, hænger ikke på træerne
Brugeravatar
Animi
Indlæg: 7467
Tilmeldt: 24. okt 2015, 14:47
Kort karma: 823
Likede indlæg: 19509

Re: Er det ikke uretfærdigt at blive født?

Indlægaf Animi » 13. dec 2017, 09:26

BlueBunny skrev:Det fornægter jeg ikke. Min pointe er at fokusere på de muligheder der er alle vegne. Hvis man ser dem er livet værd at leve.

Personligt gør jeg gerne mit til at bidrage hvor jeg ser det gavner. For det gør det jo. Det gavner. Fordi livet kan blive bedre hvis det ikke er godt.

Istedet for at søge efter huller i osten. Negativiteter. Altså det er jo ikke svært. Så vend det rundt. Det giver alt andet mere værdi.

For så at komme med noget som nogen vil opleve som at jeg modsiger mig selv: jeg går ind for aktiv dødshjælp!
Det kræver en ny tråd hvis det skal debatteres for det er en modpol, og det fraviger ikke mit syn på at livet overordnet er forunderligt og en gave.


Bare for at uddybe min holdning, så det at jeg ikke ser det at blive født som en gave er ikke det samme som at jeg synes mit liv er noget lort eller ser negativiteter alle vegne. For jeg er glad for mit liv, og jeg er især glad for at jeg er født i et land hvor man fra starten af livet har mange bedre chancer end andre i andre dele af verden har.
Jeg synes bare det er lidt for simpelt at alle uanset vilkår bør se livet som en gave. Eller se muligheder i stedet for forhindringer. Eller se på det positive.

Fordi når man bor i et land hvor det er sandsynligt at man fra fødslen er blevet tildelt et kæmpestort, fuldfed, stykke lækker ost, så er det da nemt nok at se på ham der fra fødslen sidder med én skive ost der er et kæmpe hul i - og fortælle at han ikke skal søge efter huller i osten. Og se det positive i at han trods alt har en skive.
1
You know what the issue is with this world? Everyone wants a magical solution to their problem, and everyone refuses to believe in magic.
Shannon
Indlæg: 37
Tilmeldt: 19. nov 2017, 22:45
Kort karma: 2
Likede indlæg: 29

Re: Er det ikke uretfærdigt at blive født?

Indlægaf Shannon » 13. dec 2017, 10:34

BlueBunny skrev:
Shannon skrev:
LadyFox skrev:
Animi skrev:
BlueBunny skrev:
Animi skrev:
BlueBunny skrev:
LadyFox skrev:Selvfølgelig er det da bedst at arbejde på at se det possitve i livet -klart.
Der jeg synes det blive uempatisk er at du ikke kan sætte dig ind i at der ganske sikkert er folk der oplever langt mere modgang i livet end du og dem du kender - og alligevel har du opskriften på hvad de kunne gøre bedre?
Altså... De fleste vil vel gerne have et godt liv? De fleste har vel allerede prøvet at se positivt på livet.

Det er ligegyldigt om du er lam fra halsen og ned, ig desuden er døv stum -smil til livet, det et en gave. Det er ligegyldigt om du er en menneskehandlet kvinde der oplever voldtægt hver dag, uden at kunne komme ud af det for hvis du prøver så slagter bagmændene dim familie og det land du bor kan ikke hjælpe - smil til livet det er en gave. Det er ligegyldigt om du er kronisk syg og resten af dit liv vil forgå i de vildeste smerter og du iøvrigt ikke er særlig gammel så du skal leve med det længe - smil til livet det er en gave.


Jeg synes det er ude af proportioner at bevæge en tråd der starter med “en ung pige der mener mor og far skal yde mere økonomisk hjælp, ellers er livet uretfærdigt” over i “menneskehandel og daglige voldtægter”.

Du ved jo ikke hvad jeg har oplevet i mit liv. Måske det netop er nogle af de lidt større prøvelser som gør at jeg i dag har det livssyn jeg har. Det er ikke en battle om “hvem har oplevet mest modgang”.

Men ja, jeg kender døve mennesker der har det fantastisk! Jeg kender “lamme” mennesker (selv det nu ikke er sådan de ser sig selv). Og deres liv er fuld af mening og indhold. Ikke “på trods af” de forhindringer de har (mødt), men “fordi” de ser efter mulighederne. Det ligger på rygraden. Som kærlighed der gør blind, så opleves verden fra sin gode side.

Det er også empati at møde andre i ligeværdighed og øjenhøjde “på trods af” at de er døvstumme, lamme, er blevet voldtaget osv.

Så ud fra spørgsmålet om det er uretfærdigt at blive født. Nej, så er jeg i den anden bane. Livet er fuld af muligheder og det er en gave.

(I andre tråde kan vi godt tale menneskehandel og traumer osv. )


Men det bliver da ret ensidigt, hvis vi i en diskussion om hvorvidt livet skal ses som en gave, ikke må bringe resten af den mindre priviligeret verden ind i diskussionen. Medmindre det der menes er at livet skal ses som en gave hos os i den priviligeret del af verden.


At tolke mit indlæg som “juhu jeg er døvstum livet er en gave”, “juhu jeg er slave og bliver voldtaget livet er en gave” er at ville misforstå hvad jeg skriver.

Generelt vil livet byde på ting gør det værd at leve.
At fremhæve undtagelser med en der fødes dødsyg, lever 5måneder i smerter og dør giver i min optik ikke mening. Kun i relation til at du kan perspektivere og sige “jeg har været heldig at det ikke ramte mig, og jeg sætter derfor pris på livet”.


Det kan godt være jeg har misforstået det du har skrevet (selvom det så ikke er bevidst), fordi jeg har forstået det som at du mener at alle bør se livet som en gave. Og det er jeg så uenig i, fordi der netop findes store dele af verdenen hvor krig, ødelæggelse, voldtægt og slaveri er hverdag - og ikke bare få undtagelser. Og der synes jeg ikke det giver mening at sige, at de dele kan vi ikke lige regne med ind i diskussionen.

+ Der altså også findes folk med ekstremt triste skæbner her til lands. Dårligdom findes alle vegne.
Svaret er 42. Eller jeg mener, at de skal flytte fokus. Så skal det nok gå.


Der er livet og der er ikke-livet (døden).
Som en startet har man fået livet. Derefter vælger man selv. Tag i mod det eller sig nej tak.
Hvis du vælger livet, så få det bedste ud af det. Hvad der er det bedste defineres af rammerne. Nogle sætter andre. Nogle sætter man selv.
Vær opmærksom på at rammer kan flyttes.

At banalitere det er også et valg. Sarkasme, ironi, pessimisme alt er valg. Men du har ret "flyt fokus - så skal det nok gå".
Jeg besvarer jo egentligt bare dine klichéer med det samme - klichéer. At svare igen med at rammer kan flyttes - igen hjælper det jo ikke noget hvis man ikke kan gøre det ved egen hjælp og systemet ikke tilbyder den rette hjælp. Det er muligt at du fik den rette hjælp og godt for det, men hele snakken om at flytte fokus synes jeg godt nok er meget sort/hvid.
0
Shannon
Indlæg: 37
Tilmeldt: 19. nov 2017, 22:45
Kort karma: 2
Likede indlæg: 29

Re: Er det ikke uretfærdigt at blive født?

Indlægaf Shannon » 13. dec 2017, 10:43

.
Senest rettet af Shannon 17. dec 2017, 00:32, rettet i alt 1 gang.
0
Brugeravatar
BlueBunny
Indlæg: 4348
Tilmeldt: 17. aug 2015, 16:54
Kort karma: 484
Likede indlæg: 10660

Re: Er det ikke uretfærdigt at blive født?

Indlægaf BlueBunny » 13. dec 2017, 11:26

Shannon skrev:P.S. Jeg er i en fase nu hvor systemets hjælp er kontrolsamtaler min. en pr. uge - man er bekymret over min rolle som mor, til trods for at jeg opfylder alt og knokler for mit barn hver dag, træner med det og holder mit hjem. Men tilliden til mig er væk. Min mand er undskyldt pga. sin diagnose. Fokus er forståeligt på mit barn. Jeg skal kun fokusere på det positive og ikke det sårende i at man har ytret sig om en upassende diagnose, jeg ikke har eller sagt at jeg ikke kan passe mit barn (dette er dog taget tilbage). Hvis det bare var så let og det er ikke skrevet for at hijacke tråden men for at beskrive “rammerne”.
Det hele startede med at vi havde for lidt gulvplads og lidt for mange ting. Baby kom på gulvet lidt for sent, men vi fik hjemmet ordnet og holder det. Det var bare ikke nok og vi fik en underretning - af egen sundhedsplejerske - svaret på den var blot flere møder.


Hvad der er sket kan ikke ændres. At barnet kom for sent på gulvet kan ikke ændres. Nu er mulighederne der for fremtiden. Jeg vil mene sundhedsplejersken skal give en begrundelse. Det tænker jeg I har fået? At I er bekendt med hvilke indsatsområder der bør være. Jeg ville se møderne som en mulighed for at vise at min baby trives. Vær imødekommende selv om det er svært. Se dem som en tryghed for at de vil baby det godt. Jeg er med på at systemet kan være tungt. Vi er som borgere bare også utilfredse når så de skøjter hen over børns trivsel og ikke træder til.
Nu er du/I midt i hvad der føles som en uretfærdighed. Erkend istedet hvad I har gjort forkert, for jeg tænker der er andet end gulvplads(?) Vær åben overfor at ting måske kan gøres bedre for din baby, og prøv at gør hvad du kan for at imødekomme det. Jeg siger ikke at alt er nemt. Og jeg forstår at det kan føles som et net som er svært at komme ud af. Jeg siger heller ikke du KUN skal fokusere på det positive. Men min erfaring er at når det hele er svært, så hjælper det at huske på hvad det er som gør det værd at kæmpe for. At der trods alt er noget som er det hele værd. Jeg siger at livet er fuld af valg og muligheder. Og at mange udfordringer kan føre til bedre løsninger. Jeg håber det lykkedes for dig. Måske det var en ide med en ny tråd. Flere debattører har mange erfaringer og gode perspektiver på sociale udfordringer.
0
Folk med begge ben på jorden, hænger ikke på træerne
Brugeravatar
Ieatmars
Indlæg: 203
Tilmeldt: 11. nov 2017, 14:44
Kort karma: 8
Likede indlæg: 164

Re: Er det ikke uretfærdigt at blive født?

Indlægaf Ieatmars » 5. mar 2018, 18:15

Har lige læst denne her debat igen da jeg ikke har været online så ofte herinde.

For alle kommentarerne om at jeg er en forkælet møgunge - jeg aner ikke hvordan i har fået det indtryk af mig, men tillad mig at uddybe:

Jeg er slet ikke forkælet, har mit eget job og er en selvstændig kvinde + har min egen lejlighed. Jeg skrev det her indlæg tilbage i december måned da jeg jo gerne ville høre jeres mening omkring at blive født og generelt livet. Jeg er godt nok forbavset over at læse nogle af jeres kommentarer men jeg arbejder til dagligt med sociale medier og markedsføring så er vant til det og fred være med det.

Til alle jer der svaret så sødt og pænt tusind tak for jeres kommentarer, det var rigtig fedt at læse jeres forskellige meninger og holdninger, og jeg har reflekteret over dem i et stykke tid.

PS. Bare lige for at få det på plads: Jeg skrev det her indlæg og lagde vægt på det var filosofisk, så jeg sidder slet ikke og er ked af over mit liv eller noget.
0

Tilbage til "Livets forhold"