En vens teenagedatter

[Moxy-lady]

Men er det ikke - uanset om man selv ville have et problem med det, eller ej - underligt at på den måde ændre på samværsformen (i mangel af bedre ord) når det netop altid har været gældende uden problemer og sure miner, uden at tage det op i plenum og snakke om det? Det er da, om det så er en datter, en kanin, en væddeløbshest eller ens gamle mor, ret tarveligt at regne med at man bare kan få lov til at ændre en større vennegruppes måde at være sammen på, uden andet end en uformel "Jeg har allerede inviteret X. Det er okay, ikke?" til en enkelt del af vennegruppen. Det er jo ikke kun værterne der ulejliges, det er jo hele gruppen, hvoraf en f.eks. har meldt afbud fordi denne har sin datter i julefrokost-weekenden. Det er da at forvente særregler, og ikke engang være en smule... bevidst om at det kan sætte grus i et maskineri der har kørt på samme måde i 5 år.

Og at invitere en anden (igen, uanset hvem denne er) til en løst aftalt ferie i andres (families) sommerhus, og regne med at man kan råde over andre menneskers hjem og ferie uden at tage en reel snak om det. Og oveni købet udlægge det som en slags terapiforløb for en relativt ukendt teenager?

Ej, ærlig talt så tror jeg altså at nogle mennesker farves af at de selv ville blive kede af det hvis deres egne børn ikke var inviteret. Og det er også helt fair - men jeg går så ud fra at man ikke holder ferier og årlige julefrokoster med en gruppe mennesker der fra start har sagt at events'ne er børnefri.

Øhhhh? Han har da netop ikke inviteret, men spørger, om det er okay, fordi datteren har en interesse.

Et svar ala "det bliver hun ked af at høre" er da ikke at være fornærmet, men et udtryk for, datteren havde et ønske om at være med. Nigle gange kan man altså også tage høflighedsfraser for nært og skabe en storm i et glas vand.

Mig: Hvordan går det? Er du klar til fest i aften?
Ven: Jeg er syg
Mig: Det er jeg ked af at høre
Ven: Kunne du være mere fornærmet
Mig: ??????

Sakset fra TS' indlæg:

I mailen skriver han, at han har sine børn i weekenden, og sønnen har allerede planer, men datteren vil gerne med, og om det stadig kan nås? Tonen i mailen er nærmest, at han går ud fra, at det ikke er et problem.

Det bliver han sådan lidt 'hrmpff' over, men tager så ikke datteren med.

. B spørger så, om et stadig er planen, at vi tager til DK i sommerhus? Tjooh, siger vi så, måske.. ? Jo, fordi hans børn vil gerne med - hans datter er åbenbart ikke glad/ret nervøs for at tage på ferie, så de havde givet hende nogle forskellige alternativer, så hun kunne 'øve' sig, og et af dem var så sommerhus i Danmark med hendes fars og G's venner, og det gad hun godt.

Mht. mailen - jeg vil ikke sige, at jeg blev sur over den, han må selvfølgelig gerne spørge. Jeg blev lidt overrasket over, at han i sit svar på min tilbagemelding sagde noget i stil med, at det var da ærgerligt, og at det ville hun nok blive skuffet over, da hun ikke havde set se dén og dén (andre af vores venner) længe. Jeg spurgte ikke mere ind til det, men det lød som om, at han allerede havde sagt til hende, at selvfølgelig måtte hun det, før han tjekkede med mig/os. Og mellen linjerne, at jeg var lidt streng. Det var den hrmpff-tone, jeg mente.

Eftersom det er TS der kender manden, og hende der har oplevet situationen, stoler jeg på at hun opfattede hans reaktion rigtigt. Hans senere henkastede kommentar om ferien (den endnu ikke planlagte, aftalte, ferie, hvor han nu har inviteret datteren med. Han har reelt set allerede givet hende invitationen (fremhævede afsnit),bekræfter vel egentlig at han synes at hun *burde* kunne komme med - til juefrokost og på ferie. Han har dermed egenhændigt ændret reglerne, på trods af at TS afviser at datteren kan komme til julefrokost og henviser til de gældende aftaler der ligger. Og det får ikke manden til at bremse noget som helst. Han tilbyder sin datter en ferie i andre menneksers hus - HAN HAR TILBUDT HENDE DET, og hun har takket ja. De mennesker der ikke vil have børn med i den relation. Uden at snakke med dem først. Det synes du ikke er bare en aneeeeelse upassende og frækt?

[avdotja]

Jeg synes ikke det er særligt rart, når folk antager, at de må have deres børn med til ALT. Vi har ikke selv børn og vi holder både ting hvor vores venners børn er særdeles velkomne og vi går langt for at alles børn kan komme - men også ting, hvor vi kun ønsker de voksne. Vi forstår selvfølgelig hvis nogen melder afbud på den konto, men jeg synes, det er lidt sært at antage, at man må have sit barn med til alt... jeg har lige stået i det ift nytår, hvor et vennepar antog, at de kunne tage deres (halvstore) barn med og jeg opdagede det ved et tilfælde. Det stod udtrykkeligt i invitationen at vi ønskede en voksenfest - hvorimod vi andre gange holder med børn. Jeg synes, det er lidt... sært.
Og ja, mange ting giver sikkert mening når vi selv får børn, men indtil da (og efter..) må man vel godt sætte nogle rammer.
Og man kan altså ikke love andres tid, ejendom eller fester ud.

Fx har jeg også en bekendt der har fortalt sine børn, at de skal til bryllup hos mig. Det er ret akavet for familien er ikke inviteret. Og nu er børnene jo kede af det...

Så for ikke at gøre sine børn kede af, de ikke er inviteret med til fester, skal man lade være med at fortælle, man skal til festen?

Jeg synes det tangerer det uforskammede at tolke en forespørgsel om, om nogen må deltage i en begivenhed, de gerne vil med til som en forventning.

Hvis en af mine venner tog sådan imod, jeg spurgte, om min datter måtte deltage i et arrangement, ville det ødelægge det venskab. For hold da op, hvor måtte de helt grundlæggende tænke grimt om mig.

Hvis de derimod bare svarede "nej det må hun ikke", så ville der ikke være nogen ko på isen.

Jeg tror problemet er at vennen har fortalt børnene at de også er inviteret. Og så er det klart at de bliver kede af lige pludselig at få at vide at de ikke skal med

[Moxy-lady]

Jeg synes ikke det er særligt rart, når folk antager, at de må have deres børn med til ALT. Vi har ikke selv børn og vi holder både ting hvor vores venners børn er særdeles velkomne og vi går langt for at alles børn kan komme - men også ting, hvor vi kun ønsker de voksne. Vi forstår selvfølgelig hvis nogen melder afbud på den konto, men jeg synes, det er lidt sært at antage, at man må have sit barn med til alt... jeg har lige stået i det ift nytår, hvor et vennepar antog, at de kunne tage deres (halvstore) barn med og jeg opdagede det ved et tilfælde. Det stod udtrykkeligt i invitationen at vi ønskede en voksenfest - hvorimod vi andre gange holder med børn. Jeg synes, det er lidt... sært.
Og ja, mange ting giver sikkert mening når vi selv får børn, men indtil da (og efter..) må man vel godt sætte nogle rammer.
Og man kan altså ikke love andres tid, ejendom eller fester ud.

Fx har jeg også en bekendt der har fortalt sine børn, at de skal til bryllup hos mig. Det er ret akavet for familien er ikke inviteret. Og nu er børnene jo kede af det...

Så for ikke at gøre sine børn kede af, de ikke er inviteret med til fester, skal man lade være med at fortælle, man skal til festen?

Jeg synes det tangerer det uforskammede at tolke en forespørgsel om, om nogen må deltage i en begivenhed, de gerne vil med til som en forventning.

Hvis en af mine venner tog sådan imod, jeg spurgte, om min datter måtte deltage i et arrangement, ville det ødelægge det venskab. For hold da op, hvor måtte de helt grundlæggende tænke grimt om mig.

Hvis de derimod bare svarede "nej det må hun ikke", så ville der ikke være nogen ko på isen.

Jeg er ret sikker på at der menes at den bekendte har sagt at de (familien, inkl. børn) skal til fest hos Kartoffelpizza, og derfor er børnene nu kede af det fordi det er en voksenfest, og forældrene har givet børnene den opfattelse at de skulle med, uden at tjekke det først. HVis de fra start havde spurgt KP om børnene var inviterede, inden de sagde noget, så havde børnene jo ikke været skuffede over ikke at være inviterede - for de havde ikke troet det på noget tidspunkt. Eller, de kan selvfølgelig godt blive skuffede alligevel, men det er nu engang sværere at af-invitere nogen end det er ikke at invitere i første omgang.

[avdotja]

Jeg undrer mig over at man spørger om ens barn må komme med til en erklæret børnefri fest. Men det med ferien tror jeg nu bare er en tanketorsk. Nogen forældre glemmer bare at man kan være afsted uden børn. Når han har tænkt ferie er han sikkert automatisk gået ud fra at det var inklusiv børn og har formentlig ikke engang overvejet at det måske ikke lige var det I havde forestillet jer. Det ville jeg ikke ligge mere i At jeg så synes det er decideret dumt at “love” sin datter en ferie på så løst et grundlag er en anden sag...

[avdotja]

Jeg er i øvrigt enig i at 16-17 årige ikke er børn-børn. Men det vil stadig give en anden fest/ferie at hun er med. Jeg ville feks personligt ikke holde vild abefest hvis den 16-årige var der som den eneste teen blandt en gruppe voksne, ligesom der ville være emner jeg ville finde akavede at diskutere omkring bordet (feks “sexliv efter fødsel”).

På en ferie kunne man hurtigt komme i en situation hvor “familien” udgjorde en gruppe-i-gruppen. Det er der ikke nødvendigvis noget dårligt i, men der ER noget andet end en ferie hvor alle deltager på lige fod. Og er der mindre børn med, snakker vi en helt anden kategori af ferie, ikke bare småjusteringer!

Det er lidt ligesom påhængsdiskussionen: Ja, en kæreste kan da godt komme med til venindefrokosten og han er sikkert mægtig flinkt og det ville blev super hyggeligt. Men det ville stadig give en anden dynamik og nogen gange er det bare ikke hvad man ønsker.

[fisken80]

Jeg synes ikke det er særligt rart, når folk antager, at de må have deres børn med til ALT. Vi har ikke selv børn og vi holder både ting hvor vores venners børn er særdeles velkomne og vi går langt for at alles børn kan komme - men også ting, hvor vi kun ønsker de voksne. Vi forstår selvfølgelig hvis nogen melder afbud på den konto, men jeg synes, det er lidt sært at antage, at man må have sit barn med til alt... jeg har lige stået i det ift nytår, hvor et vennepar antog, at de kunne tage deres (halvstore) barn med og jeg opdagede det ved et tilfælde. Det stod udtrykkeligt i invitationen at vi ønskede en voksenfest - hvorimod vi andre gange holder med børn. Jeg synes, det er lidt... sært.
Og ja, mange ting giver sikkert mening når vi selv får børn, men indtil da (og efter..) må man vel godt sætte nogle rammer.
Og man kan altså ikke love andres tid, ejendom eller fester ud.

Fx har jeg også en bekendt der har fortalt sine børn, at de skal til bryllup hos mig. Det er ret akavet for familien er ikke inviteret. Og nu er børnene jo kede af det...

Så for ikke at gøre sine børn kede af, de ikke er inviteret med til fester, skal man lade være med at fortælle, man skal til festen?

Jeg synes det tangerer det uforskammede at tolke en forespørgsel om, om nogen må deltage i en begivenhed, de gerne vil med til som en forventning.

Hvis en af mine venner tog sådan imod, jeg spurgte, om min datter måtte deltage i et arrangement, ville det ødelægge det venskab. For hold da op, hvor måtte de helt grundlæggende tænke grimt om mig.

Hvis de derimod bare svarede "nej det må hun ikke", så ville der ikke være nogen ko på isen.

Jeg er ret sikker på at der menes at den bekendte har sagt at de (familien, inkl. børn) skal til fest hos Kartoffelpizza, og derfor er børnene nu kede af det fordi det er en voksenfest, og forældrene har givet børnene den opfattelse at de skulle med, uden at tjekke det først. HVis de fra start havde spurgt KP om børnene var inviterede, inden de sagde noget, så havde børnene jo ikke været skuffede over ikke at være inviterede - for de havde ikke troet det på noget tidspunkt. Eller, de kan selvfølgelig godt blive skuffede alligevel, men det er nu engang sværere at af-invitere nogen end det er ikke at invitere i første omgang.

Familien bliver slet ikke inviteret. Invitationerne har været planlagt længe men er ikke sendt ud endnu og de har aldrig været på planen. Men nu er børnene (som er vældigt søde) enormt skuffede. Og jeg synes faktisk det er frækt at stille sine børn noget i udsigt man ikke ved - OG derefter punke andre med det. Jeg har fået en del beskeder om det..

Og jeg oplever i øvrigt ofte det moxy ridser op når andre vælger at holde børnefri bryllupper. At mange forældre ikke bare siger “okay, det her er rammerne - kan/vil vi eller ej på de præmisser?”, men forsøger at argumentere for at netop deres børn skal med.

Jeg forstår så slet ikke man spørger om man må tage sit barn med når barnet ikke aktivt er inviteret. Vi - og alle jeg kender - inviterer da aktivt børnene når de skal med (kære Steffen, Anne og Karla-my) og til alm tirsdagsmiddage er det altid inkl børn. Så hvis der kun står “kære Steffen og Anne” er det en voksenfest/tur.

Men hvorfor i alverden fortalte du ham så ikke det, da han spurgte?

Det gjorde jeg også. Men hvorfor i alverden er det nødvendigt at forsøge at invitere sine børn(og i det her tilfælde også sig selv, men ddt er en anden snak), når de meget tydeligt ikke er inviteret - og meget tydeligt er det andre gange?

Vi bliver aldrig enige (og det er ok). Du synes, det er ok at spørge. Jeg synes det er frækt og unødvendigt at spørge om man må tage børn, kæreste, hund, veninde, mor med, hvis de ikke er inviteret.

Det er i orden, fordi mab ved at spørge undgår misforståelser og at folk, der egentlig var velkomne bliver væk.

Jeg og mange jeg kender har sagt ja til den slags forespørgsler. Og var blevet triste over at en teenager vo holdt af og gerne ville se ikke kom med, fordi hun ikke var inviteret ved en tanketorsk.

Jeg ville egentlig blive ret så irriteret, hvis mine venner antog, at jeg havde glemt at invitere deres børn. Man glemmer ikke folk på en invitation, eller jeg gør i hvert fald ikke.

[Yetie]

Når man læser denne tråd er det utroligt tydeligt hvorfor så mange venskaber går til grunde når den ene part får børn. Især, når dem med børnene, udvikler sig til forældre (forstået som modsætning til individer), der dermed forventer at børn er velkomne overalt, mens de barnløse insisterer på at alt skal være som før.

Dem der siger, at det vel er okay at spørge: det er faktisk at lægge et pres på den anden part, synes jeg. Jeg bliver altid meget ubehageligt til mode når vennerne spørger, fordi jeg for det meste oplever, at mit nej bliver opfattet som om jeg ikke kan lide børnene. Og det er overhovedet ikke tilfældet. Men hvis jeg har spurgt min veninde om vi ikke skal tage en shoppe-dag og gå ud at spise, så det altså hende, jeg gerne vil tilbringe en dag sammen med, så vi kan få snakket og grinet. Det betyder ikke at jeg ikke kan lide hendes børn - for det kan jeg godt. De er et par dejlige unger, og jeg kan sagtens hygge med dem også. Det er bare en anden form for samvær, når børnene er med. Uanset hvad.

[Raenil]

Som forælder er det ikke helt unormalt at blive inviteret hele familien, men kun mor og fars navne står på.
Og så spørger jeg. Og det er ikke for at være ubehøvlet, men fordi jeg er i tvivl.

[Hunkat]

Som forælder er det ikke helt unormalt at blive inviteret hele familien, men kun mor og fars navne står på.
Og så spørger jeg. Og det er ikke for at være ubehøvlet, men fordi jeg er i tvivl.

Også hvis festen du skal til de sidste fem år har været børnefri? Og det er oprigtigt spurgt, jeg ville aldrig selv tænke tanken at en fastlagt fest-form skulle være ændret med mindre det var meldt ud på forhånd.

[Raenil]

Som forælder er det ikke helt unormalt at blive inviteret hele familien, men kun mor og fars navne står på.
Og så spørger jeg. Og det er ikke for at være ubehøvlet, men fordi jeg er i tvivl.

Også hvis festen du skal til de sidste fem år har været børnefri? Og det er oprigtigt spurgt, jeg ville aldrig selv tænke tanken at en fastlagt fest-form skulle være ændret med mindre det var meldt ud på forhånd.

Jeg ville formentlig ikke være i tvivl, men mest fordi mine børn er 2, 4 og 6.

Men fx.
Vennepar holder kobberbryllup om aftenen. Voksenfest.

Vennepar holder sommerfest om eftermiddagen. Børn velkomne.

Vennepar holder kobberbryllup om eftermiddagen. Voksen eller børnefest?

For mig er det i reglen ikke svært at navigere i - stort set alle vores venner er par med børn, vi var nogle af de sidste. Og vi holder voksenkomsammen og ting med børnene. Men i ny og næ kommer vi i tvivl om hvad der menes, og så spørger vi.

Omkring ferier: Nu hvor vores børn er så små, så vil jeg altid gå ud fra at en ferie er med børn - eller i det mindste være i tvivl. Og formentlig melde fra hvis det er uden børn.
Når børnene bliver store teenagere - det aner jeg faktisk ikke. Da jeg selv var 17, var det måske ikke min vildeste drøm at komme på sommerhusferie med mine forældres venner. Men en tur til syden sammen med dem kunne jeg måske godt have overlevet for solens skyld. :-)

[Studsgaard]

Jeg kan slet ikke forstå at man syntes folk er anmassende hvis de spørger om et arengement er med eller uden børn. Selvfølgelig kikker jeg altid på indbydelsen hvis det er noget hvor der kommer sådan en officielt indbydelse og så går jeg ud fra alt alle dem der er inviteret er skrevet på. Så i de tilfælde syntes jeg det giver sig sig.
Men størstedelen af ting der arrangeres i min vennekreds er noget på messinger eller SMS hvor der først godt kan være lidt skriveri for st finde en dato hvor alle kan. Derefter så skal det praktiske ordnes, så er det for mig slet ikke underligt at en af os skriver: “er det med eller uden børn/påhæng”

Noglegange mødes vi kun kvinderne. Noglegange med partner og noglegange med hele familien. Og hvis den er holder noget så havde tænkt en ting, så vil jeg da blive ret ked af det blev opfattet negativt bare fordi jeg evt spurgte om manden/børnene skulle med. Når det reelt bare var et opklarende spørgsmål.

[Neverkont]

En invitation kan skrives på mange måder, og nogle er bedre end andre til, at gøre det så der ikke kan opstå misforståelser.

Jeg er enlig mor til 2, og har fået en invitation hvori der stod noget i stil med, at "Det vil glæde os, at se jer til min fødselsdag ........."
Jeg ringede så og takkede for invitationen, og sagde, at vi gerne ville komme alle 3, hvortil fødselaren sagde, at "øøøh, du ved godt det er uden børn, ik'."

[Phlox9]

Jeg synes det tangerer det uforskammede at tolke en forespørgsel om, om nogen må deltage i en begivenhed, de gerne vil med til som en forventning.

Hvis en af mine venner tog sådan imod, jeg spurgte, om min datter måtte deltage i et arrangement, ville det ødelægge det venskab. For hold da op, hvor måtte de helt grundlæggende tænke grimt om mig.

Det her kan jeg ikke helt genkende - jeg tænker selvfølgelig ikke grundlæggende grimt om min ven. Og mht. det uforskammede i at tolke hans forespørgsel som en forventning, så var det ikke noget, jeg gav udtryk for over for ham - men jeg læste bestemt en tone af, at det var underligt fra min/vores side, også i det at han nævnte, at datteren ville blive skuffet, for hun havde set frem til at se dén og dén. Det ser hun vel kun frem til, hvis hun har en forventning om at få dem at se - fordi hendes far har sagt, at hun kan komme med og se dem. Og så er han nok ærgerlig over at måtte skuffe hende. Men det er lidt svært at diskutere tonen i en mail, som kun jeg har læst.

[Honningprut]

Måske skulle du overveje at det her "sommerhus" i Danmark skal være en slags familie-ting, nu hvor du har det så kært? Jeg tænker, at du sikkert har det lige så kært, som han har det med sine børn?

Jeg synes ikke som sådan at det er mærkeligt, at han spørger om han må tage sin datter med til julefrokosten. Og naturligvis skal han have et nej, når andre har fået et nej.

Jeg ville tage en snak med ham om det, og forklare at du ikke har noget imod hans unger, men at du ikke føler at din relation til børnene (pigen) er tæt nok til at hun skal med til julefrokost eller sommerhusferie i Danmark. Og at du fra nu af gerne vil at han spørger inden, så der ikke opstår disse spørgsmåls.

Jeg forstår godt at manden gerne vil være sammen med sine børn, det jeg ikke forstår er hvorfor han føler, at han blot kan tage dem med uden at spørge.

[fisken80]

Som forælder er det ikke helt unormalt at blive inviteret hele familien, men kun mor og fars navne står på.
Og så spørger jeg. Og det er ikke for at være ubehøvlet, men fordi jeg er i tvivl.

Også hvis festen du skal til de sidste fem år har været børnefri? Og det er oprigtigt spurgt, jeg ville aldrig selv tænke tanken at en fastlagt fest-form skulle være ændret med mindre det var meldt ud på forhånd.

Nej, men jeg ville ikke gå ud fra at "ingen børn reglen" også var gældende overfor (næsten) voksne børn (og ville derfor også kunne finde på at spørge om der var mere plads rundt om bordet, til disse voksne børn)

Præcis. Og mange forklarer i øvrigt manglende invitation af børn med "at det da giver sig selv. Og at fem navne på et kort fylder...

Vi er f.eks. lige blevet inviteret til 60-års fødselsdag, hvor den forklaring tikkede ind på en sms efter modtagelse af invitationen. Det ville da have været synd for fødselaren med alle de tomme stole, hvis ingen havde spurgt og alle var kommet uden børn.

Jamen det fylder da også vildt meget at skrive Det vil glæde os at se familien xxx...

Sværere er det faktisk ikke at vise, at det er alle der er inviteret og ikke kun de voksne.