DenSyngendeLussing skrev:Næ, jeg synes ikke man kan sige, at kvinder er mindre sjove. Men der er f.eks. heller ikke mange mandlige stand-uppere, jeg synes er sjove. På stående fod kan jeg komme i tanke om fire: Eddie Izzard, Dylan Moran og Louis CK, og så Anders Matthesen herhjemme. Altså, der skal da nok også være andre, men dem kender jeg bare ikke. Af kvinder kan jeg ikke komme i tanke om stand-uppere, jeg kan lide, men det er måske ikke så underligt, når det er en så mandsdomineret genre og jeg i øvrigt kun kan komme i tanke om fire mænd inden for faget, som jeg synes er sjove alene på en scene.
Men nej, jeg synes ikke man kan generalisere om, at det ene køn er sjovere end det andet. Der er måske en forskel på den type humor, der hitter hos henholdsvis kvinder og mænd nogle gange, men humor er jo bredt, og mere afhængigt af intelligens og præsentationsevner end køn.
Jeg er fuldstændigt enig. Det er mærkværdigt at generalisere om hele jordens befolkning på den måde - og hvem bestemmer, hvad der er morsomt? Hvis jeg synes Simon Talbot er dybt umorsom og en anden synes han er herre hyleskæg, hvem af os har så ret? - det har vi begge, for det er et spørgsmål om smag, intet andet. Ingen kan overbevise mig om, at han er sjov når jeg ikke synes det, og jeg kan ikke overbevise nogen om, at han ikke er sjov, som synes det.
Måske forholder det sig sådan, at folk, der generelt kan lide stand up, synes at nogle bestemte ting er sjove. Man må næsten tro det, når der trods alt - så vidt jeg ved - er en forholdsvist levende scene herhjemme og jeg aldrig kunne drømme om at spilde mine penge på at se et show. Ingen af os har definitionsretten på humor, man kan sådan set kun tale for sig selv.
Som en sidste betragtning, så tror jeg, at flere mænd kan lide mandlige stand up-komikere fordi humor historisk har været et træk, mænd kunne vinde indflydelse og anerkendelse på, selvom de måske var grimme og fattige. Så mænd kan godt lide at se andre mænd være rappe i replikken og "indtage rummet" fordi der ligger identifikation deri - man kan drømme om, at det er een selv og for en stund låne og sole sig i den andens evner, som var det ens egne. Akkurat som når man ser en actionfilm med den helt rette, maskuline helt: der er et idealbillede man træder ind og leger, er en selv. Når kvindelige stand uppere så moser sig på, træder de ind på det enemærke og truer med at tage det at være "den morsomme" fra mandekønnet - i hvert fald fra de mænd, som tænker i baner af, at kvinder ikke kan være lige så sjove som dem selv. Deri ligger jo en protektionisme i forhold til et bestemt karaktertræk eller evne på kønsbasis.