Depeche_Mama skrev:Artem - vores tag er repareret og repareret gennem tiden - vi tænker ikke umiddelbart, at det kan holde 50 år endnu. Det har regnet ind en enkelt gang, hvor der var "stormvejr", og det har det generelt ikke godt. Huset har ikke været vedligeholdt så godt af tidligere ejer - en ældre enke, som var med til at bygge huset i sin tid.
Men renoveringen kan jo godt tages i etaper. Altså starte med det, der haster mest - det er eks. vinduer. Min mand er som sagt snedker og har en tømrerven, så de kunne sikkert godt selv skifte vinduerne i en sommerferie. Der falder jo et godt stykke af prisen. Det kan også sagtens være, at vi skyder over målet, med det, der skal laves.
Vores varmeregning er på ca. 1.000 kr. om måneden, så det er helt acceptabelt, tænker jeg?
Badeværelse kan vi selv renovere, der skal nok en murer til at hjælpe med korrekt gulvhældning, men ellers snakker vi fliser i bruser og KABE vægge i resten af rummet. Så håndværker til en del, men ikke alt.
Køkken er intet problem, det klarer vi selv - og det bliver IKEA, det er vi allerede enige om.
Der er meget træværk udvendigt på huset, lige pt. har vi malet, men på sigt kunne det give mening at skifte til hardy planker - ift. vedligehold.
Grunden til, vi gerne ville have nyt, er ikke at nye huse tiltaler os (vi ender eksempelvis ALDRIG i et nybyggerkvarter, føj for den da) - det er simpelthen af hensyn til vedligehold og sådan.
Boligkvadratmetermæssigt ville vi gerne have lidt mere, men kan samtidig godt leve med det, vi har - 118 kvm. Det er et spørgsmål om vaner og prioritering, synes vi.
Så pt. er der to-tre planer:
1: købe huset og bo her, renovere (evt. løbende).
2: købe huset - bo her en periode - sælge og have et lille overskud med til nyt hus
3: Købe et helt andet hus
Intet af det er aktuelt, før herren i huset lander et job og vi har sparet lidt op