Kan man bo i lejlighed som "voksen"?

Få hjælp til indretning af din bolig, eller blær dig med din nye kakkelovn!
Brugeravatar
englishchannel
Indlæg: 1815
Tilmeldt: 28. aug 2015, 23:37
Kort karma: 632
Likede indlæg: 8534

Kan man bo i lejlighed som "voksen"?

Indlægaf englishchannel » 17. mar 2019, 05:40

Måske en dum overskrift, for selvfølgelig "kan" man det. Spørgsmålet er nok mere, om det er uklogt at sætte sig i en ejerlejlighed (med den forventning at der kommer mindst ét barn), hvis man har muligheden for at købe hus i stedet?

Lidt baggrund: Min kæreste og jeg bor i øjeblikket i en nybygget 3-værelses ejerlejlighed i København, og vi elsker det. Vi er begge opvokset i hus, men er samtidig magelige mennesker, der ikke har interesse eller flair for vedligehold af hverken hus eller have. Vi nyder vores (rummelige) altan om sommeren, men savner på ingen måde en have, og vi har det fint med at bo lidt anonymt i storbyen frem for at have en relation til vores naboer. Samtidig kan jeg ikke køre bil, eller kommer til at kunne det, så det er praktisk at bo centralt med gode transportmuligheder.

Nu er vi begyndt at tale/drømme om vores næste bolig, og vi er enige om at den næste bolig gerne skal være permanent, dvs. at vi ikke vil have nogle åbenlyse begrænsninger på hvor længe vi kan bo der grundet manglende plads, upraktisk beliggenhed eller lignende. Fordi vi trives så godt i vores nuværende bolig, leger vi med tanken om at købe en lignende nybygget lejlighed næste gang, bare med mere plads (inkl. et ekstra badeværelse) og en bedre beliggenhed.

Jeg kender bare ingen, der frivilligt har boet i lejlighed hele livet - især ikke hvis de havde børn. Så derfor spørger jeg Debatten, om det er uklogt at satse på at bo permanent i en lejlighed, inkl. at lade mindst ét barn vokse op der? Skal vi satse på hus, når vi har muligheden?
0
Brugeravatar
TinaW
Indlæg: 16082
Tilmeldt: 17. jan 2018, 13:49
Kort karma: 1399
Likede indlæg: 29902

Re: Kan man bo i lejlighed som "voksen"?

Indlægaf TinaW » 17. mar 2019, 05:46

Jeg kender flere, der helt frivilligt har valgt at bo i lejlighed, også med børn.
Måske er man bedre til, at sørge for at komme ud på diverse legepladser, hvis man ikke har have?
Lidt ligesom, at man med hund er tvunget ud at gå med den, mens man måske bare lukker ud i haven, hvis man har sådan en?
Ellers kunne et rækkehus med en mindre have, måske være en mulighed?
0
Brugeravatar
Mani
Indlæg: 11229
Tilmeldt: 27. dec 2015, 21:06
Kort karma: 1788
Geografisk sted: Østjylland
Likede indlæg: 23206

Re: Kan man bo i lejlighed som "voksen"?

Indlægaf Mani » 17. mar 2019, 05:53

Vi har adskillige vennepar med børn, som bor i lejlighed og er rigtig glade for det. Helt klart deres valg og de har ikke fortrudt. Kan hører de har prioriteret at købe nær en park eller med en god legeplads i gården og de har faktisk også alle altan.
Både de og børnene trives med det - så hvis det er sådan I har det bedst så gør det!

Jeg er sådan en landsbypige, som skal have plads omkring mig, men jeg kan klart se fordel i ikke at skulle passe hus & have.
0
'If you get tired, learn to rest, not to quit.'
Slettet bruger
Likede indlæg: 20787

Re: Kan man bo i lejlighed som "voksen"?

Indlægaf Slettet bruger » 17. mar 2019, 06:03

Hvis det er en lejlighed i stuehøjde - eller tæt på - med udgang til grønne områder hvor børnene fra en ung alder kan løbe frit uden konstant overvågning, tænker jeg det kan være fint. 5. sal ville jeg synes var skod - uanset om der var elevator eller ej - og børnene må næsten uvægerligt ende med ikke at få nok frisk luft.

Jeg har boet i rækkehus med et frimærke af en have i Københavnsområdet, det var rigtigt fint i forhold til børn, og der boede da også en masse børnefamilier.
0
Lys
Indlæg: 5808
Tilmeldt: 20. dec 2015, 20:30
Kort karma: 500
Likede indlæg: 10458

Re: Kan man bo i lejlighed som "voksen"?

Indlægaf Lys » 17. mar 2019, 06:51

Hvis man ikke har lyst til at skulle passe og vedligeholde hus og have (eller har råd til at betale andre for at gøre det), så skal man lade være med at anskaffe sig det. Det bliver for surt.

Bor man med børn i lejlighed skal man nok selv være indstillet på at være med med, når børnene skal ud og lege. Så det giver mange timer i parker, nede i gården, på legepladsen indtil børnene er store nok til at kunne gå ned alene.

I mange af de områder, hvor der i øjeblikket bygges nyt i København, bygges der også rækkehuse/byhuse. Det (eller en stuelejlighed med direkte udgang) ville jeg nok selv satse på, hvis jeg kunne.
3
JoyNips
Indlæg: 12053
Tilmeldt: 21. dec 2015, 12:25
Kort karma: 1386
Likede indlæg: 33895

Re: Kan man bo i lejlighed som "voksen"?

Indlægaf JoyNips » 17. mar 2019, 07:13

Jeg synes, I skal gøre hvad I føler for. Hvis jeg skulle bo i lejlighed med barn skulle den ikke være under 120 m2 og jeg skulle ikke bo højere end 1. sal uden elevator.

Men personligt blev jeg træt af lejlighed da jeg fik barn. Da han blev omkring 1 år var det mange tunge ture op og ned fra 4. sal uden elevator for at komme i gården/på legepladsen/ud at gå/i netto. Og sådan en lejlighed bliver hurtigt færdigudforsket, og så kravler barnet på væggene til man finder på noget underholdning. Det er bare virkelig fedt at kunne åbne terrassedøren om sommeren og så render ungen ud og underholder sig selv i haven. Der er bare lidt mere logistik i en lejlighed. Selv hvis vi havde boet i stuen eller på 1. ville vi i mange år skulle med i gården fordi nøgler og tunge døre bare ikke duer før man har en vis alder og tyngde.
0
“Man kan blive taget på røven. Og man kan blive taget røven på. Begge dele kan være dejligt. Men begge dele kan også være det modsatte. Sådan er livet.”
- Onkel Reje
TomKah
Indlæg: 4188
Tilmeldt: 25. aug 2015, 12:57
Kort karma: 311
Likede indlæg: 4307

Re: Kan man bo i lejlighed som "voksen"?

Indlægaf TomKah » 17. mar 2019, 07:27

Selvfølgelig er der mange som frivilligt bor i lejlighed med børn.
Det er jo også en mulighed at have et sommerhus at køre op i weekenden. Det kender jeg mange der gør.
0
Kirstenkp
Indlæg: 587
Tilmeldt: 16. aug 2015, 18:27
Kort karma: 30
Likede indlæg: 962

Re: Kan man bo i lejlighed som "voksen"?

Indlægaf Kirstenkp » 17. mar 2019, 07:36

Bestemt, vi har boet i lejlighed indtil vores yngste var syv år og det er på ingen måde for hans skyld vi endte i hus.
Vi har haft elevator/ altan eller have (to forskellige lejligheder) og gode udendørsområder og levet et fint liv med god tid til at være sammen
0
Brugeravatar
Danseprinsesse
Indlæg: 3723
Tilmeldt: 18. aug 2015, 09:57
Kort karma: 652
Likede indlæg: 11266

Re: Kan man bo i lejlighed som "voksen"?

Indlægaf Danseprinsesse » 17. mar 2019, 08:10

Vi har det ligesom jer mht. vedligehold og have - det passer os fremragende at bo i lejlighed, hvad det angår.

Vores lejlighed er 126 kvm + 30 kvm terrasse, 2 badeværelser, bryggers, elevator og god beliggenhed lige ved skov, vand og stisystemer til skolen.

Selvom vores terrasse er stor, er det ikke det samme som at kunne lukke vores 2-årige ud i en (lukket) have. Der er tider, hvor den mulighed kunne være rar at have.
Men resten af tiden nyder jeg virkelig, at jeg til gengæld ikke skal bruge tid på at holde den have.
Og så går jeg med ham i skoven eller på legepladsen i stedet.

Vi kunne sagtens se os selv bo i lejlighed med barn resten af livet. Vores eneste problem er, at vi gerne ville have en lidt større bolig (vores er en 4-værelses, og vi ville gerne have 5), og den slags lejligheder findes ikke i vores område.

Vi er i øvrigt også selv vokset op i villakvarterer, og folk i vores omgangskreds bor i huse. Jeg har ofte fået at vide af veninder, at jeg ville fortryde at bo i lejlighed, når vi fik barn. ;)
0
Brugeravatar
lulu-p
Indlæg: 1778
Tilmeldt: 20. aug 2015, 08:05
Kort karma: 105
Likede indlæg: 2237

Re: Kan man bo i lejlighed som "voksen"?

Indlægaf lulu-p » 17. mar 2019, 09:18

Vi bor i lejlighed med børn.

Det kan lade sig gøre fordi lejligheden er stor, der er 2 badeværelser (vi er 5 i alt) og en elevator.
Vi har prioriteret at bo bynært, men et sted hvor der er fredeligt i forhold til larm og trafik og med natur lige udenfor hoveddøren.
Vi kan cykle på arbejde og børnene kan i princippet gå i skole.

Stort se alle børnenes skolekammerater bor i lejlighed i midtbyen. Det er et aktivt tilvalg for de fleste.

Vi har tidligere kigget på huse, men fordelene ved at bo som vi gør har overtrumfet gang på gang. En af fordelene er at vi formodentlig aldrig behøver at flytte.

HVis vi får behov for lidt mere grønt er overvejelserne et sommerhus.
1
... Look to the light, Leland, find the light. Into the light, Leland, into the
light. Into the light, Leland... into the light... Don't be afraid. ...
Iforbifarten
Indlæg: 569
Tilmeldt: 23. aug 2017, 09:33
Kort karma: 37
Likede indlæg: 992

Re: Kan man bo i lejlighed som "voksen"?

Indlægaf Iforbifarten » 17. mar 2019, 09:50

Det kan man sagtens hvis det er en fornuftigt indrettet lejlighed. Man skal aldrig aldrig aldrig købe hus med have hvis havearbejde og vedligehold er noget man ikke har det mindste interesse i. Det bliver en plage.

Jeg er flyttet i hus fra lejlighed, men det var primært pga. røggener fra en nabo og fordi vi gerne ville have lidt have.
Vi har hvad der svarer til et frimærke og det er alt rigeligt og kun lige at vi kan holde det med to fuldtidsjobs og ét barn. Vi er ikke haveentusiaster. Og man skal heller ikke glemme at hus ofte er mere plads og derfor mere rengøring (selvom man selvfølgelig kan betale sig fra det).
0
MrMister
Indlæg: 2396
Tilmeldt: 13. jan 2019, 18:24
Kort karma: 284
Likede indlæg: 6931

Re: Kan man bo i lejlighed som "voksen"?

Indlægaf MrMister » 17. mar 2019, 09:53

Det kan man sagtens. Vi bor 5 (3 b og 2 v) i lejlighed og kunne ikke drømme om hus (jo, når der er fest, grillvejr eller vejr til badebassin). Vi har så også >150 kvm.

Savner kun de mange rum, som huse typisk har.
0
"Courage is what it takes to stand up and speak; courage is also what it takes to sit down and listen." - Churchill
Bergen
Indlæg: 7286
Tilmeldt: 23. jun 2018, 05:25
Kort karma: 469
Likede indlæg: 11891

Re: Kan man bo i lejlighed som "voksen"?

Indlægaf Bergen » 17. mar 2019, 10:00

Vi bor i lejlighed 2 voksne og 1 barn. Vi har intet ønske om hus, men nyder at bo, hvor vi gør :)
0
Brugeravatar
Anlewi
Indlæg: 2593
Tilmeldt: 21. maj 2016, 12:13
Kort karma: 178
Geografisk sted: Storkøbenhavn
Likede indlæg: 3874

Re: Kan man bo i lejlighed som "voksen"?

Indlægaf Anlewi » 17. mar 2019, 10:36

Vi bor i lejlighed med vores to drenge på 17 og 14 år.
Jeg har aldrig savnet hus og have, men nyder de mange dejlige grønne områder der ligger her hvor vi bor.
0
:savl: selvom man er tyk kan man godt have tynd mave :savl:
Brugeravatar
thomassneum
Indlæg: 3355
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:23
Kort karma: 135
Geografisk sted: København
Likede indlæg: 2920

Re: Kan man bo i lejlighed som "voksen"?

Indlægaf thomassneum » 17. mar 2019, 11:07

Vi har boet i lejlighed igennem hele min datters barndom (hun er 20 år i dag).Vi har dog også en sommerbolig med have og lys. :sol:
0
Med bov skal man mad lave, men...

Tilbage til "Bolig"