Kan man bo i lejlighed som "voksen"?

[Contrast]

Jeg er selv vokset op i hus ca. 4-5 km. fra centrum, og jeg har været meget glad for vores have og den ro, der har været, sammenlignet med at bo i lejlighed. Jeg har boet i 3 lejligheder siden da, og det har været en pestilens i de to sidste, hvad larm angår. Den ene lejlighed var sådan set ikke gammelt byggeri, men jeg boede lige under en familie på 4, hvor børnene var drenge, der skulle brænde en masse krudt af, når de kom hjem. Der var konstant rumsteren, forældre der skældte ud, og det gik kraftigt ud over min søvn... I den anden lejlighed var der ikke nogen af mine naboer, der havde børn, men væggene var så papirstynde (gammelt boligbyggeri) at man nærmest kunne høre alt. Derudover kunne man altid høre, når der var trafik i opgangen, døre der lukkede osv, og jeg synes, det er helt vildt irriterende at høre på dagligt.

Jeg er også blevet klar over, at jeg nemt kan blive overstimuleret og samtidig er introvert, så det passede også enormt godt til mig som barn at vokse op i hus, da jeg havde ro til at lege for mig selv i haven og fantasere. Og nu skal jeg i hvert fald ikke nyde noget af lejligheder igen, nu jeg også er klar over, hvor vigtigt det er, at der er RO, når jeg skal sove (og generelt). Og jo, der findes da sikkert masser af gode lejligheder, der også er rolige, men det skal jeg bare ikke gamble med, da jeg tror, der er langt mellem dem.

[Stitch]

Jeg er opvokset i lejlighed, har boet i hus som voksen og er nu vendt tilbage til lejlighed. Og skal ikke tilbage i hus med min gode vilje.

Jeg mener, at man kan sagtens bo i lejlighed hele sit liv og ikke savne huslivet. Jeg har haft en virkelig god barndom og bryder mig faktisk ikke om at bo i hus. Jeg tror, det kommer an på personlighed.