Side 1 af 4

Bruger du mange penge på din bolig?

: 15. jan 2016, 12:21
af girl_beat
Og i så fald hvordan? :)

Inspireret af boligtrådene herinde slog det mig, at der sikkert er stor forskel på, hvor mange penge/ressourcer folk bruger på deres bolig. Generelt er vi skandinavere nogle af dem, der bruger flest penge på vores boliger (nok på grund af tradition, men også klima i form af lange og kolde vintermåneder), men hvordan man bruger pengene kan jo være forskelligt.

Nogle bor måske billigt i et gammel hus på landet, men bruger løbende penge på vedligehold og måske et højt varmeforbrug, hvis huset ikke er gennemisoleret. Andre prioriterer dyre designermøbler, og andre igen lægger måske energi i at have en perfekt park-lignende have. Selv bor vi i et stort set vedligeholdelsesfrit lejlighedsbyggeri med meget lave energiudgifter ( :love: ) - til gengæld hører huslejen til i den høje ende.

Hvordan set det ud hos jer?

Re: Bruger du mange penge på din bolig?

: 15. jan 2016, 13:27
af DetSorteCirkus
Nej, det gør jeg ikke, men jeg var også heldig at få fingre i en 60 kvm stor andelslejlighed i København, før priserne gik amok.
Det betyder, at jeg de sidste otte år har været gældsfri og har en husleje på 3200 kr., hvor vand, varme, vask, vedligehold af fællesarealer, tv-pakke og internet er inkluderet. Det er kun el, der kommer oveni.
For mig er det vigtigt med en lav husleje. Det sætter jeg højere end fx. at have vaskemaskine i lejligheden og en almindelig størrelse opvaskemaskine. Mit badeværelse kunne også være kønnere, men det fungerer, og jeg har ikke problemer med svamp, selvom bygningen oprindeligt ikke blev bygget til at have bad.
Grundlæggende kan man derfor godt sige, at jeg i modsætning til mange i hovedstaden har kunne fravælge at bruge mange penge på min bolig og aktivt har taget imod denne mulighed. Jeg har også været skånet for løbende vedligehold i større stil, fordi min lejlighed blev sat ordentlig i stand, da jeg flyttede ind.

Indretningsmæssigt værdsætter jeg at have et hyggeligt og funktionelt hjem, men det kan jeg også sagtens have uden at bruge mange penge på møbler og andet løsøre. Jeg har en familie, der omvendt går op i designklassikere og den slags, så jeg har fundet ud af, at når jeg gerne vil have en lidt dyrere udgave af et eller andet, er det en god ide at ønske mig det til jul eller fødselsdag. Jeg havde ikke selv prioriteret at købe kongeligt porcelæn og Bernadotte-bestik til mit hjem og interesserede mig heller ikke for det, før jeg blev over 30.

Jeg bruger penge på mit hjem og går op i, at her er rart og pænt at være, men mange penge, nej.

Re: Bruger du mange penge på din bolig?

: 15. jan 2016, 13:36
af Wizzze
Faktisk ikke, især ikke sammenlignet med vores omgangskreds. De fleste vi kender bor i ejerlejlighed eller hus, med en rimelig stor gæld til følge. Så de bruger op mod en tredjedel af deres økonomi på boligen. Vi bruger 10-12%, faktisk bruger vi mere på mad end på bolig. Fordelen ved at være heldige med at finde andel på rette tidspunkt.

Re: Bruger du mange penge på din bolig?

: 15. jan 2016, 13:49
af Firebird
Jeg sætter min frihed til at smutte, hvis jeg ikke kan lide duften i bageriet meget højt. Det betyder at jeg aldrig kunne drømme om at købe igen, så jeg bor til leje i en mikromatisk lejlighed. Alt hvad den mangler i moderne bekvemligheder, har den i prisen. Når husleje, el, varme og internet er betalt, har jeg brugt godt kr. 2000,- Så det er ikke boligen der bliver brugt penge på her. Bilen er derimod en helt anden snak. :)

Re: Bruger du mange penge på din bolig?

: 15. jan 2016, 13:51
af didas
Jeg bruger ikke ret mange penge på min bolig. Jeg bor til leje i noget gammelt lort. Til gengæld er huslejen lav og der er kun 4 km til Rådhuspladsen (Kbh.). Jeg har ikke så mange penge at gøre godt med, så vedligeholdelse/modernisering osv. er droppet, det gider jeg ikke, når det ikke er en ejerbolig.

Re: Bruger du mange penge på din bolig?

: 15. jan 2016, 14:13
af Fru Sunshine
Nej. Ikke endnu i hvert fald, for mit gamle hus skal rives ned, og der skal bygges nyt.

Men lige p.t. har jeg boligudgifter for omkring 3500,- alt inklusive.

Re: Bruger du mange penge på din bolig?

: 15. jan 2016, 14:22
af momuh
Vi bruger en del selvom vi kun har realkreditlån på vores hus. Men alene ejendomsskatterne er oppe i absurde ca. 4000 kr. om måneden :puke: . Vi har så købt et nyere hus (fra 2007), så vedligeholdelses omkostningerne er ikke så store endnu og varmeudgifterne er lave.
Indretning bruger vi ikke vanvittigt høje beløb på, dog synes vi i forbindelse med at vi bliver ældre at det også er meget rart at få noget som er over den billigste IKEA kvalitet ;) .

Re: Bruger du mange penge på din bolig?

: 15. jan 2016, 14:56
af achillaxedprune
Vi bruger og har brugt stort set alle vores penge på boligen... Der er brugt omkring 150-200.000 kr. fra marts til november på møbler, maling, haven osv. + vi betaler ca. 23.000 om måneden alt inklusiv...

Det er absolut den dyreste post i vores budget.

Re: Bruger du mange penge på din bolig?

: 15. jan 2016, 16:47
af Alphilia
Nej.
Vi bor billigt til leje. Der er begrænsninger på, hvad vi kan og må ændre på så pt prioriterer vi at spare op til den dag vi evt skal finde en anden bolig

Re: Bruger du mange penge på din bolig?

: 15. jan 2016, 16:48
af Fræksak
Ja. Vi har købt et dyrt hus, og selv om vi "kun" har realkreditlån, bruger vi frygteligt mange penge på at bo her. Ydermere er det et hus fra 30'erne, der senest er renoveret i 70'erne, så der går bestemt nogle penge til løbende forbedringer.

Re: Bruger du mange penge på din bolig?

: 15. jan 2016, 19:06
af Persnikedy
Jeg har en lav husleje, og mine møbler er fra ikea eller noget genbrug.
De fleste af mine penge går vist til oplevelser og hygge :-D

Re: Bruger du mange penge på din bolig?

: 15. jan 2016, 19:30
af Filipai
Klart størstedelen af min indkomst ryger på bolig.
Men okay, som studerende er indkomsten også begrænset.
Jeg var heldig at købe en andel utoligt billigt, og brugte så 60.000 i løbet af det første halve år på at sætte den i stand. Her 5 år efter er jeg stadig ikke helt færdig med de sidste små ting. Så der bliver brugt lidt penge hist og her, men ikke det store. Den er så heldigvis steget til over det dobbelte siden jeg købte, så jeg kan se frem til en pæn pose penge, når jeg engang vælger at sælge.
I fremtiden forestiller jeg mig også at der kommer til at blive brugt mange penge på bolig. Jeg drømmer om nybyggeri i storkøbenhavn, så vi skal igang med at trykke nogle penge snart :D

Re: Bruger du mange penge på din bolig?

: 15. jan 2016, 20:36
af Garfield
Jeg bor billigt i forhold til, hvor jeg bor og i forhold til, at min andel blev købt i 2011. Dvs. efter at priserne var steget på rigtig mange andele. Lejligheden blev valgt, fordi den var forholdsvis billig og ligger kun 1,5 km fra min daværende bonusdatters skole. I dag har jeg så en 3-værelses på ca. 80 kvm alene og lån + boligydelse + varme + el + kabel beløber sig til ca. 10.560 kr/md. Så jeg har lejet et værelse ud og så ser økonomien meget bedre ud.

Jeg har i det sidste halve år brugt rigtig mange penge på lejligheden, synes jeg, ca. 50.000 kr., da jeg skulle købe en del møbler og lave nogle ændringer i rumfordelingen for at kunne leje ud. Desuden benyttede jeg chancen for at lave nogle ændringer, som jeg ikke havde mulighed for at lave, da jeg boede sammen med min eks.

Re: Bruger du mange penge på din bolig?

: 15. jan 2016, 21:21
af MyGirl
Vi har næsten lige købt hus og måtte have banklån i den forbindelse, så vi sidder relativt dyrt pt. Men vi prioriterer så også at afdrage mere end aftalt for at få det banket af i en fart..

Re: Bruger du mange penge på din bolig?

: 15. jan 2016, 21:47
af Vixen
Vi bor dyrt til leje i en lille Aarhus-lejlighed. Vi bruger bestemt ikke mange penge på indretning, men har alligevel formået at gøre det hyggeligt og funktionelt. Når vi engang køber lejlighed eller hus, kommer vi (eller, jeg) til at prioritere, at der er hyggeligt at være, og det kommer nok temmelig sikkert til at indbefatte nogle flere møbler, skabe og ting til væggene.

Derudover har vi snakket om, at vi vil sætte os så relativt billigt, at der bliver plads til en større rejse hvert andet år.