Er sådan en kontrakt mulig?

[OberstNasig]

Jeg går i overvejelser om at flytte sammen med min kæreste og vi er enige om at det giver bedst mening, hvis han flytter ind hos mig. jeg bor dog i en andelsbolig og ejer den derfor. Jeg vil gerne sikre ham juridisk, da jeg selv har prøvet at blive smidt ud af en kærestes bolig med en dags varsel, hvilket var en meget presset situation og derfor vil jeg gerne give ham en rimelig sikkerhed og goodwill, fordi han flytter ind på "Mine præmisser".
Kan vi lave en kontrakt, som holder juridisk, der giver ham ret til at bo her i 3 måneder, hvis vi går fra hinanden?

[Mangoness]

Der er hvertfald noget, som hedder en samlivskontrakt, hvor man bl.a. kan aftale, at man f.eks. har 3 måneders opsigelse.

Jeg er dog ikke inde i detaljerne.

[Hunkat]

I dansk aftaleret kan man i princippet aftale hvadsomhelst og gøre det juridisk bindende med underskrift.
(Disclaimer: selvfølgelig er der ting man ikke må men rammerne er faktisk ret vidde)

I kunne også overveje at sætte nogle af de penge I sparer ved at bo sammen ind på en “flyttekonto” så der stod et beløb som kunne dække feks hotel og opbevaring af hans ting i X antal måneder hvis du på et tidspunkt skulle ønske at han flytter ud.
Hvis det aldrig bliver tilfældet kan pengene jo bare gå til indskud til et fælles hus/lejlighed på et tidspunkt.

[OberstNasig]

Fedt! Tak for hjælpen. Og godt råd fra dit hunkat- det havde vi slet ikke tænkt på, men det er virkelig også en god idé.
Jeg antager at det er civilretten, som håndterer den slags sager, hvis jeg skulle bryde aftalen, hvilket jeg selvfølgelig ikke gør, medmindre han gør noget fuldstændig vanvittigt, hvilket simpelthen ikke sker.

[Lys]

Fedt! Tak for hjælpen. Og godt råd fra dit hunkat- det havde vi slet ikke tænkt på, men det er virkelig også en god idé.
Jeg antager at det er civilretten, som håndterer den slags sager, hvis jeg skulle bryde aftalen, hvilket jeg selvfølgelig ikke gør, medmindre han gør noget fuldstændig vanvittigt, hvilket simpelthen ikke sker.

Det ville forudsætte, at din kæreste udtog stævning mod dig og førte retssag herom ved byretten - det ville aldrig kunne nås på fx 3 mdr, så i praksis ville en sådan kontrakt reelt næppe kunne blive fuldbyrdet udover at du måske ville kunne blive dømt til at betale ham en erstatning.

Måske er andre klogere i forhold til om I ville kunne aftale en fuldbyrdelsesklausul, der ville kunne fuldbyrdes i fogedretten? Men jeg kan ikke lige se det for mig.

[OberstNasig]

Fedt! Tak for hjælpen. Og godt råd fra dit hunkat- det havde vi slet ikke tænkt på, men det er virkelig også en god idé.
Jeg antager at det er civilretten, som håndterer den slags sager, hvis jeg skulle bryde aftalen, hvilket jeg selvfølgelig ikke gør, medmindre han gør noget fuldstændig vanvittigt, hvilket simpelthen ikke sker.

Det ville forudsætte, at din kæreste udtog stævning mod dig og førte retssag herom ved byretten - det ville aldrig kunne nås på fx 3 mdr, så i praksis ville en sådan kontrakt reelt næppe kunne blive fuldbyrdet udover at du måske ville kunne blive dømt til at betale ham en erstatning.

Måske er andre klogere i forhold til om I ville kunne aftale en fuldbyrdelsesklausul, der ville kunne fuldbyrdes i fogedretten? Men jeg kan ikke lige se det for mig.

Ja, det kan jeg godt se, men jeg tænker også at en kontrakt giver en psykologisk forpligtelse.
Jeg kender en jurist, som jeg kan prøve at spørge.

[Lys]

Fedt! Tak for hjælpen. Og godt råd fra dit hunkat- det havde vi slet ikke tænkt på, men det er virkelig også en god idé.
Jeg antager at det er civilretten, som håndterer den slags sager, hvis jeg skulle bryde aftalen, hvilket jeg selvfølgelig ikke gør, medmindre han gør noget fuldstændig vanvittigt, hvilket simpelthen ikke sker.

Det ville forudsætte, at din kæreste udtog stævning mod dig og førte retssag herom ved byretten - det ville aldrig kunne nås på fx 3 mdr, så i praksis ville en sådan kontrakt reelt næppe kunne blive fuldbyrdet udover at du måske ville kunne blive dømt til at betale ham en erstatning.

Måske er andre klogere i forhold til om I ville kunne aftale en fuldbyrdelsesklausul, der ville kunne fuldbyrdes i fogedretten? Men jeg kan ikke lige se det for mig.

Ja, det kan jeg godt se, men jeg tænker også at en kontrakt giver en psykologisk forpligtelse.
Jeg kender en jurist, som jeg kan prøve at spørge.

Som jurist synes jeg det er lidt skørt at lave en kontrakt, der reelt ikke vil få nogen betydning, hvis man får brug for den (og det gør I jo egentlig kun, hvis I er uenige). Det skaber kun skuffede forventninger og risiko for endnu mere uenighed.

[OberstNasig]

Fedt! Tak for hjælpen. Og godt råd fra dit hunkat- det havde vi slet ikke tænkt på, men det er virkelig også en god idé.
Jeg antager at det er civilretten, som håndterer den slags sager, hvis jeg skulle bryde aftalen, hvilket jeg selvfølgelig ikke gør, medmindre han gør noget fuldstændig vanvittigt, hvilket simpelthen ikke sker.

Det ville forudsætte, at din kæreste udtog stævning mod dig og førte retssag herom ved byretten - det ville aldrig kunne nås på fx 3 mdr, så i praksis ville en sådan kontrakt reelt næppe kunne blive fuldbyrdet udover at du måske ville kunne blive dømt til at betale ham en erstatning.

Måske er andre klogere i forhold til om I ville kunne aftale en fuldbyrdelsesklausul, der ville kunne fuldbyrdes i fogedretten? Men jeg kan ikke lige se det for mig.

Ja, det kan jeg godt se, men jeg tænker også at en kontrakt giver en psykologisk forpligtelse.
Jeg kender en jurist, som jeg kan prøve at spørge.

Som jurist synes jeg det er lidt skørt at lave en kontrakt, der reelt ikke vil få nogen betydning, hvis man får brug for den (og det gør I jo egentlig kun, hvis I er uenige). Det skaber kun skuffede forventninger og risiko for endnu mere uenighed.

Åh, ja, det kan jeg godt se, men du vurderer dybest set at det er mere skidt end godt at lave en kontrakt?

[Lys]

Fedt! Tak for hjælpen. Og godt råd fra dit hunkat- det havde vi slet ikke tænkt på, men det er virkelig også en god idé.
Jeg antager at det er civilretten, som håndterer den slags sager, hvis jeg skulle bryde aftalen, hvilket jeg selvfølgelig ikke gør, medmindre han gør noget fuldstændig vanvittigt, hvilket simpelthen ikke sker.

Det ville forudsætte, at din kæreste udtog stævning mod dig og førte retssag herom ved byretten - det ville aldrig kunne nås på fx 3 mdr, så i praksis ville en sådan kontrakt reelt næppe kunne blive fuldbyrdet udover at du måske ville kunne blive dømt til at betale ham en erstatning.

Måske er andre klogere i forhold til om I ville kunne aftale en fuldbyrdelsesklausul, der ville kunne fuldbyrdes i fogedretten? Men jeg kan ikke lige se det for mig.

Ja, det kan jeg godt se, men jeg tænker også at en kontrakt giver en psykologisk forpligtelse.
Jeg kender en jurist, som jeg kan prøve at spørge.

Som jurist synes jeg det er lidt skørt at lave en kontrakt, der reelt ikke vil få nogen betydning, hvis man får brug for den (og det gør I jo egentlig kun, hvis I er uenige). Det skaber kun skuffede forventninger og risiko for endnu mere uenighed.

Åh, ja, det kan jeg godt se, men du vurderer dybest set at det er mere skidt end godt at lave en kontrakt?

Jeg har i hvert fald svært ved at se formålet. Hvis I er på god fod i tilfælde af et brud, så har I reelt ikke brug for en formaliseret kontrakt - for så finder I jo ud af det på den ene eller anden måde. Og hvis I bliver rygende uvenner, så er det måske ikke særlig fedt for dig, at du har forpligtet dig til at lade ham blive boende i en periode. Det er svært at forestille sig, når alt er fryd og gammen, men hvis du pludselig opdager at han har været dig utro i månedsvis med en kollega, så vil du måske gerne have muligheden for at bede ham finde et andet sted at sove med det samme.
Og hvis I så har lavet en kontrakt, men du smider ham ud alligevel (fordi han alligevel ikke rigtigt kan håndhæve kontrakten), så bliver I så også uvenner over det…

Jeg minder lige om, at en jurists opgave bl.a. er at tage højde for worst case scenario

[MrsHyacinth]

Jeg synes faktisk som jurist, at det er fint, hvis I laver den kontrakt - kan den her og nu give ham en følelse af sikkerhed, er det jo godt, og skulle det usandsynlige ske, at han går helt balalajka og du skifter låsene, vil der næppe være grobund for et dybere venskab efterfølgende, så den konflikt må I i givet fald tage på det tidspunkt. Bryder du aftalen, er worst case for dig at du kan dømmes til at betale ham erstatning i form af udgifter til en rimelig bolig i den periode, han ellers skulle have boet i lejligheden (fratrukket den husleje han skulle have betalt), men så er vi også ude i at han skal køre den helt til ende. Det er det nok de færreste der gider bruge tid og penge på.

Med andre ord er det er tilfælde, hvor jeg vil mene, at værdien sf hans (følelse af) tryghed overstiger den potentielle udgift du kan få i en meget usandsynlig situation.

Omvendt vil en pludselig nægtelse af sådan en aftale kunne medføre en usikkerhed hos ham, når I nu allerede har takt om sådan en aftale. Du ved - hvorfor vil hun pludselig ikke det alligevel? Det er jo en ret rimelig ting, at jeg ikke kan smides ud med dags varsel. MON HUN ALLEREDE TVIVLER PÅ OS?!

Jeg siger ikke, han tænker sådan, men ser du hvor jeg vil hen?

Anyway. Har du det fint med det, ville jeg lave aftalen. Den kan evt formuleres så han i de tre måneder betaler markedsleder, hvis I under forholdet har aftalt en fordeling af udgifter, der gør det billigere for ham at bo hos dig end i en tilsvarende lejlighed på lejebasis, så han ikke bliver hængende bare for at spare lidt penge. Stritter alt på dig, ville jeg lade være.

[OberstNasig]

Det er super godt med forskellige perspektiver på sagen, så det sætter jeg virkelig pris på, tak! :-)

Og ja, det ser jeg tydeligt. Jeg ved jo godt at hvis der sker noget virkelig grelt, så skal han ud hurtigere, men jeg ved med sikkerhed at han heller aldrig ville have lyst til at blive boende med mig, hvis vi hadede hinanden som pesten.
Og der er nok ikke nogen tvivl om at han ville undre sig, hvis jeg trækker muligheden for kontrakten tilbage, selvom den i praksis ikke gør den store forskel for ham.

[Lys]

Det er super godt med forskellige perspektiver på sagen, så det sætter jeg virkelig pris på, tak! :-)

Og ja, det ser jeg tydeligt. Jeg ved jo godt at hvis der sker noget virkelig grelt, så skal han ud hurtigere, men jeg ved med sikkerhed at han heller aldrig ville have lyst til at blive boende med mig, hvis vi hadede hinanden som pesten.
Og der er nok ikke nogen tvivl om at han ville undre sig, hvis jeg trækker muligheden for kontrakten tilbage, selvom den i praksis ikke gør den store forskel for ham.

Jeg havde ikke forstået det sådan, at i allerede havde talt om det. I så fald ville jeg nok heller ikke trække tilbuddet tilbage. Det vil også kunne skabe unødig uro.