Side 2 af 4

Re: Din første bolig

: 31. jul 2016, 12:28
af Myresluger
Min første egne bolig var en lejelejlighed i et dengang temmelig belastet område af Amager. Jeg havde fået den fordi min far kendte udlejeren perifert. Det var en lys stor 2værelses med wc man skulle bakke ind på og en brusekabine sat op i køkkenet.
Bestemt ikke prangende - men nøj jeg var glad for den lejlighed!

Jeg havde på det tidspunkt læst i 3 år i Kbh. - men på det tidspunkt kunne man ikke få kollegieværelser når man kom fra Storkøbenhavn. Ungdoms rabat var der heller ikke noget af - så det meste af min hjemmeboende SU gik til et togkort.

Re: Din første bolig

: 31. jul 2016, 12:34
af Olaf
Flyttede i forældrekøb med kæresten efter 1. studieår. Jeg købte lejligheden efter 4 år og vi endte med at bo der i 8 1/2 år i alt inden vi flyttede i hus.

Re: Din første bolig

: 31. jul 2016, 13:05
af Fru Sunshine
Jeg fik et værelse i det, der dengang hed Ungbo. Jeg havde et fint stort værelse og delte køkken og bad med naboen.
Jeg boede der ikke så længe, da jeg fik meget travlt med at flytte samnen med min kæreste.

Re: Din første bolig

: 31. jul 2016, 13:12
af Alphilia
Jeg lagde ud med at bo et par måneder hos noget familie, men derefter fik jeg kollegieværelse hvor jeg boede samtlige år på dén uddannelse

Re: Din første bolig

: 31. jul 2016, 13:41
af Juliet
Et familiemedlem kendte en der havde en ejendom, efter ca et halvt års venten fik jeg en 2 værelses der var til at betale på SU, og lå ganske tæt på mit daværende studiested. Det var fantastisk, og heldigt, misunder virkelig ikke de unge i dag.

Re: Din første bolig

: 31. jul 2016, 13:52
af TomKah
Jeg læste ikke ret langt væk hjemmefra - og kunne snildt tage bussen eller min fars bil. Men jeg ville gerne flytte så jeg fik et kollegieværelse på DTU i slutningen af mit første studieår.
Der boede jeg 2 år så flyttede jeg sammen med min kæreste i en 3 V andel på frb. Vi var simpelt hen så svineheldige at få den lejlighed. 2200 kr om måneden i svømmehalskvarteret for 70 kvm.

Re: Din første bolig

: 31. jul 2016, 13:59
af Marichen12
Jeg lejede et værelse på Nørrebro med adgang til bad og køkken. Boede der omkring 1,5 år, så rykkede jeg ind hos en (tidligere) veninde i hendes leje-lejlighed på Østerbro. Her boede jeg også ca. 1,5 år til vi kom lidt på kant. Så fremlejede jeg en lejlighed i Søborg i 3 mdr. af en anden veninde mens hun var i Grønland. Herefter lejede jeg et nyt værelse, men var der stortset aldrig. Boede nærmest hos min nye kæreste. Efter et halvt år blev vi enige om at spare huslejen og jeg flyttede Officielt ind hos ham. Efter endnu et halvt år blev vi tilbudt en andel hvor vi boede sammen knap 2 år, indtil vi gik fra hinanden og han flyttede ud. Efterfølgende har jeg boet i hhv. den andel, en anden andel i samme forening, i ejet rækkehus og nu tilbage i andel.

Re: Din første bolig

: 31. jul 2016, 14:18
af Craver
Jeg flyttede i en 3 værelseslejlighed med en veninde og boede der i et års tid, 5200 midt i Aalborg C. Det var en fantastisk lejlighed :lun:
Min første, rigtige lejlighed var i Øgaderne, også Aalborg - 2v, 63 kvm, ældgammelt køkken og toilet, stor stue og stort soveværelse, og bad i kælderen, men så hyggelig! Jeg elskede den lejlighed, og savner den rigtig meget, nu hvor jeg er flyttet sammen med min kæreste. Nu bor jeg i en 2v sammen med ham og drømmer om en 4v - gerne i Aalborg igen.

Re: Din første bolig

: 31. jul 2016, 14:19
af Daine
Jeg fik min første bolig via min daværende chef, der har en del ejendomme i byen. To værelser på førstesalen i en stor gammel villa, hvor jeg delte køkken og bad med to andre. Kort før jeg blev udlært, blev den store kælderlejlighed i samme villa ledig og den overtog jeg. Nu fik jeg eget (lille!) køkken og eget toilet. Bad skulle jeg stadig dele med naboen.
Nogle år derefter fik jeg nyt arbejde og kom på kant med min tidligere chef, så jeg flyttede ind i en helt nybygget 1. salslejlighed i samme by. Totalt lækker lejlighed, lys, varm og med højt til loftet - der boede jeg i næsten 12 år, inden jeg i år købte mit andelsrækkehus.

Og jeg bor stadig i samme lille by, her har jeg boet siden 1986 :D

Re: Din første bolig

: 31. jul 2016, 14:58
af Frk._Strawberry
Jeg flyttede sammen med min daværende kæreste i en helt nybygget 2-værelses leje-lejlighed i Århus C. Lejligheden fik vi igennem min barndomsvenindes mors arbejde (arkitektfirma med ejendomsadministration). Der boede vi et år sammen, inden vi flyttede hjem til mine forældre i et ½ år. Vi flyttede dernæst videre i en 3-værelses leje-lejlighed i en forstad til Århus, som vi boede i, i godt 3 år.
Da vi gik fra hinanden fik jeg en 1-værelses leje-lejlighed i Århus C (som jeg stadig savner..), som jeg boede i, i 2½ år, hvorefter jeg flyttede i en større 2-værelses, som jeg ligeledes boede i, i 2 ½ år.
For 1 år siden flyttede min kæreste og jeg sammen i et fremlejet rækkehus udenfor Århus, som vi så småt har planer om at købe inden for det næste års tid, hvis tingene flasker sig...

Re: Din første bolig

: 31. jul 2016, 15:07
af LadyFox
Jeg boede på institution til jeg blev 18, så min første bolig var sådan en "lær-at flyt-hjemmefra"-agtig bolig, jeg fik igennem kommunen. Det fungerede sådan at der var en selvstændig dame, der havde nogle ejerlejligheder i almindelige opgange i København (og ikke to i samme opgang) dem lod hun så unge mennesker med problemer (f.eks. psykisk sygdom) flytte ind i, og så fungerede hun som udlejer og mentor for de unge og det fik hun så penge af kommunen for.

Jeg lejede en 2 værelses lejlighed i København NV på nogen og 60 kvm, med to altaner af hende for 2000 kroner i alt, inklusiv alt forbrug. Det var den skønneste lejlighed, som jeg stadig savner, den var virkelig skøn. Det bedste sted jeg har boet som voksen. Jeg mødtes med min mentor hver 7-14 dag, og ellers passede jeg mig selv, det var en virkelig god deal.

Re: Din første bolig

: 31. jul 2016, 15:11
af Sangius
Min mand og jeg lejede et 2-værelses kollegieværelse i Birkerød. Det er meget nemmere at få derude, end inde i byen. Det tager ingen tid med s-toget. :)

Re: Din første bolig

: 31. jul 2016, 15:18
af Ado
Jeg lejede førstesalen i min bror og svigerindes villa. Det var skide hyggeligt. Vi havde næsten samme vennekreds, så der blev holdt en del fester i stuen og på førstesalen.
Det er en skøn lejlighed. Skråvægge, men ikke dem, der gør indretning umulig. Stor stue, stort soveværelse, dejligt køkken og så delte jeg bad/toilet med de andre.
Og nå ja...til en nytårsfest fandt jeg sammen med min svigerindes bror. Og ham flyttede jeg op til et halvt år senere og sidenhed kom der to børn ud af det. :D

Re: Din første bolig

: 31. jul 2016, 15:23
af Karkluden
Jeg valgte at prøve noget helt nyt og flyttede 2,5 timer væk fra familien, da jeg skulle læse, så jeg var pænt presset på boligsituationen, for jeg SKULLE have noget.
Jeg var heldig og fik en dejlig stor nybygget 1v'er på 40 kvm med eget bad og køkken samt altan ca 8 km fra Århus C til 4000 kr inkl vand, varme, tv, internet og vask. Dvs omkring 3500 efter boligstøtte. Der var mange der havde travlt med, at den ikke lå downtown, men jeg var glad og tilfreds. Tæt på studiet, megagod offentlig transport osv.
Der boede jeg i 3 år. Så flyttede jeg til min kæreste i et halvt år i Aalborg i 2v'er på 63 i øgaderne. Billig og fin lejlighed, men den lå ud til en megatrafikeret vej og havde et mikro bad, og det vænnede jeg mig aldrig til.

1. juli flyttede vi (i overensstemmelse med den plan der hele tiden havde været) til Århus igen. I Viby. 55 kvm i stueplan med stor, lækker terasse. Nybyggeri, godt udnyttet og med dejligt stort bad. Her bliver vi nok indtil vi skal til at have børn :) :lun:

Re: Din første bolig

: 31. jul 2016, 15:38
af Rapfisk
Jeg boede hjemme, indtil jeg som næsten 22-årig fik et værelse på 4. maj-kollegiet. Det er ikke så let at finde billige boliger, når forældrene bor 8 km fra éns uddannelsessted, hvilket også er helt ok.

Jeg havde fire skønne år på kollegiet, og selv om jeg af natur er privat og introvert, var det perfekt, fordi jeg ikke selv skulle opsøge selskab