Trappestige skrev:Jeg har 13 13-årige herhjemme. Møgungerne har lavet ringe i mit forholdsvis nye sofabord, fordi de ikke har brugt glasbrikker (som ligger klar på bordet! ) Det er olieret egetræ og jeg ville godt nok være ked af at skulle slibe det ned allerede. Jeg tørrede det af indenfor en halv time, men ringene er der altså. Vil det forsvinde bare ved at oliere mon? Eller hvis jeg vasker ned i sæbespåner? Eller SKAL det slibes af?
Jeg har en skænk af fineret eg, som jeg har arvet efter mine forældre, den bliver behandlet med noget polish lavet af voks og terpentin. Den har altid været sart overfor vand. For mange år siden havde min mor en plante stående på den, og selvom hun stod klar med en klud til at tørre spildt vand væk, så var skaden sket, der var en lys plet. En dråbe regnvand under en flytning lavede også en plet. Med tiden var der kommet en del lyse pletter.
For nogle år siden købte jeg et reparationssæt til den slags skader i Netto, det indeholdt tuscher og farvekridt i forskellige træ-farver, jeg fandt den farvekridt der passede til min skænk, farvede på pletterne og gned efter med en klud, der virkede super godt, de fleste af pletterne forsvandt helt.