Frøken Himmelblå skrev:Neverkont skrev:Frøken Himmelblå skrev:Vi har en Calatheaplante fra Ikea. Den har haft det fint siden vi købte den. Men nu er den altså begyndt at se trist ud. Bladene hænger og bliver gule og brune.
Den bliver vandet en gang om ugen og står ikke i direkte sol. Hvad gør jeg galt?
Jeg har desværre på ingen måde grønne fingre.
Det skal siges at vi købte den brugt og den har ikke fået hverken gødning eller ny jord siden vi fik den. Kan det være det?
Du skriver ikke hvor længe du har haft den, men normalt giver man kun gødning i vækstsæsonen, altså fra forår til efterår, sådan ca.
Vi har kun haft den siden december. Da vi modtog den, så den også trist ud. Så blomstrede den op. Men nu er den desværre ked af det igen.
Nogle stueplanter kan godt stå og "hakke lidt i det" lige nu, hvor der ikke har været så meget lys og varme i en periode, men det burde begynde at gå den rigtige vej nu.
Måske kan det være en god idé, hvis du i en periode kan lade den stå et sted hvor der kommer mere lys fra vinduerne.
Hvad vanding angår kan du, hvis du er i tvivl, om den har fået for lidt eller for meget vand, løfte planten op fra skjuleren, og mærke om den er (for) tung eller (for) let.
Jeg kan se på mine potteplanter, at det nu begynder at få den rigtige vej.
Jeg var begyndt at blive lidt bekymret for den lille ørkenrose, som min mor lavede til mig sidste år, bladene dryssede af til der ikke var flere tilbage, men nu er der blade i toppen af den igen.
Min blåvinge, som jeg ikke har de bedste erfaringer med, er også begyndt at gro.