Hvordan hjælper jeg min mor?

Hvor mange agurker går der på en asparges? Og hvor langt skal man løbe for at brænde den af? Snak løs om træning og kost.
Brugeravatar
Ghattner
Indlæg: 2502
Tilmeldt: 17. aug 2017, 12:27
Kort karma: 146
Likede indlæg: 6677

Hvordan hjælper jeg min mor?

Indlægaf Ghattner » 24. sep 2018, 08:31

(hvis hun altså vil hjælpes)

Min mor er en dame på næsten 70 år. Pensionist. Lav og tyk. En BMI på ca. 37, dvs. ”ekstrem overvægtig” hvis man skal følge BMI’s retningslinier. Jeg er derfor ret bekymret for hendes helbred. Hun har altid været”i stand”, men de seneste 15-20 år er det bare gået støt opad med vægten. I mange år har hun beklaget sig og selv været meget obs på at skulle tabe sig, men har aldrig rigtigt kunne taget sig helt sammen. Motion ligger langt fra hendes natur, og hun er alt for glad for sukker og søde sager. Derudover virker hun til at have et nærmest naiv/forvrænget forestilling om hvad der reelt virker ift. at tabe sig. Hun er typen der kan sidde og gumle småkager og samtidig beklage sig over hvorfor hun ikke taber sig. Der kan altid være en grund til at spise fedt eller sødt, for ”det er jo den første torsdag i ugen”. Hun tror det er motion hvis hun har gået 100 meter eller cyklet en halv km. Nogle gange kan hun stolt sige at hun har spist salat til frokost, men når jeg så hører hvad slags salat, så er det en cæsar salat med masser af bacon og karry-dressing eller hønsekødssalat med masser af mayo.

Hun gider ikke høre på mig når jeg kommenterer på at hun kunne skifte den obligatoriske sodavand/saftevand ud med et glas vand når hun spiser frokost. Og ja, jeg er også fræk sådan at kommentere på det, men det bunder jo primært i en bekymring. Så får jeg en forklaring om at det jo er light-versioner og en comeback-kommentar om at jeg jo selv drikker øl nogle gange til frokost. Men for mig er den slags kun I sociale sammenhæng (for hende er det flere gange dagligt) og derudover så løber eller træner jeg 5-6 dage om ugen og generelt er i bedre form. Og ja, det er heller ikke fordi jeg kan sammenligne at hun kan komme op på mit aktivitetsniveau. Det virker bare til at hun negligerer, at hvis man vil tabe sig, så er der altså en del hårdt arbejde og omlægning af vaner. Måske har hun endda givet op vil ikke hjælpes, så fred være med det og jeg må prøve at acceptere. Det irriterer mig bare, at hvis hun endelig vil tabe sig, så er det ærgerligt hvis hun holder sig selv for nar ift. hvad hun tror der virker. Og hvis det er for hårdt at komme i gang med motionen, så kunne hun måske prøve at omlægge spisevanerne til at starte med
Jeg har prøvet at motivere hende til at fx gå nogle lange ture i skoven og tracke det med Endomondo og lytte til en lydbog. Har også sagt det kunne have en god effekt på humøret at få rørt sig, for hun er generelt ret sortseende.
Det har i hvert fald virket for mig. Hun vil dog hellere bare sidde i sin sofa med en bog eller spille spil på iPad. Det sjove er at hendes søster, der er et par år yngre, er en helt anden type, der går til spinning, ror kajak, går lange ture osv. Jeg har også kommet med bud på hvad hende og min far kan spise i stedet. Fx udskifte morgenbrødet med marmelade med noget musli eller lign. og droppe kulhydraterne og spise brocooli i stedet, men de kører stadig sovs og kartofler-retter og smørrebrød til frokost

Det kan gå mig ekstremt meget på og jeg kan frygte at hun dratter om anytime. Især når hun er stakåndet af at have gået op af 10 trappetrin eller udstøder klagelyde lyder bare hun skal række sin arm ind over bordet. Noget jeg også prøver at udtrykke bekymring over, men som så blot provokerer hende og beder mig blande mig udenom og prøver at normalisere det og siger hun har det fint. Jeg ved godt at jeg ikke kan sammenligne en 70-årig dame (med de naturlige skavanker der nu tilhører den alder) med mine 40 år, men jeg synes alligevel at hendes jævnaldrende (fx mine venners forældre og hendes egen søster) er noget mere adrætte og kropsligt checkede. Jeg siger ikke at man ikke skal nyde sit liv i sit otium med hver der tilhører af mad og drikke, men hvis man stadig gerne vil se sine børnebørn vokse op, så bør man måske tænke sig om i hendes situation.

Har I nogle kommentarer? Eller skal jeg bare blande mig udenom og acceptere det?

Det skal også siges at hun langt fra selv er den sidste til at kommentere på andre menneskers liv og livsstil. Jeg har fx selv utallige gange selv måtte ”forsvare” min tøjstil, mine hobbyer osv. fordi hun har masser af holdninger til hvordan folk bør leve deres liv.
0
Brugeravatar
lillebjoern
Indlæg: 5378
Tilmeldt: 13. aug 2015, 15:39
Kort karma: 698
Likede indlæg: 10391

Re: Hvordan hjælper jeg min mor?

Indlægaf lillebjoern » 24. sep 2018, 10:16

Jeg har præcis samme problem med begge mine forældre, der også ‘benægter alt’ eller har et totalt forvrænget syn på motion, kost og sundhed. Så følger meget med her og kommer nok med mine erfaringer senere... :)
2
If you love something, set it free. Unless it’s a tiger.
:danse:
Brugeravatar
Misantropen
Indlæg: 16840
Tilmeldt: 23. aug 2018, 19:36
Kort karma: 1068
Likede indlæg: 20887

Re: Hvordan hjælper jeg min mor?

Indlægaf Misantropen » 24. sep 2018, 10:31

Prøv med en anden tilgang.

Hendes alder og livsstil taget i betragtning er det ikke sikkert at det er det store skyts der skal rulles ud til start. Det kan let virke for uoverskueligt hvis de eneste muligheder man kan se er nogle man ikke har lyst til, enten af interesse eller evner.

Du kan evt. prøve at spørge hende hvad hun selv mener der skal til for at hun kan tabe sig. Hvis hun nævner motion så start i det små med én tur op og ned af trappen dagligt, eller hvad der nu skal til for at det kan lykkes og hun får mod på mere.

Er hun en der er god til at overholde aftaler? For så kan I måske finde noget(fx det med trapperne) som hun kan love at overholde. Så kan det måske godt være hun bliver forhindret nogle dage, men så kan hun måske tage to ture en anden dag. Jeg tror bare det er vigtigt at hun selv får noget at skulle have sagt også så det ikke bliver dit projekt(forstå mig ret) som hun går halvhjertet ind i fordi hun gaber over for meget, men du kan godt holde hende i ørerne ved fx at sige at hun ikke taber sig hvis hun så ikke også gør det hun har sat sig for. At hun er nødt til selv at gøre en indsats og tage ansvar. Bare undgå bebrejdelser og kommentarer hvis ikke hun gør det eller vil. Det hjælper sjældent på motivationen alligevel.

Hvis hun foretrækker at gøre det udenom dig så findes der jo også muligheder for at komme ved en fysioterapeut eller i et dagcenter og dyrke noget gymnastik/motion. Igen er det afhængig af hvad hun kan lide. Men en fysioterapeut kan i hvert fald give hende et personligt og overskueligt program med øvelser hun kan gøre både hos ham/hende eller når det passer hende derhjemme.

Der findes også forskellige arrangementer for pensionister, ikke kun hvor motion er det overordnede mål, men lige så meget for at komme ud og få nogle hyggelige oplevelser uden familien. Det kan i hvert fald give meget positivt på en anden måde end kun at være sammen med de samme personer(det kender du måske også fra dig selv hvis du fx er syg eller har ferie, men ikke bliver mentalt stimuleret)

Ang. kosten kan kostvejledning eller en diætist måske være noget for at give nogle fornuftige alternativer til småkagerne og den fede mad. Ofte vil man med få ændringer jo sagtens kunne spise som man plejer alligevel, bare med variationer, så jeg tænker ikke det behøver være en decideret kostomlægning der er nødvendig.

I nogle kommuner ved jeg i hvert fald det tilbydes gratis ellers kan det være hendes læge skal med ind over(hvis hun har nogle sygdomme der skal tages højde for) I mit lægehus er der fx en sygeplejerske(mener jeg det er) der tager sig af netop sådan nogle ting her med kostvejledning og ordentligt opfølgning. Det har bl.a den fordel at det er et velkendt sted man tager hen.
2
Jedi
Indlæg: 1922
Tilmeldt: 6. sep 2015, 06:23
Kort karma: 86
Likede indlæg: 3048

Re: Hvordan hjælper jeg min mor?

Indlægaf Jedi » 24. sep 2018, 11:21

Kan din mor være hjertesyg? Mangeårig overvægt kan bidrage til det, og det kan give gener som at man bliver forpustet, træt, osv. Og gør at man kan have svært ved at motionere i gængs forstand. Vægttab kan hjælpe; hvis hun ingen forståelse har for, hvor få småkager man skal spise for bare at holde vægten, så er det nok en lidt stor mundfuld at skulle lægge livsstilen seriøst om.

Hvis hun på nogen måde har lyst, kan hun få en hund. Den vil give hende daglige små gåture, og et netværk af andre hundeejere, som typisk gerne vil lave legeaftaler med lange ture i skoven osv. Det vil ikke opfattes som motion, for "det handler jo om hunden".
0
JoyNips
Indlæg: 12041
Tilmeldt: 21. dec 2015, 12:25
Kort karma: 1386
Likede indlæg: 33854

Re: Hvordan hjælper jeg min mor?

Indlægaf JoyNips » 24. sep 2018, 11:23

Min mor på 73 er netop startet på et slidgigt-gymnastikhold. Det er med jævnaldrende og det er nem træning, så hun lider ikke nederlag eller føler sig forkert. Noget lignende kunne måske være noget for din mor?
1
“Man kan blive taget på røven. Og man kan blive taget røven på. Begge dele kan være dejligt. Men begge dele kan også være det modsatte. Sådan er livet.”
- Onkel Reje
Brugeravatar
HappyPaww
Indlæg: 5624
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:08
Kort karma: 794
Likede indlæg: 15465

Re: Hvordan hjælper jeg min mor?

Indlægaf HappyPaww » 24. sep 2018, 11:46

[quote="Jedi]

Hvis hun på nogen måde har lyst, kan hun få en hund. Den vil give hende daglige små gåture, og et netværk af andre hundeejere, som typisk gerne vil lave legeaftaler med lange ture i skoven osv. Det vil ikke opfattes som motion, for "det handler jo om hunden".[/quote]

Dette vil dog være utroligt synd for hunden... En ældre svært overvægtig person bør da aldrig anskaffe sig en hund - uanset hvor godt det vil være for hende. Til nød en lille gammel hund som måske omplaceres fra et andet ældre menneske (så man ærligt kender motionsvaner) og som ikke forventes mere end max et par år at leve i.
2
Brugeravatar
hotlips
Indlæg: 5039
Tilmeldt: 13. aug 2015, 11:01
Kort karma: 421
Likede indlæg: 9195

Re: Hvordan hjælper jeg min mor?

Indlægaf hotlips » 24. sep 2018, 12:13

Jeg ville prøve at få hende aktiveret lidt i stedet, der er vel nogle ting i kunne hygge jer med at tage ud og se sammen, om i så er til teater eller museer eller til at gå en tur i kvarteret hvor hun var barn det ved jeg ikke noget om, men de fleste har jo nogle ting de gerne vil se og jeg synes det er en super god måde at være sammen på, vi har selv været på Fredensborg og Rosenborg med mine bedsteforældre da de var lidt friskere og nu er det min dreng der skal lære hvad der er at se på i det her land, vi har altid rygsækken fyldt for så koster det kun billetterne og så kan vi sætte os hvornår det nu passer os, det fungerer rigtig godt.
1
Brugeravatar
Ghattner
Indlæg: 2502
Tilmeldt: 17. aug 2017, 12:27
Kort karma: 146
Likede indlæg: 6677

Re: Hvordan hjælper jeg min mor?

Indlægaf Ghattner » 25. sep 2018, 07:27

Hej alle

Mange tak for input. Prøver lige at svare samlet.

Jeg er også ret bevidst om at ”old habits die hard” og det er virkelig svært at ændre på, jo ældre man bliver. Selv mig i en noget yngre alder kan have svært ved det. Jeg tænker også at mange, afhængig af grad af viljestyrke, først får gjort noget ved det, når de mærker en konsekvens af deres livsstil. Fx sygdom. Så snart man egentlig har det ok er der ikke den store motivation til at forebygge. Jeg tabte mig selv ca. 10 kg for et par år siden, og det var netop efter et wakeup-call hvor jeg havde set mig selv på en video-optagelse. Jeg havde det egentlig fysisk ok, men var chokeret over hvor meget jeg havde lagt mig ud, og det påvirkede min selvtillid, især ift. det modsatte køn. Dette blev en drivkraft til at tabe mig. Noget jeg tænker min mor ikke har på samme måde, da hun har været sammen med min far i over 50 år.

Om hun er hjertesyg? Jeg tror det ikke, eller generelt fejler noget. Hun får vist taget sundhedscheck jævnligt og der var vist ikke noget at komme efter. Jeg ved ikke hvad lægerne ellers siger til hende.

Ang. at anskaffe sig en hund. Det ville være hyggeligt, men tror ikke det er realistisk da de bor i lejlighed og nok ikke har lyst til det ansvar der følger med. Men vil da prøve at foreslå det.

Joynips har også en god kommentar i at finde noget på hendes præmisser ift. fx slidgift-holdet. Hun har nemlig ret lavt selvværd, så tror let hun lider nederlag hvis hun ikke er god til ting.
0
Brugeravatar
Tilly
Indlæg: 5062
Tilmeldt: 14. aug 2015, 15:01
Kort karma: 497
Likede indlæg: 9796

Re: Hvordan hjælper jeg min mor?

Indlægaf Tilly » 25. sep 2018, 16:47

Har din mor et oprigtigt ønske om at tabe sig? Det fornemmer jeg måske ikke helt at hun har.

Jeg kan godt forstå at du er bekymret på hendes vegne, men så længe hun måske ikke har et reelt ønske om at ændre på status quo, så kan du komme med nok så mange gode råd, men hun vil formentlig ikke tage dem til sig. Kunne du måske starte med at have snak med hende om hvorvidt hun reelt har et ønske om vægttab? Og hvis ja, så spørge om hun kunne tænke sig at du skal hjælpe hende i gang, eller om hun hellere vil have hjælp udefra? Måske hun eksempelvis kan få en henvisning til diætist via sin læge, da hendes overvægt er så stor.
4
Jedi
Indlæg: 1922
Tilmeldt: 6. sep 2015, 06:23
Kort karma: 86
Likede indlæg: 3048

Re: Hvordan hjælper jeg min mor?

Indlægaf Jedi » 26. sep 2018, 22:12

HappyPaww skrev:[quote="Jedi]

Hvis hun på nogen måde har lyst, kan hun få en hund. Den vil give hende daglige små gåture, og et netværk af andre hundeejere, som typisk gerne vil lave legeaftaler med lange ture i skoven osv. Det vil ikke opfattes som motion, for "det handler jo om hunden".[/quote]

Dette vil dog være utroligt synd for hunden... En ældre svært overvægtig person bør da aldrig anskaffe sig en hund - uanset hvor godt det vil være for hende. Til nød en lille gammel hund som måske omplaceres fra et andet ældre menneske (så man ærligt kender motionsvaner) og som ikke forventes mere end max et par år at leve i.[/quote]


Hvis man forudsætter, at hun vælger en hund, som hverken er en kamp-, jagt- eller væddeløbsrace, så kan jeg ikke se, hvad problemet er? Modsat folk, som går på arbejde, så vil hun jo have mulighed for at være sammen med hunden, tage sig god tid til turene, osv.
1
Brugeravatar
Misantropen
Indlæg: 16840
Tilmeldt: 23. aug 2018, 19:36
Kort karma: 1068
Likede indlæg: 20887

Re: Hvordan hjælper jeg min mor?

Indlægaf Misantropen » 27. sep 2018, 15:43

Jedi skrev:
HappyPaww skrev:[quote="Jedi]

Hvis hun på nogen måde har lyst, kan hun få en hund. Den vil give hende daglige små gåture, og et netværk af andre hundeejere, som typisk gerne vil lave legeaftaler med lange ture i skoven osv. Det vil ikke opfattes som motion, for "det handler jo om hunden".[/quote]

Dette vil dog være utroligt synd for hunden... En ældre svært overvægtig person bør da aldrig anskaffe sig en hund - uanset hvor godt det vil være for hende. Til nød en lille gammel hund som måske omplaceres fra et andet ældre menneske (så man ærligt kender motionsvaner) og som ikke forventes mere end max et par år at leve i.[/quote][/quote]

Hvis man forudsætter, at hun vælger en hund, som hverken er en kamp-, jagt- eller væddeløbsrace, så kan jeg ikke se, hvad problemet er? Modsat folk, som går på arbejde, så vil hun jo have mulighed for at være sammen med hunden, tage sig god tid til turene, osv.[/quote]

Det virker ikke særlig betænksomt overfor hverken moderen eller hunden.

Var det en person der i forvejen holdt sig i gang, så forudsætningerne for at hunden også vil holde sig aktiv og sund, var det noget andet, men når det i forvejen er svært for moderen at forholde sig til hvad motion og mindre fedende mad er lyder det som opskriften på en katastrofe for dem begge.

Jeg er ikke afvisende overfor at en hund kan være en god idé for TS' mor, men uanset racen og størrelsen på hunden skal den stadig ud at gå tur, trænes med og aktiveres. At man går efter en lille selskabsrace er ikke det samme som at dens behov for de ting er tilsvarende lille. Det er ikke en hunds ansvar at få ejere til at blive mere aktive. Det skulle gerne være omvendt og det man bl.a forpligter sig til når man får en hund.

Noget helt andet er at jeg tror det er de færreste seriøse opdrættere der vil sælge en hvalp til en inaktiv, ældre person. Måske kan man finde en omplaceringshund, men det er bare heller ingen garanti for at det vil gå smertefrit.
3

Tilbage til "Fit og/eller lækker"