Jeg har endnu ikke rigtig fundet gejsten igen, og kan stadig ikke finde ud af at koncentrere mig om mig selv og min sundhed. Så intet nyt at tilføje og det ærgrer mig grusomt.
Overnattede forleden hos T., og havde en elendig sexoplevelse, eller nåja sex var det vel knap nok. Jeg har haft svært ved at åbne op. Så jeg plejer at ligge fuldt påklædt og beder ham om ikke at røre ved mig fra navlen og nedaf.
Men den nat følte jeg mig klar til lidt mere, efter lange overvejelser og meget overtalelse (ja ligefrem plageri) fra ham. Og det gik bare SÅ dårligt. Vi lå i sengen, han rørte lidt ved mig, det var faktisk dejligt, og så gik der vel 2 minutter og så faldt han i søvn
Næste dag påtalte han det selv, men viste ikke interesse for at fortsætte hvor han slap. Til gengæld var der masser af interesse for selv at blive rørt ved. Jeg orkede ikke engang at forklare ham hvor fucked up jeg syntes det var. Men jeg sad bare med én tanke: Dét her, det gider jeg virkelig ALDRIG mere at spilde timer af mit liv på.
Da han så oven i købet (igen-igen, og for øvrigt meget typisk stort set alle mænd jeg nogensinde har snakket med) begyndte at fortælle mig om hvor vigtigt det var for ham at kvinden fik mest ud af sex og yada yada, så sagde jeg til ham at det snak der kunne han godt pakke sammen, jeg havde jo lige oplevet hvordan han var i virkeligheden.
Jeg kan mærke at det venskab og den tiltrækning jeg nok lidt har følt før, alt det er PIST væk nu. Jeg synes bare han er ynkelig og ordinær.
Inden jeg tog hjem snakkede vi lidt om det "noget-for-noget" arrangement vi har kørende. Og at hvis en af os begyndte at date seriøst så måtte det jo stoppe, hvilket vi var enige om. Dum som jeg var, spurgte jeg ham hvordan han så havde det med det. Og fik det mest ligegyldige henkastede tjoo det var der jo ik noget at gøre ved.. det var sjovt så længe det varede.. svar.
Okay. Det var simpelthen grænsen. Det svar irriterede mig SÅ meget, jeg kunne slet ikke komme mig over det bagefter. Med al den energi jeg syntes jeg havde lagt i vores samvær, og så får jeg retur verdens mest kiksede forsøg på at tilfredsstille mig, og så det pisseligegyldige svar på om jeg overhovedet ville blive savnet. Nej. Fuck dig T.
Og pinligt dramatisk som jeg er, tyede jeg dagen efter til noget jeg ikke havde troet om mig selv. Jeg fabrikerede en løgnehistorie om at en jeg engang havde datet lige havde kontaktet mig igen, og nu ville vi prøve at give det en ny chance. Så fra nu af kunne jeg kun have platonisk kontakt. ÅÅÅÅHHHHHHHHHH DET FØLTES SÅ GODT!! Selvom det er idiotisk latterligt og barnligt. I don't care because.. revenge.
Det er meget drama og negativitet i mit liv. Jeg kan, nu hvor det kommer på skrift, sagtens se at jeg selv medvirker til at skabe det hver gang jeg er i kontakt med mænd. Det er lærerigt for mig at genlæse.
Humør: