Noget om ømhed efter træning...

[Akehurst2]

Men det er jo ikke kratig ømhed vi snakker om. Det er jo mere de der situationer hvor man f.eks. sætter sig på cyklen og konstaterer at det kan mærkes i musklerne at man har trænet, men ikke i sådan en grad at man vælger ikke at cykle.

Kraftig ømhed gør ONDT, den type øm jeg snakker om er ikke noget der burde begrænse en, overhovedet.

Desuden ved jeg ikke hvor meget man kan bruge "kroppen er designet til..." til særlig meget i den sammenhæng. For hvor mange af os bruger egentlig vores krop til det den er designet til. Jeg gør ikke, en uhyggelig stor del af min dag bruges f.eks. siddende. Det tror jeg faktisk er langt mere problematisk end at jeg er lidt øm i musklerne efter en god omgang træning.

Det er lige det, jeg mener. Øm er i min verden slet ikke det samme som smerte, og ømhed betyder bare, at jeg kan mærke musklerne er brugt.

Og når man bruger så meget tid som kontorslave med at sidde foran en skærm, så er fornemmelsen af at kroppen rent faktisk har været brugt til at løbe, løfte og på anden vis være i gang, meget kærkommen.

[Slettet bruger]

Jo man kan da godt mærke kroppen har været brugt, men jeg lægger ikke værdi i det.

Altså, jeg synes der er en mentalitet i træning hvor man gerne vil fucke sig selv lidt op for at mærke at man lever eller træner eller sådan noget. Jeg har også været på den måde.

Har bare erfaret at for mig i hvert fald går det bedre træningsmæssigt, altså med at øge det jeg kan, hvis jeg bare øger sådan en lille bitte smule efter hvad jeg nu en gang kan, og så mærker man ikke at man belastes på samme måde.

Hvis man træner mht konkurrrencer og den slags som TS vist gør er der måske også en værdi i at omgås det at presse sig selv, fordi man jo bliver presset til konkurrencer hvor man bare fyrer den af og ikke kigger på hvad ens krops belastningsmax er, men bare forklarer kroppen at nu gør vi altså det her om du vil det eller ej. Så man øger nok strengt taget sin konkurrenceevne ved at være voldøm nogen dage fordi man så vænner sig til at være øm og stadigt gøre ting.

Syns bare det mere skal være en bevidst beslutning om man fucker sig selv op eller ej, og ens grundtræning ikke skal gøre en øm som sådan.

Men hvor har du fra at øm (og her snakker vi altså ikke om store smerter hvor man hverken kan fra eller til, men bare øm) er skidt for noget som helst?

Det er ud fra almen logisk og sund fornuft og sådan noget. Prøvede at finde ud hvad ømheden egentlig var på et tidspunkt, men jeg fandt ikke nogen der vidste det sådan videnskabeligt. Og den gang trænede jeg sammen med et par Ph D er i biomolekyler, så jeg havde god backkup.

Jeg gik så bare ud fra i stedet at kroppen er designet gennem mange millioners års evolution, så kan kan som tommelfingerregel gå ud fra at den ved hvad den laver og at den har ret. Og signaler som smerte, sult, ømhed er signaler om "whoa der sker noget der ikke er godt for os, please fix det", så jeg gik derfor ud fra at ømhed er sådan et signal.

Den naturlige reaktion på kraftig ømhed er at ligge og ikke foretage sig noget indtil det er væk, evt bare undgå at bruge de dele af kroppen der er ømme, så ligner for mig at man har skadet kroppen.

Jeg kan i hvert fald ikke se hvorfor kroppen skulle synes det var fedt at fake at den var "beskadiget" hvis den i virkeligheden havde det helt fint.

Men det er jo ikke kratig ømhed vi snakker om. Det er jo mere de der situationer hvor man f.eks. sætter sig på cyklen og konstaterer at det kan mærkes i musklerne at man har trænet, men ikke i sådan en grad at man vælger ikke at cykle.

Kraftig ømhed gør ONDT, den type øm jeg snakker om er ikke noget der burde begrænse en, overhovedet.

Desuden ved jeg ikke hvor meget man kan bruge "kroppen er designet til..." til særlig meget i den sammenhæng. For hvor mange af os bruger egentlig vores krop til det den er designet til. Jeg gør ikke, en uhyggelig stor del af min dag bruges f.eks. siddende. Det tror jeg faktisk er langt mere problematisk end at jeg er lidt øm i musklerne efter en god omgang træning.

Ja OK, enig. Måske taler vi forbi hinanden. Sådan lidt ømhed er ikke lidt problem. Det kan føles rart, at man lige kan mærke man har trænet. Hvor man ikke undgår nogen bevægelser, men godt kan mærke at nogen dele af kroppen er lidt trætte eller matte i det.

Man får jo også ondt hvis man sidder for meget i en stol på en dårlig måde.

[HappyHippo]

Doms er ikke farligt og går væk efter et par dage. Det lyder til at du kører for hårdt på, TS.

Jeg ved ikke hvilke øvelser du laver, men kig på back to basics programmet, det er designet til nybegyndere. For god teknik osv kan jeg anbefale youtube.
Hvis du er til kropsvægtsøvelser er det nye sort calisthenics

[Lover-Moses]

Jo man kan da godt mærke kroppen har været brugt, men jeg lægger ikke værdi i det.

Altså, jeg synes der er en mentalitet i træning hvor man gerne vil fucke sig selv lidt op for at mærke at man lever eller træner eller sådan noget. Jeg har også været på den måde.

Har bare erfaret at for mig i hvert fald går det bedre træningsmæssigt, altså med at øge det jeg kan, hvis jeg bare øger sådan en lille bitte smule efter hvad jeg nu en gang kan, og så mærker man ikke at man belastes på samme måde.

Hvis man træner mht konkurrrencer og den slags som TS vist gør er der måske også en værdi i at omgås det at presse sig selv, fordi man jo bliver presset til konkurrencer hvor man bare fyrer den af og ikke kigger på hvad ens krops belastningsmax er, men bare forklarer kroppen at nu gør vi altså det her om du vil det eller ej. Så man øger nok strengt taget sin konkurrenceevne ved at være voldøm nogen dage fordi man så vænner sig til at være øm og stadigt gøre ting.

Syns bare det mere skal være en bevidst beslutning om man fucker sig selv op eller ej, og ens grundtræning ikke skal gøre en øm som sådan.

Men hvor har du fra at øm (og her snakker vi altså ikke om store smerter hvor man hverken kan fra eller til, men bare øm) er skidt for noget som helst?

Det er ud fra almen logisk og sund fornuft og sådan noget. Prøvede at finde ud hvad ømheden egentlig var på et tidspunkt, men jeg fandt ikke nogen der vidste det sådan videnskabeligt. Og den gang trænede jeg sammen med et par Ph D er i biomolekyler, så jeg havde god backkup.

Jeg gik så bare ud fra i stedet at kroppen er designet gennem mange millioners års evolution, så kan kan som tommelfingerregel gå ud fra at den ved hvad den laver og at den har ret. Og signaler som smerte, sult, ømhed er signaler om "whoa der sker noget der ikke er godt for os, please fix det", så jeg gik derfor ud fra at ømhed er sådan et signal.

Den naturlige reaktion på kraftig ømhed er at ligge og ikke foretage sig noget indtil det er væk, evt bare undgå at bruge de dele af kroppen der er ømme, så ligner for mig at man har skadet kroppen.

Jeg kan i hvert fald ikke se hvorfor kroppen skulle synes det var fedt at fake at den var "beskadiget" hvis den i virkeligheden havde det helt fint.

Kroppen faker sådan set ikke noget. Styrketræning er jo netop at man nedbryder muskelfibre, som så bliver genopbygget i en betændelseslignende tilstand. Nogle bliver meget ømme efter træning, og nogle mærker ikke rigtigt noget til det.

Nu skriver TS ikke om der køres efter program, hvilke øvelser og hvor lange pauser der bliver holdt mellem sæt, og om der køres til failure. Uanset hvad, er et godt råd at der skal være noget energi til næste træning, når man er færdig.