libertá skrev:Jeg ejer ingen el-cykel, men tanken har da strejfet mig, at det ville være en hjælp, hvis jeg skal cykle lidt længere væk.
Hvis jeg skal 5-8 km. hjemmefra, er det jo ikke noget problem at tage den almindelige cykel. Men jeg kan mærke, at hvis jeg skal 10-15 km. væk hjemmefra samt tilbage igen, så bliver det lidt surt og anstrengende. Så til de lidt længere ture kunne en elcykel være et fint supplement.
DOG er jeg bange for, at hvis jeg fik en elcykel, at jeg ville vænne mig så meget til motorhjælpen, at jeg bagefter knapt ville orke cykle på en almindelig cykel igen. Og så frygter jeg, at jeg ville tage måske ti kg. på, fordi man jo forbrænder mindre på en elcykel.
Jeg bliver da jævnligt overhalet især op ad bakke af elcyklister, der kommer susende forbi mig med en rasende fart. Og så må jeg indrømme, at jeg tænker "hvorfor anskaffer jeg mig ikke også sådan en fætter? Det ser jo så dejligt nemt og mageligt ud!". Men samtidig tænker jeg alligevel, at det er lidt FOR nemt og mageligt. Fordi jeg tror faktisk også, at det er sundt for mig, at jeg selv skal træde hårdt op ad bakken i stedet for bare at kunne drøne opad den med motorpåhæng.
En elcykel vejer som regel mere end en almindelig cykel, så afhængig af hvor du normalt cykler tror jeg ikke du skal være bange for ikke at orke at cykle på en almindelig cykel igen. Man kan jo også altid slå batterihjælpen fra hvis man trænger til en udfordring
Men klart man bliver magelig. Jeg tror ikke jeg er stødt på nogen der er gået tilbage til en almindelig cykel, efter at have brugt en elcykel
Jeg tror heller ikke du skal være bange for at tage på hvis du anskaffer dig en elcykel. Hjælpen virker jo kun hvis man selv træder i pedalerne. Det er ikke ligesom en knallert fx.
Som du måske kan fornemme er jeg fortaler for at anskaffe sig en elcykel Jeg er simpelthen så glad for min! For mig har det gjort at jeg rent faktisk synes det er sjovt at cykle længere distancer og ikke mindst at jeg foretrækker at cykle, fremfor at få mine aftaler til at gå op med offentlig transport osv.
Jeg bor dog også et sted hvor det er meget bakket. Hvis det var et mere fladt område og i en mindre by, hvor jeg kun skulle cykle korte ruter, så er jeg ikke sikker på at jeg ville anskaffe mig en elcykel.