D.itsen skrev:Løb er hårdt for led og sener og de kloge anbefaler man Maks øger med 10 % om ugen og jævnligt holder uger, hvor man træner mindre. Hvis man ikke har løbet før il jeg forvente 3 måneder eller mere, for at komme til de 5 km i roligt tempo.
Det lyder til du både øger distance og hastighed og har få/ingen af de langsomme lange ture, men de lange ture også skal være hurtige. Det er jo at løbe konkurrence på ugentlig basis, uden tid til at restituere.
At gå fra 0 til marathon på 9 måneder lyder helt sindssygt i mine ører, medmindre vedkommende var i god form inden. Altså der findes da sikkert folk, som er så genetiske heldige at de kan gøre det uden skader, men det er de færreste.
Det er også en nyere sjov ting, at folk starter med at beslutte sig for at løbe marathon, før de overhovedet har været i løbeskoene første gang.
Jeg startede virkelig meget stille sidste år for netop at undgå skader hvor jeg kun løb 3 km de første par måneder, for så at øge til 5-6 km
Du kan se min statistik fra Endomondo. Startede reelt 1½ måned før men der havde jeg ikke pulsur.
De fleste måneder har der ikke været den store øgning som har været under de 10% pr uge.
Men jo der har også været enkelte måneder hvor jeg næsten har fordoblet mit løb. Men omvendt er jeg jo heller ikke gået direkte fra at ligge på sofaen til at løbe. Har jo styrketrænet fast i en hel del år, og har også altid været aktiv med cykling og gåture. Nu er der bare også kommet en del løb ind i min motion.
Jeg bliver på ingen måde presset hver gang jeg er ude at løbe. Faktisk er det længe siden på de kortere ture midt på ugen, som er ved at ende som hyggeture, ud over måske lidt bakketræning og en spurt til sidst.
Med de lange weekend ture. Der bliver jeg generelt mere presset, men tempo er jo stadig forholdsvis lav. Hvor jeg kan løbe med et tempo på 5 min på de korte, og ofte er omkring de 6 min på de lange. Hvor jeg kan løbe et middellangt på de 14 km med et tempo på 5:30 uden problemer.
Jeg er jo heller ikke bare lige gået fra lange ture på 14 km til 21 km. Havde jo trods alt løbet en halvmaraton 2 måneder før, og en måned før havde jeg en dag med 2 halvlange ture hvor det blev til 30 km i alt. Ja og weekenden inden jeg begyndte med at løbe 21 km "fast", gik vi den 21 km rute.
Med de her 4 lange ture på omkring 20 km, så var den første meget stille og roligt, hvor jeg havde god overskud til sidst.
Anden gang kom vi til at løbe for hurtigt fra start til mig, som gjorde at jeg løb helt tør for energi og blev nødt til at gå op af nogle bakker til sidst, men endte lidt hurtigere end første gang på trods af gåturene.
Tredje gang var en lang og stille tur på 23 km med rigeligt overskudt til sidst.
Fjerde gang i går startede vi nok igen lidt for hurtigt ud til mig, som gjorde det til en hård tur for mig, og hvor vi endte med et tempo på 5:37
Men jo jeg får da generelt presset mig selv på de her lange ture. Som er helt med vilje, da det jo er nødvendigt for at få fremskridt.
Er på mange måder i kyndige hænder da min løbemakker på de lange ture her er uddannet løbetræner, hvor hun har nybegynder hold. Har dog aldrig løbet på hendes hold, men mødte hende først for et par måneder siden i forbindelse med den halvmaraton. Hvor vi siden er endt som løbevenner. Jeg er på den måde heldig med at jeg nærmest har fået min egen personlige løbetræner.