Lucas Graham = AAAARGH NO NO NO NO!

[LadyFox]

Det ligger i stemmen, hvis Graham sang "The River" ville det også blive forfærdeligt pga hans klynkestemme.

Man ka også sammenligne med "Mistreated" af Deep Purple, med meget "jeg har det dårligt" tekst, men han SYNGER den på en mega sej måde.

I've been mistreated, I've been abused.
I've been struck downhearted, baby, I've been confused
'cause I know, yes, I know I've been mistreated.
Since my baby left me I've been losing my mind, you know I have.

I've been lonely, I've been cold.
I've been looking for a woman to have and hold
'cause I know, yes, I know I've been mistreated.
Since my baby left me I've been losing, I've been losing,
I've been losing my mind, baby baby babe.

I've been mistreated, I've been abused.
I've been looking for a woman, yeh, I've been confused
'cause I know, yes, I know I've been mistreated, ooh o-o-oh.
Since my baby left me I've been losing, losing,
I've been losing my mind, baby baby babe.
Oh oh oh, oh woman, oh woman, oh woman.

I've been losing my mind.

... men igen ber han ikke nogen om at komme og redde ham, så det er ikke klynk.

Okay helt seriøst - synes du virkelig at det er klynkeri, at man er ked af at ens far lige pludselig døde? At man står som en ung mand i starten af tyverne, og ens far som man havde et tæt forhold til, lige pludselig falder om af et hjertestop i en alder af kun 61år? Really?

Man kan være ked af det på forskellige måder, en af dem er klynk, og ja, det synes jeg det er. Mest i hans stemme, det står jo ikke i sangen at hans far døde.

En trist sang, det er fint nok, klynk = ikke fint, men bare irriterende.

Marvin Gaye fik tæsk af sin far, løb hjemmefra som 17årig og joinede US Air Force, resten ah hans liv var meget kaotisk, og så endte han med at blive skudt af sin far.

Han laver så sådan noget her



Man BEHØVER ikke fråde i de dårlige ting der er sket i sit liv.

Men nu behøver alle jo ikke være Marvin Gaye..
- Men der er jo ikke noget unormalt i at kunstnere (af forskellige slags) bruger det der fylder inden i dem som inspiration, og bruger deres håndværk som en form for terapi. Sådan er mange store sange kommet til, mange store kunstmalerier osv.
Hvor mange rocksange er der ikke lavet om at ligge med abstinenser f.eks.? Det kan man jo se som klynk, men kan også lade være.
Man kan også bare erkende at der sker ting og sager i folk liv, også af den negative slags. Og nogen tier det ihjel, andre holder fordrag nogle snakker med venner og psykologer om det, mens andre skriver bøger osv.

[Karkluden]

Jeg kan i øvrigt også herregodt lide Seebach og Christopher (bare ikke hans nye sang). Og Katy Perry og Taylor Swift.

jeg synes bare ikke, der er noget i vejen med pop med lidt mere eftertanke kombineret med det andet, og at LG rammer noget i nogen. Hans sange om hans far rammer virkelig noget i mit eget tab.

[Karkluden]

Jeg synes virkelig det er meget utiltalende at kalde det klynk. Manden synger om sit liv.

Hvis han ikke kan komme i tanke om andet end at hans mama sagde til ham han skulle få nogen venner da han var syv år, så er der nok ikke sket det helt vilde i hans liv.

Jeg forestiller mig han sidder "hmmmm hvad skal jeg pille ud af mit sindsoprivende vilde liv, skal det være den gang jeg glemte min actionmand på legepladsen, eller den gang i 1.G. jeg kom for sent til historie, eller der var jo også den gang jeg ikke kunne huske hvor jeg havde stillet mit cykel.... nej, da mor sagde jeg skulle få nogen venner, det var da det vildeste!"

Du lyder som et rigtig rart menneske.

Det er jeg faktisk, uanset hvad der er sket af dårlige ting i sit liv, så kommer man ingen vegne med noget som helst af selvmelidenhed. Så hvis man vil gøre noget GODT for selvmelidende mennesker, så får man dem til at holde op med at være det.

Men måske har man faktisk BRUG for at være selvmedlidende i en periode. Det var en del af min bearbejdning (der første skete som teenager) af tabet af min far og min mors nærdød (og det faktum, at jeg så var blevet forældreløs som 15-årig), at jeg havde BRUG for at synes, det var fucking synd for mig. For det syntes jeg faktisk. Jeg synes stadig her 10 år efter, at det var virkelig synd, at Karkluden 15 år skulle deale med så alvorlige ting i en alder, hvor man ikke bør skulle det.
Det års tid hvor jeg havde brug for at høre tudemusik, og gå til psykolog, gør, at jeg i dag har et ekstremt afklaret forhold til de ting, kan joke med det osv. Det havde jeg brug for.
Og ved du hvad? Når ens far dør, når man er 5 år, og man står med ens mor i armene som 15-årig og hun er ved at dø mellem hænderne på en. Så må man faktisk godt være selvmedlidende i en periode. For det er dybt traumatiserende, og for nogle er en del af bearbejdningen at synes, det er synd for en - og det er det også.

det er eddermame også synd for LG at hans far faldt om som 61-årig, da drengen kun var 20 år. Bum. Det har han haft brug for at bearbejde musikalsk.

Så kan man synes, musikken er ringe eller at han burde mande sig op, men det er virkelig ikke særligt klædeligt at mene, at man ikke må føle, det er synd for en, at man mister sine forældre når man ikke engang selv er helt voksen.

[DetSorteCirkus]

Altså hvis det er klynk at bearbejde sin fars uventede, tidlige død i en livsbekræftende sang, er det her også utroskabs-klynk.

Jeg synes så ikke, at nogen af delene er klynk, og hvad er det her i det hele taget for en åndssvag lommepsykologisk diskussion...

[Slettet bruger]

Jeg kan i øvrigt også herregodt lide Seebach og Christopher (bare ikke hans nye sang). Og Katy Perry og Taylor Swift.

jeg synes bare ikke, der er noget i vejen med pop med lidt mere eftertanke kombineret med det andet, og at LG rammer noget i nogen. Hans sange om hans far rammer virkelig noget i mit eget tab.

Katy Perry har lavet et par Ok sange

[Madam Pomfrey]

Nå ja, amerikanerne synes tilsyneladende at han er helt cool!

Det er fanme godt gået!
http://www.mx.dk/underholdning/musik/story/25684822