Danske sangere der kan "eje" en scene?

[Luffegås]

Stage presence, give et godt show, underholde ?

Hvem synes I faktisk gør det utroligt, så det kan sammenlignes med internationale topstjerner?
Misforstå mig ikke, jeg kan virkelig godt lide Lars Lilholt og den slags, men det er ikke sådan jeg ville falde bagover hvis han optrådte til en Grammy Award.
Jeg så lige kort en aqua optræden fra 1998 og blev faktisk ret "stolt" over René's energi og ihærdighed på en scene. Han var nok en stor del af hvorfor Aqua også blev en succes, fordi han turde tage en scene som han gør og gjorde, han levere. Og det synes jeg faktisk ikke han får nok credit for.

Men hvem andre? Jeg er ikke til Medinas musik, men selv hende vil jeg faktisk sige, hun kan sammenlignes med de store internationale popstjerner når hun går på scenen

[Sir Pimp Daddy Maximus]

-

[Wizzze]

Jeg har oplevet Pernille Rosendahl på både store og små scener og hvergang har hun ejet rummet, scenen eller koncertsalen.

[Skvatman]

Simon Kvamm i den grad. Husker en Skanderborg festival ikke lang tid efter de var kommet på den danske scene - har sjældent set så mange publikummer og de styrede hele bøgescenen og folk ned til de bagerste geledder. Har set store navne der, hvor vi ikke er i nærheden af samme kaliber.

[Neenah]

Klart Nik og Jay. Det er som at være i en boble at være til koncert med dem.

[Jadajada]

Minds of 99.

[Patience]

Jeg synes der er mange og jeg er i øvrigt enig i alle der er nævnt i tråden indtil nu.
Derudover er nogle af de kunstnere jeg først tænker på :
Kellermensch - særligt deres forsanger er virkelig en oplevelse.. Det er noget af det mest syrede og mest intense jeg har oplevet.

Alex Vargas kan det med at skabe en intimitet med publikum - han er virkelig dygtig - selvom der var 1000 mennesker ved den sidste lejlighed jeg så ham så føltes det nærmest som at han spillede i nogens dagligstue - det var magisk.

Lukas Graham i deres velmagtsdage kunne virkelig lave en fest - sikke en energi.

Dizzy Mizz Lizzy leverer altid er virkelig fantastisk koncert - Tim Christensen er måske nok ikke den mest udadvendte og karismatiske frontman - men han lader i den grad musikken tale og de er bare blevet bedre og bedre over årene.

[Fledermäuslein]

Jeg synes faktisk også, at Thomas Helmig kan. I mine unge år gik vi for sjov hen for at se ham på Roskilde Festival, for den slags pop var selvfølgelig ikke noget for sådan nogle seje indie/rock-lyttende gymnasieelever som os. Alle gik ud derfra som fans

[Tibbler]

Bjørn Fjæstad fra Baal kan også noget særligt. Han kommer virkeligt ud over scenekanten.

[landsbytossen]

Jesper Binzer, inden Disneykoncernen fik ondt i røven over navnet Disneyland After Dark. I tiden med ko-punken var deres koncerter vilde og energiske. Desværre er Jesper nu tæt på bessefar Ozzy i energiudladning.

En der også kunne indtage en scene var Henrik Hall. Ikke så meget som sanger, men når han fyrede den af på mundharpen, blev resten af bandet lige så interessant som gråt tapet.

[LaScrooge]

Mø, som *er* en international popstjerne
Lydmor
Katinka
Pernille Rosendahl

[Guilded_Lily]

Jeg er med på Jesper Binzer - dog ser jeg ingen bedstefar i ham - og Alex Vargas. Dizzy på en god dag - de seneste koncerter, jeg har været til, har været skuffende, fordi der gik for meget intern jamsession i den, til folk begyndte at udvandre.

Ellers
Jimmy Jørgensen, især når han spiller med Hotel Hunger.
Martin/Saveus
Wafande
Matthias fra hedengangne Dúné
Peter A.G. - på en scene ser han ikke ud til at være over 70.
Johan Olsen
Og så synes jeg også, Michael Bundesen og Steffen Brandt kan noget fedt, selvom de ikke piskede/pisker henover scenen.

[TomKah]

Michael Bundesen er død. Og før det havde han ikke optrådt i mange år pga en blodprop.
Men han var fantastisk live.

[FunnyGames666]

Niels Brandt fra The Minds Of 99.
Sebastian Wolff fra Kellermensch.

[AFK]

Når Johnny Madsen holder akustiske koncerter og fyrer morsomheder og anekdoter af mellem numrene, eller når Lars Lilholt holder sine storyteller-koncerter, så ejer de i den grad publikums udelte opmærksomhed, selvom det ikke sker på samme måde, som når Jesper Binzer giver den gas med D-A-D.

Så er der typer som Stig Rossen, der har mange års erfaring som skuespiller og sanger, som helt naturligt ejer scenerne han står på. Om det er Les Miserable eller Stig & Vennerne, Four Jacks eller julekoncerterne - hans tilstedeværelse er enorm.

Hvis det skal være mere energisk, har Infernal et rimeligt heftigt sceneshow.

Da Rie Rasmussen var forsanger i Danser med Drenge, var de rigtigt gode til at få publikum til at synge med og give sig hen. Det samme gælder egentlig Rasmus Seebach.

Lukas Graham (som band) udsender en ret kraftig vibe, der siger at de næsten går mere op i deres interne venskab end i deres publikum. Som om at de først og fremmest hænger ud sammen musikalsk, og så får publikum bare lov til at være med på sidelinjen.