paint skrev:eks-Maupassant skrev:ajnaM skrev:Sophies-mor skrev:ajnaM skrev:Delfin skrev:ajnaM skrev:Der er mange former for psykisk sygdom - og måske også så mange, at det ikke rigtig giver mening at bruge en samlebetegnelse. Man kunne jo ikke forestille sig en overskrift med "fysisk syge venter længere tid på hjælp" - ingen ser 'fysisk syge' som en samlet gruppe. På samme måde kunne man med fordel skelne mere mellem forskellige grupper af psykisk syge, og måske endda komme til dér, hvor de bare er en del af alle de andre syge. Så der ikke er flere stigma forbundet med at have tourettes end at have brækket benet.
Det er vel fordi hatten er for stor, hvis man taler om somatisk syge som et samlet begreb, men man kan tale om ting, der ligner hinanden. Det giver fx ikke mening at putte ca 200 forskellige gigtsygdomme og ca samme antal kræftsygdomme i samme somatiske hat, men det giver mening at omtale hver af dem som en kategori for sig.
Ja, men man kan mene, hatten også er for stor, når det kommer til psykiske sygdomme. Man kommer hurtigt til at generalisere og øge stigmatiseringen, når man fremstiller psykisk syge som én mere eller mindre homogen gruppe. Og i øvrigt typisk fremstiller gruppen negativt.
Jeg tænker, mere viden om psykisk sygdom og variansen inden for gruppen kunne være en fordel - også for journalisterne.
Så du mener, at det ville være bedre, hvis vi tager mit eksempel i mit tidligere indlæg, at der stod:
"En 38-årig bipolar (eller psykotisk) mand stak sin støttepædagog ned" - frem for psykisk syg hvor der står bipolar?
Der vil jeg jo netop mene, at hvis man klasker selve diagnosen på, så vil den 38-årige mand blive langt mere genkendelig i offentligheden. For hvor mange bipolare mænd er der fx. i Maribo, der er 38 år?
Sådan rent teoretisk.
Det kan da for mig som nyhedslæser være pivende ligegyldigt, om manden er bipolar/ psykotisk/ sociopat eller lignende. Han stikker nogen ned.
Rent behandlingsmæssigt, der er det vigtigt, men ikke for offentligheden. Eller for den sags skyld for andre, der har en psykisk lidelse.
Kunne man så ikke nøjes med at skrive, at '38-årig mand stikker sin støttepædagog ned'? Hvis du ikke mener, hans diagnose har relevans for offentligheden? Det tror jeg måske, jeg ville gøre, og så skrive mere om mandens situation i artiklen.
Problemet er, at når man skriver 'psykisk syg stikker sin støttepædagog ned', og rigtig mange journalister bruger den samlebetegnelse i negative kontekster gennem lang tid, så får det en betydning for, hvordan folk opfatter psykisk syge.
Det giver jo sig selv, at eksempelvis en, der er kortvarigt ramt med stress, ikke er i samme kategori som den bipolære i den konkrete artikel. Men det kan man ikke vide, når man kun har én kategori.
Det er jo vigtigt at skrive han er psykisk syg, for at man forstår historien. Hvis man bare skriver "mand stikker person ned" (hvis man skriver "støttepædagog" kan man jo regne ud han er psykisk syg?) så tænker folk måske der er en bande i Maribo eller det er et familedrama eller terrorister eller hvad ved jeg. Folk vil ikke kunne forstå hvorfor han har stukket hende ned, og der vil komme alle mulige teorier og spekulationer om det.
Men når man skriver at gerningsmanden er psykisk syg så lukker man ligesom historien. Så regner man ikke med at der er andre med i det og sådan.
Det kan skrives på forskellige måder. Man behøver ikke at skrive "Psykisk syg, stikker støttepædagog ned med en kniv". Man kunne i stedet skrive "Støttepædagog, stukket ned. og nede i teksten formulere sig f.eks: Gerningsmanden (m/k), er en psykisk syg person"
Kun at bruge betegnelsen 'psykisk syg', får folk med psykiske sygdomme, til at fremstå som en ensartet homogen masse, på linie med 'hest', 'bil', 'jyde' osv. (uden sammenligning, i øvrigt)
Jeg kan godt se hvad du mener, men jeg tror ikke det hjælper at skrive "person". Fordi hvis man bare skriver "en person", det betyder ikke meget andet end "et X, der er et menneske", det tilføjer ikke noget nyt. Det er stadig en homogen masse.
Hvis en forfatter vil af-anonymisere say en "kriminalinspektør", hvis forfatteren ikke kan lide sætningen "kriminalinspektøren sad på sit kontor" fordi han vil ikke have han bare er en anonym kriminalinspektør, men en mere levende person af køb og blod, man relaterer til som ham og ikke bare kriminainspektør, ja så skriver de af gode grunde ikke bare "kriminalinspektøren, der var en person, sad på sit kontor", fordi det jo ikke tilføjer noget, det er bare mærkeligt. Der er jo ingen der sidder og tænker "wonder om han er en person eller ej" og så er de glade for at få at vide "nå ok han er en person."
De skriver i stedet måske "kriminalinspektøren, en desillusioneret ubarberet idealist på 34 år, sad på sit kontor" så han bliver mere sig selv.
Så der ville mere virke hvis man puttede nogen konkret ind om ham, "en psykisk syg, der tidligere byggede sin egen husbåd", eller "en psykisk syg, som i lang tid har skrevet på en bog om paraplyer" så åbner man en hel verden af ting om ham. Så BUM er vi ude over det med at han er er X i en kasse.
Journalistisk set bliver det bare lidt random, men måske var det en god vane at de altid smed en personlig detalje ind når de skriver om enkeltpersoner?
Tror desværre det overskrider journalisters evner og den tid de har til at skrive det at få nævnt et individualiserende træk ved alle de "type-personer" (psykisk syge, arbejdsløse, forskere, butiksejer") som de skriver om.