Hvilke fejl irriterer dig grænseløst?

[Misantropen]

Jeg har tidligere brokket mig over, at mange mennesker bytter rundt på personlige stedord og siger "xx og jeg", når det hedder "xx og mig". Det irriterer mig grænseløst. Nu har jeg så hørt noget, der om muligt er endnu værre. En af værterne i Luksusfælden sagde: "Det påvirker jo Kenneth og jegs muligheder".

Har du nogle eksempler? Jeg er altid i tvivl.

Hvis jeg skal beskrive noget med en jeg har en relation til, men uden det er med navn, siger jeg "mig og min veninde/søster/nabo..". Det lyder til at være forkert?

[Lys]

Jeg har tidligere brokket mig over, at mange mennesker bytter rundt på personlige stedord og siger "xx og jeg", når det hedder "xx og mig". Det irriterer mig grænseløst. Nu har jeg så hørt noget, der om muligt er endnu værre. En af værterne i Luksusfælden sagde: "Det påvirker jo Kenneth og jegs muligheder".

Har du nogle eksempler? Jeg er altid i tvivl.

Hvis jeg skal beskrive noget med en jeg har en relation til, men uden det er med navn, siger jeg "mig og min veninde/søster/nabo..". Det lyder til at være forkert?

Du skal bruge det stedord, du ville bruge, hvis det kun handlede om dig selv.

“Helle og jeg går til keramik” fordi det hedder “jeg går til keramik”.

“Mor rakte fadet til Helle og mig” fordi det hedder “Mor rakte fadet til mig”.

Der har været så meget fokus på, at man ikke må sige “mig og min søster...”, men at man skal sige “jeg...” at rigtigt mange også bruger “jeg der hvor man skal bruge “mig”.

[dgd2007]

Har du nogle eksempler? Jeg er altid i tvivl.

Hvis jeg skal beskrive noget med en jeg har en relation til, men uden det er med navn, siger jeg "mig og min veninde/søster/nabo..". Det lyder til at være forkert?

Lyset forklarer det jo meget godt med at man skal bruge jeg eller mig på samme måde som hvis der ikke var andre involverede.

Lige den med "mig og min søster" er der så to ting. Den ene er rent høflighedsteori: det er pænest at sige den anden først, uanset om det skal være jeg eller mig - altså "min søster og jeg/mig". Men det er ikke grammatik, bare Emma Gad.

Om det så skal være jeg eller mig, afhænger af sætningen.

Min søster og jeg besøgte X.
X besøgte min søster og mig.

Som Lys skriver, ville du jo ikke være i tvivl hvis søsteren ikke var med. Du ville aldrig sige: "Mig besøgte X" eller "X besøgte jeg." Så det skal bare være jeg/mig på samme måde selvom søsteren er blandet ind i det.

[dgd2007]

Jeg er selv sådan en der siger "Mig og Gerda skal.."
Hjælper det, hvis jeg lusker et 'vi' ind: "Mig og Gerda, vi skal... "?

Ha ha, ja det ville nok godt kunne slippe af sted med.
Det er vel ikke 100% korrekt, men hele det der bøjningssystem er jo lidt i opløsning på dansk.

Men altså det mest korrekte er selvfølgelig: "Gerda og jeg skal ..."

[Misantropen]

Jeg har tidligere brokket mig over, at mange mennesker bytter rundt på personlige stedord og siger "xx og jeg", når det hedder "xx og mig". Det irriterer mig grænseløst. Nu har jeg så hørt noget, der om muligt er endnu værre. En af værterne i Luksusfælden sagde: "Det påvirker jo Kenneth og jegs muligheder".

Har du nogle eksempler? Jeg er altid i tvivl.

Hvis jeg skal beskrive noget med en jeg har en relation til, men uden det er med navn, siger jeg "mig og min veninde/søster/nabo..". Det lyder til at være forkert?

Du skal bruge det stedord, du ville bruge, hvis det kun handlede om dig selv.

“Helle og jeg går til keramik” fordi det hedder “jeg går til keramik”.

“Mor rakte fadet til Helle og mig” fordi det hedder “Mor rakte fadet til mig”.

Der har været så meget fokus på, at man ikke må sige “mig og min søster...”, men at man skal sige “jeg...” at rigtigt mange også bruger “jeg der hvor man skal bruge “mig”.

Tak!

Jeg kan godt huske det du nævner med "jeg" i keramik-sætningen. Jeg tror jeg er blevet forvirret af programtitlen "Mig og min mor" og har tænkt at det måtte være rigtigt, men når jeg så er stødt på det du nævner i sidste afsnit er jeg kommet i tvivl uden at blive klogere.

[Ado]

[dgd2007]

[...]

Så må det jo være: en masser, flere massere ...

[Lys]

Jeg har tidligere brokket mig over, at mange mennesker bytter rundt på personlige stedord og siger "xx og jeg", når det hedder "xx og mig". Det irriterer mig grænseløst. Nu har jeg så hørt noget, der om muligt er endnu værre. En af værterne i Luksusfælden sagde: "Det påvirker jo Kenneth og jegs muligheder".

Har du nogle eksempler? Jeg er altid i tvivl.

Hvis jeg skal beskrive noget med en jeg har en relation til, men uden det er med navn, siger jeg "mig og min veninde/søster/nabo..". Det lyder til at være forkert?

Du skal bruge det stedord, du ville bruge, hvis det kun handlede om dig selv.

“Helle og jeg går til keramik” fordi det hedder “jeg går til keramik”.

“Mor rakte fadet til Helle og mig” fordi det hedder “Mor rakte fadet til mig”.

Der har været så meget fokus på, at man ikke må sige “mig og min søster...”, men at man skal sige “jeg...” at rigtigt mange også bruger “jeg der hvor man skal bruge “mig”.

Tak!

Jeg kan godt huske det du nævner med "jeg" i keramik-sætningen. Jeg tror jeg er blevet forvirret af programtitlen "Mig og min mor" og har tænkt at det måtte være rigtigt, men når jeg så er stødt på det du nævner i sidste afsnit er jeg kommet i tvivl uden at blive klogere.

Hvis nu man siger “her er et billede af mig og min mor”, så er det jo grammatisk rigtigt (men ikke så høfligt som at nævne sig selv sidst). Så isoleret set er vendingen “mig og min mor” jo ikke forkert - det afhænger af konteksten.

[LaMariposa]

Mit fitnesscenter har et skilt, der fortæller, at vi har en "hårtørre".

[Ata]

Jeg har tidligere brokket mig over, at mange mennesker bytter rundt på personlige stedord og siger "xx og jeg", når det hedder "xx og mig". Det irriterer mig grænseløst. Nu har jeg så hørt noget, der om muligt er endnu værre. En af værterne i Luksusfælden sagde: "Det påvirker jo Kenneth og jegs muligheder".

Har du nogle eksempler? Jeg er altid i tvivl.

Hvis jeg skal beskrive noget med en jeg har en relation til, men uden det er med navn, siger jeg "mig og min veninde/søster/nabo..". Det lyder til at være forkert?

Du skal bruge det stedord, du ville bruge, hvis det kun handlede om dig selv.

“Helle og jeg går til keramik” fordi det hedder “jeg går til keramik”.

“Mor rakte fadet til Helle og mig” fordi det hedder “Mor rakte fadet til mig”.

Der har været så meget fokus på, at man ikke må sige “mig og min søster...”, men at man skal sige “jeg...” at rigtigt mange også bruger “jeg der hvor man skal bruge “mig”.

ÅH, det er min yndlingsaversion. Der er SÅ mange, der siger det. Selv undervisere på universitetet og studieværter i fjernsynet. Hvor svært kan det for fanden være at høre, at det lyder helt forkert at sige "der er kommet en besked til Steffen og jeg"?!

[Ata]

Jeg har tidligere brokket mig over, at mange mennesker bytter rundt på personlige stedord og siger "xx og jeg", når det hedder "xx og mig". Det irriterer mig grænseløst. Nu har jeg så hørt noget, der om muligt er endnu værre. En af værterne i Luksusfælden sagde: "Det påvirker jo Kenneth og jegs muligheder".

Har du nogle eksempler? Jeg er altid i tvivl.

Hvis jeg skal beskrive noget med en jeg har en relation til, men uden det er med navn, siger jeg "mig og min veninde/søster/nabo..". Det lyder til at være forkert?

Du skal bruge det stedord, du ville bruge, hvis det kun handlede om dig selv.

“Helle og jeg går til keramik” fordi det hedder “jeg går til keramik”.

“Mor rakte fadet til Helle og mig” fordi det hedder “Mor rakte fadet til mig”.

Der har været så meget fokus på, at man ikke må sige “mig og min søster...”, men at man skal sige “jeg...” at rigtigt mange også bruger “jeg der hvor man skal bruge “mig”.

Tak!

Jeg kan godt huske det du nævner med "jeg" i keramik-sætningen. Jeg tror jeg er blevet forvirret af programtitlen "Mig og min mor" og har tænkt at det måtte være rigtigt, men når jeg så er stødt på det du nævner i sidste afsnit er jeg kommet i tvivl uden at blive klogere.

Hvis jeg står som grundled i sætning hedder det "jeg": Min mor og jeg går en tur.

Hvis det står som genstandsled (tror jeg det hedder), så hedder det "mig": Der kom en pakke til min mor og mig.

[Misantropen]

I en reklame for et program sagde speakeren "der er ingen plads til fejl".

Det lyder helt forkert og irriterende i mine ører, men nu skal jeg passe på med at udråbe det til en fejl bare fordi jeg aldrig er stødt på det før

[dgd2007]

I en reklame for et program sagde speakeren "der er ingen plads til fejl".

Det lyder helt forkert og irriterende i mine ører, men nu skal jeg passe på med at udråbe det til en fejl bare fordi jeg aldrig er stødt på det før

Det lyder lidt direkte oversat fra "there is no room for error".

[Misantropen]

I en reklame for et program sagde speakeren "der er ingen plads til fejl".

Det lyder helt forkert og irriterende i mine ører, men nu skal jeg passe på med at udråbe det til en fejl bare fordi jeg aldrig er stødt på det før

Det lyder lidt direkte oversat fra "there is no room for error".

Det skal jeg ikke kunne sige om det var. Det var på TV 2

[Ata]

I en reklame for et program sagde speakeren "der er ingen plads til fejl".

Det lyder helt forkert og irriterende i mine ører, men nu skal jeg passe på med at udråbe det til en fejl bare fordi jeg aldrig er stødt på det før

Jeg tænker, at "rum for fejl" ville være en mere normal formulering. Eller "plads til at begå fejl". Men jeg tror nu ikke, at jeg ville have studset over den selv...