Hvilke fejl irriterer dig grænseløst?

[Alenetid]

Når folk ikke kan udtale ordet “billeder”.

Det lyder forfærdeligt, når folk siger "bedler".

Ja!
Jeg tror, det mest er et hovedstadsfænomen

[LaMariposa]

Når folk ikke kan udtale ordet “billeder”.

Det lyder forfærdeligt, når folk siger "bedler".

Ja!
Jeg tror, det mest er et hovedstadsfænomen

Måske. Jeg lagde i hvert fald først mærke til det, da jeg flyttede fra Østjylland til København. Før levede jeg i lykkelig uvidenhed

[Kerrigan]

Nu, hvor jeg er godt i gang med at spamme tråden: Udtaler I ordet "vindruer" som viiin-druer eller vind-druer?

Vind-druer.
Jeg undskylder mig med dialekt.

Også vind-druer her.
Det er da meget normalt at stavelser ændrer udtalen lidt, når de sættes sammen med andre.

Ja, det sker jo forholdsvis automatisk. Men siger man vin(-druer), bevares betydningselementet i vin. Så fremgår det tydeligere, at vi har at gøre med druer, der bruges til vin.

Det er nok ret ligegyldigt for folk, der behersker dansk, men for dem, der skal lære sproget, bliver ordet måske nemmere at gennemskue.

Men altså, folk må sige, hvad de vil, jeg dømmer ikke. Jeg er bare nysgerrig

Det tror jeg at du til dels har ret i. Det er bl.a. derfor at jeg altid er meget opmærksom på min udtale når min mand spørger om udtalen på noget.
Dansk er dog et svært sprog at lære, især vokaler og alle de forskellige udtaler af dem. Min mand siger ofte killing i stedet for kylling (og det stopper aldrig med at være sjovt ).

[dgd2007]

Ja, det sker jo forholdsvis automatisk. Men siger man vin(-druer), bevares betydningselementet i vin. Så fremgår det tydeligere, at vi har at gøre med druer, der bruges til vin.

Det er nok ret ligegyldigt for folk, der behersker dansk, men for dem, der skal lære sproget, bliver ordet måske nemmere at gennemskue.

Men altså, folk må sige, hvad de vil, jeg dømmer ikke. Jeg er bare nysgerrig

Tja, jeg tror stavelserne er mere stabile på stavelsesbaserede sprog som de østasiatiske. De europæiske stavelser er jo sammensat af enkeltlyde som bliver påvirket af omgivelserne i højere grad end når de er "beskyttet" som en del af en fast stavelse. (Tror jeg.)

Men jo, da jeg lærte at sige vind-druer, tænkte jeg ikke på at man kunne lave vin af dem, bare at det var noget man spiste.

Men en skabte engang lidt morskab ved at udtale et musehul, så det lød som noget med de der halvgudinder der går rundt og inspirerer kunstnerne.

Og den sidste jeg hørte sige "sagfører", så man virkelig kunne høre at det var en sag han førte, var Misse Møhge i Matador.

Men jo til forståelsen af ordenes oprindelse, ville det måske hjælpe lidt hvis man sagde "durkslag" i stedet for "dørslag".

[Galoldriel]

Ja, det sker jo forholdsvis automatisk. Men siger man vin(-druer), bevares betydningselementet i vin. Så fremgår det tydeligere, at vi har at gøre med druer, der bruges til vin.

Det er nok ret ligegyldigt for folk, der behersker dansk, men for dem, der skal lære sproget, bliver ordet måske nemmere at gennemskue.

Men altså, folk må sige, hvad de vil, jeg dømmer ikke. Jeg er bare nysgerrig

Tja, jeg tror stavelserne er mere stabile på stavelsesbaserede sprog som de østasiatiske. De europæiske stavelser er jo sammensat af enkeltlyde som bliver påvirket af omgivelserne i højere grad end når de er "beskyttet" som en del af en fast stavelse. (Tror jeg.)

Men jo, da jeg lærte at sige vind-druer, tænkte jeg ikke på at man kunne lave vin af dem, bare at det var noget man spiste.

Men en skabte engang lidt morskab ved at udtale et musehul, så det lød som noget med de der halvgudinder der går rundt og inspirerer kunstnerne.

Og den sidste jeg hørte sige "sagfører", så man virkelig kunne høre at det var en sag han førte, var Misse Møhge i Matador.

Men jo til forståelsen af ordenes oprindelse, ville det måske hjælpe lidt hvis man sagde "durkslag" i stedet for "dørslag".

Eller gaffertape i stedet for gaffatape. Osv.

Det lyder spændende med de østasiatiske sprog. Det må du meget gerne fortælle mere om, dem ved jeg kun meget lidt om

[dgd2007]

[...]
Det lyder spændende med de østasiatiske sprog. Det må du meget gerne fortælle mere om, dem ved jeg kun meget lidt om

Ej, jeg er altså ikke ekspert eller noget, men jeg tog fx engang et japanskkursus for at snuse lidt til det.
Og læreren startede netop med at skrive en helt normal dansk sætning på tavlen, hvor der forekom tre e'er - som alle sammen udtaltes forskelligt! Det var jo noget rod, syntes hun. Men sådan var det heldigvis ikke i japansk.

De har flere forskellige skriftsystemer - et meget omfattende med nærmest små piktogrammer som hver især betyder det de ligner en lille smule, og så et der nærmest er lydskrift. Og det er vitterligt meget enkelt bygget op. Det er længe siden, så jeg husker det ikke helt præcist, men i princippet 8-9 vokaler, hver for sig en gyldig stavelse - lad os sige fx 'o'. Og så findes hele den samme remse også med én konsonant foran, fx: go, no, so ...

Så lydmæssigt er en stavelse altid en vokal, eller vokalen med én konsonant foran. Og disse stavelser udtales altid ens, uanset hvad der kommer før eller efter.

Jeg ved ikke om det altid holder 100% - men det kan jo forklare både hvorfor det godt kan lyde lidt staccato, og hvorfor det er tæt på umuligt for dem når de skal lære at i udenlandske ord kan en stavelse godt kan ende med 2-3 konsonanter!

[Galoldriel]

[...]
Det lyder spændende med de østasiatiske sprog. Det må du meget gerne fortælle mere om, dem ved jeg kun meget lidt om

Ej, jeg er altså ikke ekspert eller noget, men jeg tog fx engang et japanskkursus for at snuse lidt til det.
Og læreren startede netop med at skrive en helt normal dansk sætning på tavlen, hvor der forekom tre e'er - som alle sammen udtaltes forskelligt! Det var jo noget rod, syntes hun. Men sådan var det heldigvis ikke i japansk.

De har flere forskellige skriftsystemer - et meget omfattende med nærmest små piktogrammer som hver især betyder det de ligner en lille smule, og så et der nærmest er lydskrift. Og det er vitterligt meget enkelt bygget op. Det er længe siden, så jeg husker det ikke helt præcist, men i princippet 8-9 vokaler, hver for sig en gyldig stavelse - lad os sige fx 'o'. Og så findes hele den samme remse også med én konsonant foran, fx: go, no, so ...

Så lydmæssigt er en stavelse altid en vokal, eller vokalen med én konsonant foran. Og disse stavelser udtales altid ens, uanset hvad der kommer før eller efter.

Jeg ved ikke om det altid holder 100% - men det kan jo forklare både hvorfor det godt kan lyde lidt staccato, og hvorfor det er tæt på umuligt for dem når de skal lære at i udenlandske ord kan en stavelse godt kan ende med 2-3 konsonanter!

Tak - det er spændende! Sprog er i det hele taget blandt top tre af mine yndlingsemner, og det er skønt at lære noget nyt

[abcd]

Ja, det sker jo forholdsvis automatisk. Men siger man vin(-druer), bevares betydningselementet i vin. Så fremgår det tydeligere, at vi har at gøre med druer, der bruges til vin.

Det er nok ret ligegyldigt for folk, der behersker dansk, men for dem, der skal lære sproget, bliver ordet måske nemmere at gennemskue.

Men altså, folk må sige, hvad de vil, jeg dømmer ikke. Jeg er bare nysgerrig

Tja, jeg tror stavelserne er mere stabile på stavelsesbaserede sprog som de østasiatiske. De europæiske stavelser er jo sammensat af enkeltlyde som bliver påvirket af omgivelserne i højere grad end når de er "beskyttet" som en del af en fast stavelse. (Tror jeg.)

Men jo, da jeg lærte at sige vind-druer, tænkte jeg ikke på at man kunne lave vin af dem, bare at det var noget man spiste.

Men en skabte engang lidt morskab ved at udtale et musehul, så det lød som noget med de der halvgudinder der går rundt og inspirerer kunstnerne.

Og den sidste jeg hørte sige "sagfører", så man virkelig kunne høre at det var en sag han førte, var Misse Møhge i Matador.

Men jo til forståelsen af ordenes oprindelse, ville det måske hjælpe lidt hvis man sagde "durkslag" i stedet for "dørslag".

Man behøver ikke tage helt til Japan. Finsk er også fuldstændigt regelmæssigt med udtale.

[Galoldriel]

Ja, det sker jo forholdsvis automatisk. Men siger man vin(-druer), bevares betydningselementet i vin. Så fremgår det tydeligere, at vi har at gøre med druer, der bruges til vin.

Det er nok ret ligegyldigt for folk, der behersker dansk, men for dem, der skal lære sproget, bliver ordet måske nemmere at gennemskue.

Men altså, folk må sige, hvad de vil, jeg dømmer ikke. Jeg er bare nysgerrig

Tja, jeg tror stavelserne er mere stabile på stavelsesbaserede sprog som de østasiatiske. De europæiske stavelser er jo sammensat af enkeltlyde som bliver påvirket af omgivelserne i højere grad end når de er "beskyttet" som en del af en fast stavelse. (Tror jeg.)

Men jo, da jeg lærte at sige vind-druer, tænkte jeg ikke på at man kunne lave vin af dem, bare at det var noget man spiste.

Men en skabte engang lidt morskab ved at udtale et musehul, så det lød som noget med de der halvgudinder der går rundt og inspirerer kunstnerne.

Og den sidste jeg hørte sige "sagfører", så man virkelig kunne høre at det var en sag han førte, var Misse Møhge i Matador.

Men jo til forståelsen af ordenes oprindelse, ville det måske hjælpe lidt hvis man sagde "durkslag" i stedet for "dørslag".

Man behøver ikke tage helt til Japan. Finsk er også fuldstændigt regelmæssigt med udtale.

Ah ja, finsk! Et fantastisk sprog

[Delfin]

Asiatiske sprog er nu heller ikke lette for os at lære

Thailandsk er et tonalt sprog

Det er ikke kun de fremmede lyde, som gør thailandsk svært. Sproget har lyde, som vi ikke bruger, og som det kan være meget svært for os at lære at sige, fx "ng" først i et ord. Men det værste er tonerne. Thailandsk er et tonalt sprog, hvor der benyttes fem "toner". Vi er ganske vist vant til at bruge toner på dansk, men vi hos os skifter ordene ikke betydning, det er blot meningen, der kan skifte.

Ved spørgsmål på dansk kan vi bruge en stigende tone (/), fx "Er du hjemme?". "Hjemme" betyder stadig "hjemme", men takket være den stigende tone, ved vi, at det er et spørgsmål. Vi kan også bruge toner til at ændre betydningen lidt, fx ved at lægge tryk på et ord. "Det er ikke rigtigt" kontra "Det er ikke rigtigt", hvor vi udtaler "ikke" med en stigende og så faldende tone (^).

På thailandsk betyder tonerne i stedet, at der er tale om forskellige ord – og de kan være meget forskellige. Fx betyder ma: med en flad tone kom, má: med en stigende tone betyder hest, mens mă: med en faldende og så stigende tone betyder hund.

I dette tilfæle med lydskriften fra maprao kan du rent faktisk se forskel på de tre ord, men normalt vil du se alle tre ord skrevet som "maa" med latinske bogstaver. Skrevet på thailandsk, er det mere tydeligt, at det er tre forskellige ord. Her skrives de henholdsvis มา, ม้า og หมา.
https://rejse-til-thailand.dk/sprog

[dgd2007]

[...] men i princippet 8-9 vokaler, hver for sig en gyldig stavelse - lad os sige fx 'o'. Og så findes hele den samme remse også med én konsonant foran, fx: go, no, so ... [...]

Det skal måske også lige nævnes at stavelserne også har hver sit skrifttegn.
Så i eksemplet herover er 'o' ét tegn, men det er 'go' også, og 'no' og so'.

[Fledermäuslein]

Ja, det sker jo forholdsvis automatisk. Men siger man vin(-druer), bevares betydningselementet i vin. Så fremgår det tydeligere, at vi har at gøre med druer, der bruges til vin.

Det er nok ret ligegyldigt for folk, der behersker dansk, men for dem, der skal lære sproget, bliver ordet måske nemmere at gennemskue.

Men altså, folk må sige, hvad de vil, jeg dømmer ikke. Jeg er bare nysgerrig

Tja, jeg tror stavelserne er mere stabile på stavelsesbaserede sprog som de østasiatiske. De europæiske stavelser er jo sammensat af enkeltlyde som bliver påvirket af omgivelserne i højere grad end når de er "beskyttet" som en del af en fast stavelse. (Tror jeg.)

Men jo, da jeg lærte at sige vind-druer, tænkte jeg ikke på at man kunne lave vin af dem, bare at det var noget man spiste.

Men en skabte engang lidt morskab ved at udtale et musehul, så det lød som noget med de der halvgudinder der går rundt og inspirerer kunstnerne.

Og den sidste jeg hørte sige "sagfører", så man virkelig kunne høre at det var en sag han førte, var Misse Møhge i Matador.

Men jo til forståelsen af ordenes oprindelse, ville det måske hjælpe lidt hvis man sagde "durkslag" i stedet for "dørslag".

Man behøver ikke tage helt til Japan. Finsk er også fuldstændigt regelmæssigt med udtale.

Tyrkisk er også.

[dgd2007]

Man behøver ikke tage helt til Japan. Finsk er også fuldstændigt regelmæssigt med udtale.

Tyrkisk er også.

Skægt! Jeg havde godt hørt at finsk var meget nemt mht. at vide hvordan det staves, hvis man ved hvordan det udtales - og omvendt. Jeg tænkte det måske var fordi finsk skriftsprog var forholdsvis nyt (de var jo underlagt Sverige og senere Rusland i århundreder), så de måske havde haft mulighed for at begynde på en frisk.

Ved ikke om der kan være noget om det ... men det passer jo i hvert fald ikke på tyrkisk.

[Fledermäuslein]

Man behøver ikke tage helt til Japan. Finsk er også fuldstændigt regelmæssigt med udtale.

Tyrkisk er også.

Skægt! Jeg havde godt hørt at finsk var meget nemt mht. at vide hvordan det staves, hvis man ved hvordan det udtales - og omvendt. Jeg tænkte det måske var fordi finsk skriftsprog var forholdsvis nyt (de var jo underlagt Sverige og senere Rusland i århundreder), så de måske havde haft mulighed for at begynde på en frisk.

Ved ikke om der kan være noget om det ... men det passer jo i hvert fald ikke på tyrkisk.

Jo, det passer på den måde, at skriftsproget er relativt nyt, fordi de oprindeligt havde det arabiske alfabet og så besluttede Atatürk at anvende de latinske bogstaver i stedet for.

[dgd2007]

Jo, det passer på den måde, at skriftsproget er relativt nyt, fordi de oprindeligt havde det arabiske alfabet og så besluttede Atatürk at anvende de latinske bogstaver i stedet for.

Nå ja, selvfølgelig!

Og så, når man starter helt forfra, kan man jo bedre designe den overensstemmelse - i modsætning til vores hvor ordene er kommet dryssende efterhånden og i varierende grad har stavemåder fra den pågældende tids vaner, og/eller følger udtale- og stavereglerne fra det sprog de kom fra.