1234 skrev:
Men jeg mener så heller ikke det skal være en dans på roser, hvor der ingen problemer eller modgang er.
Selvfølgelig er det ikke godt for børn konstant at have problemer. Det er det jo ikke for nogen mennesker, men jeg synes også bare en del helt almindelig ting nærmest er blevet til halv børnemishandling og at man skader sit barn osv.
Det er heller ikke, fordi jeg er fortaler for, at man skal flytte børn 4-5 gange i deres liv, men det er mere den retorik med, at bare et skoleskift nærmest er total ødelæggere for barnets liv, jeg finder lidt overdrevet.
Men hvorfor er diplomatbarn lige præcist anderledes egentlig? At flytte en del rundt i Danmark behøver da ikke betyde man er en kastebold. Der kan være rigtig mange grunde til at en familie flytter rundt uden det betyder det er en normadefamilie med sociale problemer eller en enlig mor med et ustabilt liv.
Jeg synes det er anderledes, fordi jeg selv er sådan et barn. De første 6 år af mit liv boede vi i udlandet, hvor jeg var 3 sproget, mødte nye børn rigtig tit, som forsvandt ud af mit liv efter kort tid. 2 gange i løbet af min folkeskoletid, var vi ude igen i hhv 6 mdr og 12 måneder, min far var ude 2 år begge gange. Dog kom vi tilbage til den samme privatskole, når vi var tilbage i Danmark (vi havde også samme bolig hjemme). Min privatskole havde en del børn enten af diplomattyperne eller af folk der kun var her et år eller 2, derfor var der også en international del på skolen. Vi boede ikke langt fra et klassisk ambassadekvarter. Det var den livsstil mine forældre havde valgt for os, det passe vores temperament og de var indstillede på at droppe det, hvis det pludselig en dag ikke fungerede, enten for et af os børn eller en af dem og vi har mange gange fået at vide at vi måtte sige til, hvis det kom dertil.
Og ja, der var børn der aldrig faldt til. Det synes jeg er skide synd, der har forældrene nok tænkt mere på karriere end børnenes trivsel, men som jeg skrev før, så har langt det fleste af de her børn selv tilvalgt livsstilen som voksne, så de er nok ikke vildt traumatiserede.
Det samme har jeg og mine søskende, hvor mine 2 ældre søskende pt er udstationeret eller helt udflyttet og har stiftet familie ude, jeg selv, min kæreste og søn skal til udlandet næste år og min lillebror går med lign. overvejelser.
Men fx sådan et barn som min tidligere klassekammerat, med moren der mere gik op i sine kærester, hun var valgt et mega stabilt og meget “fast” voksenliv, det tror jeg måske godt kan have noget at gøre med at hun ikke aldrig nåede at falde til nogen steder som barn. Hun havde nok ikke meget valg, når moren skiftede Nordjylland ud med Sydsjælland, Fyn og så Nordsjælland til sidst.