Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Brænder du inde med noget, der ikke passer ind andre steder? Så passer det ind her.
Brugeravatar
Purple Haze
Indlæg: 9019
Tilmeldt: 3. jan 2016, 16:04
Kort karma: 1012
Geografisk sted: Kbh.
Likede indlæg: 21845

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Purple Haze » 12. sep 2018, 07:12

Stitch skrev:Jeg både cykler med musik i ørerne og taler i tlf med headset. Når jeg kører bil, hører jeg musik højt, snakker med de andre i bilen og taler i tlf via headset.

Skulle man bare sidde helt stille uden musik eller snak i en bil?



Ja, for ellers dør baby!
1
Hello to all intelligent lifeforms everywhere!
And to everybody else out there, the secret is to bang the rocks together guys.
Brugeravatar
Purple Haze
Indlæg: 9019
Tilmeldt: 3. jan 2016, 16:04
Kort karma: 1012
Geografisk sted: Kbh.
Likede indlæg: 21845

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Purple Haze » 12. sep 2018, 07:26

fisken80 skrev:
Purple Haze skrev:
Animi skrev:Jeg koncentrerer mig faktisk bedre om at cykle når jeg hører musik end når jeg ikke gør. Det lyder måske mærkeligt, men hvis jeg ikke hører musik, når jeg cykler, får jeg total tankemylder og fortaber mig fuldkommen u mine tanker. Det gør jeg til gengæld ikke, når jeg hører musik


This.
Husker, lærer og koncentrerer mig generelt bedre hvis jeg laver to ting på en gang.


Næppe. Al forskning viser, at det modsatte gør sig gældende. Men jeg er klar over, at du vil afvise det med, at lige netop DU er anderledes. Men jeg gad virkelig godt teste dig. Jeg tror du ville blive temmelig overrasket.
http://virkeligheden.dk/2014/hvad-forsk ... titasking/
https://www.b.dk/nationalt/farlig-vane- ... paa-cyklen (følge det hollandske institut for analyse af trafiksikkerhed, SWOV, er risikoen for at køre galt 30 procent højere for en cyklist, som altid bruger sin mobil og hører musik på køreturen, end for en cyklist, som aldrig gør det.)


Hører også næsten altid musik på arbejdet.
Jeg er bare ikke en af de personer der kan koncentrere mig om det jeg laver, når folk larmer rundt omkring mig - hvis det jeg primært laver ikke kræver min fulde opmærksomhed (rutineopgaver, cykle, gå mv).

Jeg bliver distraheret, hvis ikke jeg har noget der filtrer “larmen” fra. Hvilket er langt farligere end at jeg ikke kan høre bilen ude på vejen så hurtigt som en uden musik i ørene.
Man kan så argumentere for at jeg ikke burde bevæge mig udenfor en dør, men det er jo ikke holdbart.

Vil påstå at det der er farligt i trafikken er at folk ikke er opmærksomme, og at folk der hører musik mv. Ikke nødvendigvis er uopmærksomme.
0
Hello to all intelligent lifeforms everywhere!
And to everybody else out there, the secret is to bang the rocks together guys.
Brugeravatar
Fru Sunshine
Indlæg: 11519
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1738
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 16695

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Fru Sunshine » 13. sep 2018, 04:27

Der er altså mennesker, der bedre kan fokusere, når de har musik i ørerne. Jeg har en del elever, der virkelig får noget fra hånden, når de får lov at lukke sig inde med musik, mens de spræller rundt, hvis de kan høre resten af klassen.
3
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Brugeravatar
Fru Sunshine
Indlæg: 11519
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1738
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 16695

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Fru Sunshine » 13. sep 2018, 09:07

kartoffelpizza skrev:Jeg synes ikke det er pænt at være synligt gravid i et traditionelt brudeoutfit...

Jeg lignede i hvert fald en sæk kartofler i min første brudekjole. Godt nok en sæk af satin, men alligevel... :lol:
1
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Brugeravatar
dgd2007
Indlæg: 23772
Tilmeldt: 26. aug 2015, 20:59
Kort karma: 1202
Likede indlæg: 22016

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf dgd2007 » 19. sep 2018, 00:11

Ado skrev:Jeg håber sådan, at dem der skriver "samværd", "selvskab" og "massere kage" engang imellem læser i stavefejlstråden og lærer, at de skriver ord, som ikke eksisterer.

Dengang jeg begyndte at debattere, var det store modeord "selvværd". Det stavede jeg som regel "sælvejr" - men det var godt nok med vilje for at være lidt diabolsk. :)
3
Brugeravatar
HappyPaww
Indlæg: 5624
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:08
Kort karma: 794
Likede indlæg: 15465

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf HappyPaww » 19. sep 2018, 15:49

7/7 ordninger er i de fleste tilfælde ikke godt for børnene, men en egoistisk beslutning fra forældrenes side.
11
1234
Midlertidigt udelukket efter eget ønske
Indlæg: 5320
Tilmeldt: 18. feb 2018, 11:09
Kort karma: 257
Likede indlæg: 6679

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf 1234 » 19. sep 2018, 15:59

Efter min mening har folk en overdrevet holdning til, hvad der skader børn. Det er ligesom alt der bare er en smule modgang er mega skadeligt for børn.Nej det skader ikke børn det former dem som mennesker.
Og nej jeg snakker selvfølgelig ikke om direkte omsorgssvigt om den slags, men helt almindelig ting som uenige forældre, skilsmisse, skoleskift og den slags.

Jeg er i dag fx dybt taknemlig for jeg skiftede skole relativt mange gange. Det var ikke noget mine forældre decideret valgte, men bare en realitet pga. skolelukning, skole uden overbygning og efterskole. Jeg er dog ret sikker på det en af grundene til jeg er et meget fleksibelt menneske i dag, der er god til at indgå i nye kontekster og møde nye mennesker.
5
Sof
Indlæg: 1730
Tilmeldt: 16. maj 2018, 10:28
Kort karma: 111
Likede indlæg: 2501

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Sof » 19. sep 2018, 16:07

1234 skrev:Efter min mening har folk en overdrevet holdning til, hvad der skader børn. Det er ligesom alt der bare er en smule modgang er mega skadeligt for børn.Nej det skader ikke børn det former dem som mennesker.
Og nej jeg snakker selvfølgelig ikke om direkte omsorgssvigt om den slags, men helt almindelig ting som uenige forældre, skilsmisse, skoleskift og den slags.

Jeg er i dag fx dybt taknemlig for jeg skiftede skole relativt mange gange. Det var ikke noget mine forældre decideret valgte, men bare en realitet pga. skolelukning, skole uden overbygning og efterskole. Jeg er dog ret sikker på det en af grundene til jeg er et meget fleksibelt menneske i dag, der er god til at indgå i nye kontekster og møde nye mennesker.

Men i dit tilfælde, bortset fra efterskolen måske, der har alle de andre børn også skulle rykke videre og i manges tilfælde vil så være noget velkendt hvor de rykker hen, fordi nogle klassekammerater rykker med.

Jeg gik i klasse med en pige i 8-9, som havde gået i 3-4 skoler før hun kom til vores, fordi moren flyttede rundt mellem kærester og slæbte to børn med hver gang. Moren var egentlig flink nok, men jeg tror ikke hun har haft nogen ide om hvad det gjorde ved hendes børn, at rykke sådan rundt.
6
1234
Midlertidigt udelukket efter eget ønske
Indlæg: 5320
Tilmeldt: 18. feb 2018, 11:09
Kort karma: 257
Likede indlæg: 6679

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf 1234 » 19. sep 2018, 16:11

Sof skrev:Men i dit tilfælde, bortset fra efterskolen måske, der har alle de andre børn også skulle rykke videre og i manges tilfælde vil så være noget velkendt hvor de rykker hen, fordi nogle klassekammerater rykker med.

Jeg gik i klasse med en pige i 8-9, som havde gået i 3-4 skoler før hun kom til vores, fordi moren flyttede rundt mellem kærester og slæbte to børn med hver gang. Moren var egentlig flink nok, men jeg tror ikke hun har haft nogen ide om hvad det gjorde ved hendes børn,

Jeg var den eneste der rykkede med, fordi resten af min klasse blev på friskolen, som blev oprettet. Mine forældre havde ikke tiltro til den nye skoleinspektør, som havde været deres nabo i mange år. Til overbygningen var der ganske rigtig 2 i min klasse, men ved efterskole og gymnasiet var der ingen jeg kendte.

Det kommer jo an på barnet. Jeg kender også diplomatbørn, der har flyttet så mange gange, hvor de også har skiftet land og sprog.
De elskede det og vil også selv være diplomater. Og så der selvfølgelig også børn der ville have mistrives ved den model, men jeg synes ikke man som en selvfølgelig skal antage at skifte fx skader børn. Ligesom en skilsmisse nødvendigvis heller ikke gør det.
3
Sof
Indlæg: 1730
Tilmeldt: 16. maj 2018, 10:28
Kort karma: 111
Likede indlæg: 2501

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Sof » 19. sep 2018, 16:56

1234 skrev:
Sof skrev:Men i dit tilfælde, bortset fra efterskolen måske, der har alle de andre børn også skulle rykke videre og i manges tilfælde vil så være noget velkendt hvor de rykker hen, fordi nogle klassekammerater rykker med.

Jeg gik i klasse med en pige i 8-9, som havde gået i 3-4 skoler før hun kom til vores, fordi moren flyttede rundt mellem kærester og slæbte to børn med hver gang. Moren var egentlig flink nok, men jeg tror ikke hun har haft nogen ide om hvad det gjorde ved hendes børn,

Jeg var den eneste der rykkede med, fordi resten af min klasse blev på friskolen, som blev oprettet. Mine forældre havde ikke tiltro til den nye skoleinspektør, som havde været deres nabo i mange år. Til overbygningen var der ganske rigtig 2 i min klasse, men ved efterskole og gymnasiet var der ingen jeg kendte.

Det kommer jo an på barnet. Jeg kender også diplomatbørn, der har flyttet så mange gange, hvor de også har skiftet land og sprog.
De elskede det og vil også selv være diplomater. Og så der selvfølgelig også børn der ville have mistrives ved den model, men jeg synes ikke man som en selvfølgelig skal antage at skifte fx skader børn. Ligesom en skilsmisse nødvendigvis heller ikke gør det.


Kan godt se dit tilfælde måske er anderledes.

Synes dog ikke rigtig man kan trække diplomatbørn ind, den type familier har typisk et helt andet udgangspunkt og det er en livsstil. Selvfølgelig er der nogle af de børn der mistrives os, men af dem jeg har kendt diplomater, som expat-børn, de har selv fortsat ad den vej i deres uddannelsesvalg og voksenliv, hvor de børn som har været kastebolde, i de tilfælde jeg kender til, er ret mærkede af det i deres voksne liv.

Men vi er enige i at børn kan klare meget mere end mange giver dem credit for, jeg ville for mange af de børn bare ønske et børneliv som ikke var fyldt med modgang, som “skal klares”.

Fordi der er gode skilsmisser, er det jo ikke mindre synd for det barn der har de forældre hvor det på ingen måde fungerer, af den ene eller anden årsag.
4
1234
Midlertidigt udelukket efter eget ønske
Indlæg: 5320
Tilmeldt: 18. feb 2018, 11:09
Kort karma: 257
Likede indlæg: 6679

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf 1234 » 19. sep 2018, 17:09

Sof skrev:Kan godt se dit tilfælde måske er anderledes.

Synes dog ikke rigtig man kan trække diplomatbørn ind, den type familier har typisk et helt andet udgangspunkt og det er en livsstil. Selvfølgelig er der nogle af de børn der mistrives os, men af dem jeg har kendt diplomater, som expat-børn, de har selv fortsat ad den vej i deres uddannelsesvalg og voksenliv, hvor de børn som har været kastebolde, i de tilfælde jeg kender til, er ret mærkede af det i deres voksne liv.

Men vi er enige i at børn kan klare meget mere end mange giver dem credit for, jeg ville for mange af de børn bare ønske et børneliv som ikke var fyldt med modgang, som “skal klares”.

Fordi der er gode skilsmisser, er det jo ikke mindre synd for det barn der har de forældre hvor det på ingen måde fungerer, af den ene eller anden årsag.


Men jeg mener så heller ikke det skal være en dans på roser, hvor der ingen problemer eller modgang er.
Selvfølgelig er det ikke godt for børn konstant at have problemer. Det er det jo ikke for nogen mennesker, men jeg synes også bare en del helt almindelig ting nærmest er blevet til halv børnemishandling og at man skader sit barn osv.
Det er heller ikke, fordi jeg er fortaler for, at man skal flytte børn 4-5 gange i deres liv, men det er mere den retorik med, at bare et skoleskift nærmest er total ødelæggere for barnets liv, jeg finder lidt overdrevet.

Men hvorfor er diplomatbarn lige præcist anderledes egentlig? At flytte en del rundt i Danmark behøver da ikke betyde man er en kastebold. Der kan være rigtig mange grunde til at en familie flytter rundt uden det betyder det er en normadefamilie med sociale problemer eller en enlig mor med et ustabilt liv.
3
Brugeravatar
Tux
Indlæg: 3042
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:36
Kort karma: 182
Likede indlæg: 5788

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Tux » 19. sep 2018, 17:16

99.9% af dem der harcelerer over Danske Bank og Thomas Borgen aner ikke hvad sagen drejer sig om..
3
Sof
Indlæg: 1730
Tilmeldt: 16. maj 2018, 10:28
Kort karma: 111
Likede indlæg: 2501

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Sof » 19. sep 2018, 17:34

1234 skrev:
Men jeg mener så heller ikke det skal være en dans på roser, hvor der ingen problemer eller modgang er.
Selvfølgelig er det ikke godt for børn konstant at have problemer. Det er det jo ikke for nogen mennesker, men jeg synes også bare en del helt almindelig ting nærmest er blevet til halv børnemishandling og at man skader sit barn osv.
Det er heller ikke, fordi jeg er fortaler for, at man skal flytte børn 4-5 gange i deres liv, men det er mere den retorik med, at bare et skoleskift nærmest er total ødelæggere for barnets liv, jeg finder lidt overdrevet.

Men hvorfor er diplomatbarn lige præcist anderledes egentlig? At flytte en del rundt i Danmark behøver da ikke betyde man er en kastebold. Der kan være rigtig mange grunde til at en familie flytter rundt uden det betyder det er en normadefamilie med sociale problemer eller en enlig mor med et ustabilt liv.


Jeg synes det er anderledes, fordi jeg selv er sådan et barn. De første 6 år af mit liv boede vi i udlandet, hvor jeg var 3 sproget, mødte nye børn rigtig tit, som forsvandt ud af mit liv efter kort tid. 2 gange i løbet af min folkeskoletid, var vi ude igen i hhv 6 mdr og 12 måneder, min far var ude 2 år begge gange. Dog kom vi tilbage til den samme privatskole, når vi var tilbage i Danmark (vi havde også samme bolig hjemme). Min privatskole havde en del børn enten af diplomattyperne eller af folk der kun var her et år eller 2, derfor var der også en international del på skolen. Vi boede ikke langt fra et klassisk ambassadekvarter. Det var den livsstil mine forældre havde valgt for os, det passe vores temperament og de var indstillede på at droppe det, hvis det pludselig en dag ikke fungerede, enten for et af os børn eller en af dem og vi har mange gange fået at vide at vi måtte sige til, hvis det kom dertil.

Og ja, der var børn der aldrig faldt til. Det synes jeg er skide synd, der har forældrene nok tænkt mere på karriere end børnenes trivsel, men som jeg skrev før, så har langt det fleste af de her børn selv tilvalgt livsstilen som voksne, så de er nok ikke vildt traumatiserede.
Det samme har jeg og mine søskende, hvor mine 2 ældre søskende pt er udstationeret eller helt udflyttet og har stiftet familie ude, jeg selv, min kæreste og søn skal til udlandet næste år og min lillebror går med lign. overvejelser.

Men fx sådan et barn som min tidligere klassekammerat, med moren der mere gik op i sine kærester, hun var valgt et mega stabilt og meget “fast” voksenliv, det tror jeg måske godt kan have noget at gøre med at hun ikke aldrig nåede at falde til nogen steder som barn. Hun havde nok ikke meget valg, når moren skiftede Nordjylland ud med Sydsjælland, Fyn og så Nordsjælland til sidst.
0
1234
Midlertidigt udelukket efter eget ønske
Indlæg: 5320
Tilmeldt: 18. feb 2018, 11:09
Kort karma: 257
Likede indlæg: 6679

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf 1234 » 19. sep 2018, 17:41

Sof skrev:Jeg synes det er anderledes, fordi jeg selv er sådan et barn. De første 6 år af mit liv boede vi i udlandet, hvor jeg var 3 sproget, mødte nye børn rigtig tit, som forsvandt ud af mit liv efter kort tid. 2 gange i løbet af min folkeskoletid, var vi ude igen i hhv 6 mdr og 12 måneder, min far var ude 2 år begge gange. Dog kom vi tilbage til den samme privatskole, når vi var tilbage i Danmark (vi havde også samme bolig hjemme). Min privatskole havde en del børn enten af diplomattyperne eller af folk der kun var her et år eller 2, derfor var der også en international del på skolen. Vi boede ikke langt fra et klassisk ambassadekvarter. Det var den livsstil mine forældre havde valgt for os, det passe vores temperament og de var indstillede på at droppe det, hvis det pludselig en dag ikke fungerede, enten for et af os børn eller en af dem og vi har mange gange fået at vide at vi måtte sige til, hvis det kom dertil.

Og ja, der var børn der aldrig faldt til. Det synes jeg er skide synd, der har forældrene nok tænkt mere på karriere end børnenes trivsel, men som jeg skrev før, så har langt det fleste af de her børn selv tilvalgt livsstilen som voksne, så de er nok ikke vildt traumatiserede.
Det samme har jeg og mine søskende, hvor mine 2 ældre søskende pt er udstationeret eller helt udflyttet og har stiftet familie ude, jeg selv, min kæreste og søn skal til udlandet næste år og min lillebror går med lign. overvejelser.

Men fx sådan et barn som min tidligere klassekammerat, med moren der mere gik op i sine kærester, hun var valgt et mega stabilt og meget “fast” voksenliv, det tror jeg måske godt kan have noget at gøre med at hun ikke aldrig nåede at falde til nogen steder som barn. Hun havde nok ikke meget valg, når moren skiftede Nordjylland ud med Sydsjælland, Fyn og så Nordsjælland til sidst.


Men igen det behøver jo ikke være den slags mor? Jeg synes det en mærkelig ting, at diplomatfamilier er helt unikke og nemt kan styre det, mens alle andre familier, der flytter meget automatisk er ustabil og ikke tænker på deres børn. Jeg ved der findes lorte forældre begge steder, der ikke har deres børn med i det og der findes gode forældre ved begge dele som har fint styr på det og tager hånd om deres børn.

Og bare fordi man har valgt noget andet end ens forældre behøver det jo ikke betyde, at ens barndom var dårlig.
Jeg har stortset valgt alt modsat mine forældre, men det har nu intet at gøre med jeg synes min barndom var dårlig.
Jeg vil bare ikke have deres voksenliv.
3
Sof
Indlæg: 1730
Tilmeldt: 16. maj 2018, 10:28
Kort karma: 111
Likede indlæg: 2501

Re: Det må man ikke sige, så det gør jeg alligevel!

Indlægaf Sof » 19. sep 2018, 18:03

1234 skrev:
Men igen det behøver jo ikke være den slags mor? Jeg synes det en mærkelig ting, at diplomatfamilier er helt unikke og nemt kan styre det, mens alle andre familier, der flytter meget automatisk er ustabil og ikke tænker på deres børn. Jeg ved der findes lorte forældre begge steder, der ikke har deres børn med i det og der findes gode forældre ved begge dele som har fint styr på det og tager hånd om deres børn.

Og bare fordi man har valgt noget andet end ens forældre behøver det jo ikke betyde, at ens barndom var dårlig.
Jeg har stortset valgt alt modsat mine forældre, men det har nu intet at gøre med jeg synes min barndom var dårlig.
Jeg vil bare ikke have deres voksenliv.


Men du er ressourcestærk nok til at træffe det valg. Det samme er diplomatfamilierne oftest. Jeg kalder dem ikke unikke, har endda skrevet at jeg også har set børn der ikke trivedes i det liv, men langt størstedelen havde overskud til at gøre livsstilen til et godt børne- og familieliv.

Der skal nok være nogle ressourcestærke familier blandt dem der flytter meget, men jeg vil tro at langt størstedelen ikke er det.
1

Tilbage til "Generelt"