Jeg ville også udtale det, som personen ønsker det, for man kan komme nok så meget og sige, at man er vant til at udtale det på anden vis, men det må være personens ønske, der betyder mest. Det er mangel på respekt at blive ved med at udtale et navn forkert, når man er blevet anvist, hvordan det skal udtales for den person.
Når det så er sagt, er jeg vant til at udtale det på den engelske/franske måde: Michelle uden e til sidst. Jeg har nemlig et nært familiemedlem, der hedder Michelle - udtalt uden e til sidst - og vi er alle fra Midt-/Vestsjælland. Men hun bliver hele tiden kaldt det MED e af rigtig mange, og hun er ved at blive sindssyg af det til tider. Da hun gik i skole, var der et par af drengene og hendes lærer, der fik for vane at rette folk, når de hørte dem udtale det med e til sidst. Det lød som et ekko til tider:
-------------------------------------------------------------
Person 1: Hey Michel-le, jeg...
Klassekammerat eller lærer: Hun hedder Michelle...
(forvirret fortsætter personen, der ikke helt har registreret, hvad der blev sagt)
Person 1: Michel-le, jeg ville...
Klassekammerat eller lærer: HUN HEDDER MICHELLE... (denne gang med højere stemme og mere betoning)
Michelle selv nåede sjældent at sige noget, når de var til stede.
---------------------------------------------------------------
Hun havde også en lærer, der blev ved at kalde hende Michel-le, og her foreslog vi, at hun begyndte at kalde hende for Bent-e, men det var Michelle for genert til.
Der er også en del i dag, der udtaler det forkert, og mange af dem lærer det aldrig på trods af det utallige rettelser - især voksne er slemme til at blive ved - så nogle gange resignerer hun og lader som ingenting. Jeg er glad for, det ikke er mig, for jeg ville blive evigt irriteret. Det er ikke så meget det, at de siger det forkert første gang, men det at de bliver ved, selv om man retter dem. De ville vel selv blive irriterede, hvis man udtalte deres navne forkert, har jeg stærkt på fornemmelsen.