Apotekets viden om medicin - eller mangel på samme

[Myresluger]

Jeg er farmaceut, men arbejder ikke på apotek. Der er jo oftest kun en eller to farmaceuter på arbejde på et apotek. Resten er farmakonomer, der, pardon my french, har en udvidet butiksuddannelse. Men jeg må sige at da jeg var i apotekspraktik for ca 100 år siden, var de ting i efterlyser, det farmaceuten skulle kunne. Fagligt ved farmaceuter - gennem uddannelsen mere om medicin end læger.
Jeg synes også du skal klage, det du efterlyser er jo grunden til at vi ikke henter medicin i Føtex.

[Lykke]

Når jeg har købt et slimløsende middel er jeg blevet spurgt om jeg var gravid. Det samme med Ipren eller om jeg ønskede det. For så
Måtte jeg ikke tage Ipren.

Ellers har jeg prøvet at købe børnemovicol og børnepanodil. Det skal jeg aldrig købe på et apotek igen. Mage til talen ned til mig har jeg aldrig oplevet. Så det bliver købt på nettet fra nu af.

Jeg forstår faktisk slet ikke konceptet apotek. Det er som om de har et monopol, som så bliver forvaltet på en meget mærkelig måde. Når noget er håndkøb, så skal man ikke stå og tigge og be for at få lov at få noget udleveret.

[Stars]

Jeg arbejder selv på apotek og det i en by med fem apoteksenheder (to apoteker med hhv. to og en filialer) så konkurrencen er høj, hvorfor kundeservice er i højsæde. Jeg har dog tidligere arbejdet på landapotek, hvor konkurrencen ikke var særlig høj og der var både faglighed og kundeservice mildt sagt til at lukke op og skide i. Så det kan virkelig variere fra apotek til apotek, hvilken service og viden man kan opleve.

Jeg lægger mere vægt på kommunikation, så jeg spørger altid om det skal være den seneste recept, der er kommet ind, spørger ind til datoen for bestilling bare for at være sikker, tjekker om der er en gammel recept og ser om styrken er den samme og spørger om det er ok at tage på den gamle først. Og så afklarer jeg om doseringen er den samme som på den nye (som jeg kan tjekke ved at udskrive en oversigt fra serveren, eller lige kort hente recepten ned).

Det er heldigvis ikke det eneste apotek - det ligger bare mest praktisk i forhold til min arbejdsplads. Det er forøvrigt en filial, så jeg tænker, at apotekeren ikke er særlig meget til stede.

Mit lokale apotek har jeg ingen klager over - der er altid venlig ekspedition - og iøvrigt samme omhyggelighed som du beskriver, hvis der er flere recepter på serveren. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, de ville have fanget, at recepten var udløbet.

[Chatsy]

Det er heldigvis ikke det eneste apotek - det ligger bare mest praktisk i forhold til min arbejdsplads. Det er forøvrigt en filial, så jeg tænker, at apotekeren ikke er særlig meget til stede.

Mit lokale apotek har jeg ingen klager over - der er altid venlig ekspedition - og iøvrigt samme omhyggelighed som du beskriver, hvis der er flere recepter på serveren. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, de ville have fanget, at recepten var udløbet.

Det er bestemt ikke utænkeligt, at når det er en filial, er apotekeren der nok ikke så meget. Det kommer an på den enkelte. Nogle apoteker befinder sig slet ikke på nogen af deres enheder og kigger kun forbi nu og da, hvor andre sørger for at arbejde på alle enheder for at gøre sig synlig og følge med i den daglige drift.
Men såfremt det er en filial, der er overladt til sig selv, kan jeg godt forestille mig at der slækkes lidt på arbejdsstandarden, hvis der ikke er en daglig leder eller filialleder til at hanke op i dem. Den tendens har jeg set før på en af mine forrige arbejdspladser.
I hvert fald, da det er en filial, hvis du ved hvor og har mulighed for at tage til hovedapoteket, hvor sandsynligheden for at apotekeren er til stede er lidt bedre, kunne du forsøge at henvende dig der. Eller evt. ringe og spørge efter apotekeren for at beskrive hændelsen for det kan de sagtens se i deres system, hvem der har og hvad der er ekspederet.

Resten er farmakonomer, der, pardon my french, har en udvidet butiksuddannelse.

Nu har jeg tygget lidt på den bemærkning, for bevares, der er i vores fag megen fokus på salg og service, men derfra og så til helt at omgå det arbejde, der også foregår væk fra skranken er ret usagligt. Nu arbejder jeg fx med DDKM og det har jeg svært ved at se, hvordan det kan kædes sammen med en butiksuddannelse.
Fair nok hvis man kun har mødt dem, som ikke har nogen faglig stolthed - typisk unge/nyuddannede som hellere vil være sælgere end aktiv del af den primære sundhedssektor eller ældre som arbejder efter de "gamle dage" hvor dialog om medicin netop ikke var tilladt - men derfra og så til at skære en hel faggruppe over en kam. Altså helt ærligt, jeg kunne gøre samme nummer om farmaceuter og sygeplejersker baseret på dem, der har været mindre heldige repræsentanter af deres faggruppe. Fx. farmaceuten der ikke kendte forskellen mellem hydrochlortiazid og bendroflumethiazid (særligt relevant i lyset af nylig medieomtale), eller sygeplejersken der troede amoxicillin er en syntetisk penicillin og derfor ikke "rigtig" penicillin så derfor kunne en patient med cave for penicillin godt tage det så jeg behøvede da ikke at blive stillet om til lægen for at få ordineret noget andet.
Herregud, selv læger har jeg måttet diskutere med omkring medicinering og lægemiddelformer. Der var en læge, der ikke kunne se problemet i at dosere fast med mere end 4 g paracetamol i døgnet, thi "det kan der vel ikke ske noget ved". Eller lægen der ikke kunne forstå, at man ikke burde ordinere lægemidler i depotformulering til en patient, der har haft gastric bypass. Der var også en læge, der stort set lod mig om at ordinere noget nyt inhalationsmedicin til en patient med lav lungekapacitet, fordi vedkommende efter egne ord "ikke selv ved så meget om det der".

Der er sorte får i alle faggrupper, men derfor behøver man da ikke rakke ned på en hel faggruppe af den årsag.

[Myresluger]

Det er heldigvis ikke det eneste apotek - det ligger bare mest praktisk i forhold til min arbejdsplads. Det er forøvrigt en filial, så jeg tænker, at apotekeren ikke er særlig meget til stede.

Mit lokale apotek har jeg ingen klager over - der er altid venlig ekspedition - og iøvrigt samme omhyggelighed som du beskriver, hvis der er flere recepter på serveren. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, de ville have fanget, at recepten var udløbet.

Det er bestemt ikke utænkeligt, at når det er en filial, er apotekeren der nok ikke så meget. Det kommer an på den enkelte. Nogle apoteker befinder sig slet ikke på nogen af deres enheder og kigger kun forbi nu og da, hvor andre sørger for at arbejde på alle enheder for at gøre sig synlig og følge med i den daglige drift.
Men såfremt det er en filial, der er overladt til sig selv, kan jeg godt forestille mig at der slækkes lidt på arbejdsstandarden, hvis der ikke er en daglig leder eller filialleder til at hanke op i dem. Den tendens har jeg set før på en af mine forrige arbejdspladser.
I hvert fald, da det er en filial, hvis du ved hvor og har mulighed for at tage til hovedapoteket, hvor sandsynligheden for at apotekeren er til stede er lidt bedre, kunne du forsøge at henvende dig der. Eller evt. ringe og spørge efter apotekeren for at beskrive hændelsen for det kan de sagtens se i deres system, hvem der har og hvad der er ekspederet.

Resten er farmakonomer, der, pardon my french, har en udvidet butiksuddannelse.

Nu har jeg tygget lidt på den bemærkning, for bevares, der er i vores fag megen fokus på salg og service, men derfra og så til helt at omgå det arbejde, der også foregår væk fra skranken er ret usagligt. Nu arbejder jeg fx med DDKM og det har jeg svært ved at se, hvordan det kan kædes sammen med en butiksuddannelse.
Fair nok hvis man kun har mødt dem, som ikke har nogen faglig stolthed - typisk unge/nyuddannede som hellere vil være sælgere end aktiv del af den primære sundhedssektor eller ældre som arbejder efter de "gamle dage" hvor dialog om medicin netop ikke var tilladt - men derfra og så til at skære en hel faggruppe over en kam. Altså helt ærligt, jeg kunne gøre samme nummer om farmaceuter og sygeplejersker baseret på dem, der har været mindre heldige repræsentanter af deres faggruppe. Fx. farmaceuten der ikke kendte forskellen mellem hydrochlortiazid og bendroflumethiazid (særligt relevant i lyset af nylig medieomtale), eller sygeplejersken der troede amoxicillin er en syntetisk penicillin og derfor ikke "rigtig" penicillin så derfor kunne en patient med cave for penicillin godt tage det så jeg behøvede da ikke at blive stillet om til lægen for at få ordineret noget andet.
Herregud, selv læger har jeg måttet diskutere med omkring medicinering og lægemiddelformer. Der var en læge, der ikke kunne se problemet i at dosere fast med mere end 4 g paracetamol i døgnet, thi "det kan der vel ikke ske noget ved". Eller lægen der ikke kunne forstå, at man ikke burde ordinere lægemidler i depotformulering til en patient, der har haft gastric bypass. Der var også en læge, der stort set lod mig om at ordinere noget nyt inhalationsmedicin til en patient med lav lungekapacitet, fordi vedkommende efter egne ord "ikke selv ved så meget om det der".

Der er sorte får i alle faggrupper, men derfor behøver man da ikke rakke ned på en hel faggruppe af den årsag.

Det var faktisk ikke for at rakke ned på farmakonomerne, beklager hvis det lød sådan. Jeg har mødt mange dygtige farmakonomer.

Men når folk i lyder som om alle ansatte på apotek er farmaceuter -og det jo de færreste der er. Og så er der altså stor forskel på en 5 årig universitetsuddannels og en uddannelse dere primært forgår på apoteket - og jo der er undervisning på apoteket og skoleophold det ved jeg godt. Dengang man skiftede titlen fra apoteksassistent til farmakonom, forsøgte man at få lov til at kalde sig bachelor i farmaci, det fik man ikke lov til, da der niveau mæssigt er langt til universitetesniveau. Det er der ikke noget galt med - der er i min optik heller ikke noget galt med butiksuddannelser.

[Chatsy]

Det var faktisk ikke for at rakke ned på farmakonomerne, beklager hvis det lød sådan. Jeg har mødt mange dygtige farmakonomer.

Men når folk i lyder som om alle ansatte på apotek er farmaceuter -og det jo de færreste der er. Og så er der altså stor forskel på en 5 årig universitetsuddannels og en uddannelse dere primært forgår på apoteket - og jo der er undervisning på apoteket og skoleophold det ved jeg godt. Dengang man skiftede titlen fra apoteksassistent til farmakonom, forsøgte man at få lov til at kalde sig bachelor i farmaci, det fik man ikke lov til, da der niveau mæssigt er langt til universitetesniveau. Det er der ikke noget galt med - der er i min optik heller ikke noget galt med butiksuddannelser.

Selvfølgelig kan farmaceuter og farmakonomer ikke sidestilles, så vidt er jeg enig, men derfra og så trække farmakonomuddannelsen i den stik modsatte vej og beskrive det som en udvidet butiksuddannelse er altså ikke fair. Det er en sundhedsfaglig uddannelse, hvor der er en afgrening med fokus på salg og service men det er stadig kun en mindre del af hvad vi ellers arbejder med. Jeg anser heller ikke butiksuddannelse for noget mindreværdigt, men det er stadig nedladende hvis det bliver brugt som en overordnet beskrivelse af farmakonomuddannelsen, når det er noget der ikke kan sidestilles. Præcis som farmaceuter og farmakonomer ikke kan.
Derfor blev jeg stødt, men jeg godtager at det ikke var din hensigt.

[Santa]

Når jeg har købt et slimløsende middel er jeg blevet spurgt om jeg var gravid. Det samme med Ipren eller om jeg ønskede det. For så
Måtte jeg ikke tage Ipren.

Ellers har jeg prøvet at købe børnemovicol og børnepanodil. Det skal jeg aldrig købe på et apotek igen. Mage til talen ned til mig har jeg aldrig oplevet. Så det bliver købt på nettet fra nu af.

Jeg forstår faktisk slet ikke konceptet apotek. Det er som om de har et monopol, som så bliver forvaltet på en meget mærkelig måde. Når noget er håndkøb, så skal man ikke stå og tigge og be for at få lov at få noget udleveret.

Jeg har osse oplevet at blive talt ned til ved flere lejligheder.
Når de har solgt den samme medicin til en i over ti år, så er det sq nedladende at insistere på, at forklare en hvordan man skal tage den!
Hun spurgte: "Kender du denne medicin?" Mig: "Ja." Alligevel fortsatte hun med en forklaring, og jeg måtte afbryde damen, og fortælle at jeg har taget den medicin meget længe, ikke er i tvivl om noget, ikke har nogen bivirkninger og at HVIS jeg havde, så ville jeg tale med min læge om det!

Eller i tiden op til at loven om håndkøb af smertestillende som Panodil og Ipren blev strammet, hvor jeg købte mig et stort lager ind (fordi jeg synes at den lovgivning er dybt tåbelig, og ikke vil betale for de små ti stks pakker) - shit, hvor skulle jeg dog høre for det!
Hver gang måtte jeg svare at jeg er voksen og ansvarlig, og at loven ikke var indført endnu, så om de ville sælge det eller hvad?
Nu hvor mit lager begynder at svinde ind, så køber jeg i udlandet, hver gang jeg rejser

Jeg synes at mit lokale apotek er pænt emsige. Men nu er der kommet et par konkurrenter i nærheden, som jeg bruger i stedet. Der er heller aldrig kø!