Jeg er god til ubevidst at cold-reade folk. Sådan noget med at aflæse mikroudtryk i mimik, tonalitet, gestikulation osv.
Jeg har altid været sensitiv med den slags, men jeg har arbejdet med mennesker i over 14 år, og de sidste par år også med mennesker uden verbalt sprog. Så jeg er blevet endnu skarpere.
Det er da fedt nok at kunne være på forkant og spørge ind til folk, hvis de går og putter med nogle ting, der er svært. Men rent privat synes Jeg, det kan være svært at være i. F.eks. har min familie og min kæreste skulle vænne sig til at sige ting som "Jeg er lidt irriteret, men det har ikke noget med dig at gøre og jeg gider ikke snakke om det", fordi jeg ikke altid kunne regne ud, hvorfor jeg opfattede mærkelige vibes og blev bekymret.
Og jeg har skulle lære, at det er okay hvis min kæreste er irriteret på mig - det må han gerne have i fred, uden at jeg skal komme rendende og forsøge at snakke om det.
Til gengæld er det sjovt at freake fremmede folk ud til fester, hvis jeg begynder at snakke om random ting og læse deres reaktioner, og derigennem spore mig ind på, hvad de tænker og synes. Det kan være et godt partytrick, og var jeg ikke en forfærdelig løgner selv, ville jeg være en super pokerspiller.