Shiiiit, jeg er færdig - er ligesom en nattesøvn bagud
Men jeg havde fyraften kl 14:30. Og jeg fik slæbt mig ind over byen på vej hjem, og jeg fik shoppet lækre hårprodukter hos min frisør. Og en pose Starbuckskaffe, så der er lækker kaffe til i morgen tidlig. Nu er jeg endelig ved at være hjemme i forstæderne. Jeg har undt mig selv en længe forsaget guilty pleasure, nemlig et par spicy tequitos, gnasket i kulden ved Nørreport. Har set den smukkeste solnedgang over Søerne. Livet er da egentlig okay på sådan en frostklar decemberaften.
På vejen kan det være, jeg henter mig noget italienerpizza - slutter en hård uge af med manér og prøver at komme mig over chokket: Både min chef (som jeg ikke kan fordrage og har haft en del kampe med) og min tidligere chef har i dag højlydt rost mig for mit arbejde i rollen som kommunikationskoordinator på gigantprojekt. Og min chef gentog endda rosen på afdelingsmøde for ørerne af alle mine kolleger. Ved ledelsesmøderne er jeg blevet sådan én, de andre lytter til. Og regner med. Og pjatter med.
Som teamleder i helt andet departement, sagde til mig (jeg "netværker med ham i smug", dvs bag min chefs ryg): "Ninja, visse chefer burde skønne meget mere på de medarbejdere de har ...".
Indtil han engang har en ledig stilling, så er nye kontakter over alt i organisationen og muligheden for at sætte mit præg på større ting, når jeg kan, nok slet ikke en dårlig måde at bruge tiden ...
Små ting, måske. Men bare en smule anerkendelse er virkelig, virkelig kærkommen.