Min chef ringede lige.
Denne weekend vikarierer jeg i mit gamle team, da de pt har store bemandingsproblemer.
I forvejen havde jeg en fridag i dag. Fik så også én mandag (begge, troede jeg, som kompensation for at arbejde i weekenden).
I telefonen var det så, min chef sagde: "Men Ninja, du skulle jo have haft tre dages fri nu her ifølge din oprindelige vagtplan [i nuværende team], så du mangler da en fridag. Hvornår vil du ha' den?"
Jeg havde helt ærligt ikke troet, at jeg havde nogen kvote endnu, eftersom jeg stadig er i oplæring og dermed bare følger en andens skema. Så jeg havde overvejet det, men var nået frem til, at når bare jeg havde to dages fri som kompensation for to dages arbejde, var det fint.
Bliver sgu helt rørt over, at min chef opdager det, ringer til mig og selv foreslår, om ikke jeg skulle nappe den fridag næste fredag: "Så har du jo pludselig fire dages weekend. Men det er selvfølgelig helt op til dig".
Min tidligere chef svarede stort set aldrig på sms'er eller mails, anede intet om min vagtplan, snød medarbejdere for afspadsering og overarbejdsbetaling, hvis hun kunne komme af sted med det, blev vred, hvis man sygemeldte sig og spurgte aldrig til, hvordan det gik, når man vendte tilbage. Og nu sidder jeg her.
Med en chef, der erklærer, at "selvfølgelig skal der være orden i tingene" og SELV tager action på, at jeg får min fridag. Så nu har jeg TO vagter i kommende uge
Jeg er målløs. På den virkeligt gode måde. Han mener det åbenbart, når han siger: "Min vigtigste opgave er at sørge for, at mine medarbejdere har det godt".
"Success is the ability to go from one failure to another - with no loss of enthusiasm".
Winston Churchill