Julegaver til børnene - regler?

[Akehurst2]

Min kærestes barnløse faster går AMOK med pakker til hendes søskendes børnebørn. Hun er flink og vi er selvfølgelig glade for at hun vil købe en pakke til vores dreng, men det ville være så fedt hvis det bare var en enkelt eller 2, i stedet for 5-6, fordi de lidt alt sammen bliver noget bras

Samlet set vil jeg tro hendes 6 pakker er dyrere, end hvis hun købte en enkelt i god kvalitet. Den måtte såmænd også gerne være brugt. Det var lidt fjollet til hans første juleaften sidste år, at sidde og pakke alle de pakker op, fyldt med tvivlsomme ting, hvor man ikke engang er helt sikker på at man vil lade ham lege med.

I år, efter hans fødselsdag hvor hun gjorde det samme, har vi sagt meget pænt at vi sætter pris på det store arbejde hun lægger i gaveindkøb, men at L har så mange ting, at han ikke når at lege med halvdelen, så det måske ville være godt at holde lidt igen på antal. Så må vi se til jul om det har rykket på noget Hun er rigtig god til håndarbejde, så har prøvet at hinte lidt til nogle strikkede ting, luffer/sokker/hue i stedet.

Uh, som barnløs faster føler jeg mig lidt ramt

Ej, jeg forsøger at undgå at gå amok i gaver, selvom jeg har råd og gerne vil forære dem alt muligt. Køber i forvejen hellere lidt mindre, men godt (så de får ikke skrammel), men synes det er SÅ hyggeligt at købe gaver til de små. Men hvis forældrene sagde, at jeg gerne måtte skrue mere ned, fordi børnene får så meget at det bliver uoverskueligt, så ville jeg hjertens gerne efterkomme ønsket. Giver jo gaverne for at gøre børnene glade, og stoler på deres forældres vurdering af, hvornår det er for meget.

[Fru Sunshine]

Denne tråd har fået mig til at tænke.
Jeg har ikke børnebørn endnu, og som tidligere nævnt i tråden, har det aldrig været et problem for os.

Og jeg vil blive ked af det, hvis der blev sat en begrænsning, men jeg vil også respektere det, hvis mine børn synes, det tager overhånd.
Forkælelse behøver jo ikke at være noget materielt.

[Avino]

Svigermor elsker at give gaver. Og giver gerne mange gaver til højtider.
Sidste jul var der nok omkring 7 gaver fra hende til mon datter på dengang 1,5.
Jeg så egentlig gerne at alle gav èn gave til hende, da det er sådan jeg husker det som barn. Og så hun faktisk kan svare på spørgsmålet: "hvad fik du af farmor i julegave?"
Jeg tænker at det hurtigt bliver mængden af gaver der fylder, fremfor de egentlige gaver. Og synes det må være svært at forholde sig til så meget nyt legetøj på én gang. Har set det før til jul, hvor de små febrilsk pakker gaverne op, og nærmest uden at tage stilling til hvad det er, ernpå vej efter næste gave

Jeg har svært ved vurdere om det er for meget at sætte begrænsninger for?

Hvordan gør I derhjemme?

Uha. Det er mig
Jeg elsker at give børnene gaver. Nu er de to, så det bliver jo lidt dyrere.
Min søn og svigerdatter har bedt om, at jeg ikke giver for mere end 500 kr til hvert barn.
Det er så gaver, som de (forældrene) ved, at ungerne bliver glade for.
Det kan være en gave, som koster de ca 500- eller flere gaver, som de også ved at der sættes pris på. Altså indenfor de 500 kr
Jeg selv fik aldrig mere end en gave. Husker det som meget trist.
Forstår godt dine tanker, men farmor/ mormor/ morfar har jo glæden ved at give.
I øvrigt husker mine børnebørn altid- hvem der har givet hvad.
Det har jeg altid været imponeret over.

Vi venter også- til gaverne bliver pakket ud, så det ikke bliver sådan, at alle pakker ud på en gang

[Sangius]

Svigermor elsker at give gaver. Og giver gerne mange gaver til højtider.
Sidste jul var der nok omkring 7 gaver fra hende til mon datter på dengang 1,5.
Jeg så egentlig gerne at alle gav èn gave til hende, da det er sådan jeg husker det som barn. Og så hun faktisk kan svare på spørgsmålet: "hvad fik du af farmor i julegave?"
Jeg tænker at det hurtigt bliver mængden af gaver der fylder, fremfor de egentlige gaver. Og synes det må være svært at forholde sig til så meget nyt legetøj på én gang. Har set det før til jul, hvor de små febrilsk pakker gaverne op, og nærmest uden at tage stilling til hvad det er, ernpå vej efter næste gave

Jeg har svært ved vurdere om det er for meget at sætte begrænsninger for?

Hvordan gør I derhjemme?

Uha. Det er mig
Jeg elsker at give børnene gaver. Nu er de to, så det bliver jo lidt dyrere.
Min søn og svigerdatter har bedt om, at jeg ikke giver for mere end 500 kr til hvert barn.
Det er så gaver, som de (forældrene) ved, at ungerne bliver glade for.
Det kan være en gave, som koster de ca 500- eller flere gaver, som de også ved at der sættes pris på. Altså indenfor de 500 kr
Jeg selv fik aldrig mere end en gave. Husker det som meget trist.
Forstår godt dine tanker, men farmor/ mormor/ morfar har jo glæden ved at give.
I øvrigt husker mine børnebørn altid- hvem der har givet hvad.
Det har jeg altid været imponeret over.

Vi venter også- til gaverne bliver pakket ud, så det ikke bliver sådan, at alle pakker ud på en gang

Det er også derfor vi venter og ser. Men hvis jeg synes min datter mister overblikket og blive gave-stresset som jeg har set det ved andre børn, så må jeg sige noget.
Det skulle jo gerne være for børnenes skyld at man giver gaver.

[HappyQ]

Jeg har otte børnebørn og fire bonus, så her giver det sig selv.

[Sof]

Min kærestes barnløse faster går AMOK med pakker til hendes søskendes børnebørn. Hun er flink og vi er selvfølgelig glade for at hun vil købe en pakke til vores dreng, men det ville være så fedt hvis det bare var en enkelt eller 2, i stedet for 5-6, fordi de lidt alt sammen bliver noget bras

Uh, som barnløs faster føler jeg mig lidt ramt

Ej, jeg forsøger at undgå at gå amok i gaver, selvom jeg har råd og gerne vil forære dem alt muligt. Køber i forvejen hellere lidt mindre, men godt (så de får ikke skrammel), men synes det er SÅ hyggeligt at købe gaver til de små. Men hvis forældrene sagde, at jeg gerne måtte skrue mere ned, fordi børnene får så meget at det bliver uoverskueligt, så ville jeg hjertens gerne efterkomme ønsket. Giver jo gaverne for at gøre børnene glade, og stoler på deres forældres vurdering af, hvornår det er for meget.

Det var slet ikke for at sætte nogen i bås som type, så det beklager jeg det var mest for at give en årsag til at at min kærestes faster, altså sønnens farfars søster, som vel ikke har en egentlig “titel” ift ham, går amok i gaver til ham og andre små børn, her, der og alle vegne.
Jeg er i hvert fald helt sikker på at du, hende og alle andre givere kun gør det for at glæde børnene!

For os som modtagere, eller i hvert fald forældre til en, så bliver vi virkelig glade for at nogen vil give ham noget. Vi vil som sagt bare helt have at det er noget han kan/må lege med, oplevelser med giveren (vores “faster” har givet en tur i Knuthenborg Safari og kigge på dyr fx, bare hende og ham).

De fleste børn får bare så hurtigt akkumuleret en masse ting. Vores gør i hvert fald.