Hunkat skrev:Jeg ved godt det ikke generer Kidkomb men nogen burde faktisk gøre damen opmærksom på at det er voldsomt grænseoverskridende og ekstremt uprofessionelt at invaderer folks intimsfære på den måde. At hun bliver ved med at gøre det gør det jo bare til chikane
Det er nemlig virkelig sært.
Jeg fungerer lidt som en slags mini-tillidsmand i min afdeling. Det er mig de andre kan komme til, hvis de er i tvivl om deres rettigheder ved sygdom eller løn eller ikke kan forstå, hvorfor de skal sådan eller sådan eller hvorfor virksomheden dog gør dit eller dat. Hvis jeg ikke ved det på stående fod, så finder jeg ud af det. (Jeg har siddet i bestyrelsen for fagforeningen derude også. Det gør jeg dog ikke mere, det var for pamperagtigt for mig at æde store frokoster hele tiden
)
Jeg sørger for at stikke følere ud og i øvrigt kontinuerligt gøre opmærksom på at hvis de har nogen spørgsmål eller føler sig dårligt behandlet eller noget som helst i den dur og ikke har lyst eller mod til at sige noget til/spørge en leder, så kan de komme til mig. Jeg står gerne i frontlinien. Jeg har været der i 11 år og er bedst kendt af lederne som en der ikke er bange for at sige tingene lige ud.
Jeg har jævnligt korte samtaler med alle mine ledere om alt muligt. -hvis der feks er blevet sagt noget til en medarbejder og vedkommende ikke syntes at det var rart, tager jeg gerne fat i lederen og siger at jeg fornemmede at medarbejderen måske blev lidt såret. Så har lederen mulighed for at gå til medarbejderen og spørge "Du, det vi talte om, ikke? -jeg er bange for at jeg virkede lidt hård, det var ikke meningen, er du ok?"
Den slags går vi utrolig højt op i ude hos os: Empatiske, vedkommende, lyttende ledere.
Jeg er en slags sladrehank. Men en sladrehank som så vidt muligt skal være til at stole på. Jeg spørger altid om jeg må sige det videre/undersøge det/spørge nogen uden at det på nogen måde kan gættes hvem det handler om. Det er en sær rolle jeg har.
Jeg har selv valgt den og den kan give nogle øretæver, men idéen er at skabe et bedre arbejdsmiljø sådan allround. Også for lederne. De er også mennesker!
Hvis jeg hører om en leder der har gjort noget, der var noget skidt, så tør jeg gå til vedkommende og sige det.
Hvis jeg hører medarbejdere tale om at dét eller dét er for dårligt eller latterligt, så kan jeg, ofte, give dem en forklaring på hvorfor virksomheden gør sådan og at det altså ikke er fordi de er nogle store, stygge pengepugere eller hvad der nu er issuet. (Nogle gange er det og så siger jeg dét
)
Så hører jeg noget som helst om hende, så går jeg til hende med det samme. Bare fordi jeg synes det kun er morsomt, så betyder det ikke at alle andre gør. Jeg tror de fleste ville synes det var grænseoverskridende. -men det kan man nu hurtigt komme i klemme med hos os, for vi er nogle krammere. Ret fysiske i det hele taget. Nogle ville nok synes det er for "veninde-agtigt" oven i købet. Og vi opfordrer derfor altid folk til, især de nye, at sige til hvis fysisk nærhed ikke er noget de synes hører sig til på deres arbejdsplads. Der skal være plads til alle. Også til dem der ikke gider krammere.
Vær ligeglad med hvad andre mennesker tænker, men ikke hvad andre mennesker føler.
Man som i jeg.
Man må sige hvad man vil og betale hvad det koster.
Sissie er en chokoladegiraf. Sissie skal ikke på tur.