Ville du være rugemor?

[Sangius]

Formentlig, hvis jeg på en eller anden måde kom i berøring med nogen der manglede. Men det er ikke noget jeg aktivt vil opsøge og min alder sætter sine naturlige begrænsninger, så det kommer næppe til at ske.

Det er en kæmpe gave at kunne give videre, men for mig ville det også være forbundet med utrolig mange kriterier for hvem jeg ville gøre det for.

Hvis du bliver gravid med ægdonation, så er alderen vist ikke af den store betydning

Næ, hører man ikke om mødre, der bærer børn for deres døtre? (Eller måske har jeg set for mange 'made for TV'-film )

Jo, det er set før en del gange verden over. Jeg kunne i princippet godt selv finde på det, hvis det viser sig at min datter ikke kunne blive gravid. Men det er jo lidt langt ude i fremtiden, hun er 2 år gammel lige nu

[Tanten]

Nu er jeg med min 50 år nok for gammel, men jeg ville måske have overvejet at træde til som rugemor, hvis det var mine sønner og svigerdøtre, en søster eller en nær veninde, der var barnløse. Jeg ville ikke gøre det for fremmede, fordi jeg tror, det kan være meget svært at afstemme forventninger, kemi etc., og fordi jeg tror, det ville være tæt på umuligt for mig, ikke at knytte mig til det liv, der voksede indeni mig.

Jeg synes, den aktuelle sag er forfærdelig, og jeg har ikke så meget pænt at sige om den sigtede rugemor, hvis hun skulle vise sig at være skyldig i bedrageri.

Dog tror jeg ikke, jeg som den bedragne barnløse kvinde, ville forsøge at få børnene, der nu har levet 2 + år i den tiltalte kvindes hjem med hendes øvrige børn, da det ville skade dem dybt at bryde denne tilknytning, selvom rugemoderen ikke fortjener dem. Selvom det så skulle lykkes, så mangler man 2 års tilknytning og får 2 traumatiserede børn. Der er bare ikke nogen lykkelig udgang på den sag. Trist.

[FormerlyKnownAs]

Nu er jeg med min 50 år nok for gammel, men jeg ville måske have overvejet at træde til som rugemor, hvis det var mine sønner og svigerdøtre, en søster eller en nær veninde, der var barnløse. Jeg ville ikke gøre det for fremmede, fordi jeg tror, det kan være meget svært at afstemme forventninger, kemi etc., og fordi jeg tror, det ville være tæt på umuligt for mig, ikke at knytte mig til det liv, der voksede indeni mig.

Jeg synes, den aktuelle sag er forfærdelig, og jeg har ikke så meget pænt at sige om den sigtede rugemor, hvis hun skulle vise sig at være skyldig i bedrageri.

Dog tror jeg ikke, jeg som den bedragne barnløse kvinde, ville forsøge at få børnene, der nu har levet 2 + år i den tiltalte kvindes hjem med hendes øvrige børn, da det ville skade dem dybt at bryde denne tilknytning, selvom rugemoderen ikke fortjener dem. Selvom det så skulle lykkes, så mangler man 2 års tilknytning og får 2 traumatiserede børn. Der er bare ikke nogen lykkelig udgang på den sag. Trist.

Hendes mand er jo biologisk far til børnene. Jeg forstår godt at han/de gerne vil have tilknytning til dem. 2 år ud af helt liv er reelt ingenting. Der står ikke noget om at børnene skal nægtes deres biomor (selvom man nok gerne ville), eller deres søskende.

[Tanten]

Nu er jeg med min 50 år nok for gammel, men jeg ville måske have overvejet at træde til som rugemor, hvis det var mine sønner og svigerdøtre, en søster eller en nær veninde, der var barnløse. Jeg ville ikke gøre det for fremmede, fordi jeg tror, det kan være meget svært at afstemme forventninger, kemi etc., og fordi jeg tror, det ville være tæt på umuligt for mig, ikke at knytte mig til det liv, der voksede indeni mig.

Jeg synes, den aktuelle sag er forfærdelig, og jeg har ikke så meget pænt at sige om den sigtede rugemor, hvis hun skulle vise sig at være skyldig i bedrageri.

Dog tror jeg ikke, jeg som den bedragne barnløse kvinde, ville forsøge at få børnene, der nu har levet 2 + år i den tiltalte kvindes hjem med hendes øvrige børn, da det ville skade dem dybt at bryde denne tilknytning, selvom rugemoderen ikke fortjener dem. Selvom det så skulle lykkes, så mangler man 2 års tilknytning og får 2 traumatiserede børn. Der er bare ikke nogen lykkelig udgang på den sag. Trist.

Hendes mand er jo biologisk far til børnene. Jeg forstår godt at han/de gerne vil have tilknytning til dem. 2 år ud af helt liv er reelt ingenting. Der står ikke noget om at børnene skal nægtes deres biomor (selvom man nok gerne ville), eller deres søskende.

Jeg forstår det sandelig også godt - men er det børnenes tarv at komme hjem til 2 forældre, de ikke aner, hvem er, selvom faren er deres biologiske ophav? Og hvordan bliver det samarbejde med rugemoren, som har udsat forældrene for nok deres livs største traume og opført sig på alle måder uetisk overfor børn, sin egen mand og de 2 forældrepar? Man kan godt have ambitioner om, at det nok skal fungere - jeg tvivler på, det er muligt i praksis, igen ikke uden at børnene lider yderligere overlast.

Jeg tror, samtlige eksperter i børns psykologiske udvikling vil være uenige i, at de første 2 år af et barns liv "reelt er ingenting" - det er der, barnets evne til tilknytning dannes. Det er bl.a. også derfor, det er problematisk med sene adoptioner

[Fynbo]

Nej

[FormerlyKnownAs]

Nu er jeg med min 50 år nok for gammel, men jeg ville måske have overvejet at træde til som rugemor, hvis det var mine sønner og svigerdøtre, en søster eller en nær veninde, der var barnløse. Jeg ville ikke gøre det for fremmede, fordi jeg tror, det kan være meget svært at afstemme forventninger, kemi etc., og fordi jeg tror, det ville være tæt på umuligt for mig, ikke at knytte mig til det liv, der voksede indeni mig.

Jeg synes, den aktuelle sag er forfærdelig, og jeg har ikke så meget pænt at sige om den sigtede rugemor, hvis hun skulle vise sig at være skyldig i bedrageri.

Dog tror jeg ikke, jeg som den bedragne barnløse kvinde, ville forsøge at få børnene, der nu har levet 2 + år i den tiltalte kvindes hjem med hendes øvrige børn, da det ville skade dem dybt at bryde denne tilknytning, selvom rugemoderen ikke fortjener dem. Selvom det så skulle lykkes, så mangler man 2 års tilknytning og får 2 traumatiserede børn. Der er bare ikke nogen lykkelig udgang på den sag. Trist.

Hendes mand er jo biologisk far til børnene. Jeg forstår godt at han/de gerne vil have tilknytning til dem. 2 år ud af helt liv er reelt ingenting. Der står ikke noget om at børnene skal nægtes deres biomor (selvom man nok gerne ville), eller deres søskende.

Jeg forstår det sandelig også godt - men er det børnenes tarv at komme hjem til 2 forældre, de ikke aner, hvem er, selvom faren er deres biologiske ophav? Og hvordan bliver det samarbejde med rugemoren, som har udsat forældrene for nok deres livs største traume og opført sig på alle måder uetisk overfor børn, sin egen mand og de 2 forældrepar? Man kan godt have ambitioner om, at det nok skal fungere - jeg tvivler på, det er muligt i praksis, igen ikke uden at børnene lider yderligere overlast.

Jeg tror, samtlige eksperter i børns psykologiske udvikling vil være uenige i, at de første 2 år af et barns liv "reelt er ingenting" - det er der, barnets evne til tilknytning dannes. Det er bl.a. også derfor, det er problematisk med sene adoptioner

Jeg mener ingenting ift et helt liv hvor man skal undvære en far fordi moderen er et fjols.

Jeg er enig med faderen i at det er totalt uholdbart med 1/2 hver 14. dag hos biomor. Det er absurd. Det ville jeg også nægte og så må der laves en anden løsning. Vedkommende fra SF lyder jo også som hun kommer fra månen med den afgørelse der er truffet.

[Tanten]

Nu er jeg med min 50 år nok for gammel, men jeg ville måske have overvejet at træde til som rugemor, hvis det var mine sønner og svigerdøtre, en søster eller en nær veninde, der var barnløse. Jeg ville ikke gøre det for fremmede, fordi jeg tror, det kan være meget svært at afstemme forventninger, kemi etc., og fordi jeg tror, det ville være tæt på umuligt for mig, ikke at knytte mig til det liv, der voksede indeni mig.

Jeg synes, den aktuelle sag er forfærdelig, og jeg har ikke så meget pænt at sige om den sigtede rugemor, hvis hun skulle vise sig at være skyldig i bedrageri.

Dog tror jeg ikke, jeg som den bedragne barnløse kvinde, ville forsøge at få børnene, der nu har levet 2 + år i den tiltalte kvindes hjem med hendes øvrige børn, da det ville skade dem dybt at bryde denne tilknytning, selvom rugemoderen ikke fortjener dem. Selvom det så skulle lykkes, så mangler man 2 års tilknytning og får 2 traumatiserede børn. Der er bare ikke nogen lykkelig udgang på den sag. Trist.

Hendes mand er jo biologisk far til børnene. Jeg forstår godt at han/de gerne vil have tilknytning til dem. 2 år ud af helt liv er reelt ingenting. Der står ikke noget om at børnene skal nægtes deres biomor (selvom man nok gerne ville), eller deres søskende.

Jeg forstår det sandelig også godt - men er det børnenes tarv at komme hjem til 2 forældre, de ikke aner, hvem er, selvom faren er deres biologiske ophav? Og hvordan bliver det samarbejde med rugemoren, som har udsat forældrene for nok deres livs største traume og opført sig på alle måder uetisk overfor børn, sin egen mand og de 2 forældrepar? Man kan godt have ambitioner om, at det nok skal fungere - jeg tvivler på, det er muligt i praksis, igen ikke uden at børnene lider yderligere overlast.

Jeg tror, samtlige eksperter i børns psykologiske udvikling vil være uenige i, at de første 2 år af et barns liv "reelt er ingenting" - det er der, barnets evne til tilknytning dannes. Det er bl.a. også derfor, det er problematisk med sene adoptioner

Jeg mener ingenting ift et helt liv hvor man skal undvære en far fordi moderen er et fjols.

Jeg er enig med faderen i at det er totalt uholdbart med 1/2 hver 14. dag hos biomor. Det er absurd. Det ville jeg også nægte og så må der laves en anden løsning. Vedkommende fra SF lyder jo også som hun kommer fra månen med den afgørelse der er truffet.

Det er vi så enige i. Selv hvis der var tale om en "normal" sag, hvor rugemor og far havde mødt hinanden, hun var blevet gravid og han udlagt som far, ville der være mere samvær og en plan om optrapning mhp. at børnene skulle lære ham at kende og potentielt ende med tæt på 50/50 samvær med ham (og hans kone, der jo så i denne specielle sag har en særlig rolle) - og lige præcis i den her sag, burde man være large nok til, at samvær foregik overvåget på et neutralt sted - det er trods alt sjældent, den ene forældre er tiltalt for at have bedraget den anden og "stjålet" hans barn på den her måde. Overvågningen skulle ikke være fordi, faren ikke kan være alene med børnene, men for at sikre en rolig stemning under samvær, indtil børnene kan se ham (og hans kone) alene. Og faren kan jo søge bopælen senere, hvis der er opbygget en tryg relation og flere ting måske taler for, at rugemor ikke er den bedste omsorgsgiver.

[Tanten]

^Mit svar baserede sig på, at det ikke ville give mening (for børnene) at få dem hjem at bo under de aktuelle omstændigheder. Naturligvis har de en far og skal se ham og opbygge en relation.

[Lys]

Nu er jeg med min 50 år nok for gammel, men jeg ville måske have overvejet at træde til som rugemor, hvis det var mine sønner og svigerdøtre, en søster eller en nær veninde, der var barnløse. Jeg ville ikke gøre det for fremmede, fordi jeg tror, det kan være meget svært at afstemme forventninger, kemi etc., og fordi jeg tror, det ville være tæt på umuligt for mig, ikke at knytte mig til det liv, der voksede indeni mig.

Jeg synes, den aktuelle sag er forfærdelig, og jeg har ikke så meget pænt at sige om den sigtede rugemor, hvis hun skulle vise sig at være skyldig i bedrageri.

Dog tror jeg ikke, jeg som den bedragne barnløse kvinde, ville forsøge at få børnene, der nu har levet 2 + år i den tiltalte kvindes hjem med hendes øvrige børn, da det ville skade dem dybt at bryde denne tilknytning, selvom rugemoderen ikke fortjener dem. Selvom det så skulle lykkes, så mangler man 2 års tilknytning og får 2 traumatiserede børn. Der er bare ikke nogen lykkelig udgang på den sag. Trist.

Hendes mand er jo biologisk far til børnene. Jeg forstår godt at han/de gerne vil have tilknytning til dem. 2 år ud af helt liv er reelt ingenting. Der står ikke noget om at børnene skal nægtes deres biomor (selvom man nok gerne ville), eller deres søskende.

Jeg forstår det sandelig også godt - men er det børnenes tarv at komme hjem til 2 forældre, de ikke aner, hvem er, selvom faren er deres biologiske ophav? Og hvordan bliver det samarbejde med rugemoren, som har udsat forældrene for nok deres livs største traume og opført sig på alle måder uetisk overfor børn, sin egen mand og de 2 forældrepar? Man kan godt have ambitioner om, at det nok skal fungere - jeg tvivler på, det er muligt i praksis, igen ikke uden at børnene lider yderligere overlast.

Jeg tror, samtlige eksperter i børns psykologiske udvikling vil være uenige i, at de første 2 år af et barns liv "reelt er ingenting" - det er der, barnets evne til tilknytning dannes. Det er bl.a. også derfor, det er problematisk med sene adoptioner

Jeg mener ingenting ift et helt liv hvor man skal undvære en far fordi moderen er et fjols.

Jeg er enig med faderen i at det er totalt uholdbart med 1/2 hver 14. dag hos biomor. Det er absurd. Det ville jeg også nægte og så må der laves en anden løsning. Vedkommende fra SF lyder jo også som hun kommer fra månen med den afgørelse der er truffet.

Er børnene ikke lavet med donoræg fra en cypriotisk donor? Altså så rugemoderen heller ikke selv er biologisk ophav til børnene (udover at have båret graviditeten, selvfølgelig).

Det er godt nok svært at finde en rigtig god løsning på den her sag, henset til børnenes alder.

[FormerlyKnownAs]

Nu er jeg med min 50 år nok for gammel, men jeg ville måske have overvejet at træde til som rugemor, hvis det var mine sønner og svigerdøtre, en søster eller en nær veninde, der var barnløse. Jeg ville ikke gøre det for fremmede, fordi jeg tror, det kan være meget svært at afstemme forventninger, kemi etc., og fordi jeg tror, det ville være tæt på umuligt for mig, ikke at knytte mig til det liv, der voksede indeni mig.

Jeg synes, den aktuelle sag er forfærdelig, og jeg har ikke så meget pænt at sige om den sigtede rugemor, hvis hun skulle vise sig at være skyldig i bedrageri.

Dog tror jeg ikke, jeg som den bedragne barnløse kvinde, ville forsøge at få børnene, der nu har levet 2 + år i den tiltalte kvindes hjem med hendes øvrige børn, da det ville skade dem dybt at bryde denne tilknytning, selvom rugemoderen ikke fortjener dem. Selvom det så skulle lykkes, så mangler man 2 års tilknytning og får 2 traumatiserede børn. Der er bare ikke nogen lykkelig udgang på den sag. Trist.

Hendes mand er jo biologisk far til børnene. Jeg forstår godt at han/de gerne vil have tilknytning til dem. 2 år ud af helt liv er reelt ingenting. Der står ikke noget om at børnene skal nægtes deres biomor (selvom man nok gerne ville), eller deres søskende.

Jeg forstår det sandelig også godt - men er det børnenes tarv at komme hjem til 2 forældre, de ikke aner, hvem er, selvom faren er deres biologiske ophav? Og hvordan bliver det samarbejde med rugemoren, som har udsat forældrene for nok deres livs største traume og opført sig på alle måder uetisk overfor børn, sin egen mand og de 2 forældrepar? Man kan godt have ambitioner om, at det nok skal fungere - jeg tvivler på, det er muligt i praksis, igen ikke uden at børnene lider yderligere overlast.

Jeg tror, samtlige eksperter i børns psykologiske udvikling vil være uenige i, at de første 2 år af et barns liv "reelt er ingenting" - det er der, barnets evne til tilknytning dannes. Det er bl.a. også derfor, det er problematisk med sene adoptioner

Jeg mener ingenting ift et helt liv hvor man skal undvære en far fordi moderen er et fjols.

Jeg er enig med faderen i at det er totalt uholdbart med 1/2 hver 14. dag hos biomor. Det er absurd. Det ville jeg også nægte og så må der laves en anden løsning. Vedkommende fra SF lyder jo også som hun kommer fra månen med den afgørelse der er truffet.

Er børnene ikke lavet med donoræg fra en cypriotisk donor? Altså så rugemoderen heller ikke selv er biologisk ophav til børnene (udover at have båret graviditeten, selvfølgelig).

Det er godt nok svært at finde en rigtig god løsning på den her sag, henset til børnenes alder.

Det er ligegyldigt hvem æggene er fra ifølge dansk lov. Fødende kvinde er biomor.

[Akehurst2]

Er børnene ikke lavet med donoræg fra en cypriotisk donor? Altså så rugemoderen heller ikke selv er biologisk ophav til børnene (udover at have båret graviditeten, selvfølgelig).

Som jeg har forstået det, så skelner man ved graviditeter med ægdonation mellem den genetiske mor (der har leveret ægget) og den biologiske mor (der har båret barnet).

Og som Formerlyknownas skriver, så er det så uden betydning i den her sag.

[Akehurst2]

Formentlig, hvis jeg på en eller anden måde kom i berøring med nogen der manglede. Men det er ikke noget jeg aktivt vil opsøge og min alder sætter sine naturlige begrænsninger, så det kommer næppe til at ske.

Det er en kæmpe gave at kunne give videre, men for mig ville det også være forbundet med utrolig mange kriterier for hvem jeg ville gøre det for.

Hvis du bliver gravid med ægdonation, så er alderen vist ikke af den store betydning

Næ, hører man ikke om mødre, der bærer børn for deres døtre? (Eller måske har jeg set for mange 'made for TV'-film )

Jo, det er set før en del gange verden over. Jeg kunne i princippet godt selv finde på det, hvis det viser sig at min datter ikke kunne blive gravid. Men det er jo lidt langt ude i fremtiden, hun er 2 år gammel lige nu

Ja, giv hende lige en chance selv først

[Lys]

Nu er jeg med min 50 år nok for gammel, men jeg ville måske have overvejet at træde til som rugemor, hvis det var mine sønner og svigerdøtre, en søster eller en nær veninde, der var barnløse. Jeg ville ikke gøre det for fremmede, fordi jeg tror, det kan være meget svært at afstemme forventninger, kemi etc., og fordi jeg tror, det ville være tæt på umuligt for mig, ikke at knytte mig til det liv, der voksede indeni mig.

Jeg synes, den aktuelle sag er forfærdelig, og jeg har ikke så meget pænt at sige om den sigtede rugemor, hvis hun skulle vise sig at være skyldig i bedrageri.

Dog tror jeg ikke, jeg som den bedragne barnløse kvinde, ville forsøge at få børnene, der nu har levet 2 + år i den tiltalte kvindes hjem med hendes øvrige børn, da det ville skade dem dybt at bryde denne tilknytning, selvom rugemoderen ikke fortjener dem. Selvom det så skulle lykkes, så mangler man 2 års tilknytning og får 2 traumatiserede børn. Der er bare ikke nogen lykkelig udgang på den sag. Trist.

Hendes mand er jo biologisk far til børnene. Jeg forstår godt at han/de gerne vil have tilknytning til dem. 2 år ud af helt liv er reelt ingenting. Der står ikke noget om at børnene skal nægtes deres biomor (selvom man nok gerne ville), eller deres søskende.

Jeg forstår det sandelig også godt - men er det børnenes tarv at komme hjem til 2 forældre, de ikke aner, hvem er, selvom faren er deres biologiske ophav? Og hvordan bliver det samarbejde med rugemoren, som har udsat forældrene for nok deres livs største traume og opført sig på alle måder uetisk overfor børn, sin egen mand og de 2 forældrepar? Man kan godt have ambitioner om, at det nok skal fungere - jeg tvivler på, det er muligt i praksis, igen ikke uden at børnene lider yderligere overlast.

Jeg tror, samtlige eksperter i børns psykologiske udvikling vil være uenige i, at de første 2 år af et barns liv "reelt er ingenting" - det er der, barnets evne til tilknytning dannes. Det er bl.a. også derfor, det er problematisk med sene adoptioner

Jeg mener ingenting ift et helt liv hvor man skal undvære en far fordi moderen er et fjols.

Jeg er enig med faderen i at det er totalt uholdbart med 1/2 hver 14. dag hos biomor. Det er absurd. Det ville jeg også nægte og så må der laves en anden løsning. Vedkommende fra SF lyder jo også som hun kommer fra månen med den afgørelse der er truffet.

Er børnene ikke lavet med donoræg fra en cypriotisk donor? Altså så rugemoderen heller ikke selv er biologisk ophav til børnene (udover at have båret graviditeten, selvfølgelig).

Det er godt nok svært at finde en rigtig god løsning på den her sag, henset til børnenes alder.

Det er ligegyldigt hvem æggene er fra ifølge dansk lov. Fødende kvinde er biomor.

Jeg er enig i, at den fødende kvinde er den juridiske mor efter dansk ret, men bruger lovgivningen udtrykket “biologisk mor”, der jo indikerer en biologisk forbindelse? Sådan erindrer jeg det nemlig ikke, men jeg kan selvfølgelig huske forkert.

[Lys]

Er børnene ikke lavet med donoræg fra en cypriotisk donor? Altså så rugemoderen heller ikke selv er biologisk ophav til børnene (udover at have båret graviditeten, selvfølgelig).

Som jeg har forstået det, så skelner man ved graviditeter med ægdonation mellem den genetiske mor (der har leveret ægget) og den biologiske mor (der har båret barnet).

Og som Formerlyknownas skriver, så er det så uden betydning i den her sag.

Jeg er med på, at det ikke har juridisk betydning efter dansk ret (Det var heller ikke det, der var mit budskab).

Det kan godt være, at du har ret i, at det er de betegnelser, man bruger, og at jeg dermed husker forkert

[Akehurst2]

Er børnene ikke lavet med donoræg fra en cypriotisk donor? Altså så rugemoderen heller ikke selv er biologisk ophav til børnene (udover at have båret graviditeten, selvfølgelig).

Som jeg har forstået det, så skelner man ved graviditeter med ægdonation mellem den genetiske mor (der har leveret ægget) og den biologiske mor (der har båret barnet).

Og som Formerlyknownas skriver, så er det så uden betydning i den her sag.

Jeg er med på, at det ikke har juridisk betydning efter dansk ret (Det var heller ikke det, der var mit budskab).

Det kan godt være, at du har ret i, at det er de betegnelser, man bruger, og at jeg dermed husker forkert

Jeg har ikke nogen sikker kilde - det var min veninde, jeg donerede æg til, der brugte de betegnelser.

Interessant nok har den kvinde, der bærer et barn skabt med en anden kvindes æg, faktisk også en fysisk indflydelse, har det vist sig - hun er ikke bare en 'rugemaskine': https://www.berlingske.dk/samfund/ufrug ... a-boernene