LaScrooge skrev:Jeg så Under Sandet i går, som handler om de tyske krigsfanger som blev sat til at rydde landminer ved vestkysten efter krigen. De skal lære at desarmere minerne og det var forfærdelig svært at se på. Hele forventningen om, at det går galt gjorde, at både min kæreste og jeg måtte se væk hver gang kameraet viste dem med rystende hænder forsøge at skrue "låget" af inden de kunne løfte detonatoren op og fjern splitten. Så der skal ikke engang altid direkte vold til, før det bliver uudholdeligt. Det, der også gjorde en forskel her, er det sande i historien. Det var sådan det var. Men det er samtidig også det, der gør, at jeg har lyst til at forholde mig til det. De sendes også i armgang gennem de ryddede felter, fordi der var en enkelt mine der ikke var fundet, trods det detaljerede minekort og de grundigt optalte, indsamlede miner. Det gør man også rundt om i verden for at rydde miner: sender folk igennem felterne. Det er grusomt, men det er virkelighed.
Det er en fantastisk film!
Jeg synes helt klart det værste ved film er når der opbygges en spænding hvor man sidder og holder vejret og knapt nok kan bevæge sig fordi man er så optaget, selvom man på forhånd kender handlingen der evt. er baseret på virkelige/realistiske hændelser. Jeg synes også det er frygteligt når der indgår diverse grusomheder, der tidligere har været anset for normale. Historiske krigs- og katastrofefilm er et godt eksempel på det, men det er langt fra altid instruktøren formår at fremkalde den spænding og en reaktion der tager en igennem hele følelsesregistret. Scenen i "American History X" med et fortov og en sort mand der bliver slået ihjel kan jeg ikke tåle at se. Det kommer lidt for tæt på virkeligheden for mig Jeg tror aldrig jeg har set hele filmen, andet end i brudstykker.
Den første Scream film kunne også noget. Jeg tror måske det er fordi jeg ikke var så gammel da den udkom og det var en af de første gyserfilm i den "bølge" af teenagegyserfilm i den stil. Det var noget mine venner og jeg ikke havde set før, men det virkede alligevel virkeligt fordi vi havde en alder hvor man var begyndt at være alene hjemme om aftenen osv.
Filmene "Nattevagten", "Sidste time" og "Mørkeleg", især de to første, har en særlig plads i mit hjerte. Ikke fordi de som sådan er uhyggelige, men pga. spændingen og jeg føler jeg kan sætte mig ind i frygten over uvisheden. Nyere gyserfilm som It Follows, Saw, The Ring osv. kan slet ikke fremkalde en tilsvarende reaktion hos mig, nærmest tværtimod. Jeg kan godt se Saw er ulækker, men hvis jeg skal se en ulækker gyserfilm vil jeg hellere se en af Rob Zombie fx. De er så gennemført ulækre, selvom de virker ligeså urealistiske som Saw filmene.
Egentlig interessant hvad vi hver især "tænder" og reagerer på når det kommer til uhygge Men det er vist en anden tråd.