Orchidea skrev:Hold da op. Tænk at mit lille indlæg har fået sin egen tråd.
Jeg synes dog at emnet har udviklet sig ret meget væk fra det jeg egentlig skrev i den anden tråd. Jeg har aldrig skrevet at man er mentalt udenfor rækkevidde, hvis man elsker gyserfilm. Jeg ved slet ikke hvor gyserfilm kom ind i billedet. Det kommer ikke fra mig.
Jeg tænker heller ikke at man er afsporet, hvis man er vild med GOT, eller er pjattet med splatterfilm.
Det jeg taler om, er realistiske, visuelle scener af vold i ekstrem form. F.eks tortur eller voldtægt. Jeg kan ikke forstå at nogen kan holde ud at se på det. Jeg står ved mine ord om at JEG synes, at man er off i bøtten, hvis man ikke væmmes og bliver påvirket af det. Jeg tænker ikke at det er helt normalt, at se ekstrem vold (selvom det er fiktion) og ikke opleve det anderledes end en omgang vild med dans. Det betyder ikke at jeg tror at man, af den grund, springer ud som frådende monster og begynder at lemleste og myrde.
Det overrasker mig at mange føler sig så ramt, især når der så refereres til gyserfilm. Det er jo ikke det jeg skriver.
Jeg, personligt, bryder mig ikke om at få smækket så meget vold i ansigtet i film, som ellers må antages "bare" at være almindelige voksenfilm. Jeg synes også at det er synd. Som om at historien/plottet/skuespillet i sig selv, ikke kan bære filmen. Man er nødt til at gøre det ekstremt. Jeg vil hellere bare have den gode historie. Og den må godt være barsk og grusom. Jeg behøver bare ikke den visuelle del så.
Jeg var glad for Outlander, men droppede den igen pga den, i mine øjne, virkelig udpenslede og unødvendige vold. Jeg behøver ikke se, hvad-han-nu-hed blive tortureret. Vis mig ham efter det er sket og fortæl hvad der er sket, men lad være med at bruge 20 minutter på at udtvære virkelig syg vold i fjæset på mig.
Jeg elsker makabre spændingsromaner, det er det visuelle makabre jeg ikke kan holde ud.
Anyway. Det er jo bare min holdning. I er velkomne til jeres.
Det er faktisk sjovt. For jeg har det lige omvendt. Jeg kan sagtens tage det visuelle makabre. Men kan få decideret kvalme over det "beskrevne makabre". Det sidste påvirker mig meget mere.
F.eks. kan jeg huske at jeg faktisk fik det fysisk dårligt af den meget detaljerede beskrivelse der var af Nils Bjurmans brutale voldtægt af Lisbeth Salander....Det samme gælder den meget malende beskrivelse der er i Steffen Jacobsens bog "trofæ" som beskriver hvordan Lene Jensens datter bliver voldtaget og tortureret. Og det er ikke så længe siden jeg hørte en anden lydbog hvor jeg blev virkelig påvirket af beskrivelse af en voldsscene.
Jeg så en film på Netflix den anden aften med Mads Mikkelsen i hovedrollen som en lejemorder der bliver forsøgt slået ihjel af en ond skurk. Da han er lidt af en bad-ass, slår han skurkens kæreste og hele den bande profesionelle lejemordere der er sendt efter ham, ihjel. Hvilket får skurken til at gå helt agurk. Og torturerer ham. Med en kameravinkel som viser alle detaljer. Uden at det rørte mig det mindste.
Men beskrivelsen i Inger Wolfs "Pyroman" af hvordan familens kat er blevet tortureret og mishandlet inden den er blevet brændt i den efterfølgende brand i huset. Den gav mig kvalme....
Til gengæld så sidder jeg lykkeligt og propper mig med popcorn mens forhistorieske hajer, genmanipulerede dinosauruser og 25 meter høje aber æder hvad de kan komme i nærheden af. Eller river ben og andre lemmer af og smider dem rundt om sig som affald....Jo mere bidske og jo flere tænder der er involveret, jo bedre.....