I de spæde teenageår, i min allerførste brandert, brækkede jeg mig direkte i ansigtet på min veninde
Vi var til fest hos en tredje veninde og var gået ind i hendes mors seng, selvom vi havde fået besked på, at hendes soveværelse var det ENESTE rum, vi ikke måtte gå ind i.
Jeg havde kvalme i 3 uger efterfølgende og er stadig ikke glad for øl, selvom det er 20 år siden.
En anden gang var jeg og en gymnasieveninde på vej hjem fra en fest på landet. Vi gad virkelig ikke sove der, så vi fik et lift af en flink far, der hentede sin datter ved samme fest.
Jeg og min veninde sidder bag i bilen. Da vi rammer motorvejen, skal jeg pludselig brække mig. Jeg kan ikke få mig til at sige noget, da vi jo egentlig ikke kender disse folk. Istedet ruller jeg vinduet ned, stikker hovedet ud men opdager ret hurtigt, det ikke går med den fart.
Min søde veninde tænker lynhurtigt og river det ene ben af hendes strømpebuks....
Så sidder jeg der og prøver at brække mig lydløst. Bagefter, da jeg sidder med en varm "klump" opkast i hænderne, går det op for mig, at strømpebukser ikke er det mest ideelle til væsker
Af ting jeg har gjort som voksen, må det klammeste klart være, at jeg engang har skidt i min brusekabine. Jeg var i bad og skulle pludselig skide. Jeg elsker et renvasket ***hul (
), så istedet for at holde mig, sked jeg midt i badet.
Jeg måtte efterfølgende stoppe pølserne ned gennem risten
Virkelig klamt og jeg fatter stadig ikke, hvad fa'en jeg tænkte på